Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en tvist om lejens størrelse og vilkår i et lejemål på Frederiksberg, efter at ejendommen i 2017 overgik fra at være en konkursramt andelsboligforening til en udlejningsejendom. Udlejeren fastsatte lejen med virkning fra den 1. september 2017 efter reglerne for lejemål, der er gennemgribende forbedret, jf. dagældende Boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Den årlige leje for det omtvistede lejemål blev fastsat til 119.700 kr., svarende til 1.425 kr. pr. m².
Lejernes Landsorganisation Hovedstaden (LLH) anerkendte, efter domstolsprøvelse af tilsvarende sager i ejendommen, at lejefastsættelsen lovligt kunne ske efter reglerne for gennemgribende forbedrede lejemål. Tvistens kerne blev herefter spørgsmålet om, hvorvidt den fastsatte leje udgjorde et vilkår, der var mere byrdefuldt for lejeren end for andre lejere i ejendommen, jf. Lejeloven § 22, stk. 1.
Udlejeren anførte, at lejen var fastsat og tilpasset i forhold til reglen om mere byrdefulde vilkår. Udlejeren gjorde gældende, at der ikke var grundlag for at nedsætte lejen, blot fordi seks tidligere lejeforhold var udlejet til en lavere leje, når omkring 200 lejemål, der opstod samtidigt den 1. september 2017, var udlejet til en leje, der lå tæt på den omtvistede leje og var fastsat ud fra differentierede kriterier baseret på lejemålets størrelse og moderniseringsår.
Huslejenævnets flertal (forpersonen og udlejerrepræsentanten) fandt, at den opkrævede leje ikke var fastsat på mere byrdefulde vilkår end de vilkår, der gjaldt for andre lejere i ejendommen. Udlejeren fik dermed medhold i, at lejen lovligt kunne fastsættes og opretholdes.
Nævnsmedlemmet indstillet af en lejerforening nedlagde dissens. Dette medlem mente, at lejeforholdet, efter en samlet bedømmelse, var mere byrdefuldt. Medlemmet henviste til, at de seks eksisterende gennemgribende forbedrede lejemål med lejer mellem 831 kr. og 1.116 kr. pr. m² burde indgå i sammenligningen. Da forbedringerne var af ældre dato (10-22 år) og ensartede, burde der ikke være forskel i brugsværdi, der kunne retfærdiggøre den store forskel i leje for det omtvistede lejemål. Dissensen foreslog en nedsættelse af lejen til 84.000 kr. årligt (1.000 kr. pr. m²).
Da lejeren ikke fik fuldt medhold, blev udlejeren ikke pålagt at betale gebyr, jf. Lov om boligforhold § 82, stk. 2.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse og påståede mangler i lejemålet. Lejeren har klaget over, at huslejen overstiger det lejedes værdi, samt over specifikke mangler i lejligheden, herunder træk fra vinduer, utilstrækkelig opvarmning fra radiatorer og forekomst af skimmel.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer, repræsenteret af Lejernes LO Hovedstaden, og udlejer, Københavns Kommune, vedr...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og Københavns Kommune som udlejer vedrørende lejens størrelse, specifikt et til...
Læs mereLov om loft over huslejestigninger som følge af udviklingen i nettoprisindekset