Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en mandlig klager, der rettede henvendelse til et diskotek med ønske om at få udstedt et såkaldt "venindekort". Diskoteket afviste anmodningen med den begrundelse, at denne type kort udelukkende var forbeholdt kvinder, og at de på det pågældende tidspunkt ikke søgte flere mænd til deres tilsvarende "vennekort".
Klageren anførte, at han aldrig havde hørt om "vennekort" og derfor følte sig ringere stillet end kvindelige gæster. Han mente, at han ikke havde de samme muligheder som kvinder i nattelivet, og ønskede en ændring af praksis for at sikre ligestilling mellem kønnene.
Indklagede forklarede, at de benyttede to forskellige betegnelser for deres fordelskort som en del af en markedsføringsstrategi, hvor diskoteket blev personificeret:
Ifølge diskoteket gav begge korttyper præcis de samme fordele, og tildelingen af kort skete baseret på en vurdering af den enkelte ansøgning. De oplyste, at de modtog 200-250 ansøgninger månedligt, og at det højere antal udstedte venindekort alene skyldtes en overvægt af kvindelige ansøgere. Diskoteket afviste, at udvælgelsen var baseret på ansøgerens køn alene.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at de ikke kunne behandle klagen.
Nævnet konstaterede, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn i Ligestillingsloven § 2 gælder for alle, der leverer varer og tjenesteydelser til offentligheden. For at kunne afgøre, om diskotekets praksis udgjorde ulovlig forskelsbehandling, var det imidlertid nødvendigt at fastslå, i hvilket omfang kønnet rent faktisk spillede en rolle ved tildelingen af kortene.
| Vurderingstema | Konklusion |
|---|---|
| Anvendelse af køn som kriterium | Kan ikke fastslås skriftligt |
| Behov for bevisførelse | Kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer |
| Nævnets kompetence | Kan ikke behandle sagen |
Nævnet vurderede, at en afklaring af sagens faktiske omstændigheder krævede mundtlig bevisførelse i form af vidneforklaringer for at belyse udvælgelsesprocessen. Da Ligebehandlingsnævnet arbejder på et skriftligt grundlag og ikke kan gennemføre mundtlig bevisførelse, blev sagen afvist. En eventuel prøvelse af sagen må derfor ske ved domstolene. Afgørelsen er truffet i overensstemmelse med nævnets beføjelser efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har sendt et udkast til en ny vejledning i høring, som skal modernisere og præcisere reglerne for, hvornår man lovligt kan fravige princippet om ligebehandling mellem kønnene. Vejledningen erstatter en ældre vejledning fra 2004 og har til formål at gøre det mindre bureaukratisk for myndigheder, arbejdsgivere og organisationer at fremme ligestilling.
Vejledningen forklarer undtagelserne til ligebehandlingsprincippet i ligestillingsloven (der dækker offentlig forvaltning, varer og tjenester) og (der dækker beskæftigelse og uddannelse). Den bygger blandt andet på en ny bekendtgørelse (nr. 67 af 27. januar 2025), som letter adgangen til at iværksætte initiativer uden forudgående ministeriel tilladelse.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Antallet af danskere, der benytter fysioterapi med offentligt tilskud, er steget med 26 pct. på 10 år, hvor især borgere over 60 år står for en markant del af væksten.
Ifølge den nye bekendtgørelse kan man uden tilladelse iværksætte en række initiativer for at fremme ligestilling:
Foranstaltninger, der går ud over ovenstående, kræver tilladelse fra den relevante ressortminister. Dette gælder typisk for mere generelle initiativer, der skal afhjælpe faktiske uligheder på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Tilladelse kan også gives, hvis arbejdets udførelse i særlige tilfælde forudsætter, at udøveren er af et bestemt køn (f.eks. medarbejdere på krisecentre, skuespillere eller visse plejefunktioner).
Vejledningen behandler også ligestillingslovens § 3 a, som tillader forskelsbehandling ved levering af varer og tjenester, hvis det er begrundet i et legitimt mål (f.eks. beskyttelse af ofre, blufærdighed) og midlerne er nødvendige. Retspraksis, som Bella Sky-sagen, understreger, at sådanne undtagelser skal fortolkes snævert.
Desuden er forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indarbejdet. Vejledningen forklarer, hvornår der kan gøres undtagelser fra dette forbud, f.eks. af hensyn til privatlivets fred eller for at afholde sportsaktiviteter opdelt efter biologisk køn. Det er også tilladt at lave specifikke foranstaltninger for at forebygge ulemper knyttet til disse karakteristika, f.eks. i private foreninger for LGBT+ personer.
Overtrædelse af reglerne om ligebehandling kan medføre bødestraf og/eller økonomisk godtgørelse til den forurettede part.
Lovforslaget har til formål at styrke den retlige beskyttelse af LGBTI-personer (homo- og biseksuelle, transpersoner og ...
Læs mereLovforslaget har til formål at lette administrationen for kommuner, regioner og statslige institutioner m.v. ved at fore...
Læs mere
Varemærkeret: Tvist om retten til varemærket "Gyro" - Brugsret vs. Registrering
