Sag om påstået krænkelse af Markedsføringsloven ved efterligning af dørgreb

Sagen blev anlagt den 10. august 2021 af Søe-jensen& Co. ApS (herefter Søe-Jensen) mod KYNER & CO. ApS (herefter Kyner). Søe-Jensen påstod, at Kyner havde krænket deres rettigheder efter Markedsføringsloven § 3 (produktefterligning) og Markedsføringsloven § 22 (kendetegnsbeskyttelse) ved fremstilling, markedsføring og salg af specifikke dørgreb.

Sagsøgers påstande

Søe-Jensen nedlagde syv påstande, herunder at Kyner skulle anerkende krænkelse af Søe-Jensens rettigheder, forbydes at producere og sælge de omhandlede produkter, tilbagekalde og fjerne produkter fra markedet og offentligheden, beslaglægge og destruere lagerbeholdning, offentliggøre dommen og betale DKK 500.000 i erstatning med procesrente.

Sagsøgtes påstand

Kyner nedlagde påstand om frifindelse.

Sagens baggrund og parternes anbringender

Søe-Jensen er et anpartsselskab stiftet i 2019, der udvikler og producerer metalvarer. De hævdede, at virksomheden oprindeligt blev stiftet i 1862 og har produceret klassiske og historiske messingdørgreb af høj kvalitet og æstetik siden da. De mente, at deres dørgreb havde særpræg og var velkendte på markedet, delvist cementeret ved montering i ikoniske danske bygninger som Rigshospitalet og Amalienborg Slot. Søe-Jensen anførte, at Kyners produkter var 1:1 efterligninger med minimale forskelle, og at Kyner måtte have haft kendskab til Søe-Jensens produkter, bl.a. på grund af en tidligere tvist i 2007.

Kyner er et anpartsselskab stiftet i 2004, der sælger diverse produkter, herunder dørgreb, som engros. Kyner bestred, at de fem dørgreb stammede fra Søe-Jensen, idet de hævdede, at designene var ældgamle og daterede sig flere hundrede år tilbage, og at ingen kunne hævde ophavsret til dem. Kyner anførte, at der var betydelige forskelle mellem produkterne, og at Kyner ikke havde handlet i ond tro. Kyner fremstiller dørgreb ved trykstøbning, en moderne produktionsmetode, og havde uden resultat søgt efter registrering af immaterielle rettigheder for dørgrebene. Kyner bestred endvidere Søe-Jensens markedsposition og anførte, at Søe-Jensen ikke havde bevist langvarig markedsføring eller salg af de omhandlede dørgreb. Kyner påpegede, at Søe-Jensens regnskaber ikke viste immaterielle værdier, og at der var huller i Søe-Jensens virksomhedshistorik, hvilket gjorde det usandsynligt, at rettighederne var overdraget formløst gennem årene.

Retten lagde til grund, at Søe-Jensen havde fremstillet de omhandlede dørgreb i en længere periode end Kyner. Retten fandt dog, at Søe-Jensen ikke havde godtgjort at have rettighederne til de oprindelige design af de omhandlede dørgreb. Det blev dog fastslået, at Søe-Jensen i 1990'erne foretog en modernisering af dørgrebene, og at disse moderniserede versioner måtte anses for at være Søe-Jensens rettighedshaver til.

Retten fandt, at Kyners dørgreb var visuelt nærgående efterligninger af Søe-Jensens dørgreb med minimale, næsten usynlige forskelle, hvilket gjorde dem markedsmæssigt forvekslelige og kommercielt identiske. På trods heraf fandt retten, at Søe-Jensen ikke havde godtgjort, at de omhandlede dørgreb havde tilstrækkeligt særpræg til at kunne nyde beskyttelse efter markedsføringsloven. Retten lagde vægt på, at Søe-Jensen ikke havde en betydelig markedsposition for dørgreb i Danmark, ikke havde oplyst nærmere om salg af de enkelte dørgreb, og ikke havde foretaget markedsføring af sine produkter, herunder de omhandlede dørgreb.

Afgørelse: Kyner blev frifundet for de af Søe-Jensen nedlagte påstande, da det ikke var godtgjort, at Kyner havde overtrådt Markedsføringsloven § 3 og Markedsføringsloven § 22.

Søe-Jensen blev pålagt at betale sagsomkostninger til Kyner på DKK 100.000 med procesrente.