Styrket beskyttelse af LGBTI-personer og personer med handicap mod forskelsbehandling og hadforbrydelser

For at tydeliggøre beskyttelsen på arbejdsmarkedet indsættes kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika som eksplicitte beskyttelsesgrunde i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Dette forbyder forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse, afskedigelse, løn- og arbejdsvilkår, annoncering og indhentning af oplysninger.

Styrket beskyttelse i straffeloven

Lovforslaget foretager to centrale ændringer i straffeloven for at bekæmpe had og vold rettet mod minoritetsgrupper:

1. Hadforbrydelser (§ 81, nr. 6): Det gøres til en strafskærpende omstændighed, hvis en forbrydelse er motiveret af en persons kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Dette sidestiller sådanne motiver med hadmotiver baseret på f.eks. tro og seksuel orientering.

2. Hadefulde ytringer (§ 266 b): Den såkaldte "racismeparagraf" udvides markant. Det bliver strafbart offentligt at true, forhåne eller nedværdige en gruppe af personer på grund af deres:

   • Handicap
   • Kønsidentitet
   • Kønsudtryk
   • Kønskarakteristika

Andre væsentlige ændringer

• Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.: Loven udvides, så det bliver strafbart at nægte betjening i erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.
• Ligebehandlingsnævnet: Nævnets kompetence udvides eksplicit til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika både i og uden for arbejdsmarkedet.
• Institut for Menneskerettigheder: Instituttets mandat udvides til også at omfatte fremme og overvågning af ligebehandling for de nye beskyttelsesgrunde.

Økonomi og ikrafttrædelse

Lovforslaget forventes at medføre årlige meromkostninger på 500.000 kr. til Ligebehandlingsnævnet.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2022. Loven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne og Grønland, men visse dele kan sættes i kraft ved kongelig anordning.

Afskaffelse af ligestillingsredegørelser

Lovforslaget foreslår at ophæve §§ 5-6 i lov om ligestilling af kvinder og mænd, hvilket afskaffer forpligtelsen for ministerier, statslige institutioner og virksomheder, kommunalbestyrelser og regionsråd til at redegøre for deres arbejde for ligestilling hvert tredje år. Det bemærkes, at offentlige myndigheders generelle forpligtelse til at arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning, jf. ligestillingslovens § 4, fortsat består. Ligeledes forbliver forpligtelsen til at indberette om kønssammensætningen i den øverste ledelse efter ligestillingslovens § 11.

Forenkling af regler om kønssammensætning i bestyrelser m.v.

Lovforslaget indfører en bagatelgrænse på 50 medarbejdere for de kommunale fællesskaber, statslige institutioner og virksomheder, der er forpligtet til at opstille måltal for kønssammensætningen i bestyrelser m.v. og på de øverste ledelsesniveauer. Dette ensretter afgrænsningen af de omfattede institutioner og virksomheder m.v. i forhold til forpligtelsen om måltal og politikker. Institutioner med færre end 50 medarbejdere vil fremover ikke være omfattet af § 11.

Derudover ændres den årlige indberetning om måltal og politikker for kønssammensætning fra hvert år til hvert andet år. Det præciseres, at indberetningen skal omfatte kønssammensætningen i bestyrelsen m.v. og på de øverste ledelsesniveauer, de eventuelt opstillede måltal og status for opfyldelsen, samt den eventuelt udarbejdede politik.

Præcisering af forbud mod forskelsbehandling

Ligestillingslovens § 2 nyaffattes for at rette en lovteknisk fejl fra en tidligere lovændring. Nyaffattelsen er uden indholdsmæssig betydning, men sikrer en korrekt formulering af forbuddet mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Bestemmelsen fastholder princippet om delt bevisbyrde, hvor modparten skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, hvis den krænkede person påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling.

Indberetning af dispensationer

Fremover skal ressortministre indberette tilladelser til dispensation efter ligestillingslovens § 3, stk. 1, til ministeren for ligestilling, når tilladelsen gives, i stedet for i forbindelse med de afskaffede ligestillingsredegørelser. Dette ensretter indberetningskravene for dispensationer i ligestillingsloven og ligebehandlingsloven.

Præcisering af ressortministres udpegningspligt

Lovforslaget ændrer formuleringen i ligestillingslovens § 12, stk. 1, så ressortministeren fremover skal "tilstræbe" en ligelig kønssammensætning ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer m.v., i stedet for at skulle "sørge for" det. Denne ændring præciserer, at der er tale om en indsatsforpligtelse, der afspejler gældende praksis, hvor en kandidats kompetencer fortsat kan gå forud for køn, men ministeren skal bestræbe sig på at opnå en ligelig sammensætning.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Bestemmelserne om indberetning af kønssammensætning i bestyrelser m.v. og på de øverste ledelsesniveauer (§ 11, stk. 6, og § 13, stk. 1) finder anvendelse for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere. Dette betyder, at den første indberetning under de nye regler vil ske i 2026. Institutioner og virksomheder m.v. med færre end 50 medarbejdere ved lovens ikrafttrædelse skal ikke indberette for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere.