Pressenævnet frikender Politiken for kritik i sag om dækning af Socialdemokratiets boligskattepolitik

Sagen udspringer af en artikelserie i Politiken fra februar 2017 under overskriften ”Boligtopskat vil især ramme byboere”. Artiklerne beskrev konsekvenserne af et muligt ”millionærknæk” i et nyt boligskattesystem, hvor boliger over en vis værdi ville blive pålagt en højere skattesats. Grundlaget for artiklen var beregninger fra Skatteministeriet, som viste, hvordan en progressionsgrænse på 3 millioner kroner ville ramme boligejere i henholdsvis hovedstadsområdet og provinsen.

Socialdemokratiet klagede over dækningen og anførte, at Politiken bragte ukorrekte oplysninger ved at anvende termer som ”ekstraskat”, ”boligtopskat” og ”millionærskat”. Partiet argumenterede for, at de aldrig havde foreslået en ny ekstraskat, men derimod ønskede at bevare progressionen i det eksisterende system som modvægt til regeringens ønske om en flad skat. Klagen omfattede desuden manglende forelæggelse, idet partiet mente, at de burde have haft mulighed for at kommentere på kritik fra lokale borgmestre og borgere, før artiklen blev bragt.

Centrale spørgsmål i sagen

• Hvorvidt mediets brug af politisk ladede termer som ”ekstraskat” var faktuelt forkert i den givne kontekst.
• Om Politiken havde pligt til at indhente en fornyet kommentar fra Socialdemokratiet til specifikke kritikpunkter, når partiet tidligere havde udtalt sig generelt om emnet.
• Grænsen for redaktørens ansvar ved citering og videreformidling af oplysninger fra andre medier, i dette tilfælde dagbladet Børsen.

Pressenævnet udtaler ikke kritik af Politiken. Nævnet vurderer, at artiklen indgik i en verserende politisk debat om ejendomsbeskatning, og at begreber som ”ekstraskat” og ”boligtopskat” må ses i sammenhæng med regeringens udspil om en omlægning til flad skat. Selvom det ifølge nævnet havde været hensigtsmæssigt at tydeliggøre det nuværende beskatningsniveau yderligere, var terminologien ikke i strid med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34.

Vedrørende forelæggelse finder nævnet, at Socialdemokratiets synspunkter blev loyalt refereret. Nævnet lagde vægt på, at Politiken havde forsøgt at få uddybende kommentarer fra partiet, og at artiklen refererede til tidligere udmeldinger fra partiformanden. Der var derfor ikke grundlag for kritik i medfør af reglerne om efterprøvelse af skadelige oplysninger. Nævnet bemærkede desuden redaktørens ansvar for indhold gengivet fra andre medier i henhold til Medieansvarsloven § 12, men fandt ikke, at Politiken havde svigtet sit kontrolansvar i den konkrete sag.