Pressenævnet afviser klage over brugen af ordet "utilregnelige" om lokalpolitikere i politisk analyse

Sagen omhandler en klage fra Dansk Folkepartis lokalforening i en unavngiven by samt fire af partiets byrådsmedlemmer. Klagen retter sig mod en politisk analyse bragt i JydskeVestkysten den 1. november 2015 under overskriften ”Den socialdemokratiske udfordring”.

Artiklens indhold og baggrund

I analysen beskrev lokalredaktøren det politiske spil forud for det kommende kommunalvalg. Artiklen fokuserede på udfordringerne for de politiske partier og forholdet mellem borgmesteren og viceborgmesteren. I den forbindelse blev det nævnt, at der internt i partiet Venstre var stor utilfredshed med Dansk Folkeparti. Redaktøren skrev blandt andet:

”DF'erne er utilregnelige, lyder kritikken, og det kom senest til udtryk, da DF's [Medlem B] brød partilinjen i sit parti og stemte imod budgettet for 2016.”

Parternes påstande og juridiske argumenter

Klagerne anførte, at ordvalget ”utilregnelige” er i strid med god presseskik. De baserede blandt andet deres argument på en leksikalsk definition af begrebet, som betegner en sjælelig tilstand, der udelukker strafansvar. Klagerne mente, at det var krænkende at viderebringe en sådan karakteristik i anonymiseret form, da det ikke var sandsynligt, at kilderne besad en retspsykiatrisk erklæring som grundlag for udtalelsen.

JydskeVestkysten argumenterede for, at artiklen var tydeligt deklareret som en analyse og personlig holdning. Avisen gjorde gældende, at:

• Der i politiske analyser er vide rammer for frisprog.
• Politikere må tåle en kraftigere kritik end privatpersoner.
• Ordet ”utilregnelige” i denne kontekst skal forstås som ”uforudsigelige”, hvilket er gængs sprogbrug i politisk journalistik.

Pressenævnet udtaler ikke kritik af JydskeVestkysten for artiklens indhold eller ordvalg. Afgørelsen hviler på en vurdering af genrens karakter og politikeres særlige status i den offentlige debat.

Pressenævnets vurdering

Nævnet lægger vægt på, at artiklen er en analyse, der fremtræder som redaktørens personlige vurdering af den politiske situation. I henhold til de vejledende regler for god presseskik, som findes i Medieansvarsloven § 34, tillades en højere grad af frisprog i kommentarer og analyser end i faktuelle nyhedsartikler.

Nævnet fremhæver følgende i sin begrundelse:

• : Politikere skal acceptere en mere nærgående og kritisk omtale end andre borgere.