Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Denne sag vedrører en kvindelig forsikringstager, der anmeldte en fødselsskade til sit private forsikringsselskab, hvilket resulterede i en tvist om, hvorvidt afslaget på dækning udgjorde kønsdiskrimination.
Klageren fødte i april 2021, hvor hun pådrog sig en alvorlig 3. grads bristning i underlivet. Fødslen blev assisteret med både episiotomi (klip) og anvendelse af vakuumekstraktion (cup) på grund af barnets hovedstilling og manglende fremgang i pressefasen. Klageren anmeldte skaden til sin ulykkesforsikring, men modtog i marts 2023 et afslag på dækning.
Indklagede begrundede oprindeligt afslaget med, at skaden ikke var et resultat af en pludselig ulykkeshændelse, men derimod en følge af lægelig behandling (anlæggelse af klip og cup), som ikke var nødvendiggjort af et dækningsberettiget ulykkestilfælde. Undervejs i sagens forløb valgte indklagede dog at revurdere sagen og anerkendte senere skaden, efter at ny praksis fra Ankenævnet for Forsikring havde sået tvivl om bevisbyrden for årsagssammenhængen mellem den lægelige hjælp og selve bristningen.
Klageren gjorde gældende, at forsikringsselskabets praksis var diskriminerende, da den ramte en skade, som i sagens natur kun kan ramme kvinder. Klageren anførte desuden:
Indklagede forsvarede sig med, at deres vurdering var rent objektiv og lægefaglig. De anførte, at dækningsundtagelsen for lægelig behandling findes på alle deres ulykkesforsikringer uanset køn, og at den indledende afvisning alene beroede på en vurdering af, hvad der var den udløsende årsag til skaden.
| Part | Centrale synspunkter |
|---|---|
| Afslaget udgør direkte diskrimination, da fødselsskader kun rammer kvinder, og selskabet ikke har foretaget en reel individuel vurdering. |
| Indklagede | Der er anvendt kønsneutrale forsikringsbetingelser. Den oprindelige afvisning var en teknisk vurdering af årsagssammenhæng. |
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det ikke var i strid med Ligestillingsloven § 2, stk. 2, at indklagede oprindeligt afslog at dække klagerens skade.
Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling jf. Ligestillingsloven § 2, stk. 5.
Nævnet lagde i sin vurdering vægt på følgende:
Da der ikke forelå oplysninger i sagen, som indikerede, at afslagene var motiveret af klagerens køn eller stillede kvinder ufordelagtigt uden saglig grund, fik klageren ikke medhold i sin påstand om godtgørelse.
Selvom mange kvinder oplever alvorlige fysiske mén efter fødslen, bliver de sjældent grebet af sundhedssystemet, og det kan give langvarige konsekvenser. Det er et ligestillingsproblem, der kræver politisk handling.

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager over Tryg Forsikring A/S' afvisning af dækning under hendes ulykkesforsikring i forbindelse med en fødsel, der resulterede i et akut kejsersnit og efterfølgende fjernelse af livmoderen (hysterektomi) på grund af voldsom blødning og manglende sammentrækning af livmoderen (uterus atoni).
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Hospital får kritik for, at en henvisning til vurdering af en patient med tragtbryst blev afvist på grund af alder, selvom patienten havde symptomer med blandt andet vejrtrækningsbesvær.
Klageren fødte i 2022 ved akut kejsersnit efter et langvarigt fødselsforløb med veer i over 30 timer. Efter kejsersnittet oplevede hun en massiv blødning på 8-10 liter blod, da livmoderen ikke trak sig sammen. Dette nødvendiggjorde to yderligere operationer, herunder en hysterektomi, for at stoppe blødningen og redde klagerens liv. Klageren var indlagt på intensiv i fire dage efter indgrebet.
Klageren anmoder om erstatning for varigt mén og anerkendelse af skaden som et dækningsberettiget ulykkestilfælde. Hun argumenterer for, at kejsersnit er en almindelig fødselsmetode, og at lægelige indgreb i forbindelse med fødsler ikke bør udelukke dækning. Hun finder det fornærmende, at selskabet sammenligner blodtabet med en sygdom, og mener, at blødningen ikke skete over tid, men var en pludselig og massiv hændelse.
Tryg Forsikring A/S har afvist dækning med henvisning til, at der ikke er indtrådt et "ulykkestilfælde" som defineret i forsikringsbetingelserne. Selskabet definerer et ulykkestilfælde som en pludselig hændelse, der forårsager personskade. De anfører, at kejsersnittet og hysterektomien udgør lægelig behandling, som ikke er dækket, medmindre den er nødvendiggjort af et dækningsberettiget ulykkestilfælde. Selskabet har lagt vægt på, at det langvarige fødselsforløb og den manglende sammentrækning af livmoderen, som de sidestiller med en sygdom, ikke opfylder pludselighedskriteriet.
Institut for Menneskerettigheder har på vegne af klageren klaget over afvisningen og anført, at selskabets afslag potentielt udgør direkte diskrimination på grund af køn i strid med Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 7, jf. § 3 a, stk. 2, jf. § 3 a, stk. 1, nr. 3. Instituttet fremhævede, at kejsersnit er en almindelig fødselsmetode, og at skader under kejsersnit ikke bør vurderes anderledes end skader under andre fødselstyper. Selskabet fastholdt dog sin afgørelse og afviste, at der var tale om forskelsbehandling, idet deres vilkår er kønsneutrale.

Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende afslag på dækning af...
Læs mere
Sagen omhandler en forsikringstagers krav om dækning under sin ulykkesforsikring for gener i halebenet og korsbenet, som...
Læs mere