Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En borger anmodede Hedensted Kommune om aktindsigt i to forhold: dels den juridiske hjemmel for en påstået tilsidesættelse af planloven i forbindelse med emissioner fra en virksomhed, og dels et specifikt internt dokument (nr. 448) i en sag om miljøgodkendelse.
Hedensted Kommune afslog begge anmodninger. Kommunen betragtede anmodningen om hjemmel som et spørgsmål og ikke en anmodning om aktindsigt. Desuden mente kommunen, at oplysningerne kun var tilgængelige via en ekstern database og dermed ikke i kommunens besiddelse. Afslaget på aktindsigt i dokument nr. 448 blev begrundet med, at det var et internt arbejdsdokument, som kunne undtages efter Offentlighedslovens § 23.
Borgeren klagede over afgørelserne og anførte, at anmodningerne skulle behandles efter miljøoplysningsloven, da de vedrørte miljøforhold. Klageren mente ikke, at dokument nr. 448 kunne undtages som internt, da det måtte indeholde oplysninger om forhold, der kunne belaste miljøet.
Hedensted Kommune fastholdt sine afgørelser i bemærkningerne til klagen, men præciserede, at anmodningerne var blevet behandlet efter miljøoplysningsloven. Kommunen fastholdt, at dokument nr. 448 ikke indeholdt miljøoplysninger.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf en todelt afgørelse i sagen.
Nævnet afviste at behandle den del af klagen, der vedrørte aktindsigt i hjemlen for en påstået tilsidesættelse af Planloven § 18. Nævnet vurderede, at dette spørgsmål hører under planlovgivningen, og at Miljø- og Fødevareklagenævnet derfor ikke havde kompetence. Sagen blev på dette punkt videresendt til Planklagenævnet i henhold til Forvaltningslovens § 7, stk. 2.
Nævnet fandt, at det havde kompetence til at behandle klagen over afslag på aktindsigt i dokument nr. 448, da dokumentet indgik i en sag om miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Nævnet vurderede, at dokumentet indeholder miljøoplysninger som defineret i Miljøoplysningslovens § 3, og at anmodningen derfor skulle behandles efter denne lov.
Selvom dokumentet som udgangspunkt kunne betragtes som et internt arbejdsdokument efter 1985-offentlighedslovens § 7, konstaterede nævnet, at Hedensted Kommune havde begået en fejl. Kommunen havde undladt at foretage den konkrete afvejning, som kræver. Denne bestemmelse pålægger myndigheden at afveje offentlighedens interesse i at få oplysningerne udleveret over for de interesser, der varetages ved et afslag.
På grund af denne manglende afvejning ophævede nævnet kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Hedensted Kommune skal nu foretage en konkret og begrundet afvejning og vurdere muligheden for meroffentlighed.
Mål- og resultatplanen beskriver Hjemrejsestyrelsens faglige og finansielle forventninger til 2023, herunder væsentlige forhold der forventes at påvirke styrelsens aktiviteter og fremtidige indsats.



Klager anmodede den 17. februar 2021 Næstved Kommune om aktindsigt i ansøgnings- og tilladelsesmateriale vedrørende etablering af pilerenseanlæg i Klinteby og Karrebækstorp. Anmodningen omfattede også materiale om rensning af spildevand fra enkelte ejendomme, påbud om udskiftning af bundfældningstanke samt en begrundelse for, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke var angivet som klageinstans i relevante sager.
Næstved Kommune meddelte den 17. marts 2021 delvist afslag på aktindsigt med henvisning til Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 og 1985-offentlighedsloven. Kommunen identificerede flere sager relateret til både pilerenseanlæg og bundfældningstanke og meddelte fuld aktindsigt i materialet fra disse sager.
Afslag blev givet på aktindsigt i oplysninger om begrundelsen for manglende klageinstansangivelse, da sådanne dokumenter ikke eksisterede, og kommunen ikke var forpligtet til at udarbejde en redegørelse for lovgivningen om klageadgang.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Klager påklagede afgørelsen den 18. juni 2021 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at aktindsigten var fremsendt i 183 e-mails som en "rodet bunke" uden indeksering eller forståelige overskrifter, hvilket gjorde det umuligt at overskue det ønskede materiale. Klager vurderede, at det relevante materiale udgjorde under 10 % af det fremsendte.

En klager anmodede den 17. juni 2021 Ringsted Kommune om aktindsigt i et dokument med titlen "SV: Portalsvar: opfølgende...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Rebild Kommunes afgørelse om aktindsigt i forbindelse med en sag om ...
Læs mere