Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af tre grunde på ejendommen Gl. Landevej i Randers SØ. Klagerne, en række beboere i området, anmodede den 17. marts 2021 om aktindsigt i kommunens behandling af en omgørelse af Planklagenævnets afgørelse af 7. april 2020 samt kommunens egen afgørelse af 30. oktober 2020 vedrørende samme udstykning.
Randers Kommune gav den 24. marts 2021 delvis afslag på aktindsigt. Kommunen undtog en intern e-mailkorrespondance med henvisning til Offentlighedsloven § 23, stk. 1, idet de anførte, at der var tale om et internt arbejdsdokument uden oplysninger om sagens faktiske grundlag eller faglige vurderinger, som omfattet af Offentlighedsloven §§ 28-29. Kommunen overvejede desuden meroffentlighed efter Offentlighedsloven § 14, stk. 1, men fandt ikke grundlag herfor, da hensynet til forvaltningens interne drøftelser vejede tungere end klagernes interesse.
Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 8. september 2021. Klagerne anførte, at ikke alt relevant materiale var blevet udleveret.
Randers Kommune fastholdt sin afgørelse den 22. september 2021. Kommunen erkendte dog, at de ikke havde henvist til Miljøoplysningsloven i den oprindelige afgørelse, men vurderede, at en konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 var foretaget i forbindelse med overvejelserne om meroffentlighed. Kommunen oplyste desuden, at alle ønskede dokumenter fra perioden efter den 7. april 2020 var udleveret, bortset fra det undtagne interne dokument.
Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder dispensationer fra lokalplaner. Nævnet vurderede, at aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven, da oplysningerne om dispensation til udstykning af en ejendom udgør miljøoplysninger i lovens forstand, jf. Miljøoplysningsloven § 3. Dette skyldes, at en sådan dispensation kan påvirke miljøelementer som jord og landskaber. Nævnet bemærkede, at kommunen havde behandlet sagen efter , idet klagerne ikke blev anset for parter i sagen, jf. og .
Planklagenævnet ændrede Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt, idet dele af en intern e-mailkorrespondance skulle udleveres.
Planklagenævnet konstaterede, at Randers Kommunes afgørelse led af en retlig mangel, da den ikke udtrykkeligt havde foretaget den konkrete afvejning, som kræves efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Nævnet fremhævede, at denne bestemmelse adskiller sig fra meroffentlighedsprincippet i Offentlighedsloven § 14, idet den indebærer en egentlig pligt til at give indsigt, hvis afvejningen falder ud til fordel for udlevering.
Nævnet fandt, at passager i den interne e-mailkorrespondance, der indeholdt interne vurderinger og vejledning til et byrådsmedlem, fortsat kunne undtages fra aktindsigt. Her vejede hensynet til kommunens interne beslutningsproces og muligheden for at orientere byrådsmedlemmer tungere end offentlighedens interesse i udlevering.
To faktuelle afsnit i den interne e-mailkorrespondance blev dog fundet omfattet af reglerne om ekstraheringspligt, jf. Offentlighedsloven § 11, stk. 1 (1985-offentlighedsloven). Selvom disse oplysninger potentielt kunne sammenstykkes fra andre dokumenter, kræver Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 en konkret afvejning af, om de alligevel skal udleveres. Da en sådan afvejning ikke fremgik af kommunens afgørelse, og for at fremskynde sagens afgørelse, besluttede Planklagenævnet selv at træffe endelig afgørelse.
Nævnet vurderede, at der ikke var et beskyttelseshensyn, der oversteg klagernes interesse i udlevering af disse faktuelle afsnit, og beordrede derfor udlevering af de citerede passager. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
JustitsministerietRegeringen og flere partier nedsætter nu et lovforberedende udvalg, der skal foreslå ændringer til offentlighedsloven med fokus på politiske beslutningsprocesser.
Ankestyrelsen
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vindmølleprojektet Blåhøj Øst. Klageren, der er nabo til det planlagte vindmølleprojekt, anmodede om fuld aktindsigt i samtlige sagsdokumenter, idet klageren mente ikke at have modtaget alt relevant materiale i 2021, på trods af en tidligere fuld aktindsigt i 2020. Kommunen identificerede sagen som vedrørende kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan nr. 314 for vindmølleprojektet og gav delvis aktindsigt, idet visse dokumenter blev undtaget eller ekstraheret på grund af følsomme personoplysninger. Kommunen vurderede desuden, at klageren ikke havde partsstatus i sagen.
Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg. Nævnet fastslog, at det var kompetent til at behandle klagen, uanset hvilket regelsæt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter, da sagen vedrørte forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.
Årsrapporten giver et overblik over antallet af modtagne klager, sagsbehandlingstid, udvalgte faglige emner og fejl i kommunernes sagsbehandling.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Spørgsmålet om, hvorvidt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Forvaltningsloven § 9, stk. 1 (partsaktindsigt) eller Offentlighedsloven § 7, stk. 1 (aktindsigt til offentligheden), afhang af klagerens partsstatus. Planklagenævnet vurderede, at klageren ikke var part i sagen om vindmølleprojektet. Dette blev begrundet med, at klagerens bolig lå ca. 670 meter fra lokalplanområdet, og de tre vindmøller ville blive opstillet mellem ca. 750 meter og 1,2 kilometer fra boligen. Desuden overholdt vindmøllerne grænseværdierne for støj, hvilket betød en miljø- og sundhedsmæssig acceptabel støjbelastning. Partsstatus kræver en væsentlig og individuel interesse, der er værnet af de relevante bestemmelser, og naboskab alene er ikke tilstrækkeligt, medmindre der er konkrete og væsentlige gener.
Da klageren ikke havde partsstatus, skulle anmodningen behandles efter Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven, hvis der var tale om miljøoplysninger. Planklagenævnet fastslog, at sagens dokumenter var omfattet af begrebet ”miljøoplysninger” i henhold til Miljøoplysningsloven § 3, som definerer miljøoplysninger bredt til at omfatte alle oplysninger, der kan påvirke miljøelementer, herunder planer. Nævnet fandt derfor, at kommunen korrekt havde behandlet anmodningen efter Miljøoplysningsloven, jf. den tidligere Offentlighedsloven.
Efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 gives aktindsigt under de betingelser og undtagelser, der følger af Offentlighedsloven. Interne arbejdsdokumenter er som udgangspunkt undtaget efter Offentlighedsloven § 7, men oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning skal ekstraheres efter Offentlighedsloven § 11, stk. 1. Oplysninger om enkeltpersoners private forhold er undtaget efter Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1, og der er pligt til at ekstrahere det øvrige indhold efter Offentlighedsloven § 12, stk. 2. For miljøoplysninger skal der desuden foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesse i udlevering over for interessen i at afslå udlevering, og undtagelsesbestemmelser skal anvendes restriktivt, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.
Kommunen havde undtaget eller delvist undtaget følgende dokumenter:
Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde begrundet undtagelsen af dokumenter tilstrækkeligt og ikke havde foretaget en vurdering efter reglerne om ekstraheringspligt. For de to første høringssvar (3419850#0 og 3643381#0) fandt nævnet ikke en væsentlig retlig mangel, da de undtagne oplysninger var af privat karakter og ikke kunne udleveres. For de øvrige fire dokumenter (3640864#0, 3648963#0, 3568585#0 og 3616519#0) fandt nævnet, at der var passager, som ikke var private eller interne vurderinger, og som derfor kunne overvejes udleveret efter ekstraheringspligten eller miljøoplysningslovens regler. Kommunens manglende vurdering heraf udgjorde en væsentlig retlig mangel.
Klager anmodede den 19. april 2021 Vejle Kommune om aktindsigt i sager vedrørende terrænregulering omkring klagers ejend...
Læs mereKlager anmodede den 17. februar 2021 Næstved Kommune om aktindsigt i ansøgnings- og tilladelsesmateriale vedrørende etab...
Læs mereForslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Aktindsigt, kriminalprocessuelle tvangsindgreb, anonyme vidner, digital og forenklet digital forkyndelse og politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser m.v.)
