Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2020/1 SF.L L 94
Dato
13. november 2020
Vedtaget
18. december 2020
Ikraft
30. december 2020
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Miljø- og Fødevareministeriet
Dette lovforslag etablerer Den Danske Klimaskovfond som en ny, uafhængig forvaltningsenhed under staten. Fondens primære formål er at bidrage til Danmarks klimamål ved at fremme og finansiere omkostningseffektive projekter inden for skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorder. Målet er at opnå dokumenterbare nettoreduktioner af drivhusgasudledninger.
Fonden oprettes som en selvstændig juridisk person med en startkapital på 100 mio. kr. fra staten. Udover statens indskud kan fonden aktivt markedsføre sig selv for at modtage donationer, arv, gaver og medfinansiering fra private aktører, kommuner og regioner. Disse midler kan anvendes til både projektfinansiering og administration.
Fondens tre hovedformål er:
Fonden har en række værktøjer til at opfylde sit formål, herunder:
Fondens projekter skal være et tillæg til eksisterende statslige indsatser (additionalitet) og må ikke støtte aktiviteter, der allerede er lovpligtige.
Støtte fra fonden tildeles gennem årlige ansøgningsrunder, hvor lodsejere kan søge. Fonden offentliggør sine udvælgelseskriterier og procedurer. For at sikre projekternes varighed og klimaeffekt stiller fonden en række obligatoriske krav, som skal sikres juridisk gennem tinglysning på de berørte ejendomme.
| Vilkår for Støtte | Beskrivelse | Tinglysning |
|---|---|---|
| Tilplantnings-, drifts- og plejeplaner | Planer der sikrer projektets klimaeffekt og drift. | Ja, obligatorisk |
| Adgang til monitering og verifikation | Fonden og en uafhængig tredjepart skal have adgang til arealet. | Ja, obligatorisk |
| Ejerskab af CO2-enheder | Rettighederne til de opnåede CO2-reduktioner tilfalder fonden. | Ja, obligatorisk |
| Fredskovpligt | Skovrejsningsarealer pålægges permanent fredskovspligt. | Ja, obligatorisk |
| Ny varig naturtilstand | Lavbundsarealer sikres som permanent vådområde/natur. | Ja, obligatorisk |
| Synergieffekter | Mulighed for yderligere krav for at fremme f.eks. biodiversitet eller friluftsliv. | Ja, valgfrit |
Projekter kan etableres på arealer ejet af private, kommuner og regioner. Fonden kan kun midlertidigt erhverve arealer, f.eks. til demonstrationsprojekter eller jordfordeling.
Fonden ledes af en bestyrelse på otte medlemmer, der udpeges af miljøministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren for en fireårig periode. Medlemmerne udpeges på baggrund af faglige kvalifikationer. Bestyrelsen ansætter et sekretariat til at varetage den daglige drift.
Der nedsættes desuden et rådgivende udvalg på op til 15 medlemmer, som repræsenterer relevante organisationer og fagpersoner inden for bl.a. klima, landbrug, skovbrug, natur og forskning. Udvalget skal rådgive bestyrelsen om fondens aktiviteter.
For at sikre troværdighed skal fonden beregne, opgøre og monitere klimaeffekten af alle støttede projekter. Denne monitering skal verificeres af en uafhængig tredjepart. Både fonden og den uafhængige tredjepart får ved lov adgang til de relevante ejendomme og dokumenter (uden retskendelse) for at kunne udføre kontrol og verifikation.
Fonden skal føre et offentligt tilgængeligt register over de opnåede drivhusgasreduktioner, som danner grundlag for salget af CO2-enheder.

Hvis din kirke ejer jordarealer, er der mulighed for igen at søge om penge og hjælp til skovrejsning hos Klimaskovfonen. En ny ansøgningsrunde løber fra 12. maj til 12. juni 2025.

Lovforslaget har til formål at sikre den nødvendige hjemmel til at fastsætte supplerende nationale administrative bestemmelser for at gennemføre EU's naturgenopretningsforordning. Derudover indeholder forslaget ændringer, der skal forbedre mulighederne for etablering af anlæg og byggeri til friluftsliv og offentlig forsyning i fredskov, udvide Klimaskovfondens beføjelser og justere tidsfrister for Natura 2000-planlægningen samt tilpasse nationale regler til en udskydelse af EU's skovrydningsforordning.
Regeringen har sammen med en række partier indgået en historisk bred finanslovsaftale for 2024, der prioriterer velfærd, psykiatri, erhvervsuddannelser og den grønne omstilling.
I dag åbner årets ansøgningsrunde til Klima-lavbundsordningen med en pulje på over 600 millioner kroner. Indsatsen skal reducere landbrugets klimaaftryk og forbedre dansk natur og vandmiljø.
Lovforslaget ændrer naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 3, så ministeren for grøn trepart får bemyndigelse til at fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af EU-forordninger vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer, herunder på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Dette skal sikre hjemmel til at udarbejde en national genopretningsplan, herunder regler om offentlig inddragelse, høringsperioder og klageadgang.
Miljømålslovens § 46, stk. 1, og skovlovens § 16, stk. 2, nyaffattes. Fremover skal Natura 2000-planerne revideres, når der foreligger en revideret national genopretningsplan, eller når der foreligger væsentlig ny viden. Dette ændrer plankadencen fra henholdsvis hvert 6. og 12. år til som udgangspunkt hvert 10. år, hvilket sikrer sammenhæng med den nationale genopretningsplan. Den første nationale genopretningsplan (forventet i 2027) vil udløse en vurdering af behovet for revision af Natura 2000-planen. Revision af dele af planen, der hører under miljøministerens ressort, skal ske efter forhandling med miljøministeren.
Lovforslaget ændrer skovlovens § 11, stk. 2, så byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser det offentlige friluftsliv eller den offentlige forsyning og infrastruktur, fremover kan etableres i fredskov uden konkret dispensation. Ministeren for grøn trepart bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom i en bekendtgørelse, herunder krav til placering, udseende og brug af naturmaterialer. Eksempler på anlæg til friluftsliv omfatter mindre redskabsskure, udsigtstårne, shelters, bålhytter, madpakkehuse, P-pladser, multtoiletter, samt anlæg til discgolf og mountainbike. For offentlig forsyning og infrastruktur kan det omfatte underboringer, nedgravning/udskiftning af ledninger og drikkevandsindvinding. Beliggenheden af disse anlæg skal godkendes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, med fokus på påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter.
Skovlovens § 45 ændres, så ministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold omfattet af loven eller relaterede EU-retsakter skal foregå digitalt. Dette omfatter ansøgninger, forespørgsler, anmeldelser og indberetninger. Der vil dog være mulighed for fritagelse for borgere, der ikke har mulighed for at anvende digital kommunikation.
Lov om Den Danske Klimaskovfond ændres i § 4, stk. 1, nr. 3, så fonden fremover også kan yde engangskompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med skovrejsning med etablering af skovbryn, udover den eksisterende mulighed for kompensation ved udtagning af lavbundsjord. Kompensationssatserne forventes at følge statslige ordninger, og støtten skal være additionel.
Lov nr. 1467 af 10. december 2024 ændres i § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., for at tilpasse nationale regler til den udskudte anvendelsesdato for EU's skovrydningsforordning. Dette betyder, at naturbeskyttelsesloven til og med den 31. december 2028 ikke finder anvendelse på visse træ- og træprodukter, der er produceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den 30. december 2025. For disse produkter finder de hidtil gældende regler i lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter fortsat anvendelse til og med den 31. december 2028.
Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2025. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om tilskud til skovrejsning ...
Læs mereStyrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har fremsendt en miljørapport i høring om en række ændringer til den dans...
Læs mere
Tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner stadfæstes