Lov om Den Danske Klimaskovfond

Fondens Aktiviteter og Dispositioner

Fonden har en række værktøjer til at opfylde sit formål, herunder:

• Iværksættelse og finansiering af skovrejsnings- og lavbundsprojekter.
• Etablering af demonstrationsprojekter og facilitering af samarbejder mellem investorer og lodsejere.
• Udbetaling af engangskompensation til lodsejere for tabte indtægter ved udtagning af lavbundsjord.
• Salg af CO2-enheder til virksomheder og borgere, hvilket er en central kommerciel aktivitet for at sikre fondens fortsatte finansiering.

Fondens projekter skal være et tillæg til eksisterende statslige indsatser (additionalitet) og må ikke støtte aktiviteter, der allerede er lovpligtige.

Ansøgning, Tildeling og Vilkår

Støtte fra fonden tildeles gennem årlige ansøgningsrunder, hvor lodsejere kan søge. Fonden offentliggør sine udvælgelseskriterier og procedurer. For at sikre projekternes varighed og klimaeffekt stiller fonden en række obligatoriske krav, som skal sikres juridisk gennem tinglysning på de berørte ejendomme.

Projekter kan etableres på arealer ejet af private, kommuner og regioner. Fonden kan kun midlertidigt erhverve arealer, f.eks. til demonstrationsprojekter eller jordfordeling.

Organisation og Ledelse

Fonden ledes af en bestyrelse på otte medlemmer, der udpeges af miljøministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren for en fireårig periode. Medlemmerne udpeges på baggrund af faglige kvalifikationer. Bestyrelsen ansætter et sekretariat til at varetage den daglige drift.

Der nedsættes desuden et rådgivende udvalg på op til 15 medlemmer, som repræsenterer relevante organisationer og fagpersoner inden for bl.a. klima, landbrug, skovbrug, natur og forskning. Udvalget skal rådgive bestyrelsen om fondens aktiviteter.

Klimabogføring, Kontrol og Verifikation

For at sikre troværdighed skal fonden beregne, opgøre og monitere klimaeffekten af alle støttede projekter. Denne monitering skal verificeres af en uafhængig tredjepart. Både fonden og den uafhængige tredjepart får ved lov adgang til de relevante ejendomme og dokumenter (uden retskendelse) for at kunne udføre kontrol og verifikation.

Fonden skal føre et offentligt tilgængeligt register over de opnåede drivhusgasreduktioner, som danner grundlag for salget af CO2-enheder.

Øvrige Bestemmelser

• Kommuner og regioner: Loven giver kommuner og regioner en klar hjemmel til at yde økonomisk støtte til fonden og deltage i projekter. Dette medfører en ændring i regionsloven for at inkludere klimahensyn i regionernes opgaveportefølje.
• Tilsyn og opløsning: Miljøministeren fører tilsyn med fonden. Fonden kan kun opløses ved lov, hvorefter staten overtager dens formue, rettigheder og forpligtelser.
• Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 31. december 2020.

Bemyndigelse til regler om biodiversitet (Naturbeskyttelsesloven)

Lovforslaget ændrer naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 3, så ministeren for grøn trepart får bemyndigelse til at fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af EU-forordninger vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer, herunder på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Dette skal sikre hjemmel til at udarbejde en national genopretningsplan, herunder regler om offentlig inddragelse, høringsperioder og klageadgang.

Ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægning (Miljømålsloven og Skovloven)

Miljømålslovens § 46, stk. 1, og skovlovens § 16, stk. 2, nyaffattes. Fremover skal Natura 2000-planerne revideres, når der foreligger en revideret national genopretningsplan, eller når der foreligger væsentlig ny viden. Dette ændrer plankadencen fra henholdsvis hvert 6. og 12. år til som udgangspunkt hvert 10. år, hvilket sikrer sammenhæng med den nationale genopretningsplan. Den første nationale genopretningsplan (forventet i 2027) vil udløse en vurdering af behovet for revision af Natura 2000-planen. Revision af dele af planen, der hører under miljøministerens ressort, skal ske efter forhandling med miljøministeren.

Bedre muligheder for anlæg og byggeri til friluftsliv i fredskov (Skovloven)

Lovforslaget ændrer skovlovens § 11, stk. 2, så byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser det offentlige friluftsliv eller den offentlige forsyning og infrastruktur, fremover kan etableres i fredskov uden konkret dispensation. Ministeren for grøn trepart bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom i en bekendtgørelse, herunder krav til placering, udseende og brug af naturmaterialer. Eksempler på anlæg til friluftsliv omfatter mindre redskabsskure, udsigtstårne, shelters, bålhytter, madpakkehuse, P-pladser, multtoiletter, samt anlæg til discgolf og mountainbike. For offentlig forsyning og infrastruktur kan det omfatte underboringer, nedgravning/udskiftning af ledninger og drikkevandsindvinding. Beliggenheden af disse anlæg skal godkendes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, med fokus på påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter.

Obligatorisk digital kommunikation (Skovloven)

Skovlovens § 45 ændres, så ministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold omfattet af loven eller relaterede EU-retsakter skal foregå digitalt. Dette omfatter ansøgninger, forespørgsler, anmeldelser og indberetninger. Der vil dog være mulighed for fritagelse for borgere, der ikke har mulighed for at anvende digital kommunikation.

Udvidelse af Klimaskovfondens beføjelser (Lov om Den Danske Klimaskovfond)

Lov om Den Danske Klimaskovfond ændres i § 4, stk. 1, nr. 3, så fonden fremover også kan yde engangskompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med skovrejsning med etablering af skovbryn, udover den eksisterende mulighed for kompensation ved udtagning af lavbundsjord. Kompensationssatserne forventes at følge statslige ordninger, og støtten skal være additionel.

Justering af tidsfrister for skovrydningsforordningen

Lov nr. 1467 af 10. december 2024 ændres i § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., for at tilpasse nationale regler til den udskudte anvendelsesdato for EU's skovrydningsforordning. Dette betyder, at naturbeskyttelsesloven til og med den 31. december 2028 ikke finder anvendelse på visse træ- og træprodukter, der er produceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den 30. december 2025. For disse produkter finder de hidtil gældende regler i lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter fortsat anvendelse til og med den 31. december 2028.

Ikrafttrædelse og geografisk anvendelsesområde

Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2025. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.