Search for a command to run...
Sagen omhandler to separate tvister rejst af lejeren: krav om tilbagebetaling af depositum og spørgsmålet om, hvorvidt huslejen var fastsat for højt.
Lejeren gjorde krav på fuld tilbagebetaling af depositum, idet udlejeren – som udlejede flere boliger – ikke havde dokumenteret at have udarbejdet og leveret en indflytningsrapport i forbindelse med lejemålets start. Udlejeren gjorde krav på fradrag for istandsættelse og rengøring.
Nævnet måtte vurdere, om udlejer havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til Lejeloven § 90, som foreskriver, at udlejere af mere end én beboelseslejlighed skal afholde syn og udarbejde en indflytningsrapport. Hvis lejeren ikke er til stede ved synet, skal rapporten sendes senest 2 uger efter. Lejer bestred at have modtaget rapporten.
Parterne var uenige om depositummets størrelse. Ifølge kontrakten var det 5.500 kr., men lejeren påstod et højere beløb.
Lejeren ønskede en nedsættelse af huslejen. Ejendommen omfattede færre end seks beboelseslejligheder pr. 1. januar 1995, hvilket medførte, at reglerne i lejelovens kapitel 4 om lejefastsættelse efter det lejedes værdi fandt anvendelse, jf. Lejeloven § 7, stk. 2. Lejen må dog ikke væsentligt overstige den leje, der betales i tilsvarende regulerede lejemål, jf. Lejeloven § 32. Nævnet konstaterede, at der ikke fandtes sammenlignelige, regulerede lejemål i området.
Afgørelsen var delt. Lejeren fik medhold i kravet om tilbagebetaling af depositum uden fradrag, mens udlejeren fik medhold i, at huslejen ikke skulle nedsættes.
Nævnet fandt, at udlejeren ikke havde dokumenteret at have overholdt formkravet i Lejeloven § 90 vedrørende indflytningsrapporten. Da udlejeren udlejede flere boliger, bortfaldt udlejerens krav på betaling for istandsættelse og rengøring som følge af den manglende dokumentation for indflytningsrapporten.
Nævnet fandt ikke grundlag for at nedsætte lejen.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Udvalget for huslejenævnenes organisering afgav deres rapport i februar 2022. I rapporten fremkom udvalget med 14 forslag. Ved den politiske aftale ”Aftale om bygge- og boligpolitiske forslag” af 15. maj 2023 igangsatte aftaleparterne "en analyse af, hvordan der kan skabes en mere ensartet sagsbehandling med kortere sagsbehandlingstider ved huslejenævnene".
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en lejers krav om tilbagebetaling af depositum efter fraflytning. Lejeren gjorde gældende, at depositumm...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende en manglende og forsinket flytteopgørelse samt uenighe...
Læs mere