Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist om lejens størrelse og en trappelejeklausul i en lejlighed i København. Lejeren, repræsenteret af en lejerforening, indbragte sagen for Huslejenævnet, som godkendte den aftalte årlige leje på 300.000 kr. (835,65 kr. pr. m²) samt trappelejeklausulen. Lejerforeningen ankede afgørelsen til Ankenævnet.
Hovedpunkterne i tvisten var:
Udlejer argumenterede for, at lejemålet var blevet renoveret og forbedret, herunder opgangen, køkkenet og el-installationerne.
Ankenævnet besigtigede lejemålet og vurderede sagen baseret på boligreguleringslovens § 29 c, som gælder for småejendomme med færre end 7 udlejede beboelseslejligheder pr. 1. januar 1995.
Ankenævnet stadfæstede Huslejenævnets afgørelse og godkendte dermed:
Ankenævnet baserede sin vurdering på medlemmernes generelle kendskab til lejeniveauet i området og ikke på konkrete sammenligningslejemål. Det blev understreget, at afgørelsen kun gælder lejen ved lejemålets begyndelse den 1. juli 2010.
Afgørelsen var til fordel for udlejeren, da både den høje leje og trappelejeklausulen blev godkendt.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Sagen omhandler en tvist om lejens størrelse for en 66 m² beboelseslejlighed i København, der var nyindrettet på ejendommens tørloft i 2001. Lejeforholdet var påbegyndt 1. juli 2021, og lejen var fastsat i henhold til reglerne om gennemgribende modernisering, jf. Lejeloven § 19, stk. 2. Den årlige leje var pr. 1. januar 2022 (efter nettoprisindeksregulering) 133.514,30 kr. (svarende til 2.022,94 kr. pr. m²).
Lejerne indbragte sagen for Huslejenævnet den 19. maj 2022, jf. Lejeloven § 38, stk. 1. De gjorde gældende, at lejen væsentligt oversteg det lejedes værdi og burde nedsættes til minimum 1.200 kr. pr. m². De anførte blandt andet:
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Udlejer, City Apartment, mente, at den aftalte leje afspejlede det lejedes værdi, idet lejemålet var nyetableret i 2001. Udlejer erkendte, at de ikke kunne fremlægge regnskab for moderniseringsudgifterne, men henviste til, at lejemålet havde været udlejet efter § 19, stk. 2 siden 2004, hvilket fritog dem fra at dokumentere overholdelsen af orienteringspligten i Lejeloven § 21, stk. 1. Udlejer appellerede Huslejenævnets nedsættelse af lejen.
Et centralt spørgsmål for Ankenævnet var fortolkningen af forældelsesreglen i Lejeloven § 40, stk. 2 i en situation, hvor lejenedsættelsen indbringes inden for et år fra lejemålets start, men efter en mellemliggende regulering. Flertallet og mindretallet var uenige om, hvorvidt lejenedsættelsen skulle virke fra lejemålets start (1. juli 2021) eller fra den seneste regulering (1. januar 2022). Flertallet henviste til, at tilbagebetalingskravet alene kan kræves med virkning fra det tidspunkt, hvor lejen senest er blevet reguleret, idet dette følger fortolkningen af den tilsvarende 1-års frist i Lejeloven § 45, stk. 4. Mindretallet argumenterede for, at reguleringen ikke burde indskrænke lejerens ubetingede ret til tilbagebetaling, når 1-års fristen fra startlejens betalingstidspunkt ikke var udløbet.

Sagen drejer sig om en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse truffet af Ankenævnet den 15. april 2024. Udl...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende gyldigheden af en aftalt lejeregulering i lejeperioden...
Læs mereLov om loft over huslejestigninger som følge af udviklingen i nettoprisindekset