Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om miljøgodkendelse til forbrænding af shredderaffald ophævet

Klagens hovedpunkter og Miljøstyrelsens bemærkninger

Danmarks Naturfredningsforening klagede over forøget udledning af miljøgifte, især dioxiner og tungmetaller, og anførte, at Miljøstyrelsen ikke havde vurderet de kumulative effekter. Klager mente, at miljøgodkendelsen var baseret på et tvivlsomt retsgrundlag, og at undersøgelser viste utilstrækkelige kontrolfunktioner for POP-stoffer. Desuden blev det anført, at slaggen burde deponeres på et kontrolleret deponi for at undgå grundvandsbelastning.

Miljøstyrelsen bemærkede, at der var tale om en tillægsgodkendelse, og at vilkårene sikrede overholdelse af grænseværdier. Styrelsen fremhævede tidligere problemfri forbrænding af shredderaffald og anførte, at dioxiner og furaner destrueres i forbrændingsovnen. De vurderede, at den potentielle merudledning af tungmetaller og dioxiner var uvæsentlig, og at gældende grænseværdier ville blive overholdt med stor margen. Styrelsen påpegede, at anvendelsen af slaggen reguleres af Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald og ikke var omfattet af den påklagede afgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 33, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 91, stk. 1. Nævnet begrænsede sin prøvelse til forholdet om virksomhedens udledning af tungmetaller, PCB og dioxin til omgivelserne via luftemissionen og slaggen, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Nævnet havde ikke kompetence til at behandle spørgsmålet om, hvorvidt affaldet var farligt eller forbrændingsegnet, da dette tilkommer den anvisende kommune i henhold til Bekendtgørelse om affald § 4, stk. 2 og Bekendtgørelse om affald § 79.

Nævnets vurdering af anlæggets egnethed

Nævnet konstaterede, at affaldsforbrændingsanlægget er omfattet af Miljøbeskyttelsesloven kapitel 5 og Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald § 1. Det fremgår af Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald § 14 og Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald § 17, at forbrændingsanlæg skal udformes og drives, så gasser opvarmes til mindst 850 °C i mindst 2 sekunder, og at hvert forbrændingskammer skal have en støttebrænder, der automatisk aktiveres, når temperaturen falder under 850 °C. Der er mulighed for fravigelse af disse krav i henhold til Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald § 19, hvis det ikke skaber restprodukter med større indhold af organiske forurenende stoffer, og bekendtgørelsens krav i øvrigt kan overholdes.

Nævnet fandt, at ovnlinje 1 og 2 ikke havde støttebrændere med tilstrækkelig effekt i overensstemmelse med Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald § 17. Miljøstyrelsen havde ikke forholdt sig til betydningen heraf for afbrænding af efterbehandlet shredderaffald på disse ovnlinjer, før de påbudte støttebrændere var etableret. Ligeledes havde Miljøstyrelsen ikke forholdt sig til fravigelser af bekendtgørelsens krav om indretning og drift i henhold til Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald § 19.

Mangler i Miljøstyrelsens afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at det var en væsentlig mangel ved afgørelsen, at Miljøstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde belyst, hvorledes anlægget kan sikre en effektiv destruktion og håndtering af skadelige stoffer fra den nye affaldsfraktion. Nævnet lagde vægt på, at støttebrændernes lave effekt kan have væsentlig betydning for ovnlinjernes mulighed for at opretholde den krævede temperatur og opholdstid, og dermed for effektiv destruktion og håndtering af skadelige stoffer fra den nye affaldsfraktion. Endvidere havde Miljøstyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang belyst betydningen af afbrændingen af den nye affaldsfraktion i forhold til slaggens kvalitet og genanvendelsesegenskaber, herunder ved inddragelse af resultater fra den tidligere midlertidige miljøgodkendelse.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Miljøstyrelsens afgørelse af 27. februar 2020 om miljøgodkendelse til forbrænding af efterbehandlet shredderaffald og hjemviste sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Ved den fornyede behandling skal Miljøstyrelsen sikre belysning af, at anlægget kan foretage effektiv destruktion og håndtering af skadelige stoffer fra den nye affaldsfraktion. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101.

Miljøstyrelsens afgørelse

Miljøstyrelsens tillæg til miljøgodkendelsen er meddelt med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 33. Tillægget omfatter forbrænding af både ikke-farligt og farligt metalbelastet træaffald. Aktiviteten er omfattet af listepunkt 5.2 på bilag 1 i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, som dækker bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg med en kapacitet større end 3 tons/time for ikke-farligt affald og større end 10 tons/dag for farligt affald.

Godkendelsen fastsætter specifikke vilkår for anlæggets indretning og drift, affaldsfraktionens indholdsstoffer, modtagerkontrol og indfyrede mængder. Det er blandt andet fastsat, at forbrænding af metalimprægneret træaffald må udgøre 0-10 % af den totale indfyrede mængde affald pr. døgn. Der er også krav om årlige analyser af repræsentative prøver for arsen, krom, kobber og PCB for hver 5.000 tons metalbelastet træaffald. Desuden er der vilkår om præstationskontrol, der skal omfatte emission af tungmetaller og dioxiner.