Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om Miljøstyrelsens kommuneplantillæg for affaldsforbrændingsanlæg ved I/S [virksomhed1]

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Miljøstyrelsens kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for et nyt affaldsforbrændingsanlæg ved I/S [virksomhed1] i Københavns Kommune. Klagen blev indgivet af Danmarks Naturfredningsforening (DN). Sagen omhandlede primært, hvorvidt VVM-redegørelsen opfyldte de nødvendige krav, herunder vurdering af alternativer, miljøpåvirkning og Natura 2000-områder.

Klagepunkter fra Danmarks Naturfredningsforening:

• Fortrængning i VVM-redegørelsen fokuserer generelt på kul, men den konkrete fortrængning på lokaliteten er geothermi, kul og træpiller.
• Redegørelsen er for snævert afgrænset til BAT (Best Available Technology).
• 0-løsningen bør være intet anlæg i stedet for det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg.
• Belastningen af omgivelserne øges kraftigt sammenlignet med 0-løsningen "intet anlæg" og alternativer som geothermi.
• Slagger og røggasprodukt indgår ikke som en faktor i miljøvurderingen.
• Hvis skibakkeprojektet skal være en del af anlægget, skal dette indgå i VVM-vurderingen.

Miljøstyrelsens bemærkninger:

• Alle bemærkninger fra 2. offentlighedsfase er kommenteret i den sammenfattende redegørelse.
• Der er taget højde for Københavns Kommunes strategi for CO2-udledning ved kun at kigge på fortrængning af kul.
• VVM'en forholder sig ikke udelukkende til BAT; der arbejdes med forskellige alternativer for luftrensning.
• Miljøstyrelsen finder, at vurderingen af nul-alternativet er tilstrækkelig.
• Bortskaffelse af slagger og røggasrensningsprodukter er lovlig og adskiller sig ikke fra gængse metoder.

Natur- og Miljøklagenævnet opretholdt Miljøstyrelsens kommuneplantillæg af 17. april 2012 med tilhørende VVM-redegørelse. Nævnet fandt, at VVM-redegørelsen var tilstrækkelig og ikke mangelfuld.

Nævnets begrundelse:

• VVM-redegørelsen er foretaget på et tilstrækkeligt grundlag og i overensstemmelse med reglerne i Planlovens § 11 G og Planlovens § 58.
• Miljøstyrelsens planlægning tager hensyn til internationale forpligtelser, herunder habitatbekendtgørelsen.
• Det nye forbrændingsanlæg vil hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter være til hinder for bevaring af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på Natura 2000-områderne.
• Emissioner fra det nye anlæg vil ikke have nogen væsentlig påvirkning på Natura 2000-områderne Saltholm og Vestamager, og en egentlig konsekvensvurdering efter habitatdirektivets § 7, stk. 1, er derfor ikke nødvendig.
• Miljøstyrelsen har foretaget en systematisk vurdering af depositionen i de øvrige naturmæssigt relevante områder omkring anlægget og konkluderer, at ingen levesteder vil kunne blive ødelagt eller blive påvirket af emissionerne fra anlægget.

Nævnet bemærkede, at Miljøstyrelsen alene har kompetence til at udfærdige kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse for selve affaldsforbrændingsanlægget, og at planlægningskompetencen i forhold til eventuelle publikumsfaciliteter, rekreative faciliteter og idrætsanlæg tilkommer Københavns Kommune.