Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om ophævelse og hjemvisning af tillæg til miljøgodkendelse vedrørende forbrænding af metalimprægneret træ

Sagen omhandler et affaldsforbrændingsanlæg i Københavns Kommune, der har ansøgt om tillæg til sin miljøgodkendelse for at kunne forbrænde metalimprægneret træ. Virksomheden er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens § 33 og er beliggende i et område udlagt til tekniske anlæg, omgivet af tungt forurenende virksomheder. De nærmeste boliger ligger ca. 240 meter nordvest for anlægget, og flere Natura 2000-områder befinder sig inden for 10 km afstand.

Miljøstyrelsen meddelte den 8. maj 2018 tillægsgodkendelse til forbrænding af både ikke-farligt og farligt metalimprægneret træ. Denne godkendelse var et tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse fra 2012. Miljøstyrelsen vurderede, at den ansøgte aktivitet var dækket af VVM-redegørelsen fra 2012, som omfattede forbrænding af op til 50 % farligt affald, og at der derfor ikke skulle udarbejdes en ny VVM-redegørelse.

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 11. juni 2018. Klager anførte, at VVM-redegørelsen fra 2012 var utilstrækkelig og burde have inkluderet emissionsdata uden filtrering for spidsværdier, samt at den samlede mængde udledte tungmetaller var undervurderet. Klager mente, at de ændrede forhold siden 2012, herunder øget tungmetaludledning, mere belastet Øresund og flere boliger tæt på anlægget, nødvendiggjorde en ny VVM-redegørelse. Derudover blev det anført, at VVM-screeningen ikke havde vurderet vandmiljøet, vandkvalitet, biota, bund, kumulative bidrag eller sårbarhed for habitatområder.

Klagepunkter vedrørende kontrolvilkår

Klager rejste også kritik af virksomhedens kontrolvilkår:

• Slaggeprøver: Klager mente, at prøver af slagge for metalindhold ikke var repræsentative, og at der manglede fysisk tilsyn med prøveudtagning og affaldssortering.
• Vilkår B8 (tungmetaller i træ): Vilkåret blev anset for utilstrækkeligt, da det kun bestemte det gennemsnitlige input af tungmetaller og ikke variationer under forbrænding med andre affaldsfraktioner.
• Vilkår C1 (luftforurening): Klager mente, at vilkåret var mangelfuldt, da det ikke indeholdt præcise regneregler for fortolkning af prøver eller angivelse af statistiske metoder. Klager foreslog længere prøvetagningsperioder og kun én prøvetagning per resultat.
• Vilkår D1 (spildevand): Vilkåret blev kritiseret for ikke at være tilstrækkeligt præcist til at bestemme tungmetalindholdet i spildevandet, da der manglede oplysninger om varighed af flowproportional prøvetagning og antal af kompositprøver.

Miljøstyrelsen afviste klagepunkterne og fastholdt, at VVM-redegørelsen fra 2012 var dækkende, og at emissionsdata ikke var filtreret for spidsværdier. De bemærkede, at krav til præstationskontroller var i overensstemmelse med gældende regler og var skærpet. Miljøstyrelsen understregede, at affaldsforbrændingsanlæg skal overholde emissionsgrænseværdier til enhver tid, uanset driftsforhold, og at opstart/nedlukning foregår med flydende støttebrændsel uden sporbar metalemission. Vedrørende slagge bemærkede Miljøstyrelsen, at større metalstykker skal frasorteres, men at metaller fra imprægneret træ ikke kan udsorteres.

Miljø- og Fødevareklagenævnet realitetsbehandlede klagen, selvom den var indgivet efter klagefristens udløb den 6. juni 2018. Nævnet lagde vægt på, at klager forgæves forsøgte at oprette klagen i klageportalen den 6. juni 2018, da portalen var ude af drift, og at klagen herefter blev indsendt hurtigst muligt. Dette blev anset for særlige omstændigheder, der berettigede realitetsbehandling, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Manglende basistilstandsrapport

Nævnet fandt, at Miljøstyrelsens afgørelse led af en væsentlig retlig mangel. Ifølge Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 15, stk. 2 må der ikke meddeles godkendelse, før godkendelsesmyndigheden har modtaget en basistilstandsrapport, der opfylder kravene i bekendtgørelsens bilag 7. Virksomheden var i gang med at udarbejde en sådan rapport, men den forelå ikke ved godkendelsestidspunktet. Nævnet bemærkede, at det forhold, at de godkendte aktiviteter ikke ville besværliggøre udarbejdelsen af rapporten, ikke kunne fravige kravet om en basistilstandsrapport, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 14.

Vurdering af Natura 2000-områder

Nævnet bemærkede desuden, at ved den fornyede behandling af sagen skal vurderingen af projektets påvirkning af Natura 2000-områderne fremgå af miljøgodkendelsen. Denne vurdering skal baseres på tidssvarende oplysninger og inddrage eventuelle ændringer siden VVM-redegørelsen fra 2012, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Miljøstyrelsens afgørelse af 8. maj 2018 om tillæg til miljøgodkendelse til forbrænding af metalimprægneret træ og hjemviste sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.