Sammenfatning af Høringssvar: Bæredygtighedskrav til Biobrændsler og VEIII-direktiv Implementering

• Bekendtgørelserne implementerer VEIII-direktivets bæredygtighedskrav og krav om drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændsler.
• Anlægs- og mængdegrænser sænkes for at inkludere flere virksomheder i bæredygtighedskravene.
• Der indføres et nyt krav om kaskadeanvendelse af træbiomasse for at fremme ressourceeffektivitet.
• Reglerne skal mindske udledningen af drivhusgasser og sikre hensyn til biodiversitet.
• Der er indført en overgangsordning for at imødekomme branchens udfordringer med implementering af de nye krav.
• Visse industrivirksomheder undtages fra specifikke krav for at undgå dobbeltregulering.
• Certificeringsordninger anerkendes fortsat som dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskrav.

• Energistyrelsen anerkender udfordringerne ved den korte implementeringsperiode og indfører en overgangsordning.
• Certificeringsordninger vil fortsat blive anerkendt som dokumentation.
• Energistyrelsen vil udarbejde vejledning om kaskadekravet og andre nye krav.
• Energistyrelsen fastholder undtagelsen af industrivirksomheder for at undgå dobbeltregulering.
• Definitioner er blevet præciseret.

Konsekvenser for danske aktører:

• Energiproducenter: Skal overholde skærpede bæredygtighedskrav og indberette relevante data.
• Skovbrug: Skal sikre bæredygtig skovforvaltning og overholde krav om biodiversitet og kulstoflagring.
• Importører og producenter: Skal dokumentere bæredygtigheden af importeret og produceret biomasse.
• Forbrugere: Kan forvente mere bæredygtig energi, men potentielt også prisstigninger på kort sigt.

Samlet set sigter bekendtgørelserne mod at fremme en mere bæredygtig anvendelse af biomasse til energiformål i Danmark, men implementeringen kræver omhyggelig vejledning og hensyntagen til de praktiske udfordringer for de berørte aktører.

Bæredygtighedskriterier for Biomasse

Lovforslaget indfører et nyt kapitel 6c i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), som giver klima-, energi- og forsyningsministeren en bred bemyndigelse til at fastsætte regler for bæredygtighed og drivhusgasreduktioner.

• Bemyndigelse (§ 56 c): Ministeren får hjemmel til at fastsætte bæredygtighedskriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biomassebrændsler og flydende biobrændsler, der anvendes til produktion af el, varme, køling eller brændsler. Dette gælder både for støttet og ikke-støttet anvendelse.
• Implementering af politisk aftale: Bemyndigelsen skal bruges til at udmønte den politiske aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse. Dette indebærer krav, der går videre end EU-direktivets minimumskrav.
• Skærpede krav til træbiomasse: For træbiomasse forventes der indført skærpede krav til drivhusgasreduktioner sammenlignet med en fossil reference:
  • 75% fra 30. juni 2021
  • 80% fra 1. januar 2025
  • 83% fra 1. januar 2028
• Anlægsstørrelse: Kravene vil gælde for anlæg med en installeret effekt på 5 MW eller derover fra 30. juni 2021, og grænsen sænkes til 2,5 MW fra 1. januar 2023.
• Dokumentation og kontrol: Der indføres krav om årlig indberetning og dokumentation for opfyldelse af kriterierne, som skal verificeres af en uafhængig tredjepart.
• Metan-udslip fra biogas: Der indføres en ny bemyndigelse (§ 56 f) til at fastsætte regler om begrænsning og kontrol af metanudslip fra biogasanlæg.

Udvidelse af Oprindelsesgarantier

Systemet for oprindelsesgarantier, som dokumenterer energis vedvarende oprindelse over for slutkunder, udvides markant.

• Gas og brint (§ 36 i naturgasforsyningsloven): Der oprettes et system for oprindelsesgarantier for gas fra vedvarende kilder, herunder biogas og brint. Dette gælder også for brint, der ikke injiceres i gassystemet.
• Varme (§ 30 i varmeforsyningsloven): Der indføres oprindelsesgarantier for varme fra vedvarende energikilder, herunder fjernvarme.
• Køling (§ 6 b i fjernkølingsloven): Der indføres tilsvarende oprindelsesgarantier for køling fra vedvarende energikilder.

Effektivisering af Tilladelsesprocesser

For at fremme udbygningen med vedvarende energi, indføres tiltag for at gøre tilladelsesprocesserne hurtigere og mere gennemskuelige.

• Kontaktpunkter (§ 11 a i elforsyningsloven): Ministeren skal oprette eller udpege et eller flere kontaktpunkter (one-stop-shops), der skal vejlede opstillere af VE-anlæg gennem hele den administrative proces.
• Tidsfrister: Ministeren får bemyndigelse til at fastsætte bindende tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling. Forventningen er en generel frist på to år for nye anlæg og ét år for repowering-projekter og anlæg under 150 kW.
• Repowering: Loven indfører en formel definition af 'repowering' (fornyelse af elproduktionsanlæg) for at sikre en strømlinet proces for opgradering af eksisterende anlæg.

VE-fællesskaber

Lovforslaget skaber en juridisk ramme for VE-fællesskaber for at fremme lokalt ejerskab og deltagelse i den grønne omstilling.

• Definition (§ 5 i VE-loven): Et VE-fællesskab defineres som en juridisk person, der kontrolleres af lokale borgere, SMV'er eller myndigheder, og som har til formål at skabe lokale miljømæssige, økonomiske eller sociale fordele frem for profit.
• Rettigheder (§ 21 a i VE-loven og § 9 i elforsyningsloven): VE-fællesskaber får ret til at producere, forbruge, lagre og sælge vedvarende energi. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for deres deltagelse på energimarkederne.

Grøn Omstilling af Transport

Biobrændstofloven gennemgår en markant ændring for at give fleksibilitet til at implementere fremtidige politiske aftaler.

• Ny bemyndigelsesstruktur (§ 3 i biobrændstofloven): De nuværende faste iblandingsprocenter erstattes af en bred bemyndigelse til ministeren. Dette giver mulighed for at fastsætte drivhusgasreduktionskrav (CO2-fortrængningskrav) og/eller iblandingskrav for brændstofleverandører.
• Fleksibilitet: Ministeren kan differentiere krav mellem leverandører, begrænse brugen af visse biobrændstoffer (f.eks. med høj risiko for indirekte arealanvendelsesændringer, ILUC) og regulere brugen af avancerede biobrændstoffer, VE-brændstoffer (PtX) og biogas i transportsektoren, herunder luft- og søfart.

Andre Lovændringer

• Undergrundsloven: Der indføres bemyndigelse til at fastsætte tidsfrister for godkendelser relateret til elproducerende geotermianlæg.
• CO2-kvoteloven: Fra 1. januar 2022 ophæves de nationale særregler om bæredygtighed for biomasse for kvoteomfattede virksomheder, da dette fremover reguleres direkte af EU-forordninger.

Ikrafttrædelse

Lovforslaget træder i kraft den 30. juni 2021. Ændringerne til lov om CO2-kvoter træder dog først i kraft den 1. januar 2022. Eksisterende bekendtgørelser udstedt i medfør af de hidtidige regler forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.