Lov om ændring af rørledningsloven, kontinentalsokkelloven og undergrundsloven vedrørende godkendelse, drift, naturbeskyttelse og forbud mod afbrænding af kulbrinter
Indfører krav om ministergodkendelse for ændringer og afvikling af råolierørledningen fra Nordsøen.
Stiller krav til ejeren af rørledningen om at sikre en hensigtsmæssig og effektiv drift.
Gennemfører EU's naturbeskyttelsesdirektiver (habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet) mere ensartet på tværs af de berørte love.
Bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om afbrænding af kulbrinter, herunder et forbud mod rutinemæssig afbrænding.
Indfører krav om forudgående tilladelse til forundersøgelser for visse rørlednings- og elkabelanlæg.
Ensretter klageregler for miljøorganisationer og fjerner den såkaldte stand-still-periode for tilladelser.
Indfører nye straffebestemmelser med bøde for overtrædelser af rørledningsloven.
Lovforslaget har til formål at modernisere og ensrette lovgivningen for energiinfrastruktur til havs ved at ændre i tre centrale love: rørledningsloven, kontinentalsokkelloven og undergrundsloven. Hovedformålet er at sikre en tidssvarende regulering af råolierørledningen fra Nordsøen, implementere EU-regler om naturbeskyttelse, forbyde unødvendig afbrænding af kulbrinter og justere administrative procedurer som klageadgang.
Ændringer i Rørledningsloven (§ 1)
Lovforslaget giver klima-, energi- og forsyningsministeren en række nye beføjelser og indfører nye forpligtelser for ejeren af råolierørledningen.
Godkendelse og afvikling: Ministeren skal fremover godkende funktionaliteten og udformningen af nye anlæg og ændringer af eksisterende anlæg, både på land og til havs. Etablering og ændringer på havområdet kræver særskilt godkendelse, hvor der kan stilles miljømæssige vilkår. Ministeren får desuden bemyndigelse til at kræve, at dele af rørledningen, der tages ud af drift, afvikles, og kan fastsætte tidspunktet herfor.
Krav om effektiv drift: Der indføres en eksplicit forpligtelse for ejeren til at sikre, at rørledningen drives på en hensigtsmæssig og effektiv måde (§ 2 c). Hvis dette ikke efterleves, kan ministeren meddele påbud om at foretage nødvendige ændringer.
Naturbeskyttelse: Loven opdateres for at sikre en klar implementering af EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for, hvornår og på hvilke vilkår tilladelser kan gives i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder (§ 3 f). Der indføres også en pligt for ministeren til at træffe foranstaltninger for at undgå forringelse af disse områder (§ 3 g).
Tilsyn og straf: Ministerens tilsynsbeføjelser præciseres, og der indføres en udtrykkelig hjemmel til at indhente nødvendige oplysninger og deltage i møder mellem ejer og brugere (§ 4 a). Der indføres nye straffebestemmelser (§ 5 c), så overtrædelse af vilkår i tilladelser eller manglende efterkommelse af påbud kan straffes med bøde.
Ændringer i Kontinentalsokkelloven (§ 2)
Ændringerne sigter mod at skabe klarere og mere ensartede regler for aktiviteter på kontinentalsoklen og søterritoriet.
Tilladelse til forundersøgelser: Der skabes en klar hjemmel (§ 2 a) for ministeren til at meddele tilladelse til forundersøgelser (f.eks. geotekniske undersøgelser) forud for etablering af nye elkabler og rørledninger.
Ensretning af naturbeskyttelsesregler: De nuværende specifikke regler om habitatvurdering i loven (§ 4 a) erstattes af en generel bemyndigelse til ministeren til at fastsætte reglerne i en bekendtgørelse. Dette er en regelforenkling, der skal sikre ensartet implementering på tværs af lovene.
Ændringer i Undergrundsloven (§ 3)
Disse ændringer fokuserer primært på miljøhensyn og regelforenkling.
Forbud mod rutinemæssig afbrænding: Ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om afbrænding af kulbrinter, herunder et forbud mod rutinemæssig afbrænding (flaring) (§ 10 a). Dette skal reducere unødvendig udledning af drivhusgasser.
Ensretning af naturbeskyttelsesregler: Ligesom i kontinentalsokkelloven erstattes de specifikke habitatregler (§ 28 a) med en generel bemyndigelse til ministeren. Dette skal samle reglerne i én bekendtgørelse.
Miljøvilkår: Det præciseres, at der i tilladelser efter loven kan fastsættes miljømæssige vilkår for at begrænse skadelige indvirkninger på miljøet (§ 28 e).
Fælles ændringer: Klageadgang og Stand-still-periode
For alle tre love foretages der en justering af klagereglerne:
Klageadgang: Klageadgangen for miljø- og friluftsorganisationer præciseres og udvides en smule, så den også omfatter afgørelser om, at et projekt ikke vurderes at have en væsentlig indvirkning på et Natura 2000-område (en såkaldt screeningsafgørelse).
Ophævelse af stand-still-periode: Den nuværende regel om, at en tilladelse ikke må udnyttes, før klagefristen på fire uger er udløbet, ophæves. Det betyder, at tilladelser kan tages i brug med det samme, de er meddelt.
Ikrafttrædelse
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2023. Eksisterende bekendtgørelser udstedt i medfør af de hidtidige regler forbliver i kraft, indtil de afløses af nye regler.
Sagen omhandler en klage fra Nord Stream 2 AG over Energistyrelsens afgørelse, der påbød selskabet at undersøge en ny, sydlig rute for gasrørledningen Nord Stream 2 og udarbejde en ny miljøkonsekvensrapport. Klager havde oprindeligt ansøgt om andre ruter, herunder en nordvest om Bornholm.
Ansøgningsforløbet
Klager indgav oprindeligt en ansøgning i april 2017 om en rute syd for Bornholm, der delvist lå på dansk søterritorium. Efter en lovændring i januar 2018, som indførte krav om udenrigsministerens indstilling for projekter på søterritoriet jf. , og usikkerhed om sagsbehandlingstiden, indgav klager i august 2018 en ny ansøgning for en alternativ rute nordvest om Bornholm på kontinentalsoklen. Denne rute krydsede et Natura 2000-område.
Energistyrelsen giver tilladelse til at Lolland-Falster naturgasrørledningen sættes i drift
Energistyrelsen har godkendt idriftsættelsen af den 115 km lange gasrørledning, der sikrer gasforsyningen fra Sjælland til Lolland og Falster fra slutningen af august 2024.
Mere sol og vind på land – større hensyn til både naboer og opstillere
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
I november 2018 indgik Danmark og Polen en aftale om den maritime grænse, hvilket åbnede for en ny mulig ruteføring sydøst om Bornholm udelukkende på kontinentalsoklen. Energistyrelsen vurderede, at denne rute var at foretrække ud fra miljø- og sikkerhedsmæssige hensyn, da den havde væsentligt mindre påvirkning på skibsfart og Natura 2000-områder. Den 26. marts 2019 anmodede styrelsen derfor formelt klager om at undersøge denne sydlige rute og indsende en ny ansøgning med tilhørende miljøkonsekvensrapport.
Klagerens centrale argumenter
Klager anførte, at Energistyrelsens afgørelse var et ulovligt påbud uden hjemmel i Kontinentalsokkelloven § 4 eller miljøvurderingsloven. Klager mente, at styrelsen var forpligtet til at godkende den nordvestlige rute, så længe den opfyldte de lovmæssige minimumskrav. Desuden blev afgørelsen anset for at være i strid med proportionalitetsprincippet, da den påførte klager store økonomiske tab og forsinkelser for en kun marginalt bedre rute. Klager hævdede også, at afgørelsen var baseret på usaglige hensyn og en forkert fortolkning af FN's Havretskonvention.
Energistyrelsens centrale argumenter
Energistyrelsen fastholdt, at de i henhold til kontinentalsokkelloven er forpligtet til at sikre, at den mest fordelagtige rute ud fra et miljø- og sikkerhedsmæssigt perspektiv bliver valgt. Styrelsen anførte, at den sydlige rute var væsentligt bedre, og at hensynet til miljø og sikkerhed vejede tungere end klagers økonomiske interesser og tidsplan. Styrelsen mente, at de havde hjemmel til at kræve yderligere undersøgelser for at sikre et fuldt oplyst grundlag for den endelige tilladelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
