Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen blev forelagt Huslejenævnet af Danske Lejere på vegne af lejeren, som klagede over en række væsentlige vedligeholdelsesmangler i det lejede enfamilieshus. Udlejeren havde angiveligt undladt at foretage de nødvendige reparationer, hvilket skabte problemer for lejeren. Hovedtvisten centrerede sig om to områder:
Udlejeren afviste, at de påtalte forhold udgjorde mangler, som krævede udbedring fra udlejers side.
Huslejenævnet foretog en besigtigelse af lejemålet den 24. april 2025, hvor både parter og repræsentanter fra nævnet deltog, for at få visuelt belæg for klagens omfang. Nævnet skulle på dette grundlag vurdere, om manglerne var så væsentlige, at de berettigede et påbud om udbedring i henhold til lejeretten, specifikt i forhold til udlejers pligt til at holde det lejede i god stand, som specificeret i eksempelvis Lejeloven § 114, stk. 1.
Huslejenævnet gav lejeren fuldt medhold i klagen og pålagde udlejeren at udbedre alle de konstaterede vedligeholdelsesmangler. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Lejeloven § 114, stk. 1 og stk. 2, der omhandler nævnets mulighed for at pålægge udlejere at foretage udbedringer.
Udlejeren blev pålagt at udføre følgende reparationer senest fredag den 29. august 2025:
Såfremt de påbudte arbejder ikke er færdigudført inden fristens udløb, fastsatte Huslejenævnet, at den aftalte husleje midlertidigt nedsættes med 1.000 kr. om måneden til 3.600 kr. pr. måned. Den nedsatte husleje træder i kraft fra mandag den 1. september 2025, og ophører først ved udgangen af den måned, hvor alle påbudte arbejder er færdiggjorte. Udlejeren har ikke mulighed for at kræve det tabte huslejebeløb tilbagebetalt.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.


Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandlede en tvist vedrørende vedligeholdelsesforpligtelsen af det lejede. Huslejenævnet undersøgte forholdene om...
Læs mere
Sagen omhandlede en tvist vedrørende udlejers vedligeholdelsespligt i en ejendom på Frederiksberg. Huslejenævnet foretog...
Læs mereLov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud)