Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Miljøstyrelsens afgørelse af 18. december 2019, som gav tilladelse til pålæggelse af fredskovspligt på et areal på matrikel 1 i Kolding Kommune. Denne pålæggelse skete som erstatningsskov for et tidligere ophævet fredskovspligtigt areal.
Miljøstyrelsen havde den 15. august 2018 truffet afgørelse om ophævelse af fredskovspligt på 0,85 ha på matrikel 2 og 3 i Vamdrup By, Kolding Kommune, med henblik på anvendelse til sportsaktiviteter. Denne afgørelse var betinget af, at der skulle udlægges 1,7 ha bynær erstatningsskov, som skulle godkendes af Miljøstyrelsen. Den oprindelige afgørelse om ophævelse af fredskovspligt blev ikke påklaget.
Ejendommens ejer påklagede Miljøstyrelsens afgørelse den 13. januar 2020. Klager anførte, at det omhandlede areal, der pålægges fredskovspligt, har en højere skovbrugs- og rekreativ værdi end det areal, det skal erstatte. Derfor mente klager, at et mindre areal end 1,7 ha burde være tilstrækkeligt som erstatningsskov.
Matrikel 1 er på 19,8 ha, hvoraf 1,9 ha allerede er fredskov. Det nye fredskovspligtige areal på 1,7 ha er sammenhængende og ligger op mod bymæssig bebyggelse samt vest og syd for ejendommens bygningsparcel. Efter pålæggelsen vil det samlede fredskovspligtige areal på matrikel 1 udgøre 3,5 ha.
Miljøstyrelsen vurderede, at arealet er velegnet til bæredygtig skovdrift og er udpeget som positivt skovrejsningsområde i kommuneplanen. Styrelsen fandt ingen anden lovgivning, fredninger, beskyttelseszoner, byggelinjer eller servitutter til hinder for pålæggelse af fredskovspligt i henhold til Skovlovens § 4.
Miljøstyrelsen bemærkede desuden, at der var en igangværende sag om registrering af to beskyttede gravhøje på matrikel 1, hvilket klager ikke havde oplyst om. Hvis gravhøjene vurderes beskyttede, vil de afkaste en 100-meter beskyttelseslinje, som kan påvirke skovrejsningen. Miljøstyrelsen har været i dialog med Kolding Kommune herom, som afventer Slots- og Kulturstyrelsens vurdering. Hvis dispensation ikke kan gives, vil afgørelsen om pålæggelse af fredskovspligt være ugyldig.
Miljøstyrelsen fremhævede, at afgørelsen om pålæggelse af fredskovspligt var et fuldt medhold til ansøger (Kolding Kommune) og klager, og at det stod dem frit for ikke at udnytte tilladelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse af 18. december 2019 om tilladelse til pålæggelse af fredskovspligt på matrikel 1 i Kolding Kommune.
Nævnet bemærkede indledningsvist, at klagefristen på fire uger, jf. Skovlovens § 63, stk. 1, for klage over Miljøstyrelsens afgørelse af 15. august 2018 (om ophævelse af fredskovspligt) var overskredet. Derfor behandlede nævnet ikke klagepunkter vedrørende denne afgørelse, herunder størrelsen af den pålagte erstatningsskov og beregningsgrundlaget herfor.
Nævnet lagde til grund, at det omhandlede areal er egnet til bæredygtig skovdrift, hvilket er et krav i Skovlovens § 4.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klagen ikke gav grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens tilladelse til pålæggelse af fredskovspligt på arealet. Nævnet lagde vægt på, at Miljøstyrelsen havde meddelt tilladelsen i overensstemmelse med ansøgningen, og at tilladelsen kun kan udnyttes, hvis ansøger (Kolding Kommune) og klager er enige herom.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Skovlovens § 64.

En bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.



Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Miljøstyrelsens afslag på en ansøgning om lovliggørende dispensation til et udhus og ophævelse af fredskovspligt på en ejendom i Kolding Kommune. Ejendommen, der er på ca. 1,5 ha, har et fredskovspligtigt areal på ca. 0,5 ha, hvoraf den østlige del med bolig og udhus er fredskov.
Udhuset, der er ca. 100 m², blev opført mellem 2008 og 2010 uden forudgående tilladelse efter skovloven. Ifølge klager har arealet, hvor udhuset er placeret, i generationer fungeret som have og gårdsplads. Udhuset anvendes til opbevaring af brænde, maskiner og som værksted, hvilket er nødvendigt, da boligens eneste varmekilde er et brændefyr.
Klageren anførte, at fredskovspligten ikke har været håndhævet på ejendommen i over 100 år, og at myndighederne derfor har mistet retten til at håndhæve den. Klageren henviste til, at der er mulighed for at ophæve fredskovspligten i henhold til skovlovens regler, og at der er et reelt behov for udhuset til driften af ejendommen og opvarmning af boligen. Klageren fremhævede også, at ejendommen har gennemgået omfattende moderniseringer og entreprenørarbejde godkendt af offentlige myndigheder uden hensyntagen til fredskovspligten. Det blev desuden anført, at arealet ikke er egnet til skov, og at det ligger i udkanten af skoven ud til offentlig vej, hvilket ifølge klageren giver mulighed for ophævelse af fredskovspligten.
Danmark skal være et foregangsland i den grønne omstilling, og vi er nu et skridt tættere på, at de første energiparker kan realiseres.
Regeringen reagerer positivt på Det Nationale Bioøkonomipanels anbefalinger og fremskynder grøn omstilling gennem øget produktion af bioressourcer.
Miljøstyrelsen begrundede sit afslag med, at der kun gives dispensation til byggeri eller ophævelse af fredskovspligt, hvis der ikke kan findes en placering uden for fredskov, og hvis hensynet til overordnede samfundsmæssige formål vejer tungere end hensynet til at bevare arealet som fredskov. Styrelsen fandt ikke, at der var tale om et samfundsmæssigt formål, og at der ikke forelå særlige grunde til en lovliggørende dispensation efter Skovloven § 11, stk. 1 eller ophævelse af fredskovspligt efter Skovloven § 6, stk. 1. Miljøstyrelsen bemærkede, at selvom en del af ejendommen historisk har været tjenestejord og have, er den stadig omfattet af fredskovspligt og dermed forbud mod yderligere byggeri. Styrelsen anerkendte dog, at der potentielt kunne gives dispensation til et brændeskur på maksimalt 25 m² til opbevaring af brænde, men ikke til værksted eller traktorgarage på en så lille fredskov.

Sagen omhandler en klage over Miljøstyrelsens afslag på at pålægge fredskovspligt på matr. nr. F1 i Horsens Kommune. Eje...
Læs mere
Sagen omhandler Miljøstyrelsens tilladelse til at ophæve fredskovspligten på et 6,85 ha stort areal i Silkeborg Kommune ...
Læs mere