Stadfæstelse af tilladelse til ophævelse af fredskovspligt til boligområde trods bekymring for flagermus

Sagen omhandler Miljøstyrelsens tilladelse til at ophæve fredskovspligten på et 6,85 ha stort areal i Silkeborg Kommune for at muliggøre etablering af et boligområde. Tilladelsen blev givet på vilkår om, at der skulle udlægges 13,7 ha erstatningsskov.

Baggrund for sagen

Silkeborg Kommune ansøgte oprindeligt om ophævelse af fredskovspligten med henvisning til, at arealet var udlagt til andet formål før fredskovspligtens indtræden. Skoven havde etableret sig mellem 2010 og 2014, mens området i kommuneplanen var udlagt til offentlige formål. I 2018 blev planlægningen ændret til boligformål. Miljøstyrelsen afslog den oprindelige ansøgning, da formålet var ændret, men tilkendegav, at en tilladelse kunne gives efter Skovloven § 6, stk. 1 med krav om erstatningsskov. Kommunen indsendte herefter en ny ansøgning på disse vilkår, som blev imødekommet.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med den begrundelse, at Miljøstyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang havde undersøgt forekomsten af flagermus (en bilag IV-art) i området. Klager anførte, at især skovbrynet bestod af ældre træer med potentielle sprækker og huller, der kunne fungere som raste- og ynglesteder. Desuden blev det fremhævet, at skovbrynet sandsynligvis fungerede som en vigtig ledelinje for flagermus.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen fastholdt sin vurdering og anførte, at der ikke var kendte forekomster af flagermus på selve arealet. Styrelsen vurderede, at den unge, tætte skov generelt ikke udgjorde et egnet levested. Selvom skovbrynet kunne fungere som ledelinje, er ledelinjer ikke i sig selv beskyttet på samme måde som yngle- og rasteområder. Styrelsen påpegede desuden, at lokalplanen forudsatte bevarelse af dele af skovbrynet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Miljøstyrelsens afgørelse om at tillade ophævelse af fredskovspligten mod etablering af erstatningsskov. Nævnet baserer sin afgørelse på en afvejning af de involverede interesser i henhold til Skovloven § 6, stk. 1.

Vurdering af flagermus og habitatbeskyttelse

Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering vedrørende flagermus. I henhold til Habitatbekendtgørelsen § 10 er det forbudt at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Nævnet er enig i, at skoven har meget få træer, der er egnede som yngle- eller rasteområder. Det anerkendes, at skoven kan fungere som ledelinje, men nævnet præciserer, at ledelinjer ikke i sig selv er omfattet af beskyttelsen i habitatbekendtgørelsen.

Afvejning af samfundsmæssige hensyn

Miljø- og Fødevareklagenævnet tiltræder Miljøstyrelsens vurdering af, at de samfundsmæssige hensyn til etablering af et boligområde vejer tungere end hensynet til at bevare den pågældende fredskov. Nævnet lægger vægt på, at ændringen i kommuneplanlægningen var begrænset, og at skoven under alle omstændigheder skulle ryddes for at realisere byudviklingen i området. På denne baggrund stadfæstes tilladelsen.