Høring om ny energipark ved Farris: 301 hektar til sol og vind i Kolding Kommune

• Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et forslag i høring om at etablere en 301 hektar stor energipark ved Farris i Kolding Kommune.
• Energiparken skal huse både solcelleanlæg og vindmøller for at fremme produktionen af vedvarende energi.
• Der er offentlig høring indtil den 16. september 2025, hvor borgere og myndigheder kan indsende bemærkninger til forslaget og den tilhørende miljøvurdering.
• Forslaget er baseret på loven om statsligt udpegede energiparker, som giver mulighed for at dispensere fra visse regler i bl.a. natur-, skov- og museumsloven for at fremme projektet.
• Bekendtgørelsen fastsætter specifikke minimumsafstande for solcelleanlæg til beboelse på 150, 300 og 750 meter, afhængigt af anlæggets placering i forhold til boligen.
• Miljøvurderingen peger på potentielle påvirkninger af landskabet, fire beskyttede diger, et fortidsminde, fredskov og levesteder for beskyttede dyrearter (Bilag IV-arter).
• Projektet forventes at have en væsentlig positiv effekt på klimaet ved at erstatte fossil energi med grøn strøm, på trods af CO2-udledning i anlægsfasen.
• Naboer til energiparken vil være omfattet af ordninger i VE-loven, herunder værditabsordning, salgsoptionsordning og en årlig VE-bonus.

Efter høringsperioden vil Plan- og Landdistriktsstyrelsen tage stilling til de indkomne bemærkninger, før en endelig bekendtgørelse eventuelt vedtages. Herefter overgår den detaljerede planlægning til Kolding Kommune.

Sagens forhistorie og projektbeskrivelse

Projektet har sin baggrund i en energipolitisk aftale fra marts 2012, der sigtede mod at øge andelen af vedvarende energi, herunder havvindmøller. I oktober 2012 screenede Havvindmølleudvalget egnede placeringer for kystnære havvindmølleprojekter, hvilket førte til udpegning af seks områder, herunder Vesterhav Nord. Efter en udbudsrunde i 2016 vandt Vattenfall retten til at opføre Vesterhav Nord Havvindmøllepark. Den oprindelige etableringstilladelse fra 2016 blev påklaget for Vesterhav Syd Havvindmøllepark, hvilket resulterede i en hjemvisning fra Energiklagenævnet den 20. december 2018 med krav om en fornyet miljøvurdering. Som følge heraf anmodede Vattenfall om en ny miljøvurdering for Vesterhav Nord, hvilket førte til udarbejdelsen af en ny miljøkonsekvensrapport og to offentlige høringer i 2019 og 2020.

Projektet omfatter opstilling af 21 havvindmøller af mærket Siemens Gamesa med en effekt på 8,4 MW og en totalhøjde på 193 meter, placeret ca. 5,5 til 8,4 km ud for den jyske vestkyst ved Harboøre. Hertil kommer etablering af to parallelle ilandføringskabler.

Energistyrelsens begrundelse

Energistyrelsen begrundede etableringstilladelsen med, at placeringen og minimumsafstanden til kysten var politisk besluttet af et bredt flertal i Folketinget. Styrelsen vurderede alternative placeringer inden for det udpegede koncessionsområde samt et 0-alternativ. Selvom projektet forventes at medføre en væsentlig visuel påvirkning af kystlandskabet, rekreative områder og kulturarv, vurderede Energistyrelsen, at påvirkningerne ikke var af en sådan karakter, at tilladelse ikke kunne meddeles. Dette skyldtes bl.a., at der ikke findes specifikke regler, der regulerer den visuelle eller landskabelige påvirkning fra projekter på havet, i modsætning til f.eks. Naturbeskyttelsesloven eller Planloven. Styrelsen lagde vægt på, at den valgte opstilling opfyldte tidligere krav til fysisk udformning, og at yderligere reduktion af visuel påvirkning ikke var mulig inden for det tildelte koncessionsområde. Miljøkonsekvensrapporten anvendte en konsekvenszonering baseret på rapporten "Store vindmøller i det åbne land" fra Skov- og Naturstyrelsen, hvilket klager bestred.

Klagers anbringender

Klager anførte, at etableringstilladelsen ikke burde meddeles grundet væsentlige visuelle påvirkninger og ødelæggelse af natur- og kulturarv. Klager kritiserede især:

• Flytning af udbudsområdet: Manglende dokumentation for årsagen til flytningen af Vesterhav Nord-området fra Thyborøn til en position længere mod syd.
• Politisk beslutning om afstand: Manglende redegørelse for, hvordan minimumsafstanden på 4 km fra kysten blev fastsat, og at denne beslutning ikke var genstand for tilstrækkelig offentlig debat eller lovgivning.
• Manglende offentlig inddragelse: Offentlighedens synspunkter var ikke reelt inddraget i VVM-processen, og principperne i Århus-konventionen om adgang til viden, deltagelse og klage var tilsidesat.
• Opfyldelse af miljøvurderingsloven: Energistyrelsen opfyldte ikke Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 1_§1) og Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 2§_2) om at sikre et højt beskyttelsesniveau, da processen var proforma.
• Politisk beslutning og visuel påvirkning: VVM-processen havde til formål at gennemføre en politisk beslutning frem for at afdække og afværge væsentlige miljøpåvirkninger.
• Alternativer: Utilstrækkelig belysning af alternative placeringer, herunder placering længere fra kysten.
• Begrundelse for landskab og visuel påvirkning: Energistyrelsens begrundelser for at se bort fra miljøkonsekvensrapportens konklusioner om projektets miljøpåvirkninger var utilstrækkelige.
• Brug af konsekvenszonering: Fejlagtig anvendelse af en landbaseret rapport til fastsættelse af konsekvenszoner for et havvindmølleprojekt, hvilket undervurderede den visuelle påvirkning.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse og anførte, at flytningen af området skyldtes konflikt med international skibstrafik. Den politiske beslutning om minimumsafstanden på 4 km var baseret på omfattende visualiseringsmateriale og offentlig høring. Styrelsen mente, at kravene til offentlighedens inddragelse i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)) var opfyldt, og at loven sikrer et beslutningsgrundlag, men ikke fastsætter grænser for tilladelige miljøpåvirkninger. Alternativer uden for koncessionsområdet var ikke relevante for Vattenfall. Styrelsen vurderede, at miljøkonsekvensrapporten fyldestgørende beskrev de visuelle påvirkninger, og at valget af konsekvenszonering ikke havde undervurderet påvirkningen, da der ikke er lovfastsatte metodekrav.