Skovloven § 11

Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 10. Det grundlæggende i bestemmelsen, nemlig at byggeri, anlæg og terrænændringer ikke skal være tilladt uden dispensation, medmindre det er nødvendigt for skovdriften, foreslås videreført uændret. Som noget nyt er der i loven anført, at arbejdsskure på op til 10 m 2 er nødvendige for driften, men at ministeren skal godkende deres udseende og beliggenhed. Desuden kan der som noget nyt opføres spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv uden dispensation. Endelig er forbuddet i den gældende lovs § 16, stk. 11, mod at anbringe affald i fredskov, overført til denne bestemmelse.

Ad stk. 1

Bestemmelsen indeholder et forbud mod, at der opføres byggeri, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald.

Forbuddet mod byggeri mv. omfatter bl.a. boligbyggeri og vejanlæg, der ikke er nødvendigt for skovdriften, lossepladser, affaldsdepoter, luftledninger og rørledninger.

Forbuddet mod at anbringe affald omfatter fortsat tilfældig, uorganiseret hensmiden af overflødige genstande. Skovene skal således ikke tjene til at aftage fx byggeaffald eller restprodukter fra forskellig industrivirksomhed.

Der er fortsat mulighed for at anvende byggeaffald og lignende i forbindelse med anlæg af skovveje. Det kan dog kun ske, hvis materialet opfylder betingelserne i bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.

Anvendelse af slam, aske og husdyrgødning til jordbrugsmæssige formål anses ikke som anbringelse af affald i skovlovens forstand. Det gælder dog kun , hvor der er et gødskningsbehov. Er der ikke et sådant behov, kræver udbringning dispensation efter såvel skovloven som den lovgivning, der regulerer disse stoffer.

Dispensation

Efter forslagets § 38 kan miljøministeren dispensere fra forbuddet mod byggeri, anlæg, terrænændringer og anbringelse af affald, når særlige grunde taler derfor.

Dispensation gives efter gældende praksis kun, hvis det ansøgte ikke kan placeres andre steder end i fredskov, og hvis de samfundsmæssige hensyn, der er forbundet med byggeriet eller anlægget, er vigtigere end hensynet til at bevare fredskoven. Hvis det stykke skov, der berøres af byggeriet mv., er over en vis størrelse, skal der stilles krav om erstatningsskov.

Ved samfundsmæssige hensyn tænkes bl.a. på etablering af vejanlæg og ledningsanlæg til forsyning med el, gas og vand. Der gives som regel også tilladelse til erhvervsmæssig råstofgravning, hvis området i regionplanen er udlagt som et regionalt graveområde. Det forudsættes i så fald, at hensynet til råstoffer er afvejet overfor hensynet til at bevare fredskoven i forbindelse med udarbejdelse af regionplanen. Om erstatningsskov og sikkerhedsstillelse i forbindelse med råstofgravning, se bemærkningerne til § 39.

Kommunale ønsker om byudvidelse anses normalt ikke for et hensyn, der kan overstige hensynet til at bevare fredskov.

Den gældende praksis er således restriktiv og forudsættes videreført uændret.

Ad stk. 2

Stk. 2 indeholder undtagelserne fra forbuddet i stk. 1.

Ad nr. 1)

Bestemmelsen undtager byggeri, arbejdsskure på op til 10 m 2 , anlæg og terrænændringer, som er nødvendige for skovdriften. For at være driftsmæssigt nødvendige skal bygninger, veje mv. tjene skovdriften og ikke fx jagt eller landbrugsmæssige formål. Skydeplatforme, foderhuse, læsseramper, læggepladser og lignende anses som hidtil for at være anlæg, der er nødvendige for skovdriften.

Driftsbygninger og boliger

Efter gældende praksis skønnes driftsbygninger at være nødvendige i skove af en vis størrelse, dvs. 20 ha på gode jorder og 60 ha på magre jorder. Betegnelsen gode eller magre jorder er et udtryk for dyrkningsforholdene, som afhænger af jordbundsforholdene samt de klimatiske forhold, især nedbør og frostrisiko. På et konkret areal fastsættes dyrkningsforholdene, også kaldet boniteten, ved at se på træernes højde ved en given alder.

Betingelserne for skovdrift har imidlertid ændret sig, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.7 og bemærkningerne til § 1 og § 12. Den driftsmæssige bæredygtighed er således ikke længere entydigt relateret til skovens størrelse sammenholdt med bonitet. Der er ikke noget ønske om at ændre praksis for, hvornår der må opføres boliger i fredskov, jf. nedenfor. Til gengæld bør det være muligt i skove af en vis størrelse, hvor der ikke i forvejen er driftsbygninger, at have et arbejdsskur til opbevaring af redskaber mv.

Fremover anses det derfor som nødvendigt for driften af skov, hvor der ikke i forvejen findes bolig eller driftsbygninger, og som har et skovbevokset areal på 20 ha eller derover, at have et arbejdsskur på højst 10 m 2 . Udformning og beliggenhed skal godkendes af ministeren efter stk. 3. Kun en udformning, som har karakter af arbejdsskur, vil blive godkendt. Hvis brugen som arbejdsskur ophører, skal det i lighed med andet overflødigt driftsbyggeri fjernes.

Da arbejdsskure i alle tilfælde vil blive opført uden tilknytning til andet driftsbyggeri eller bolig, vil deres udformning og beliggenhed tillige skulle godkendes af planlovsmyndigheden efter planloven.

Størrelsen af øvrigt nødvendigt driftsbyggeri skal stå i forhold til arealets størrelse og den måde, arealet drives på. Bruges traktor, kan en mindre garage således være en nødvendig driftsbygning. I skove over ca. 50 ha kan maskinhuse være nødvendige.

Opførelse af et helårshus kan kun anses for at være nødvendigt for driften, hvis det bebos af en person, der ejer skoven eller har sin hovedbeskæftigelse i skoven. Efter gældende praksis forudsætter det et bevokset areal på 80 - 100 ha på gode jorder og 200 - 300 ha på ringere jorder, for at en bolig anses som nødvendig for driften. Det er fast, restriktiv praksis, at landbrugsbygninger på kombinerede land- og skovbrugsejendomme skal placeres på den del af ejendommen, der ikke er fredskovspligtig. Opførelse af landbrugsbygninger på fredskovspligtige arealer - såvel til bolig som til drift - kan derfor kun ske med dispensation.

Byggeri og anlæg til rekreative formål

Ved ændringen af skovloven i 1996 indførte man »god og flersidig skovdrift« som et krav til driften. Siden har der udviklet sig en praksis, hvorefter byggeri og anlæg, der er til gavn for friluftslivet, i et vist omfang betragtes som nødvendigt for skovdriften. Vejledningen til den gældende skovlov (Vejledning om skovloven, Skov- og Naturstyrelsen 2000), indeholder således retningslinier om, at små, beskedne anlæg til gavn for den almindelige skovgæst, fx trampede stier, små P-pladser, borde og bænke mm., anses som nødvendige for skovdriften og kan etableres uden dispensation. I offentlig skov og bynær skov anses lidt flere typer og lidt større anlæg til gavn for den almindelige skovgæst som nødvendige for driften.

Disse retningslinier forudsættes fortsat at gælde.

Ad nr. 2)

Bestemmelsen er ny. Den giver mulighed for, at der uden dispensation kan etableres spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv.

Efter den gældende lov er der en lempelig praksis for dispensation til at etablere spejderhytter. I praksis gives desuden dispensation til at opstille flytbare skure til skovbørnehaver. Fra amternes og kommunernes side er der imidlertid udtrykt ønske om udvidet adgang til at etablere byggeri som fx skovbørnehaver i bynær skov.

Efter forslaget kan spejderhytter, skovbørnehaver og lignende bebyggelse, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv, derfor nu opføres uden dispensation.

Spejderbevægelsen var tidligere den eneste børne- og ungdomsorganisation, der havde til formål at tilgodese børns og unges friluftsliv, og har derfor traditionelt haft en særstilling. I dag tilgodeses børns og unges friluftsliv også på andre måder end gennem spejderbevægelsen, fx af skovbørnehaver, lejrskoler eller organisationer med lignende natur- og friluftstilbud til børn og unge som spejderbevægelsen. Der bør derfor ikke stilles vilkår om, at byggeriet kun kan anvendes til et bestemt formål. Eventuelle vilkår for eksisterende spejderhytter om, at de kun må anvendes til spejderformål, bør fremover heller ikke håndhæves restriktivt, hvis der fremsættes ønske om, at hytterne kan anvendes af andre organisationer med lignende tilbud til børn og unge som spejderne, fx skovbørnehaver, lejrskoler, orienteringsklubber m.fl.

Opstilling og anvendelse af disse former for bebyggelse kan dog stadig kræve tilladelse efter anden lovgivning, fx planloven.

Ændring af bebyggelsens anvendelse vil kræve tilladelse efter planloven.

Ad stk. 3

Miljøministeren skal godkende udseende og beliggenhed af arbejdsskure, som er nødvendige for driften. Det forudsættes, at der af hensyn til besøgende i skoven stilles krav om en diskret udformning og beliggenhed, som er til mindst mulig gene for besøgende i skoven, og som også sikrer, at der tages hensyn til landskab og natur.

Ad stk. 4

Som udgangspunkt kan spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv, opføres uden dispensation efter stk. 2, nr. 2. Efter stk 3 forudsættes det dog, at miljøministeren fastsætter nærmere regler for byggeriet. Det forudsættes, at reglerne vil afspejle følgende forhold:

Det er ønskeligt, at skovene fortsat er relativt uberørte af bebyggelse. Der bør derfor fastsættes regler, som sikrer balance mellem hensynene i den enkelte skov. Det kan fx være regler om, at der kun kan opføres ét byggeri til børn og unge i skove under en vis størrelse.

Der bør af hensyn til andre besøgende i skoven fastsættes relativt restriktive krav til hytternes udseende (størrelse, farvevalg mv.). Af samme grund bør der fastsættes regler om, at beliggenheden skal godkendes af skovlovsmyndigheden.

Skovbørnehaver skal kunne etableres med faste installationer, som vand og el. Men de skal baseres på, at børnene tilbringer den største del af tiden udendørs, og primært blot give ly for vind og vejr. For spejderhytter kan der være lidt større variation med hensyn til størrelse og indretning end for byggeri, der udelukkende er beregnet til skovbørnehaver. Udgangspunktet er, at der i begge tilfælde skal være tale om beskedent byggeri, der ikke kan forveksles med egentlige børneinstitutioner, kursusejendomme eller lignende.

I landzone skal byggeriets udseende og beliggenhed desuden godkendes af landzonemyndigheden efter planloven.