Forsikringsselskabs afslag på dækning af fødselsskade var i strid med ligestillingsloven

Selskabet ændrede senere holdning i oktober 2022 efter ny praksis fra Ankenævnet for Forsikring og anerkendte herefter, at skaden var omfattet af forsikringen. Spørgsmålet for Ligebehandlingsnævnet var herefter, om de oprindelige afslag og selskabets generelle praksis vedrørende fødselsskader udgjorde ulovlig forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at forsikringsselskabets oprindelige afslag på at anerkende fødselsskaden var i strid med Ligestillingsloven § 2, stk. 2.

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet lagde vægt på, at selskabet eksplicit havde begrundet de første afslag med, at en fødsel er en naturlig proces, og at komplikationer herunder ikke kunne betragtes som en pludselig ulykke. Da kun kvinder kan føde, fandt nævnet, at denne begrundelse skabte en formodning for direkte forskelsbehandling på grund af køn.

Manglende bevis for ligebehandling

Da formodningen om forskelsbehandling var etableret, overgik bevisbyrden til forsikringsselskabet jf. Ligestillingsloven § 2, stk. 5. Nævnet vurderede, at selskabet ikke havde løftet denne bevisbyrde, idet:

• Selskabet ikke havde foretaget en reel, individuel vurdering af, om der var sket et ulykkestilfælde i det konkrete fødselsforløb.
• Den anvendte forsikringsretlige argumentation reelt udelukkede fødselsskader generelt, hvilket stillede kvinder ringere.

Afgørelse om godtgørelse

Selvom selskabet under sagens behandling havde udbetalt 10.000 kr. i godtgørelse, fandt nævnet, at dette ikke var tilstrækkeligt i forhold til sagens karakter og alvor. Klageren blev derfor tilkendt en yderligere godtgørelse efter Ligestillingsloven § 3c.

Beløbet skal forrentes med procesrente fra sagens modtagelse i nævnet den 24. november 2022.

Klageren oplevede gener i halebenet efter fødslen i 2020. Den første lægekontakt vedrørende halebenet fandt sted cirka to måneder efter fødslen i forbindelse med en rutineundersøgelse. Yderligere otte måneder gik, før klageren igen kontaktede sin læge og blev henvist til behandling hos en osteopat. Den første behandling fandt sted næsten et år efter fødslen. Hospitalsjournalen fra fødslen indeholder ingen oplysninger om bristninger eller skader på bækken, haleben eller korsben under selve fødslen, men en senere journalnotat nævner en "forstuvning" af leddet mellem os coccygis og os sacrum.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens argumenter

Klageren søger medhold og ønsker, at selskabet får en bedre forståelse for graviditet og fødsel, da hun føler sig diskrimineret. Hun argumenterer for, at en fødsel kan medføre indvendige skader, der bør defineres som et ulykkestilfælde, selv uden ydre påvirkning eller fald. Hun mener, at det pres og tryk, barnet udøver under fødslen, kan være så stort, at det udgør en pludselig hændelse, der fører til personskade. Den forsinkede klage skyldes, at hun afventede kroppens restitution efter fødslen og handlede med omtanke. Klageren anser selskabets syn på fødsler som diskriminerende og forældet, da kvinder ikke bør acceptere omfattende gener efter fødsel uden dækning. Hun henviser til Finanstilsynets politianmeldelse af forsikringsselskaber for forskelsbehandling af gravide og en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet (sag 21-6355), der fandt, at et forsikringsselskabs praksis med at afvise dækning for skader opstået under "normale" fødsler var direkte forskelsbehandling på grund af køn. Denne kendelse omhandlede en kvinde, der brækkede halebenet under fødsel.

Selskabets argumenter

Selskabet afviser dækning med henvisning til, at en fødsel ikke anses for et ulykkestilfælde i henhold til forsikringsbetingelserne, som definerer et ulykkestilfælde som "en pludselig hændelse, der forårsager personskade". Selskabet anfører, at en fødsel er en naturlig og uundgåelig konsekvens af graviditet, ikke en pludselig hændelse. De påpeger, at der mangler tidstro dokumentation for, at fødslen er hovedårsagen til klagerens behandlingsbehov, da første lægekontakt var næsten to måneder efter fødslen, og første behandling næsten et år efter. Selskabet fastholder, at deres vurdering af, hvad der er et ulykkestilfælde, er kønsneutral og ikke diskriminerende. De henviser til, at forsikringsvilkårene gælder for alle, uanset om skaden sker under graviditet/fødsel, sport eller havearbejde, så længe ulykkesdefinitionen er opfyldt. De anerkender Ligebehandlingsnævnets afgørelse om diskrimination, men mener, at nævnet ikke er kompetent til at træffe en forsikringsretlig afgørelse om, hvorvidt ulykkesdefinitionen er opfyldt. Selskabet henviser til Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 3a, stk. 1, nr. 3, som fastslår, at dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og barselsorlov er forskelsbehandling på grund af køn.