Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
JydskeVestkysten bragte i juli 2021 en portrætartikel om en ung mand, der havde valgt at lade sig sterilisere som 25-årig. I artiklen forklarede den unge mand sit valg med en problematisk opvækst, som han beskrev som værende præget af moderens misbrug og omsorgssvigt. Artiklen blev bragt både online og i den trykte avis.
Artiklen med titlen "Børn vil være en bremseklods for alt det, jeg vil opleve" beskrev mandens barndom som præget af utryghed i rusmidlernes skygge. Den interviewede udtalte blandt andet:
Moderen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt grove og forkerte beskyldninger, som aldrig var blevet efterprøvet eller forelagt hende inden udgivelse. Hun anførte, at oplysningerne om misbrug og omsorgssvigt var pure opspind.
JydskeVestkysten erkendte efterfølgende over for klageren, at man ikke havde kontaktet hende før publicering, og at visse udtalelser krænkede privatlivets fred. Avisen foretog en række rettelser i onlineudgaven, hvor passager om misbrug blev fjernet, og man bragte en beklagelse på forsiden af den trykte avis. Klageren var dog ikke tilfreds med beklagelsens ordlyd eller avisens håndtering af berigtigelsen på nettet.
Pressenævnet udtalte kritik af JydskeVestkysten for at have tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre alvorlige og krænkende beskyldninger uden tilstrækkelig efterprøvning.
Nævnet fastslog, at oplysninger om misbrug og omsorgssvigt er af en karakter, der kan være særdeles skadelig og agtelsesforringende. Efter de vejledende regler for god presseskik skal sådanne oplysninger efterprøves i særlig grad, primært ved forelæggelse for den berørte part. Da JydskeVestkysten ikke havde kontaktet moderen før offentliggørelsen, forelå der et brud på medieansvaret jf. Medieansvarsloven § 34.
Pressenævnet vurderede endvidere, at avisens rettelser online ikke var tilstrækkelige. Selvom brødteksten blev opdateret, burde der have været bragt en særskilt nyhed om berigtigelsen eller en tydelig markering, så tidligere læsere kunne blive opmærksomme på fejlen og beklagelsen. Nævnet lagde vægt på beskyldningernes grovhed og den tid, der gik, før rettelsen fandt sted.
Som følge af kritikken blev JydskeVestkysten pålagt at offentliggøre Pressenævnets kendelse på både tryk og online i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 49. Nævnet tog i øvrigt avisens henvisning til Medieansvarsloven § 38 vedrørende genmælets indhold til efterretning i relation til dialogen med klager.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.



I januar 2015 bragte dagbladet BT samt deres onlineportal bt.dk en række artikler, der omhandlede en fars femårige kamp for at opnå forældremyndighed over sine børn. Artiklerne blev bragt i kontekst af en aktuel politisk debat om ligestilling mellem fædre og mødre i skilsmissesager og behovet for nye regler på området.
I artiklerne blev en navngiven far interviewet om sit forløb i retssystemet og Statsforvaltningen. Han rettede herunder meget alvorlige beskyldninger mod sin ekskone, som han hævdede havde:
Sprognævnet anklager medier for manipulation efter artikler om racisme og varenavne, som institutionen aldrig har udtalt sig om.
Aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten skal både beskytte demokratiet, børn og unge og dæmme op for spredning af falske informationer. Partierne har som mål, at flere medier tilmelder sig Pressenævnet.
Klageren, der er ekskonen til den interviewede mand, anførte, at hun aldrig blev kontaktet af mediet forud for offentliggørelsen. Hun betragtede artiklerne som en ensidig smædekampagne baseret på uverificerede påstande, der var stærkt krænkende og injurierende. Da hendes eksmand optrådte med fuldt navn og billede, var hun let identificerbar for deres fælles omgangskreds.
BT erkendte efterfølgende over for klageren, at det var en fejl, at hun ikke var blevet hørt. Mediet slettede artiklen fra deres hjemmeside og bragte en beklagelse i både den trykte avis og online, hvor de beklagede den manglende verificering og forelæggelse for modparten.
| Handling | Tidspunkt |
|---|---|
| Artikel i den trykte avis | 27. januar 2015 |
| Artikel på bt.dk | 29. januar 2015 |
| Klage til BT og Pressenævnet | 31. januar 2015 |
| BT erkender fejl og sletter artiklen | 2. og 3. februar 2015 |
| Beklagelse bringes på bt.dk og i print | 3. og 4. februar 2015 |

Sagen omhandler en klage fra en 32-årig mand over en artikel bragt i JydskeVestkysten i september 2015. Artiklen beskrev...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af to tidligere kendelser fra Pressenævnet vedrørende [Avisen] og dens reda...
Læs mere