Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra et privat bosted over en artikel bragt i Netavisen Gribskov i marts 2021. Artiklen var en citathistorie baseret på dækning fra Radio4 og bar overskriften ”Endnu et bosted i [Bynavn] udsat for massiv kritik fra forældre og tidligere ansatte”.
I artiklen blev der fremført alvorlige anklager mod bostedet fra både pårørende og tidligere medarbejdere. Kritikken omfattede blandt andet:
Bostedet anførte, at Netavisen Gribskov havde tilsidesat god presseskik ved at bringe de skadelige oplysninger uden tilstrækkelig efterprøvelse og uden at give bostedet en reel mulighed for at kommentere beskyldningerne før offentliggørelsen. Klager påpegede, at flere oplysninger var faktuelt forkerte, herunder påstandene om vægtøgning, og at de lokale tilsynsmyndigheder ikke var blevet hørt.
Netavisen Gribskov forsøgte at kontakte bostedets bestyrelsesformand telefonisk den 16. marts 2021 kl. 10:56, hvor der blev lagt en besked på telefonsvareren. Blot 26 minutter senere, kl. 11:22, blev artiklen publiceret. Efterfølgende opstod der en korrespondance, hvor redaktøren afviste at bringe berigtigelser, medmindre bostedets formand stillede op til et uddybende interview, hvilket klager afviste.
| Part | Påstand/Argument |
|---|---|
| Klager | Forelæggelse 26 minutter før publicering er utilstrækkelig. Redaktøren må ikke kræve interview som betingelse for berigtigelse. |
| Netavisen Gribskov | Sagen var højaktuel og allerede dækket nationalt. Man har forsøgt kontakt og tilbudt interview efterfølgende for at få klagers side frem. |
Pressenævnet udtaler kritik af Netavisen Gribskov for overtrædelse af god presseskik.
Pressenævnet fastslår indledningsvist, at en redaktør i medfør af Medieansvarsloven § 12 er ansvarlig for indholdet af citathistorier på lige fod med eget materiale. Selvom beskyldningerne stammede fra Radio4, fritog det ikke Netavisen Gribskov for pligten til selvstændigt at indhente en kommentar fra den kritiserede part.
Nævnet vurderer, at:
Da Netavisen Gribskov ikke har sikret en reel imødegåelse af de alvorlige angreb inden publicering, udtaler nævnet kritik. I medfør af Medieansvarsloven § 49 pålægges mediet at offentliggøre Pressenævnets kritik på en fremtrædende plads på deres hjemmeside sammen med nævnets logo. Der skal desuden oprettes et link til kendelsen i den oprindelige artikel, hvis denne stadig er tilgængelig.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.


Sagen drejer sig om en klage fra et boligselskab over artiklen ”Boligfinte giver private udlejere skyhøje fortjenester”, som Politiken bragte både på print og online i april 2015. Artiklen beskrev en praksis kaldet ”stråmandsudlejning”, hvor udlejere angiveligt benytter mellemmænd for at omgå lejelovens regler, opkræve overpris og benytte ulovlige tidsbegrænsede kontrakter.
Artiklen tog udgangspunkt i en konkret sag om en lejer i en lejlighed på Østerbro. Lejeren udtalte, at hun betalte 10.500 kr. om måneden for 60 kvadratmeter, og at lejemålet var tidsbegrænset til to år. Hun hævdede, at hun var blevet bedt om at finde en virksomhed (sin brors firma), som hun kunne leje igennem for at muliggøre denne konstruktion.
I artiklen blev boligselskabet nævnt ved navn som udlejer, og repræsentanter fra Lejernes Landsorganisation (LLO) udtalte sig kritisk om selskabets metoder og karakteriserede det som ”et af de mere kulørte firmaer”.
Mange danske hjemmesider anvender tredjepartstjenester, som potentielt kan indsamle data om de hjemmesidebesøgende uden samtykke. Digitaliseringsminister Marie Bjerre vil se på muligheden for at styrke tilsynet med cookiereglerne og stramme reglerne for offentlige myndigheders brug af tredjepartstjenester.
Politisk aftale om opdatering af medieansvarssystemet i en digital virkelighed præsenteres på et kort pressemøde i Kulturministeriet.
Journalisten fra Politiken forsøgte at indhente en kommentar fra boligselskabet i dagene op til påskeferien. Selskabet oplyste, at ejerne var på ferie og først kunne besvare spørgsmål efter påsken. Politiken valgte dog at bringe artiklen søndag i påsken uden selskabets kommentarer, men med en bemærkning om, at det ikke havde været muligt at få fat i ejerne.
Boligselskabet anførte følgende punkter:
Politiken argumenterede for, at de havde forsøgt at forelægge kritikken, og at emnet havde stor samfundsmæssig interesse. De rettede senere de faktuelle fejl i både print- og netudgaven, men afviste at fjerne artiklen eller anonymisere selskabet.

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af to tidligere kendelser fra Pressenævnet vedrørende [Avisen] og dens reda...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra ejeren af en eventvirksomhed over artiklen "Extreme Sailing Series til København, september...
Læs mere