Pressenævnet frifinder Politiken for brud på god presseskik i forbindelse med debatindlæg om voldtægtssag

Sagen drejer sig om en klage over en kronik bragt i Politiken, hvor en mand, der tidligere var blevet frifundet for voldtægt i en enstemmig byretsafgørelse, beskrev sine oplevelser med efterfølgende udskamning og stigmatisering. Kronikøren rettede i teksten en række beskyldninger mod navngivne og unavngivne personer, som han mente havde ført en smædekampagne mod ham.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren i denne sag er en redaktør ved et netmedie. I kronikken blev hun omtalt som en "toneangivende redaktør på et kendt netmedie", uden at hendes navn blev nævnt. Kronikøren påstod i teksten, at denne redaktør havde iværksat rygter og historier om ham, herunder beskyldninger om voldelig adfærd og tidligere voldtægtssager.

Parternes argumenter og påstande

Klageren anførte, at hun var identificerbar for en bredere kreds, da kronikken henviste til en dokumentarudsendelse på TV 2, hvor hun optrådte med navn. Hun mente derfor, at de krænkende oplysninger i kronikken burde have været forelagt hende forud for offentliggørelsen, så hun kunne have givet sit svar.

Politiken argumenterede for, at der var tale om en subjektiv kronik med et højt niveau af frisprog. Avisen fastholdt, at klageren var tilstrækkeligt anonymiseret i selve teksten, og at det ville kræve forhåndskendskab til sagen at identificere hende. Derfor mente avisen ikke, at der var en pligt til at forelægge udtalelserne for hende.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Politiken. Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at en kronik i højere grad end nyhedsartikler kan indeholde subjektive og vurderende betragtninger, hvilket giver redaktionen et videre frirum.

Nævnets juridiske vurdering

Nævnet vurderede specifikt følgende forhold:

• Identifikation: Klageren blev ikke nævnt ved navn i kronikken, men alene beskrevet ved sin professionelle rolle. Nævnet fandt, at denne anonymisering var tilstrækkelig i konteksten af et debatindlæg.
• Frisprog: De anvendte vendinger om "grænseoverskridende rygter" og "grundløse beskyldninger" blev anset for at være kronikørens personlige oplevelse og vurdering, som ikke overskred rammerne for debatindlæg.
• Kompetence: I forhold til klagerens indsigelser om brud på brevhemmeligheden vedrørende private beskeder, bemærkede nævnet, at dette falder uden for Pressenævnets kompetence og hører under domstolene, jf. Medieansvarsloven § 34.

Samlet set konkluderede nævnet, at Politiken ikke havde tilsidesat god presseskik ved at bringe kronikken uden forudgående forelæggelse for klageren.