Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
En lejer anmodede Huslejenævnet i Gentofte om at vurdere, hvorvidt den opkrævede husleje for et lejemål på Onsgårds Tværvej 6, st. tv., 2900 Hellerup, oversteg det tilladte i henhold til lejelovgivningen. Lejemålet, en treværelseslejlighed på 66 m2 i en ejendom opført i 1902, havde en årlig leje på 122.529 kr. ekskl. forbrug, svarende til 1.857 kr. pr. m2.
Lejer gjorde gældende, at den opkrævede leje væsentligt oversteg det lejedes værdi. Lejer anførte desuden, at udlejer ikke kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation for, at lejemålet var gennemgribende moderniseret i 2003/2004, og at det ville være vanskeligt at konstatere dette ved en besigtigelse i dag, da lejemålet sidenhen var blevet renoveret. Lejer mente derfor, at lejen skulle fastsættes efter Lejeloven § 19, stk. 1.
Udlejer fastholdt, at lejemålet var gennemgribende moderniseret i 2003/2004, hvilket berettigede lejefastsættelse efter Lejeloven § 19, stk. 2 (tidligere Boligreguleringsloven § 5, stk. 2). Udlejer forklarede, at dokumentation for den oprindelige modernisering var gået tabt under et skybrud i 2011, men fremlagde fakturaer for opretholdelse af forbedringerne i 2008. Udlejer henviste til en tidligere lejekontrakt fra 2004, der angav lejefastsættelse efter Boligreguleringsloven § 5, stk. 2, som bevis for opfyldelse af orienteringspligten. Udlejer påpegede, at der ikke var sket kontrolskifte inden for de seneste fem år, og at krav om energimærke ikke var gældende, da moderniseringen var foretaget før 2014. Udlejer sammenlignede desuden den aktuelle leje med en tidligere godkendt leje for et sammenligneligt lejemål i samme ejendom fra 2015, som opregnet til 2023-niveau lå højere end den omtvistede leje, og argumenterede derfor, at der ikke var grundlag for en lejenedsættelse.
Huslejenævnet foretog en besigtigelse af lejemålet den 29. januar 2025 for at vurdere dets stand og omfanget af de udførte forbedringer. Nævnet gennemgik desuden oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR), lejekontrakten og parternes skriftlige indlæg.
Huslejenævnet fandt, at lejeren havde delvist medhold i sagen, idet den opkrævede leje blev nedsat.
Huslejenævnet fastslog, at lejemålet utvivlsomt var gennemgribende forbedret i 2003/2004, og at disse forbedringer var opretholdt. Dette betød, at lejen kunne fastsættes efter principperne i Lejeloven § 19, stk. 2, til et beløb der ikke oversteg det lejedes værdi i henhold til og .
Nævnet vurderede dog, at den på indbringelsestidspunktet opkrævede leje på 122.529 kr. årligt (1.857 kr. pr. m2) væsentligt oversteg det lejedes værdi. På baggrund heraf besluttede nævnet skønsmæssigt at nedsætte den årlige leje til 108.900 kr. ekskl. vand-, varme- og antennebidrag, svarende til 1.650 kr. pr. m2. Lejenedsættelsen fik virkning fra den 1. januar 2023.
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.

Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en udlejers anmodning til Huslejenævnet om at konstatere, hvorvidt et specifikt lejemål har en stand, de...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse og påståede mangler i lejemålet. Leje...
Læs mereNy bekendtgørelse om drift og afhændelse af friplejeboliger: Opdaterede regler for markedspris, afhændelse og dokumentationskrav