Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En forbruger bestilte et par damestøvler i størrelse 39, men modtog angiveligt en størrelse 41. Forbrugeren returnerede støvlerne og modtog efterfølgende et nyt par i den korrekte størrelse 39. Forbrugeren krævede refusion af udgiften på 295 kr. til returforsendelsen af støvlerne. Den erhvervsdrivende afviste at have leveret en forkert størrelse, men accepterede alligevel returneringen og fremsendte et nyt par støvler.
Forbrugeren anmodede om at få dækket udgifter på 295 kr. til forsendelse af de returnerede damestøvler, da hun mente, at den oprindelige levering var i en forkert størrelse.
Den erhvervsdrivende afviste at have leveret en forkert størrelse, men valgte at sende et par støvler i størrelse 39 til forbrugeren. Den erhvervsdrivende besvarede hverken forbrugerens henvendelser vedrørende dækning af forsendelsesomkostningerne eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens henvendelser. Sagen blev derfor afgjort på baggrund af forbrugerens fremstilling og sagens øvrige dokumenter.
Forbrugerklagenævnet traf afgørelse i sagen om dækning af udgifter til forsendelse af et par damestøvler.
Forbrugerklagenævnet fandt, at de havde kompetence til at behandle sagen i henhold til den dagældende Forbrugerklageloven § 2, stk. 1. Vurderingen af værneting i Danmark blev foretaget efter Bruxelles Ia-forordningen, hvoraf det fremgår, at en person kan sagsøges ved retten på det sted, hvor en vare er blevet leveret eller skulle have været leveret, jf. forordningens artikel 7, stk. 1, litra a og b. Da støvlerne blev leveret i Danmark, var der værneting i Danmark.
Nævnet anvendte Romkonventionens regler om lovvalg, som er implementeret i dansk ret. I mangel af en lovvalgsaftale mellem parterne er aftalen undergivet loven i det land, hvor aftalen har sin nærmeste tilknytning, jf. konventionens artikel 4, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at den erhvervsdrivendes hovedkontor var i Tyskland, deres hjemmeside var på tysk med et .de-domæne, og priserne var angivet i euro. På denne baggrund fandt tysk ret, specifikt Bürgerliches Gesetzbuch (BGB), anvendelse på forholdet mellem parterne. De tyske køberetlige regler er baseret på EU-direktivet 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (forbrugerkøbsdirektivet).
Nævnet lagde til grund, at den erhvervsdrivende havde accepteret, at de oprindeligt leverede støvler var mangelfulde, idet de fremsendte et nyt par støvler efter forbrugerens returnering. Ifølge BGB § 439, stk. 2, skal en sælger afholde alle udgifter i forbindelse med afhjælpning af en mangel, herunder forsendelsesomkostninger. Forbrugeren var derfor berettiget til at få refunderet udgiften på 295 kr. til forsendelse af støvlerne i forbindelse med sin reklamation.
Beregning af omkostninger fulgte af den dagældende Forbrugerklageloven § 17, stk. 1 sammenholdt med Bekendtgørelse om gebyrer og omkostninger ved Forbrugerklagenævnet § 2. Tilbagebetaling af klagegebyr fulgte af Lov om forbrugerklager § 16, stk. 1.
Ankenævnet på EnergiområdetOver halvdelen af de klagesager, der indsendes til sekretariatet, afsluttes uden en afgørelse på et nævnsmøde. Dette skyldes ofte forlig, manglende kompetence eller manglende bidrag fra forbrugeren.
Ankenævnet på Energiområdet
Forbruger Europa
Sagen omhandler en forbrugers køb af en madras via fjernsalg og dennes efterfølgende ønske om at udnytte sin fortrydelsesret. Forbrugeren købte madrassen den 3. februar 2018 og fik den leveret den 8. februar 2018. Dagen efter levering, den 9. februar 2018, meddelte forbrugeren den erhvervsdrivende, at han ønskede at fortryde købet, da madrassen ikke svarede til forventningerne.
Den erhvervsdrivende meddelte, at de ville fratrække 40 % af købesummen ved tilbagebetaling, da madrassen ikke længere var i ubrudt emballage. Forbrugeren tilbød at acceptere et fradrag på 10 %, hvorefter den erhvervsdrivende reducerede fradraget til 30 %. Forbrugeren afviste dette tilbud den 12. februar 2018, idet han var uenig i, at der var sket en værdiforringelse, og krævede den fulde købesum tilbagebetalt. Samtidig oplyste forbrugeren, at han havde oprettet en klagesag. Den erhvervsdrivende fastholdt sit krav om fradrag og oplyste den 23. februar 2018, at fristen for returnering af madrassen udløb samme dag.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort fire principielle sager om ulovlige rykkergebyrer, dyre tilslutningsbidrag og grænsen mellem private aftaler og erhvervsaftaler.
Forbruger Europa tilbyder gratis hjælp og juridisk vejledning til danske forbrugere, der oplever problemer med køb og rejser i udlandet.
Parterne var enige om, at aftalen var indgået som led i et system for fjernsalg. Som udgangspunkt kan en køber fortryde en aftale indgået ved fjernsalg i henhold til Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 1. Dog gælder fortrydelsesretten ikke forseglede varer, der af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, hvis forseglingen er brudt efter levering, jf. Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 5.
Nævnet henviste til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder (forbrugerrettighedsdirektivet), artikel 16, litra e, og en afgørelse fra EU-Domstolen (C681/17) af 27. marts 2019. EU-Domstolen har fastslået, at undtagelsen i direktivet ikke omfatter madrasser, hvilket betyder, at en forbruger bevarer sin fortrydelsesret ved køb af madrasser via fjernsalg, selvom plastemballagen er brudt. På baggrund heraf fandt nævnet, at købet af madrassen var omfattet af den lovbestemte fortrydelsesret i Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 1, uanset den brudte emballage.
En forbruger skal give meddelelse om udøvelse af fortrydelsesret senest 14 dage efter modtagelse af varen, jf. Forbrugeraftaleloven § 20, stk. 1 sammenholdt med Forbrugeraftaleloven § 19, stk. 1. Nævnet lagde til grund, at forbrugeren rettidigt havde meddelt sit ønske om at fortryde købet. Ved tilbagetræden fra en aftale skal forbrugeren afsende eller aflevere varen til den erhvervsdrivende uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter meddelelsen om fortrydelse, jf. Forbrugeraftaleloven § 24, stk. 1. Forbrugeren afholder de direkte udgifter til tilbagelevering, medmindre andet er aftalt, jf. Forbrugeraftaleloven § 24, stk. 2.
Da forbrugeren meddelte fortrydelsen den 9. februar 2018, udløb fristen for returnering af madrassen den 23. februar 2018. Madrassen var dog fortsat ikke tilbageleveret til den erhvervsdrivende.
En forbruger købte den 17. januar 2020 en espressomaskine af mærket Nivona CafeRomatica 759 til 4.999 kr. via den erhver...
Læs mereSagen omhandler en forbrugers køb af et kamerakit bestående af et Canon EOS 6D kamera og et Canon 24-105mm EF F4L IS USM...
Læs mere
Sag om indbrudstyveri: Afvisning af erstatning for kontanter og advokatudgifter
