Search for a command to run...
Miljøstyrelsen har sendt et udkast til en ny hovedbekendtgørelse om pant i høring. Den primære ændring er indførelsen af en refusionsordning for pant på drikkevareemballager, der eksporteres til Færøerne og Grønland. Formålet er at løse problemet, hvor forbrugere i disse dele af rigsfællesskabet betaler for dansk pant, selvom det danske pantsystem ikke gælder der.
Den centrale del af den nye bekendtgørelse er etableringen af en refusionsordning. Denne ordning gør det muligt for udbydere (producenter og importører), mellemhandlere og distributører at anmode om at få refunderet den pant, de har betalt for engangsemballager, som efterfølgende eksporteres til Færøerne eller Grønland.
Mellemhandlere og distributører, der ønsker at gøre brug af refusionsordningen, skal tilmelde sig hos Dansk Retursystem A/S. Dette skal sikre, at Dansk Retursystem har de nødvendige oplysninger til at administrere og kontrollere ordningen.
| Begivenhed |
|---|
| Dato |
|---|
| Ikrafttrædelse af ny bekendtgørelse | 1. juli 2025 |
| Første mulige eksportdato for refusion | 1. juli 2025 |
| Første ansøgningsdato for refusion | 1. august 2025 |
| Høringsfrist for udkastet | 21. april 2025 |
De modtagne høringssvar fra Bryggeriforeningen, De Samvirkende Købmænd og Dansk Retursystem A/S var overordnet positive over for den nye refusionsordning. De fremhævede vigtigheden af et effektivt tilsyn for at minimere risikoen for svindel og misbrug af pantmærket. Miljøstyrelsen anerkender denne bekymring og understreger, at der er indbygget en række kontrolforanstaltninger og dokumentationskrav i § 64 for at sikre ordningens integritet.
Grønlandske butikker og forbrugere skal ikke længere betale både dansk og grønlandsk pant, når de køber pantmærkede drikkevarer fra Danmark.

Dette lovforslag har til formål at ændre gældende regler for udvidede producentansvarsordninger (UPR) for emballage og visse engangsplastprodukter samt at tilvejebringe supplerende bestemmelser til den nye EU-batteriforordning. Hovedformålet er at fremme en cirkulær økonomi ved at give producenter et større ansvar for deres produkter, efter at de er blevet til affald, og dermed skabe incitament til at reducere materialeforbrug og designe produkter, der kan genbruges og genanvendes.
Takeaway-emballage bliver i høj grad lavet af engangsplastik. Det har en kort levetid, kræver mange ressourcer at producere og forbrænde og udgør dermed et problem for både klima og miljø. Derfor skal Danmark have et nationalt pant- og retursystem, og nu etableres et sekretariat, der skal stå i spidsen for at samle branchen.
En ny bekendtgørelse, der er sendt i høring, pålægger virksomheder ansvaret og regningen for emballageaffald. Målet er at fremme miljøvenlig emballage.
Lovforslaget ændrer de nuværende bestemmelser om udvidet producentansvar for emballage. Fremover skal producenter af emballage (ikke kun importører af emballerede produkter) forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte særskilt indsamling, transport og behandling af emballageaffald. Dette indebærer en markant ændring af affaldssektoren og kommunernes rolle.
Kommunernes rolle: Kommunerne skal fortsat indsamle emballageaffald hos borgerne, men skal herefter overdrage visse affaldsfraktioner, der indeholder emballageaffald, til producenterne af emballage eller disses kollektive ordninger. Producenterne skal derefter varetage behandlingen af affaldet og sikre høj genanvendelse. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen eller emballageaffaldsproducerende virksomheder skal foranstalte indsamling, transport eller behandling for producenternes regning, hvilket begrænser producentens ansvar til et finansielt ansvar.
Omkostningsdækning og gebyrer: Producenter af emballage pålægges at finansiere indsamling, transport og behandling af emballageaffald fra både husholdninger og virksomheder. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenterne skal betale for statens og kommunernes varetagelse af oplysningspligter over for borgere og virksomheder samt nødvendig administration, herunder tilsyn. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve gebyrer fra producenter eller disses kollektive ordninger til dækning af omkostninger forbundet med planlægning, drift, administration, oplysningstiltag og dataindberetning. Ministeren kan fastsætte regler om et serviceniveau for kommunal indsamling af husholdningsemballageaffald, som skal anvendes ved opgørelse af omkostninger.
Tildelingsordninger: Miljøministeren skal fastsætte regler om en tildelingsordning for kommunalt indsamlet husholdningsemballageaffald og erhvervsemballageaffald sammenblandet hermed. Dette omfatter den geografiske, produktmæssige og materialemæssige fordeling af affaldet og de tilhørende betalingsforpligtelser mellem producenter eller disses kollektive ordninger. Producenter kan også forpligtes til at overtage og behandle affald, som ikke er emballageaffald, men som er indeholdt i de overdragne affaldsfraktioner.
Lovforslaget præciserer bestemmelser om udvidet producentansvar for fiskeredskaber af plast og for drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, der ikke er emballage. Disse produkter skal i vid udstrækning følge de samme regler som emballage. Producenter af disse produkter skal finansiere offentlige myndigheders omkostninger til oprydning af henkastet affald og indsamling af affald, der er kasseret i offentlige systemer, samt oplysningstiltag.
For balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer af engangsplast præciseres det, at producenter og importører skal betale gebyrer til dækning af offentlige myndigheders omkostninger forbundet med oprydning af henkastet affald, indsamling af affald (for tobaksfiltre) og oplysningstiltag for at forebygge henkastning.
De nuværende nationale regler om udvidet producentansvar for batterier og akkumulatorer ophæves. Disse erstattes af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2023/1542 om batterier og udtjente batterier (batteriforordningen), som er direkte gældende i dansk ret. Lovforslaget tilvejebringer dog de nødvendige hjemler til at supplere forordningen.
Supplerende nationale bestemmelser: Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for producenter af batterier til at udpege en godkendt producentansvarsorganisation til at opfylde deres forpligtelser. Der kan også fastsættes supplerende krav til den finansielle garanti, som producenter eller producentansvarsorganisationer skal stille, samt krav om, at indsamlingssteder kun må indsamle udtjente batterier, hvis de har indgået kontrakt med producenterne eller deres organisationer. Producentansvarsorganisationer for batterier skal desuden offentliggøre oplysninger om ejerskab, medlemmer, økonomiske bidrag og udvælgelsesprocedurer for affaldshåndteringsoperatører, samt føre egenkontrol med graduerede bidrag og datakvalitet.
Lovforslaget justerer fælles bestemmelser for udvidede producentansvarsordninger, herunder muligheden for at opfylde forpligtelser gennem kollektive ordninger. Der indføres klarere hjemmel til at forpligte kollektive ordninger til at oprette sig i producentregistre. Derudover bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om gebyrer til dækning af ministerens omkostninger forbundet med tilsyn med, at producenter og importører overholder registrerings- og indberetningskrav.
Forsyningstilsynets rolle: Miljøministeren kan fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet skal varetage opgaver med analyser og overvågning af de kommunalt fastsatte producentgebyrer for emballageaffald for at sikre gennemsigtighed og omkostningseffektivitet.
Digital kommunikation: Der indføres hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation (f.eks. bestemte it-systemer, digitale formater) ved registrering, indberetning af oplysninger og ansøgninger til myndigheder og private organisationer under UPR-ordningerne.
Loven træder i kraft den 31. december 2024 for de fleste ændringer. Dog træder forbuddet mod kommunale anvisningsordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald i kraft den 1. januar 2025. De batterirelaterede ændringer træder i kraft den 18. august 2025, i overensstemmelse med batteriforordningens anvendelsesdato. De centrale bestemmelser om producentansvar for emballage (§ 9 p, stk. 1) og drikkevarebeholdere/drikkebægre af engangsplast (§ 9 s, stk. 1) får først virkning fra den 1. oktober 2025 for at give tid til administrative processer og indfasning. Gældende bekendtgørelser forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Dette lovforslag har tre overordnede formål: at implementere nye EU-minimumskrav for eksisterende ordninger med udvidet ...
Læs mereLovforslaget har til formål at implementere artikel 8 i EU's engangsplastdirektiv (2019/904/EU) i dansk lovgivning. Dett...
Læs mere
Ophævelse og hjemvisning af påbud om logbog og forhåndsanmeldelse