Sag om indbrudstyveri: Afvisning af erstatning for kontanter og advokatudgifter

Klageren anmeldte et indbrudstyveri, hvor der blev stjålet smykker, kontanter og personlige genstande. Danske Forsikring anerkendte indbruddet, men afviste erstatning for smykker og kontanter pga. manglende dokumentation. Efterfølgende udbetalte selskabet 65.000 kr. for smykkerne svarende til den maksimale dækning.

Klageren fastholdt kravet om erstatning for de stjålne kontanter (25.500 kr.) og krævede dækning af advokatudgifter (15.000 kr.). Klageren begrundede kravet om dækning af advokatudgifter med, at hun havde opnået maxdækning for smykkerne.

Danske Forsikring afviste fortsat at dække kontanterne, idet klageren ikke havde fremlagt dokumentation herfor, og henviste til, at klageren var registreret i RKI med gæld, der oversteg det fremsatte krav. Selskabet afviste ligeledes at dække advokatudgifterne, da advokatbistand ikke havde været nødvendig.

Klageren anførte, at kontanterne var opsparet over 16 år til hendes familiemedlem, og at de primært var indsamlet i forbindelse med gaver. Klagerens advokat argumenterede for, at klageren havde løftet sin bevisbyrde ved fremlæggelse af billeder og fakturaer, og at selskabet havde handlet i strid med god forsikringsskik.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort at hun var i besiddelse af de stjålne kontanter, og kunne derfor ikke kritisere selskabets afvisning af at yde dækning. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde fremlagt kvitteringer for hævninger eller på anden måde dokumenteret besiddelsen af kontanterne.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at betale udgifter til advokatbistand. Nævnet henviste til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, hvorefter sikrede kan kræve rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand dækket af selskabet. Nævnet fandt ikke, at udgiften til advokatbistand havde været rimelig og nødvendig som følge af forhold ved selskabets sagsbehandling, sagens kompleksitet eller lignende. Nævnet lagde vægt på, at selskabet ved afgørelse af 18/10 2016 begrundede afvisningen af erstatning for smykkerne med, at klageren ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort besiddelsen og værdien af smykkerne, og at selskabet udbetalte erstatning for smykkerne umiddelbart efter, at selskabet modtog den udbedte dokumentation.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.