Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en forbrugers krav om ophævelse af et kattekøb og erstatning for dyrlægeudgifter, efter at katten ca. 14 dage efter levering blev akut syg med opkast og diarre og testede positiv for Giardia. Forbrugeren afleverede katten til sælgeren med henblik på ophævelse af købet, men sælgeren afviste dette og behandlede katten for Giardia uden omkostninger for forbrugeren. Sælgeren fastholdt, at hun havde ret til afhjælpning i henhold til købeloven, og at katten skulle tilbageleveres til forbrugeren efter endt behandling.
Sælgeren afviste at være erhvervsdrivende og henviste til, at hun ikke havde et CVR-nummer eller var momspligtig. Hun oplyste, at hun drev katteopdræt som en hobby med 1-2 kuld killinger om året og havde en hjemmeside, hvor hun fremviste sine katte og sit stamnavn. Stamnavnet fremgik også af købsaftalen, hvor hun betegnede sig selv som opdrætter.
Forbrugerklagenævnet kan behandle klager fra forbrugere over erhvervsdrivende i henhold til Bekendtgørelse om forbrugerklager § 7. Vurderingen af, om en person er erhvervsdrivende, beror på en samlet vurdering af den pågældendes forhold, hvor det ikke er afgørende, om der tilsigtes økonomisk gevinst, men virksomheden skal have et vist omfang og varighed.
Nævnet vurderede, at sælgeren måtte anses som erhvervsdrivende. Dette blev begrundet med, at sælgeren havde 1-2 kuld killinger om året, en hjemmeside med stamnavn, og at stamnavnet samt betegnelsen 'opdrætter' fremgik af købsaftalen.
Forbrugerklagenævnet tog stilling til, hvorvidt katten var mangelfuld, og om forbrugeren i så fald kunne kræve købet ophævet og erstatning for dyrlægeudgifter.
Nævnet lagde til grund, at sælgeren ved at behandle katten for Giardia uden omkostninger for forbrugeren havde accepteret, at katten var mangelfuld. Dette blev yderligere underbygget af den sagkyndiges udtalelse om, at det var mest sandsynligt, at katten var smittet med Giardia inden leveringen. Dette er i overensstemmelse med Købeloven § 76, stk. 1, nr. 4.
Det følger af købeloven, at en sælger har ret til at foretage afhjælpning, såfremt denne sker inden for rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for køberen, jf. Købeloven § 78, stk. 3 og Købeloven § 78, stk. 4, jf. Købeloven § 79.
Katten blev afleveret til sælgeren den 19. januar 2011 og blev testet fri for Giardia den 2. marts 2011, hvilket svarer til 32 dage. Nævnet vurderede, at afhjælpningen var sket inden for rimelig tid. Begrundelsen herfor var:
På baggrund af ovenstående kunne Nævnet ikke give forbrugeren medhold i kravet om ophævelse af købet.
Over halvdelen af de klagesager, der indsendes til sekretariatet, afsluttes uden en afgørelse på et nævnsmøde. Dette skyldes ofte forlig, manglende kompetence eller manglende bidrag fra forbrugeren.

Klageren havde en retshjælpsforsikring i tilknytning til sin indboforsikring hos Forsikringsselskabet Vejle Brand af 1841 g/s. Tvisten opstod, da klageren blev sagsøgt af køberen af en hest, som klageren havde solgt. Selskabet afviste at yde retshjælpsdækning, da de mente, at hestehandlen var sket som led i klagerens erhvervsudøvelse, hvilket er undtaget fra dækning ifølge retshjælpsbetingelsernes § 3, stk. 1, litra a.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort tre principielle sager om elforbrug, herunder gyldigheden af mail-opsigelser, bindende forlig og forældelse ved målefejl.
Retssagen drejede sig om salget af en hest i august 2009, der efterfølgende viste sig at lide af sommereksem. Køberen mente, at hesten havde en oprindelig mangel og ønskede at hæve handlen. Klageren afviste dette, hvorefter køberen anlagde sag og krævede 51.602,31 kr. dækkende købspris og diverse udgifter. Køberen argumenterede for, at klageren drev stutterivirksomhed og derfor skulle anses som professionel sælger.
Klageren afviste at drive stutterivirksomhed og var heller ikke momsregistreret. Køberens advokat fremlagde en profil fra en internetportal for hesteinteresserede, hvor klageren havde skrevet, at hun havde besluttet sig for at starte et stutteri. Selskabet afviste retshjælpsdækning med henvisning til, at klageren drev stutterivirksomhed og havde anvendt hesten til avl. Klagerens advokat fastholdt, at der ikke var tale om erhvervsvirksomhed, men et udokumenteret postulat fra modpartens side.
Selskabet fastholdt sin afgørelse, hvorefter klageren indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring med påstand om retshjælpsdækning. Klagerens advokat henviste til, at selskabet skulle sandsynliggøre, at klagerens hobby var af erhvervsmæssig karakter. Selskabet fastholdt afvisningen og argumenterede for, at klageren drev stutterivirksomhed, havde anvendt hesten til avl, og at oplysninger fra internettet sandsynliggjorde, at klageren drev erhvervsmæssig virksomhed med opstaldning, avl og handel med heste.
Efterfølgende blev sagen afgjort i byretten, hvor retten fandt, at klageren ikke havde handlet med heste som erhverv, og at der ikke var tale om et forbrugerkøb efter Købelovens § 4a, stk. 1. Sagen blev anket til landsretten, og klageren anmodede om retshjælpsdækning til ankesagen. Selskabet fastholdt, at tvisten var opstået i forbindelse med klagerens hobbyprægede erhverv, og at erhvervsbegrebet i retshjælpsforsikringsbetingelserne er videre end i købeloven.

Denne sag omhandler en forbrugers krav om ophævelse af køb af en robotplæneklipper grundet manglende afhjælpning af en m...
Læs mereDette lovforslag har til formål at implementere EU's varedirektiv (2019/771/EU) og direktivet om digitalt indhold (2019/...
Læs mere
Tvist om retshjælpsdækning vedrørende aftale om hesteavl anset for erhvervsmæssig