Forbrugerkøb: Afgrænsning af forbrugerbegrebet og bevisbyrde for manglende overensstemmelse

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof Arnhem-Leeuwarden (Nederlandene) vedrørende fortolkningen af direktiv 1999/44/EF om forbrugerkøb og garantier.

Sagen drejer sig om Froukje Faber, der havde købt en brugt bil hos Autobedrijf Hazet Ochten BV (Hazet). Bilen brød i brand kort tid efter købet. Faber anlagde sag mod Hazet med påstand om manglende overensstemmelse med købsaftalen.

De centrale spørgsmål er:

• Er den nationale ret forpligtet til ex officio at undersøge, om køberen er forbruger?
• Hvordan skal artikel 5 i direktiv 1999/44 fortolkes vedrørende bevisbyrde for manglende overensstemmelse?

Froukje Faber argumenterede for, at bilen ikke svarede til det aftalte, og at der forelå manglende overensstemmelse.

Autobedrijf Hazet Ochten BV bestred, at der var tale om manglende overensstemmelse, og anførte, at Froukje Faber havde reklameret for sent.

Gerechtshof Arnhem-Leeuwarden forelagde en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af direktiv 1999/44/EF.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at direktiv 1999/44/EF skal fortolkes således, at en national ret, der behandler en tvist om en aftale, der potentielt falder inden for direktivets anvendelsesområde, er forpligtet til at undersøge, om erhververen kan karakteriseres som forbruger. Dette gælder, så snart retten har adgang til relevante oplysninger om de faktiske eller retlige omstændigheder, eller kan få adgang til dem via en simpel forespørgsel, også selvom erhververen ikke eksplicit har påberåbt sig denne status.

Artikel 5, stk. 3, i direktivet skal fortolkes således, at den har samme status som en ufravigelig retsgrundsætning i national ret. Den nationale ret er forpligtet til ex officio at anvende enhver national lovbestemmelse, der implementerer denne artikel.

Artikel 5, stk. 2, i direktivet tillader ikke nationale regler, der hindrer forbrugerens rettigheder, medmindre forbrugeren har mindst to måneder fra opdagelsen af manglen til at underrette sælgeren. Oplysningerne skal udelukkende vedrøre manglens eksistens, og forbrugeren må ikke underlægges bevisregler, der gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve sine rettigheder.

Endelig præciseres det, at artikel 5, stk. 3, skal fortolkes således, at formodningen om, at en mangel eksisterede på leveringstidspunktet, finder anvendelse, når forbrugeren beviser, at varen ikke er i overensstemmelse med aftalen, og at manglen er opstået inden for seks måneder efter leveringen. Denne formodning kan kun tilsidesættes, hvis sælgeren beviser, at manglen skyldes en omstændighed, der er indtruffet efter leveringen.