Lov om ændring af markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven og forbrugerklageloven (Gennemførelse af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling og effektivisering af det offentlige forbrugerklagesystem)
Lovforslaget bekæmper greenwashing ved at indføre nye definitioner og forbud mod vildledende miljøanprisninger i markedsføringsloven.
Forbrugerbeskyttelsen styrkes gennem nye krav til oplysninger om produkters holdbarhed, reparationsmuligheder og softwareopdateringer i forbrugeraftaleloven.
Der indføres en række nye former for handelspraksis, der altid anses for vildledende, herunder misbrug af bæredygtighedsmærker og vildledning om produkters levetid.
Det offentlige forbrugerklagesystem effektiviseres ved at give Nævnenes Hus mulighed for at afskære klageadgang til Forbrugerklagenævnet i åbenbart grundløse sager.
Der indføres mulighed for sambehandling af ensartede klager i både private tvistløsningsorganer og Forbrugerklagenævnet for at optimere sagsbehandlingen.
Loven gennemfører dele af EU's direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling (ECGT-direktivet).
Dette lovforslag har til formål at styrke forbrugernes rolle i den grønne omstilling og effektivisere det offentlige forbrugerklagesystem. Det sker primært gennem ændringer i markedsføringsloven, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven, som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/825 (ECGT-direktivet).
Ændringer i Markedsføringsloven
Lovforslaget udvider markedsføringslovens anvendelsesområde og præciserer reglerne for grønne anprisninger og produkters holdbarhed. Der indføres en række nye definitioner:
Varer: Løsøregenstande, herunder varer med digitale elementer, samt vand, gas og elektricitet i afgrænset volumen.
Miljøanprisning: Ethvert ikke-obligatorisk budskab, der indikerer positiv eller mindre miljøbelastende indvirkning af et produkt, mærke eller erhvervsdrivende.
Generisk miljøanprisning: En miljøanprisning uden tydelig og fremhævet specifikation på samme medium.
Bæredygtighedsmærke: Frivilligt mærke, der fremhæver miljømæssige eller sociale karakteristika.
Certificeringsordning: Tredjepartsverifikationsordning for bæredygtighedsmærker med gennemsigtige og objektive vilkår.
Anerkendte fremragende miljøpræstationer: Miljøpræstationer i overensstemmelse med EU-miljømærket, nationale ISO 14024 type I-miljømærkeordninger eller bedste præstationer ifølge EU-ret.
Holdbarhed: Evne til at bevare funktioner og ydeevne ved normal brug.
Softwareopdatering: Opdatering nødvendig for at varer med digitale elementer forbliver mangelfri, eller opdatering vedrørende funktionaliteter.
Forbrugskomponent: Komponent der opbruges og skal udskiftes/genopfyldes for varens funktion.
Funktionalitet: Evne til at udføre påkrævede funktioner og ydeevne ved normal brug.
Vildledende handelspraksis (§ 5, stk. 2):
Lovforslaget udvider listen over væsentlige egenskaber, der kan relateres til vildledning, til at omfatte miljømæssige eller sociale karakteristika og cirkularitetsaspekter som holdbarhed, reparationsmuligheder og genanvendelighed. Det bliver vildledende at fremsætte miljøanprisninger om fremtidige miljøpræstationer uden klare, objektive og verificerbare forpligtelser i en detaljeret gennemførelsesplan, der kontrolleres af en uafhængig tredjepart. Desuden bliver det vildledende at reklamere med fordele, der er irrelevante og ikke følger af produktet eller virksomheden.
Væsentlige oplysninger ved produktsammenligningstjenester (§ 6 c):
For erhvervsdrivende, der tilbyder tjenester, der sammenligner produkter baseret på miljømæssige, sociale eller cirkularitetsaspekter, betragtes oplysninger om sammenligningsmetoden, de sammenlignede produkter, leverandører og ajourføringsforanstaltninger som væsentlige oplysninger.
Handelspraksis der altid anses for vildledende (Bilag 1):
En række nye praksisser tilføjes listen over handlinger, der altid er ulovlige:
Fremvisning af et bæredygtighedsmærke, der ikke er baseret på en certificeringsordning eller etableret af offentlige myndigheder.
Fremsættelse af en generisk miljøanprisning, hvis den erhvervsdrivende ikke kan påvise anerkendte fremragende miljøpræstationer.
Fremsættelse af en miljøanprisning vedrørende hele produktet eller virksomheden, når den kun vedrører et bestemt aspekt.
Påstand om neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet med hensyn til drivhusgasemissioner baseret på kompensation for drivhusgasemissioner.
Præsentation af lovkrav, der gælder for alle produkter i en kategori, som et særligt element ved tilbuddet.
Tilbageholdelse af oplysninger om negativ indvirkning af softwareopdateringer på funktion.
Præsentation af en softwareopdatering som nødvendig, når den kun forbedrer funktionaliteter.
Kommerciel kommunikation om et element, der er indført for at begrænse varens holdbarhed.
Usande påstande om en vares holdbarhed under normale anvendelsesbetingelser.
Angivelse af, at en vare kan repareres, når dette ikke er tilfældet.
Tilskyndelse til for tidlig udskiftning eller genopfyldning af en vares forbrugskomponenter.
Tilbageholdelse af oplysninger om forringelse af en vares funktionalitet ved brug af uoriginale forbrugskomponenter/reservedele, eller usande påstande herom.
Ændringer i Lov om Forbrugeraftaler
Lovforslaget udvider den erhvervsdrivendes oplysningspligt over for forbrugeren. Nye definitioner inkluderer:
Handelsmæssig garanti for holdbarhed: Producentens garanti for salgsgenstandens holdbarhed i en bestemt periode, ud over den retlige forpligtelse.
Producent: Den, der har fremstillet, indført i EU eller fremstår som producent.
Score for reparationsmulighed: En score, der udtrykker en salgsgenstands mulighed for at kunne repareres baseret på harmoniserede EU-krav.
Udvidet oplysningspligt (§ 8 og § 17):
Erhvervsdrivende skal nu oplyse om:
Mulige miljøvenlige leveringsmuligheder.
De væsentligste elementer ved købelovens mangelsregler.
Hvor producenten tilbyder en handelsmæssig garanti for holdbarhed på mere end to år for hele varen, dens varighed.
Minimumsperiode for levering af softwareopdateringer for varer med digitale elementer, digitalt indhold og digitale tjenester.
Varens score for reparationsmulighed, hvor relevant.
Tilgængelighed, anslåede omkostninger og procedure for bestilling af reservedele, samt reparations- og vedligeholdelsesvejledninger og reparationsbegrænsninger, hvis en reparationsscore ikke findes.
Justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvordan disse oplysninger skal gives til forbrugerne, herunder udformning af harmoniserede meddelelser og mærker.
Ændringer i Forbrugerklageloven
Lovforslaget indeholder mindre ændringer for at effektivisere forbrugerklagesystemet:
Godkendte private tvistløsningsorganer kan nu bemyndige deres sekretariat til at træffe afgørelser om afvisning af klager.
Nævnenes Hus kan ved afslutning af mediation træffe afgørelse om, at forbrugeren ikke kan indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren medhold i klagen.
Der indsættes en udtrykkelig hjemmel til at afvise klager, hvis gebyret ikke betales inden for en fastsat frist.
Der indføres mulighed for sambehandling af flere ensartede, verserende klager mellem samme eller forskellige parter i både private tvistløsningsorganer og Forbrugerklagenævnet.
En frist på 30 dage indføres for forbrugerens anmodning om genoptagelse af en klagesag, dog med mulighed for at se bort fra fristoverskridelsen ved særlige forhold.
Godkendte private tvistløsningsorganers opkrævning og inddrivelse af fordringer for gebyrer og omkostninger skal ske efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Ikrafttrædelse
Loven træder i kraft den 1. juli 2025 for så vidt angår ændringerne i forbrugerklageloven. Ændringerne i markedsføringsloven og lov om forbrugeraftaler træder i kraft den 27. september 2026 for at give tid til implementering af EU-direktivet. De nye regler i forbrugerklageloven finder ikke anvendelse på klager, der er indbragt før lovens ikrafttræden.
Dette lovforslag har til formål at implementere EU's varedirektiv (2019/771/EU) og direktivet om digitalt indhold (2019/770/EU) i dansk ret. Lovforslaget moderniserer og tilpasser de danske regler for forbrugerkøb til den digitale tidsalder, sikrer en høj forbrugerbeskyttelse og skaber klarhed for både forbrugere og erhvervsdrivende.
Udvidet Anvendelsesområde for Købeloven
Lovforslaget udvider anvendelsesområdet for købelovens forbrugerkøbsregler markant:
Forbrugerombudsmanden ophæver grøn mærkningsordning for strøm fra vedvarende energi
Forbrugerombudsmanden ophæver bladmærkningsordningen for elprodukter fra 1. september 2024 efter manglende enighed om nye klimakriterier.
Onlineplatforme er ansvarlige for bæredygtighedsudsagn
Onlineplatforme som Miinto og Stylepit hæfter for bæredygtighedsudsagn, selv når de stammer fra eksterne sælgere, vurderer Forbrugerombudsmanden.
Digitalt Indhold og Tjenester: Reglerne omfatter nu udtrykkeligt aftaler om levering af digitalt indhold (f.eks. apps, e-bøger, musikfiler) og digitale tjenester (f.eks. cloud-tjenester, sociale medier).
Betaling med Personoplysninger: En aftale anses nu for et forbrugerkøb, selvom modydelsen ikke er penge, men derimod personoplysninger. Dette gælder, medmindre oplysningerne udelukkende behandles for at levere ydelsen eller opfylde lovkrav.
Varer med Digitale Elementer: Der indføres specifikke regler for 'varer med digitale elementer', dvs. fysiske varer, der er afhængige af digitalt indhold eller tjenester for at fungere (f.eks. smart-tv, smarture).
Undtagelser: Visse områder er undtaget, herunder de fleste elektroniske kommunikationstjenester, sundhedsydelser, finansielle tjenester og hasardspil.
Køb af Levende Heste: Som en specifik undtagelse vil køb af levende heste ikke længere blive anset for forbrugerkøb, men i stedet følge reglerne for civil- og handelskøb.
Moderniserede Krav til Salgsgenstanden (Mangler)
Lovforslaget opdaterer, hvornår en salgsgenstand anses for at have en mangel. Der skelnes nu mellem subjektive og objektive krav:
Subjektive krav (§ 75 b): Varen skal svare til, hvad der er aftalt med hensyn til type, kvalitet, funktionalitet, kompatibilitet mv.
Objektive krav (§ 75 c): Varen skal leve op til, hvad en forbruger med rimelighed kan forvente, herunder egnethed til normale formål, holdbarhed og sikkerhed. Sælger er bundet af offentlige udsagn i reklamer, medmindre disse er korrigeret inden aftalens indgåelse.
Opdateringspligt for Digitale Elementer
En central nyskabelse er indførelsen af en opdateringspligt for sælgeren (§ 75 d). Sælgeren skal sikre, at forbrugeren modtager de opdateringer (herunder sikkerhedsopdateringer), der er nødvendige for at holde varen fri for mangler.
For løbende levering gælder pligten i hele leveringsperioden.
For enkeltstående leveringer gælder pligten i en periode, som køberen med rimelighed kan forvente. For varer med digitale elementer er denne periode mindst 2 år.
Sælgeren er ikke ansvarlig for mangler, der opstår, fordi køberen undlader at installere en leveret opdatering, forudsat at køberen er blevet korrekt informeret.
Ændringer i Bevisbyrde og Reklamationsret
Formodningsreglen, som letter bevisbyrden for forbrugeren, ændres markant.
Regel
Gældende Regel
Ny Regel (fra 1. jan 2022)
Formodningsperiode
6 måneder
1 år
Gælder for
De fleste forbrugerkøb
De fleste forbrugerkøb
Undtagelse
Levende dyr
Levende dyr (fortsat 6 måneder)
Dette betyder, at hvis en mangel viser sig inden for det første år efter levering, formodes den at have været til stede på leveringstidspunktet. For digitalt indhold/tjenester, der leveres løbende, gælder særlige regler om bevisbyrde for hele leveringsperioden.
Reklamationsfristen på 2 år bibeholdes, men for digitalt indhold og tjenester, der leveres løbende, kan fristen strække sig ud over 2 år, afhængigt af aftalens varighed.
Forbrugerens Rettigheder ved Mangler
Reglerne for forbrugerens beføjelser ved mangler (§§ 78-78 e) præciseres:
Afhjælpning eller Omlevering: Forbrugeren har som udgangspunkt ret til at vælge mellem reparation og ombytning. Sælgeren kan afvise, hvis det er umuligt eller medfører uforholdsmæssige omkostninger.
Forholdsmæssigt Afslag eller Ophævelse: Forbrugeren kan kræve afslag i prisen eller hæve købet, hvis afhjælpning/omlevering mislykkes, ikke sker inden for rimelig tid, eller hvis manglen er tilstrækkelig alvorlig. Forbrugeren kan dog ikke hæve købet, hvis manglen er uvæsentlig (gælder ikke for digitale ydelser betalt med data).
Regler for Handelsmæssige Garantier
Reglerne for handelsmæssige garantier opdateres i både købeloven (§ 86 a) og markedsføringsloven (§ 17).
Garantien skal udleveres til forbrugeren på et varigt medium (f.eks. e-mail eller papir).
Garantien skal klart og tydeligt oplyse om, at den ikke påvirker forbrugerens lovbestemte rettigheder (reklamationsretten).
Overtrædelse af oplysningskravene i markedsføringsloven kan nu straffes med bøde.
Ikrafttrædelse
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
For fysiske varer gælder de nye regler for aftaler indgået efter denne dato.
For digitalt indhold og digitale tjenester gælder de nye regler for ydelser leveret efter denne dato, også selvom aftalen er indgået før, dog med visse undtagelser.
Høring om implementering af energieffektivitetsdirektivet: Nye regler for varme- og køleområdet, herunder kontraktmæssige rettigheder og cost-benefit-analyser