Bindende fraflytningsrapport og godkendelse af istandsættelsesudgifter ved fraflytning

Nævnet undersøgte, om formalia vedrørende ind- og fraflytningssyn i Lejeloven § 187, stk. 3 var overholdt, og om lejerens underskrift på fraflytningsrapporten kunne anses for en bindende aftale om istandsættelsesomfanget.

Huslejenævnet traf afgørelse om, at udlejers samlede istandsættelseskrav på 13.256,25 kr. kunne godkendes. Udlejeren fik dermed medhold i sagen.

Nævnets hovedkonklusioner

• Bindende aftale: Et flertal i nævnet vurderede, at lejerens underskrift på fraflytningsrapporten udgjorde en juridisk bindende aftale om at hæfte for de beskrevne arbejder. Nævnet lagde vægt på formuleringen i rapporten, som lejer havde accepteret.
• Rimelighed: Nævnet fandt, at udgifterne til maling, gulve, rengøring og servicetjek var rimelige i forhold til lejemålets størrelse og de konstaterede behov. Afgørelsen støttede sig på nævnets generelle kendskab til markedspriser.
• Dissens: Et medlem af nævnet stemte for, at lejer ikke skulle være bundet af underskriften, da der kun var ét underskriftsfelt, hvilket ikke gav lejeren mulighed for blot at kvittere for modtagelse uden at acceptere indholdet.
• Økonomisk opgørelse: Da lejeren allerede havde fået udbetalt 19.120 kr., og der var enighed om forbrugsafregning, skulle der ikke ske yderligere tilbagebetaling af depositum jf. Lejeloven § 190.

"Der er indgået en gyldig aftale mellem parterne om, at lejer er enig i den vedligeholdelsesstand, der fremgår af fraflytningsrapporten, samt at lejer skal hæfte herfor. Herefter kan nævnet alene tage stilling til istandsættelseskravets rimelighed og størrelse."

Lejeren bestred udlejers krav på flere punkter:

• Lejeren mente, at indflytningsrapporten ikke tilstrækkeligt beskrev lejemålets stand ved indflytning, og at udlejer derfor ikke kunne gøre krav gældende ved fraflytning.
• Vedrørende lakering af låger hævdede lejeren, at lågerne allerede var beskadigede ved indflytning, og at billeder heraf var sendt til udlejer. Udlejer bestred at have modtaget disse billeder.
• Den mest omstridte post var udskiftning af gulvet i køkkenet, hvor lejeren påpegede en vandskade. Lejeren forklarede, at der gentagne gange var kontaktet udlejer vedrørende en tilstoppet opvaskemaskine, og at skaden på gulvet først blev opdaget ved fraflytning. Lejeren mente, at udlejer burde bære ansvaret, da udlejer var bekendt med problemerne med opvaskemaskinen. Udlejer fastholdt, at lejeren ikke havde anmeldt vandskaden på gulvet i køkkenet i henhold til Lejeloven § 149, stk. 3, og at skaden måtte skyldes lejers misligholdelse, jf. Lejeloven § 149, stk. 2.
• Vedrørende rengøring anførte lejeren, at udlejer tidligere havde frafaldet krav om rengøring af ovn, køleskab og køkkenskabe. Lejeren mente, at lejemålet generelt var rent, og at den resterende rengøring (en lille støvplet og en ikke-aftørret håndvask) ikke kunne berettige den høje udgiftspost. Udlejer erkendte en fejl i opgørelsen vedrørende de frafaldne rengøringskrav, men fastholdt, at andre dele af rengøringen var utilstrækkelig.

Andre høringer