LOV nr 341 af 22/03/2022
Social- og Boligministeriet
Lejeloven § 190
Huslejenævnet træffer afgørelser i tvister om reglerne i §§ 187-189.
Forarbejder til Lejeloven § 190
RetsinformationEfter den gældende lejelovs § 106, stk. 1, nr. 4, træffer de i henhold til lov om midlertidig regulering af boligforholdene nedsatte huslejenævn afgørelse efter reglerne i den nævnte lovs kapitel VI i tvister om opfyldelse af lejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse, jf. kapitel IV. Dette gælder også uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til istandsættelse efter fraflytning, uenighed om størrelsen af istandsættelsesbeløbene og tvister om tilbagebetaling af depositum i forbindelse med fraflytning.
I § 190 foreslås, at huslejenævnet træffer afgørelser i tvister om reglerne i §§ 187-189.
Bestemmelsen medfører, at huslejenævnet kan træffe afgørelse om tvister i vedrørende lejers fraflytning, herunder lejerens pligt til istandsættelse efter fraflytning, uenighed om størrelsen af istandsættelsesbeløbene og tvister om tilbagebetaling af depositum i forbindelse med fraflytning.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende lejelovs § 106, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.
Der henvises til afsnit 2.22.1.3. og 2.22.2.3. i de almindelige bemærkninger.