Krav om forudgående afgørelse fra Arbejdstilsynet ved brud på maleroverenskomstens arbejdsmiljøregler

"Det ligger derfor klart, at misligheder af enhver art inden for området kan behandles fagretsligt således at vi selv får hånd i hanke med disse spørgsmål og ikke behøver at afvente en løsning fra de offentlige myndigheder." (Citat fra Malerforbundets kongresberetning 1974).

Opmændene gav Malerforbundet i Danmark medhold i deres påstand. Danske Malermestre skal anerkende, at manglende iagttagelse af sikkerheds- og velfærdsbestemmelser udgør overenskomstbrud, som kan behandles fagretligt, også i sager hvor Arbejdstilsynet ikke har truffet afgørelse.

Rettens begrundelse

Opmændene lagde vægt på følgende forhold:

• Manglende begrænsning i aftalen: Hverken maleroverenskomstens § 10 eller § 17 indeholder krav om, at en sag skal forbi Arbejdstilsynet først. Begrænsninger i adgangen til det fagretlige system kræver klar hjemmel.
• Sammenligning med andre overenskomster: I andre overenskomster (f.eks. mellem 3F og DI) er der indgået specifikke protokollater, hvis en sag skal forelægges Arbejdstilsynet til vejledende udtalelse. Da et sådant krav ikke findes i maleroverenskomsten, kan det ikke indfortolkes.
• Kompetenceforhold: Der er ikke tale om en delegation af offentlig myndighedskompetence, men om en aftaleretlig integration af lovregler. Arbejdstilsynets administrative kompetence forbliver uberørt af, at overenskomstparterne håndhæver reglerne som kontraktlige forpligtelser.
• Historisk praksis: Bevisførelsen viste, at parterne siden 1973 har haft en fælles forståelse af, at disse forhold kan og skal behandles fagretligt som overenskomstbrud uafhængigt af myndighederne.

Den 17. december 2014 foretog Arbejdstilsynet en undersøgelse af ulykken. Det blev oplyst, at medarbejderen netop havde afsluttet arbejdet med resin-produktet og var i gang med at tage sine personlige værnemidler af. Ved afklædning af handskerne skete der et såkaldt "svirp", som bevirkede, at produktet blev slynget mod den ansattes ansigt og ramte øjnene. Produktet var mærket med specifikke sikkerhedsanvisninger om brug af beskyttelseshandsker og ansigtsskærm.

Virksomhedens klagepunkter og argumenter

Virksomheden klagede over Arbejdstilsynets vurdering og fremførte følgende argumenter:

• Afgørelsen var udokumenteret, da Arbejdstilsynet ikke præcist kunne fastslå, hvordan ansigtsskærmen var blevet anvendt på ulykkestidspunktet.
• Den ansatte havde gennemført det lovpligtige epoxykursus.
• Der forelå grundige arbejdsinstruktioner, arbejdspladsbrugsanvisninger og værnemiddelplaner, som var synlige for alle ansatte i produktionshallerne.

Juridisk tvist

Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, om arbejdet – herunder den afsluttende afklædning af værnemidler – var planlagt og tilrettelagt på en sådan måde, at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 38 og de tilhørende regler i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 4.