Loven udvider arbejdsgiverens oplysningspligt med flere punkter og kortere tidsfrister for udlevering af ansættelsesbevis.
Anvendelsesområdet udvides til at omfatte lønmodtagere, der arbejder mere end gennemsnitligt tre timer om ugen.
Der indføres en række nye minimumsrettigheder for lønmodtagere, herunder et loft over prøvetidens længde på seks måneder.
Lønmodtagere får ret til at anmode om mere forudsigelige og trygge arbejdsvilkår efter seks måneders ansættelse.
Der indføres en formodningsregel om, at ansatte på tilkaldebasis efter tre måneder har en ansættelseskontrakt med et minimumstimetal.
Loven styrker beskyttelsen mod ugunstig behandling og afskedigelse for lønmodtagere, der gør brug af deres rettigheder.
Loven implementerer EU's direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i dansk ret og ophæver den hidtidige ansættelsesbevislov.
Dette lovforslag implementerer EU-direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår (2019/1152) i dansk lovgivning. Loven erstatter den tidligere lov om ansættelsesbeviser og har til formål at skabe mere gennemsigtighed og forudsigelighed i ansættelsesforhold, især for lønmodtagere i atypiske ansættelser. Loven udvider både arbejdsgiverens oplysningspligt og indfører en række nye, materielle minimumsrettigheder for lønmodtagere.
Anvendelsesområde
Lovens anvendelsesområde udvides markant i forhold til den tidligere lov. De centrale punkter er:
Tærskel for arbejdstid: Loven gælder for alle lønmodtagere med et ansættelsesforhold, hvor den gennemsnitlige arbejdstid overstiger tre timer om ugen i en referenceperiode på fire uger. Dette er en nedsættelse fra den tidligere grænse på otte timer.
Ansatte uden garanteret arbejdstid: Lønmodtagere uden en forhåndsaftalt garanteret mængde betalt arbejde (f.eks. visse 0-timers kontrakter) er omfattet af loven uanset antallet af arbejdstimer.
Undtagelser: Loven gælder ikke for søfarende, da deres forhold reguleres i en særskilt lov.
Kollektive overenskomster: Loven kan fraviges ved kollektiv overenskomst, hvis overenskomsten sikrer lønmodtageren rettigheder, der mindst svarer til direktivets krav. For så vidt angår de nye minimumsrettigheder (§§ 6-11), finder disse ikke anvendelse, hvis lønmodtageren er dækket af en landsdækkende overenskomst indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, som sikrer en overordnet beskyttelse.
Arbejdsgivers udvidede oplysningspligt
Arbejdsgiverens pligt til at oplyse lønmodtageren om væsentlige vilkår udvides, og fristerne for at give oplysningerne skærpes.
Tidsfrister:
Oplysninger om bl.a. parternes navn, arbejdssted, stillingsbetegnelse, startdato, varighed af prøvetid og løn skal gives senest syv kalenderdage efter ansættelsens start.
Øvrige oplysninger, f.eks. om betalt fravær, opsigelsesvarsler og uddannelse, skal gives senest en måned efter ansættelsens start.
Nye oplysningskrav (§ 3):
Udover de eksisterende krav skal arbejdsgiveren nu også oplyse om:
Varighed af og vilkår for en eventuel prøvetid.
Ret til betalt fravær ud over ferie (f.eks. omsorgsdage).
Den ret til uddannelse, som arbejdsgiveren eventuelt tilbyder.
Identiteten på de socialsikringsinstitutioner, som modtager sociale bidrag (f.eks. ATP).
For ansættelser med helt eller overvejende uforudsigelige arbejdsmønstre skal der oplyses om:
Antallet af garanterede betalte timer.
De referencetimer og -dage, hvor lønmodtageren kan pålægges at arbejde.
Minimumsvarsel før en arbejdsopgave og eventuel frist for annullering.
Nye mindstekrav til arbejdsvilkår
Loven indfører en række nye materielle rettigheder for lønmodtagere:
§ 6 - Prøvetid: Prøvetiden må maksimalt vare seks måneder. For tidsbegrænsede ansættelser må den ikke overstige en fjerdedel af ansættelsestiden. Der kan ikke aftales ny prøvetid ved forlængelse af kontrakten.
§ 7 - Sideløbende ansættelse: En arbejdsgiver må som udgangspunkt ikke hindre en lønmodtager i at tage sideløbende arbejde, medmindre det er uforeneligt med det eksisterende job af hensyn til f.eks. sundhed, forretningshemmeligheder eller interessekonflikter.
§ 8 - Uforudsigelige arbejdsmønstre: En lønmodtager kan afvise en arbejdsopgave, hvis den ligger uden for de aftalte referencetimer/-dage, eller hvis den ikke er varslet korrekt. Annullerer arbejdsgiveren en aftalt vagt efter en rimelig frist, skal lønmodtageren kompenseres.
§ 9 - Formodning om fast timetal: Hvis en lønmodtager har været ansat på tilkaldebasis i mere end tre måneder, gælder en formodning om, at der er indgået en aftale med et minimumstimetal svarende til det udførte arbejde de seneste fire uger. Det påhviler arbejdsgiveren at afkræfte denne formodning.
§ 10 - Anmodning om mere forudsigelige vilkår: Efter seks måneders ansættelse kan en lønmodtager anmode om en ansættelsesform med mere forudsigelige og trygge vilkår. Arbejdsgiveren skal give et skriftligt og begrundet svar inden for en måned.
§ 11 - Obligatorisk uddannelse: Hvis uddannelse er påkrævet i henhold til lov eller overenskomst, skal arbejdsgiveren afholde udgiften, uddannelsen skal tælle som arbejdstid og så vidt muligt foregå i den normale arbejdstid.
Beskyttelse, sanktioner og klageadgang
Beskyttelse mod ugunstig behandling (§ 15): Lønmodtagere, der udøver deres rettigheder efter loven, er beskyttet mod afskedigelse og anden ugunstig behandling. I sådanne sager indføres delt bevisbyrde, hvor det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke skyldes, at lønmodtageren har påberåbt sig sine rettigheder.
Godtgørelse (§§ 13-14):
Manglende eller mangelfulde oplysninger kan udløse en godtgørelse på op til 13 ugers løn (op til 20 uger ved skærpende omstændigheder). Ved undskyldelige fejl uden betydning kan den dog fastsættes til højst 1.000 kr.
Krænkelse af de nye minimumsrettigheder (§§ 6-11) kan også udløse en godtgørelse.
Klageadgang (§ 12): Sager om oplysningspligten kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Sager om de materielle rettigheder (§§ 6-11) skal indbringes for de almindelige domstole. Arbejdsretten afgør tvister om, hvorvidt en overenskomst opfylder betingelserne for at fravige loven.
Særlige regler og ikrafttrædelse
Søfarende (§ 20): Loven om søfarendes ansættelsesforhold m.v. ændres for at implementere tilsvarende rettigheder vedrørende prøvetid, tilkaldeansættelse og obligatorisk uddannelse for søfarende.
Ikrafttrædelse (§ 16): Loven træder i kraft den 1. juli 2023. For lønmodtagere ansat før denne dato gælder, at de selv skal anmode om at få opdateret deres ansættelsesbevis i henhold til de nye regler, hvorefter arbejdsgiveren har otte uger til at efterkomme anmodningen. De nye materielle rettigheder i §§ 6-11 gælder for alle fra lovens ikrafttræden.
Landbrugsstyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om konditionalitet og social konditionalitet for 2025 i offentlig høring. Formålet er at tilpasse reglerne for jorddække under GLM 6 (God Landbrugs- og Miljømæssig Stand) for at give landbrugere større fleksibilitet i forbindelse med etablering af falsk såbed.
Hovedændringer og Konsekvenser
Den primære ændring vedrører § 10, nr. 5, i bekendtgørelsen. Fremover vil fravær af jorddække ikke blive betragtet som en overtrædelse af GLM 6-kravet, når det skyldes jordbehandling med henblik på fremspiring og fjernelse af spildfrø og ukrudt (falsk såbed). Denne undtagelse gælder for arealer, der i det efterfølgende kalenderår skal besås med specifikke frøafgrøder, som er oplistet i et nyt bilag 4. Dette sikrer overensstemmelse med jordbehandlingsreglerne i plantedækkebekendtgørelsen.
Folketinget har den 17. december 2024 vedtaget lovforslag om en ny arbejdspligt.
Ny bekendtgørelse om unges arbejde
Den 1. januar 2026 trådte en ny bekendtgørelse om unges arbejde i kraft. Den skal skabe flere muligheder for fritidsjob for unge.
Det er dog vigtigt at bemærke, at muligheden for falsk såbed begrænses for græsfrøafgrøder. Etablering af falsk såbed forud for dyrkning af græsfrøafgrøder vil fremover være i strid med både plantedækkebekendtgørelsen og GLM 6. Ændringen vurderes at have en positiv, men begrænset, erhvervsøkonomisk effekt for landbruget, da den giver mere fleksibilitet uden at medføre nye administrative sanktioner.
Anvendelsesområde og Krav
Bekendtgørelsen finder anvendelse for fysiske og juridiske personer, der søger om tilskud i 2025 under forskellige ordninger, herunder grundbetaling, ko- og slagtepræmie, bio-ordninger, og tilskud til kvælstofreducerende virkemidler. Reglerne gælder også for tilknyttede virksomheder.
Tilskudsmodtagere skal overholde minimumsstandarder for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM-krav), som omfatter bestemmelser om:
Beskyttelse af vådområder og tørvejorde (§ 4)
Forbud mod afbrænding af afgrødestub (§ 5)
Tre meters bræmmer langs søer og vandløb (§ 6)
Pløjeforbud på jorderosionsfølsomme områder (§ 7)
Jorddække i perioder med særlig risiko for forringelser af jordens dyrkningsmæssige potentiale (§§ 8-10)
Afgrøderotation på omdriftsjord (§§ 11-13)
Bevarelse af landskabstræk og forbud mod beskæring (§§ 14-15)
Beskyttelse af permanent græs i miljøsårbare områder (§ 16)
Mindsteandel af ikke-produktive arealer (§§ 17-21)
Derudover skal tilskudsmodtagere overholde lovgivningsbestemte forvaltningskrav (LF) vedrørende klima, miljø, folkesundhed, plantesundhed og dyrevelfærd, som er detaljeret i bilag 1 og 2. Reglerne om social konditionalitet, der fremgår af bilag 7, skal ligeledes overholdes. Disse omfatter krav til beskæftigelse, sikkerhed og sundhed, som er implementeret i dansk ret via blandt andet lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår samt lov om arbejdsmiljø.
Administrative forhold
Landbrugsstyrelsen fører kontrol med overholdelsen af disse krav. Manglende overholdelse kan medføre nedsættelse af tilskud eller udelukkelse fra at modtage tilskud, medmindre det skyldes force majeure, usædvanlige omstændigheder eller påbud fra en offentlig myndighed. Bedrifter med et omdriftsareal på op til 10 hektar er fritaget for administrative sanktioner, hvis de angiver dette i fællesskemaet.
Kommunikation med Landbrugsstyrelsen, herunder afgørelser og partshøringer, vil primært foregå digitalt via 'Tast selv' og en digital applikation for geo-refererede fotos.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. august 2025.