Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Arbejdstilsynets afgørelse om et strakspåbud rettet mod en virksomhed. Påbuddet blev givet for at sikre mod unødig sundhedsskadelig påvirkning fra blandt andet udstødningsgasser på en arbejdsplads. Arbejdstilsynet havde i sin oprindelige afgørelse lagt vægt på flere tekniske og organisatoriske forhold vedrørende luftkvaliteten og sikkerheden.
Arbejdstilsynet fokuserede i deres tilsyn på følgende områder:
Et væsentligt element i sagen var spørgsmålet om, i hvilken egenskab virksomheden modtog påbuddet. Arbejdstilsynet henviste oprindeligt til reglerne om ansvar for foranstaltninger i fællesområder efter aftale med bygherren. Under sagens forløb opstod der dog tvivl om, hvorvidt dette var den korrekte juridiske hjemmel, eller om påbuddet i stedet skulle have været givet med henvisning til de generelle regler om arbejdets udførelse og forebyggelse af påvirkning fra stoffer og materialer.
Virksomheden påklagede afgørelsen, hvilket førte til en fornyet gennemgang af sagens faktiske omstændigheder og det juridiske grundlag for påbuddet.
Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet afgørelse om at hjemvise sagen til Arbejdstilsynet til fornyet behandling. Dette betyder, at det oprindelige strakspåbud ikke opretholdes i sin nuværende form, og Arbejdstilsynet skal vurdere sagen igen.
Nævnet fandt, at det var uklart, hvad der præcis var givet påbud om, og hvem påbuddet var rettet mod i hvilken juridisk egenskab. Begrundelsen for hjemvisningen omfattede:
Da Arbejdstilsynet har hjemmel til at træffe afgørelser efter Arbejdsmiljøloven § 77, kræves det, at det juridiske grundlag og adressaten for påbuddet er entydigt defineret. Da dette ikke var tilfældet, kunne afgørelsen ikke opretholdes.
Folketinget har den 27. marts 2025 vedtaget en ændring af arbejdsmiljøloven, der indeholder en ændring af straffereglerne med henblik på skærpede bøder for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Ændringen træder i kraft 1. juli 2025.


Energiklagenævnet behandlede en klage fra Maersk Drilling A/S over Arbejdstilsynets strakspåbud af 4. marts 2019. Påbuddet vedrørte de ansattes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid om bord på det mobile anlæg Maersk Guardian, som ifølge Arbejdstilsynet oversteg 48 timer inkl. overarbejde beregnet over en referenceperiode på 12 måneder, jf. Offshoresikkerhedsloven § 51, stk. 1.
Arbejdstilsynet førte tilsyn med overholdelsen af offshoresikkerhedslovgivningens regler om arbejdstid og hvileperioder på Maersk Guardian. Efter anmodninger om dokumentation for arbejdstiden for ansatte i perioden 1. september 2017 til 31. december 2018, konstaterede Arbejdstilsynet, at fire ansatte havde overskredet den maksimale ugentlige arbejdstid. Maersk Drilling bekræftede overskridelserne i et høringssvar af 27. februar 2019 og oplyste, at en ny rotationsordning og monitoreringsmetode var implementeret fra 1. september 2017 for at sikre overholdelse af . Implementeringen og evalueringen af den nye metode blev afsluttet i begyndelsen af februar 2019.
Fra 1. juli 2025 træder en ny lov i kraft, som skal sikre ordentlige boligforhold for ansatte, der får stillet bolig til rådighed. Arbejdstilsynet vil føre tilsyn med om boligen lever op til en række krav.
En ny landsdækkende kampagne sætter fokus på muligheden for at kontakte Arbejdstilsynet, hvis man oplever, at ansatte udfører farligt arbejde. Henvendelserne udgør en hjælp til at løfte arbejdsmiljøet i Danmark.
Maersk Drilling anmodede om ophævelse eller hjemvisning af strakspåbuddet med følgende hovedargumenter:
Arbejdstilsynet fastholdt, at strakspåbuddet var korrekt og anførte:

Sagen omhandler et strakspåbud udstedt af Arbejdstilsynet til en virksomhed, der udførte byggearbejde i umiddelbar nærhe...
Læs mere
Sagen omhandler en arbejdsulykke og et efterfølgende straks-påbud om standsning af arbejde ved en udgravning på en bygge...
Læs mere