Hjemvisning af strakspåbud vedrørende udstødningsgasser grundet uklarhed om juridisk grundlag

Sagen omhandler en klage over Arbejdstilsynets afgørelse om et strakspåbud rettet mod en virksomhed. Påbuddet blev givet for at sikre mod unødig sundhedsskadelig påvirkning fra blandt andet udstødningsgasser på en arbejdsplads. Arbejdstilsynet havde i sin oprindelige afgørelse lagt vægt på flere tekniske og organisatoriske forhold vedrørende luftkvaliteten og sikkerheden.

Centrale punkter i Arbejdstilsynets oprindelige vurdering

Arbejdstilsynet fokuserede i deres tilsyn på følgende områder:

• Behovet for kontinuerlig kontrol af luften i arbejdsområdet.
• Risikoen ved udsættelse for indesluttet atmosfære.
• Etablering af procedurer for hurtig og effektiv hjælp.
• Foranstaltninger til at imødegå luftforurening direkte på udviklingsstedet.
• Virksomhedens pligt til at gennemføre tiltag, der var aftalt med bygherren.

Uklarhed om det juridiske ansvar

Et væsentligt element i sagen var spørgsmålet om, i hvilken egenskab virksomheden modtog påbuddet. Arbejdstilsynet henviste oprindeligt til reglerne om ansvar for foranstaltninger i fællesområder efter aftale med bygherren. Under sagens forløb opstod der dog tvivl om, hvorvidt dette var den korrekte juridiske hjemmel, eller om påbuddet i stedet skulle have været givet med henvisning til de generelle regler om arbejdets udførelse og forebyggelse af påvirkning fra stoffer og materialer.

Virksomheden påklagede afgørelsen, hvilket førte til en fornyet gennemgang af sagens faktiske omstændigheder og det juridiske grundlag for påbuddet.

Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet afgørelse om at hjemvise sagen til Arbejdstilsynet til fornyet behandling. Dette betyder, at det oprindelige strakspåbud ikke opretholdes i sin nuværende form, og Arbejdstilsynet skal vurdere sagen igen.

Nævnets begrundelse for hjemvisning

Nævnet fandt, at det var uklart, hvad der præcis var givet påbud om, og hvem påbuddet var rettet mod i hvilken juridisk egenskab. Begrundelsen for hjemvisningen omfattede:

• Modstridende oplysninger om hjemmel: Arbejdstilsynet henviste oprindeligt til regler om fællesområder og aftaler med bygherren, men oplyste senere under klagebehandlingen, at der retteligt burde være henvist til reglerne om arbejdets udførelse efter Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 16.
• Manglende klarhed over ansvarsplacering: Det fremstod ikke tydeligt, om virksomheden fik påbuddet som arbejdsgiver jf. , eller i kraft af en aftale med bygherren om ansvar for fællesområder.