Lov om ændring af arbejdsmiljøloven, arbejdsskadesikringsloven og forskellige andre love (Implementering af dele af aftale om flere unge i fritidsjob, nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen og justering af reglerne om årsløn m.v.)

Ændringer i arbejdsskadesikringsloven

En række justeringer foretages i reglerne for fastsættelse af årsløn for at sikre en mere retvisende beregning af erstatning for tab af erhvervsevne. Dette omfatter præciseringer for:

• Tilskadekomne med nedsat indkomst på grund af erhvervssygdom eller fravær efter barselsloven.
• Tilskadekomne, der passer syge eller handicappede familiemedlemmer, hvor anvendelsesområdet udvides til at omfatte flere persongrupper end tidligere.
• Personer i professioner med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen.
• Tilskadekomne med varigt nedsat indkomst på grund af en tidligere ulykke eller sygdom.
• Indsatte i kriminalforsorgens institutioner.
• Pensionister og førtidspensionister, hvor årslønnen for førtidspensionister, der er overgået til pension pga. en erhvervssygdom, fremover fastsættes efter reglerne for erhvervssygdomme i stedet for satsen for personer uden for erhverv.
• Fleksjobbere, hvor der skabes klarhed over fastsættelsen af årsløn for både nye og ældre fleksjobordninger samt for personer på ledighedsydelse.
• Personer med DIS-indkomst, hvor det præciseres, at omregning kun sker for skattepligtige til Danmark.

Desuden præciseres det, at uddannelsesgodtgørelse ikke kan tilkendes fra et tidspunkt før arbejdsskadens anmeldelse, og at arbejdsmarkedsbidrag fratrækkes årslønnen ved beregning af både erstatning og uddannelsesgodtgørelse. Voldsskadeforsikringen vil fremover omfatte hændelser, der kan anerkendes som en arbejdsulykke, hvilket giver forsikringsselskaber og selvforsikrede enheder mulighed for at udbetale erstatning uden en formel anerkendelsesafgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvilket forventes at nedbringe sagsbehandlingstiden. Endelig tydeliggøres det, at både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen kan forlange oplysninger af betydning for sagsbehandlingen.

Ændringer i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Loven opdaterer organisationsnavne i Arbejdsrettens sammensætning som følge af fusioner (f.eks. til Fagbevægelsens Hovedorganisation). Der indføres hjemmel til, at retsformanden kan beslutte, at en sag behandles uden medvirken af ordinære dommere eller suppleanter, hvis parterne er enige herom. Desuden kodificeres praksis for forrentning af bod, så bod forrentes fra fuldbyrdelsesfristens udløb, hvilket letter international inddrivelse af renter.

Ændringer i lov om mægling i arbejdsstridigheder

Loven opdaterer ligeledes organisationsnavne i forligsmandsloven. Forligsinstitutionens årlige indberetningspligt til beskæftigelsesministeren ophæves for at afbureaukratisere. Endelig ændres sprogbrugen fra 'hæfte' til 'fængsel' i straffebestemmelserne for at modernisere lovteksten.

Ændringer i folkeskoleloven

Undervisningspligtens ophør fremrykkes fra den 31. juli til med udgangen af den 30. juni i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet 9. klassetrin. Dette gør det muligt for unge at påbegynde fritidsjob fra den 1. juli, hvor de overgår til arbejdsmiljøreglerne for 15-17-årige, der ikke er undervisningspligtige.

Ændringer i lov om kommunal indsats for unge under 25 år

Loven præciserer, at den kommunale vejledning til unge kan inddrage fritidsjob med henblik på at give den unge erfaringer, der kan bidrage til at kvalificere den unges uddannelsesvalg.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Dog har visse ændringer i arbejdsskadesikringsloven, især vedrørende årsløn og voldsskadeforsikring, bagudrettet virkning for sager om arbejdsulykker indtrådt fra den 1. juli 2024 (eller 1. januar 2025 for voldsskadeforsikring) og erhvervssygdomme anmeldt fra den 1. juli 2024. Dette sikrer, at de begunstigende ændringer får virkning for flest mulige sager og retter op på utilsigtede konsekvenser af tidligere lovændringer.

De væsentligste ændringer er:

• Flytning af bestemmelser: Visse bestemmelser, som tidligere var i bekendtgørelsen, flyttes direkte ind i selve arbejdsskadesikringsloven for at skabe større klarhed og samle reglerne.
• Fleksibilitet for nyuddannede: En central ændring er, at man ved fastsættelse af årsløn for nyuddannede ikke længere er begrænset til kun at bruge statistiske oplysninger fra Uddannelsesguiden.dk. Fremover kan andre tilsvarende offentligt udarbejdede statistiske oplysninger også anvendes. Dette giver større fleksibilitet, især hvis data fra Uddannelsesguiden er mangelfulde eller ikke dækkende.

Bekendtgørelsen indeholder detaljerede definitioner og metoder til beregning, omregning og opregulering af indkomst for forskellige grupper, herunder lønmodtagere, selvstændige og personer i fleksjob. Den nye bekendtgørelse vil ophæve den nuværende bekendtgørelse nr. 581 af 30. maj 2024.

Bekendtgørelse om voldsskadeforsikring

Denne bekendtgørelse har til formål at forenkle og fremskynde processen for udbetaling af erstatning til ansatte, der udsættes for vold eller trusler på arbejdspladsen.

Den primære ændring er:

• Hurtigere erstatning: Voldsskadeforsikringen skal fremover dække hændelser, der kan anerkendes som en arbejdsulykke. Dette betyder, at forsikringsselskaberne kan vurdere sagen og udbetale erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven, uden at der først skal foreligge en formel anerkendelsesafgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette forventes at nedbringe sagsbehandlingstiden betydeligt for de tilskadekomne.

Bekendtgørelsen specificerer desuden, hvilke arbejdsgivere inden for social-, sundheds-, ældre- og undervisningsområdet der har pligt til at tegne forsikringen. Den nye bekendtgørelse vil ophæve den nuværende bekendtgørelse nr. 1275 af 26. november 2020.

Ikrafttrædelse

Høringsfristen er sat til den 1. maj 2025. Begge bekendtgørelser forventes at træde i kraft den 1. juli 2025, forudsat at lovforslag L 143 vedtages.