Search for a command to run...
Status
DeltKort Titel
2024/1 SF.L L 143
Dato
20. februar 2025
Vedtaget
14. maj 2025
Ikraft
21. maj 2025
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Beskæftigelsesministeriet
Dette lovforslag har til formål at implementere dele af en politisk aftale om flere unge i fritidsjob, nedlægge arbejdsmiljøcertifikatordningen og justere reglerne om årsløn i arbejdsskadesikringsloven samt foretage en række administrative ændringer i forskellige love. Formålet er at fjerne barrierer for unge, der ønsker fritidsjob, modernisere arbejdsmiljølovgivningen og sikre et mere retvisende og forenklet arbejdsskadesystem.
Lovforslaget ændrer arbejdstidsreglerne for unge, så 15-17-årige, der ikke længere er omfattet af undervisningspligten, kan arbejde i tidsrummet mellem kl. 6 og kl. 22 eller mellem kl. 7 og kl. 23. Dette giver arbejdsgivere større fleksibilitet i placeringen af arbejdstiden, dog med fortsat fokus på den unges samlede arbejdstid og sikkerhed.
Arbejdsmiljøcertifikatordningen nedlægges, hvilket betyder, at virksomheder ikke længere kan opnå et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter arbejdsmiljølovgivningens regler. Virksomheder vil fremover indgå i Arbejdstilsynets risikomodeller for tilsyn, og undtagelsen fra grundtilsyn bortfalder. Beskæftigelsesministeren får dog mulighed for at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med et internationalt arbejdsmiljøcertifikat (f.eks. ISO 45001).
Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser udvides. Tilsynet får mulighed for at vejlede direkte til ansatte og andre målgrupper, f.eks. nyuddannede eller forældre til unge med fritidsjob. Der skabes hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan indsamle oplysninger fra indkomstregistret til brug for denne vejledning. Desuden får Arbejdstilsynet et klart retsgrundlag for at efter databeskyttelsesforordningen, når det er nødvendigt for tilsynets virksomhed, for at sikre fortrolighed for ansatte. Endelig får beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets i opgaveløsningen, f.eks. til at identificere risikobrancher eller forbedre sagsbehandling.
En række justeringer foretages i reglerne for fastsættelse af årsløn for at sikre en mere retvisende beregning af erstatning for tab af erhvervsevne. Dette omfatter præciseringer for:
Desuden præciseres det, at uddannelsesgodtgørelse ikke kan tilkendes fra et tidspunkt før arbejdsskadens anmeldelse, og at arbejdsmarkedsbidrag fratrækkes årslønnen ved beregning af både erstatning og uddannelsesgodtgørelse. Voldsskadeforsikringen vil fremover omfatte hændelser, der kan anerkendes som en arbejdsulykke, hvilket giver forsikringsselskaber og selvforsikrede enheder mulighed for at udbetale erstatning uden en formel anerkendelsesafgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvilket forventes at nedbringe sagsbehandlingstiden. Endelig tydeliggøres det, at både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen kan forlange oplysninger af betydning for sagsbehandlingen.
Loven opdaterer organisationsnavne i Arbejdsrettens sammensætning som følge af fusioner (f.eks. til Fagbevægelsens Hovedorganisation). Der indføres hjemmel til, at retsformanden kan beslutte, at en sag behandles uden medvirken af ordinære dommere eller suppleanter, hvis parterne er enige herom. Desuden kodificeres praksis for forrentning af bod, så bod forrentes fra fuldbyrdelsesfristens udløb, hvilket letter international inddrivelse af renter.
Loven opdaterer ligeledes organisationsnavne i forligsmandsloven. Forligsinstitutionens årlige indberetningspligt til beskæftigelsesministeren ophæves for at afbureaukratisere. Endelig ændres sprogbrugen fra 'hæfte' til 'fængsel' i straffebestemmelserne for at modernisere lovteksten.
Undervisningspligtens ophør fremrykkes fra den 31. juli til med udgangen af den 30. juni i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet 9. klassetrin. Dette gør det muligt for unge at påbegynde fritidsjob fra den 1. juli, hvor de overgår til arbejdsmiljøreglerne for 15-17-årige, der ikke er undervisningspligtige.
Loven præciserer, at den kommunale vejledning til unge kan inddrage fritidsjob med henblik på at give den unge erfaringer, der kan bidrage til at kvalificere den unges uddannelsesvalg.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Dog har visse ændringer i arbejdsskadesikringsloven, især vedrørende årsløn og voldsskadeforsikring, bagudrettet virkning for sager om arbejdsulykker indtrådt fra den 1. juli 2024 (eller 1. januar 2025 for voldsskadeforsikring) og erhvervssygdomme anmeldt fra den 1. juli 2024. Dette sikrer, at de begunstigende ændringer får virkning for flest mulige sager og retter op på utilsigtede konsekvenser af tidligere lovændringer.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen behandler i denne uge emner som fritidsjob, asbest, folkepensionsalder og barselsvilkår i Folketinget.
Arbejdstilsynet har sendt to udkast til nye bekendtgørelser på arbejdsskadesikringsområdet i høring. Ændringerne er en konsekvens af lovforslag L 143, som blev fremsat i Folketinget den 19. februar 2025, og som justerer bl.a. arbejdsskadesikringsloven. De nye bekendtgørelser skal opdatere reglerne i overensstemmelse med de forventede lovændringer.
Denne bekendtgørelse justerer reglerne for, hvordan den tilskadekomnes årsløn beregnes i arbejdsskadesager. Årslønnen danner grundlag for beregning af erstatning for tab af erhvervsevne.
Bedre muligheder for at have et fritidsjob er på dagsordenen, når beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen skal i Folketinget i denne uge.
En række nye regler på beskæftigelsesområdet træder i kraft 1. juli. Det gælder blandt andet hele det nye kontanthjælpssystem, som der blev indgået aftale om i efteråret 2023.
De væsentligste ændringer er:
Bekendtgørelsen indeholder detaljerede definitioner og metoder til beregning, omregning og opregulering af indkomst for forskellige grupper, herunder lønmodtagere, selvstændige og personer i fleksjob. Den nye bekendtgørelse vil ophæve den nuværende bekendtgørelse nr. 581 af 30. maj 2024.
Denne bekendtgørelse har til formål at forenkle og fremskynde processen for udbetaling af erstatning til ansatte, der udsættes for vold eller trusler på arbejdspladsen.
Den primære ændring er:
Bekendtgørelsen specificerer desuden, hvilke arbejdsgivere inden for social-, sundheds-, ældre- og undervisningsområdet der har pligt til at tegne forsikringen. Den nye bekendtgørelse vil ophæve den nuværende bekendtgørelse nr. 1275 af 26. november 2020.
Høringsfristen er sat til den 1. maj 2025. Begge bekendtgørelser forventes at træde i kraft den 1. juli 2025, forudsat at lovforslag L 143 vedtages.
| Bekendtgørelse | Forventet ikrafttrædelse | Anvendelse | Ophæver |
|---|---|---|---|
| Fastsættelse af årsløn | 1. juli 2025 | Ulykker og erhvervssygdomme anmeldt 1. juli 2024 eller senere | BEK nr. 581 af 30/05/2024 |
| Voldsskadeforsikring | 1. juli 2025 | Arbejdsulykker indtruffet 1. januar 2025 eller senere | BEK nr. 1275 af 26/11/2020 |
Dette udkast til en bekendtgørelse fra Arbejdstilsynet har til formål at ændre reglerne for unges arbejde. Ændringerne i...
Læs mereDette lovforslag introducerer primært to væsentlige ændringer i dansk arbejdsmarkedslovgivning: en lempelse af reglerne ...
Læs mere