Command Palette

Search for a command to run...

Lovforslag om ophævelse af Arbejdstilsynets tavshedspligt ved samtykke i arbejdsmiljøsager

Myndighed

Arbejdstilsynet

Publiceringsdato

17. januar 2025

Område

Arbejdsmarked

Type

Lovforslag

Ikrafttrædelsesdato

1. juli 2025

Tilknyttede dokumenter

Høringsbrev

Klik for at åbne

Lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø (Ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt ved samtykke)

Klik for at åbne

Høringsnotat

Klik for at åbne

Høringssvar

Klik for at åbne
  • Lovforslaget giver personer, der klager over arbejdsmiljøet, mulighed for at give samtykke til at ophæve Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt.
  • Formålet er at styrke Arbejdstilsynets mulighed for at dokumentere og reagere på overtrædelser, f.eks. ved at bruge fotos eller videoer fra klagen som bevis.
  • Samtykke kan kun gives af personer, der er fyldt 18 år, og det skal ske digitalt via en løsning stillet til rådighed af Arbejdstilsynet.
  • Et afgivet samtykke er informeret og uigenkaldeligt, hvilket betyder, at klageren ikke kan fortryde, efter samtykket er givet.
  • Når tavshedspligten ophæves, kan oplysninger om klagen, herunder klagerens identitet, videregives til arbejdsgiveren og blive omfattet af almindelige regler om aktindsigt.
  • Lovforslaget indeholder ikke specifikke nye beskyttelsesregler mod repressalier for ansatte, der giver samtykke.
  • Lovændringen forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.
  • Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller det offentlige.
  • Dette lovforslag har til formål at ændre arbejdsmiljølovens § 79 for at give personer, der klager over arbejdsmiljøet, mulighed for frivilligt at give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt om klagen ophæves.

    Baggrund og Gældende Ret

    Efter den nuværende § 79, stk. 2, i arbejdsmiljøloven har Arbejdstilsynet en absolut tavshedspligt. Det betyder, at tilsynet ikke må oplyse en arbejdsgiver om, at de har modtaget en klage, eller hvem der har klaget. Denne regel beskytter klageren mod mulige negative konsekvenser, såsom afskedigelse. Ulempen er, at Arbejdstilsynet ofte er forhindret i at bruge bevismateriale fra klagen (f.eks. fotos eller videoer af farlige arbejdsforhold), da det ville afsløre, at der er indgivet en klage. Dette kan gøre det svært at bevise overtrædelser, især hvis problemet er løst, inden tilsynet ankommer.

    Hovedpunkter i Lovforslaget

    Lovforslaget introducerer en ny ordning, hvor klagere kan fravige tavshedspligten. De centrale ændringer er:

    EmneNuværende Regel (§ 79, stk. 2)Foreslået Ændring (§ 79, stk. 3 & 4)
    TavshedspligtAbsolut og ubetinget. Arbejdstilsynet må ikke oplyse, at en klage er modtaget.Kan ophæves ved klagers frivillige og informerede samtykke.
    SamtykkeIkke muligt.Muligt via en digital proces. Samtykket er uigenkaldeligt.
    AldersgrænseIkke relevant.Klager skal være fyldt 18 år for at kunne give samtykke.
    DokumentationKlagerens materiale (fotos, videoer) kan ikke bruges som bevis, da det ville afsløre klagen.Klagerens materiale kan indgå i sagsbehandlingen og dokumentationsgrundlaget.
    AktindsigtKlagen er undtaget fra aktindsigt.Klagen bliver omfattet af almindelige regler om aktindsigt i forvaltningsloven og offentlighedsloven.

    Betingelser for Samtykke

    For at sikre at beslutningen er velovervejet, stilles der flere krav til samtykket:

    • Informeret: Arbejdstilsynet skal informere klageren om konsekvenserne, herunder at klagerens identitet kan blive afsløret for arbejdsgiveren, og at samtykket ikke kan trækkes tilbage.
    • Digitalt: Samtykke skal som udgangspunkt gives via en digital løsning. Borgere, der er fritaget for digital post, vil få et alternativ.
    • Frivilligt: Det er helt op til klageren at beslutte, om vedkommende vil give samtykke.

    Høringssvar og Overvejelser

    Lovforslaget har generelt modtaget positiv opbakning fra høringsparterne, herunder arbejdsgiverorganisationer som DA og Finans Danmark, der ser det som en forbedring af retssikkerheden for virksomheder. Dog har faglige organisationer som Det Faglige Hus udtrykt bekymring for, at ansatte ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod repressalier. De foreslog at indføre en specifik beskyttelse i loven, hvilket Beskæftigelsesministeriet har afvist med henvisning til eksisterende beskyttelse i anden lovgivning og kollektive overenskomster, samt at klageren kan undlade at give samtykke.

    Ikrafttrædelse

    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

    Lignende afgørelser