Nationalt Videnscenter for DemensMarkant vækst i kliniske forsøg med Alzheimer-medicin: 12 afgørende resultater ventes i 2025
Forskningen i nye behandlinger mod Alzheimers sygdom oplever i øjeblikket en markant acceleration. Ved indgangen til 2025 er 182 kliniske forsøg i gang på verdensplan, hvilket involverer 138 forskellige præparater. Denne udvikling følges tæt af neurolog Jeffrey Cummings fra University of Nevada, som årligt kortlægger feltets fremskridt.
Særligt 2025 tegner til at blive et skæringsår for demensforskningen, da 12 omfattende fase 3-forsøg forventes afsluttet i løbet af året. Disse forsøg udgør det sidste skridt, før en potentiel myndighedsgodkendelse af nye lægemidler kan finde sted.
Udvikling i testaktivitet
Sammenligningen med tallene fra 2024 viser en tydelig stigning i både antallet af forsøg og de testede lægemidler:
| Kategori | Primo 2024 | Primo 2025 | Udvikling |
|---|---|---|---|
| Kliniske forsøg i alt | 164 | 182 | +11% |
| Forsøgslægemidler | 127 | 138 | +9% |
| Fase 1-forsøg (antal forsøg) | 26 | 48 | +85% |
Den mest markante vækst ses i fase 1-forsøg, hvor antallet af nye lægemidler under tidlig afprøvning er steget fra 25 til 45 på blot et år.
Fokus på komplekse sygdomsmekanismer
Da Alzheimers sygdom er biologisk kompleks, retter de nye lægemiddelkandidater sig mod en bred vifte af mekanismer. Forskerne ser i år en øget koncentration om følgende områder:
- Tau-protein og beta-amyloid — fortsat de dominerende fokusområder med hhv. 11 % og 18 % af de testede midler.
- Gut-brain axis — øget fokus på samspillet mellem tarmsystemet og hjernen.
- Neurotransmittere og hormoner — justering af hjernens signalstoffer, vækstfaktorer og hormoner.
- Hjernens blodkar — undersøgelse af vaskulære faktorers betydning for sygdommen.
Omvendt er der konstateret en faldende interesse for forsøg med fokus på inflammation, dannelse af nye nerveceller (neurogenese) og regulering af døgnrytmen.
Ressourcer og metoder bag forskningen
En væsentlig del af strategien bag den medicinske udvikling baserer sig på såkaldt "repurposing", hvor eksisterende medicin udviklet til andre formål testes mod Alzheimer. Denne metode tegner sig for cirka en tredjedel af de aktuelle lægemiddelkandidater.
Samtidig spiller avancerede biomarkører en stadig større rolle i de kliniske studier. Forskerne anvender i høj grad MR-scanninger, amyloid PET-scanninger samt analyser af blod- og rygmarvsvæske for præcist at udvælge forsøgsdeltagere og måle medicinens effekt på proteiner som beta-amyloid og tau.
Omfang af igangværende studier
- Over 50.000 personer deltager i de nuværende kliniske forsøg.
- Deltagergruppen spænder fra raske personer med øget risiko til patienter med demens.
- Lægemiddelindustrien finansierer 62 % af alle igangværende studier.
- To tredjedele af alle forsøgsdeltagere er tilknyttet de afgørende fase 3-projekter.
De kommende resultater fra 2025 vil give en klar indikation af, hvilke af de 12 afsluttende fase 3-forsøg der viser sig effektive nok til at kunne tilbydes som fremtidige behandlingsmuligheder.
