Forbud mod vildledende markedsføring af lægemiddel via pressemeddelelse

Sagen omhandlede en anmodning fra Sanofi-Aventis Denmark A/S og Sanofi-Aventis Deutschland GmbH (herefter "Sanofi") om et midlertidigt forbud mod Novo Nordisk A/S' (herefter "Novo Nordisk") anvendelse af en pressemeddelelse fra den 15. september 2017. Pressemeddelelsen, der var tilgængelig på Novo Nordisks hjemmeside, omhandlede resultater fra "Tresiba® trial shows that people with type 2 diabetes who avoid severe hypoglycaemia have a reduced risk of death" og den danske version "Tresiba® studie viser, at mennesker med type 2-diabetes, som undgår alvorlig hypoglykæmi, har nedsat risiko for dødsfald”.

Sanofis påstande

Sanofi nedlagde to påstande:

• Påstand 1: Novo Nordisk forbydes at anvende de fremlagte skrivelser (engelsk og dansk version) over for offentligheden og sundhedspersoner.
• Påstand 2: Novo Nordisk forbydes at offentliggøre skrivelser og fremsende e-mails og breve med identisk eller tilsvarende retsstridigt indhold som de fremlagte skrivelser.

Sanofi gjorde gældende, at pressemeddelelsen udgjorde vildledende og misrekommanderende reklameaktivitet for et lægemiddel, der sammenlignede Novo Nordisks Tresiba® med Sanofis insulinprodukter Lantus® og Toujeo® på et videnskabeligt ubegrundet grundlag. Det blev anført, at pressemeddelelsen fejlagtigt fremstillede en årsagssammenhæng mellem Tresiba® og nedsat dødsrisiko, og at den undlod væsentlige oplysninger om de refererede studiers design og begrænsninger, herunder at DEVOTE-studiet ikke skelnede mellem de to lægemidler i sine konklusioner om dødelighed.

Novo Nordisks forsvar

Novo Nordisk påstod afvisning eller nægtelse af fremme af sagen. De anførte, at pressemeddelelsen var blevet fjernet fra deres hjemmeside den 1. december 2017, og at de ikke agtede at anvende den fremadrettet. De mente derfor, at betingelserne for et midlertidigt forbud ikke var opfyldt, da der ikke længere var en aktuel krænkelse eller risiko for gentagelse. Novo Nordisk fastholdt desuden, at pressemeddelelsen var saglig og i overensstemmelse med gældende lovgivning, og at Sanofi ikke havde den fornødne retlige interesse til at anlægge sagen under lægemiddelloven.

Sø- og Handelsretten fandt, at markedsføringslovens regler var anvendelige i sagen, og at Sanofi som konkurrerende virksomhed havde den fornødne retlige interesse til at påberåbe sig retsplejelovens kapitel 40 om midlertidige forbud, jf. Retsplejeloven § 413, nr. 1.

Retten lagde vægt på, at pressemeddelelsen indeholdt en sammenligning af Tresiba® med Sanofis insulinprodukter Lantus® og Toujeo®.

Vildledende reklame for lægemiddel

Retten bemærkede, at overskriften på pressemeddelelsen ikke var retvisende, da den henviste til et "Tresiba® studie", men reelt omhandlede DEVOTE-studiet. Det blev fastslået, at der ikke var videnskabeligt belæg for at angive, at mennesker, der undgår alvorlig hypoglykæmi, har nedsat risiko for dødsfald, eller at Tresiba® medfører signifikant færre udsving i blodsukkerniveauet og dermed lavere dødelighed sammenlignet med Lantus® og Toujeo®.

Pressemeddelelsen blev derfor anset for at være vildledende i sin form og opbygning og måtte betragtes som en reklame for Tresiba®. Den faldt ikke ind under undtagelsen for pressemeddelelser i reklamebekendtgørelsen, da den ikke indeholdt saglig og kortfattet information om Tresiba®.

Retten konkluderede, at pressemeddelelsen var en lægemiddelreklame for Tresiba® i strid med Lægemiddelloven § 66, stk. 1. Endvidere fandt retten, at Novo Nordisk havde handlet i strid med god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 3, stk. 1, samt Markedsføringsloven § 4, Markedsføringsloven § 5, Markedsføringsloven § 6, Markedsføringsloven § 20 og Markedsføringsloven § 21, stk. 2.

Betingelser for forbud

Retten fandt, at Novo Nordisks erklæring om ikke at anvende pressemeddelelsen fremadrettet ikke udelukkede risikoen for yderligere retskrænkelser, jf. Retsplejeloven § 413, nr. 2. Muligheden for, at Sanofi kunne opnå sin ret, ville forspildes, hvis de blev henvist til at afvente tvistens retlige afgørelse, jf. Retsplejeloven § 413, nr. 3. Retten fandt desuden, at Retsplejeloven § 414, stk. 1 og Retsplejeloven § 414, stk. 2 ikke hindrede meddelelse af forbud.

Afgørelse

• Påstand 1: Retten tog Sanofis påstand 1 til følge. Novo Nordisk A/S forbydes at anvende de fremlagte skrivelser.
• Påstand 2: Retten tog påstand 2 delvist til følge. Novo Nordisk forbydes at offentliggøre skrivelser og fremsende e-mails og breve med identisk retsstridigt indhold. Den del af påstanden, der vedrørte ubestemte fremtidige handlinger med "tilsvarende retsstridigt indhold", blev ikke taget til følge.

Novo Nordisk A/S blev pålagt at betale sagsomkostninger på 40.300 kr. til Sanofi-Aventis Denmark A/S og Sanofi-Aventis Deutschland GmbH i forening.