Herved bekendtgøres lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 19. november 2014, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 531 af 27. marts 2021 og § 3 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021.
Medlemmer af kontoførende investeringsforeninger skal opgøre deres skattepligtige indkomst fra foreningen efter reglerne i denne lov.
Ved kontoførende investeringsforeninger forstås investeringsforeninger, der er hjemmehørende her i landet, og hvis medlemmer ikke kan afstå deres andel af foreningen til andre end denne. Det er en betingelse for beskatning efter denne lov, at alle medlemmer er berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. De forholdsmæssige afkast m.v. opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i foreningen eller afdelingen. 2. og 3. pkt. gælder ikke pensionsafkastskattepligtige medlemmer.
Foreningen opgør sine indtægter og udgifter under et uden hensyn til medlemmernes øvrige indtægter og udgifter, men i øvrigt efter de regler, der gælder for medlemmernes skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4-6, 10, 17 og 18. Hvis forskellige medlemmer beskattes af foreningens indkomst efter forskellige regler, opgøres en indkomst for hele foreningen efter hvert sæt forskellige regler, der gælder for medlemmerne, og det enkelte medlem beskattes herefter af sin del af indkomsten opgjort efter det sæt regler, der gælder for den pågældende.
Ved foreningens opgørelse fordeles renter og løbende ydelser over den periode, som de vedrører.
Aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, finder ikke anvendelse ved foreningens opgørelse. For de medlemmer, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, gælder i stedet aktieavancebeskatningslovens § 12 og § 13 A, stk. 1 og 2.
Beløb, som et medlem, der erhverver nye andele i en forening, betaler til denne for at dække handelsomkostningerne ved køb af værdipapirer i den anledning, fradrages anskaffelsessummen for de pågældende værdipapirer. Fradraget i anskaffelsessummen kan for det enkelte værdipapir ikke overstige de handelsomkostninger, der må tillægges anskaffelsessummen.
Stk. 2. Beløb, som et medlem, der får indløst andele i en forening, betaler til denne for at dække handelsomkostningerne ved salg af værdipapirer i den anledning, tillægges afståelsessummen for de pågældende værdipapirer. Tillægget til afståelsessummen kan for det enkelte værdipapir ikke overstige de handelsomkostninger, der må fradrages i afståelsessummen.
For hvert indskud medregner medlemmet en andel af foreningens indtægter og udgifter, jf. kapitel 2, i sin skattepligtige indkomst, svarende til den ejerandel, der er knyttet til indskuddet. Medlemmets skattepligt varer, fra indskuddet foretages, indtil det hæves.
Stk. 2. Hvis medlemmet i sin indkomstopgørelse skal medregne fortjeneste og tab i det indkomstår, hvor fortjenesten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), gælder dog §§ 11-13.
Stk. 3. Foreningen opgør den indkomst, der skal henføres til de enkelte indskud, herunder urealiserede avancer og tab og beskatning ved hævning m.v.
Medlemmets andel af foreningens indkomst medregnes som indkomst fra de kilder, der indgår i foreningens indkomstopgørelse.
Stk. 2. Ligningslovens §§ 16 A og 16 B finder ikke anvendelse på udbetalinger fra foreningen til medlemmet, jf. dog § 14 a.
Medlemmet kan i sin danske skat fradrage skat af foreningen betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af indkomst fra den kontoførende forenings aktiver og passiver, der ikke er skattepligtig for foreningen.
Stk. 2. Fradraget efter stk. 1 kan dog ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne fradrages efter ligningslovens § 33 og dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvis medlemmets andel af den kontoførende forenings aktiver og passiver, der ikke er skattepligtig for foreningen, havde været ejet direkte af medlemmet.
Et underskud eller tab, der i et år er opgjort vedrørende et medlems indskud, fradrages i medlemmets øvrige indkomst i samme år efter de regler, der gælder for medlemmet for underskud eller tab af den pågældende art. Et herefter resterende underskud eller tab fremføres til fradrag i de følgende års indkomst hos medlemmet efter de regler herom, der gælder for medlemmet. Underskud og tab kan ikke fremføres hos foreningen eller fra medlemmets indskud i ét år til medlemmets indskud i de følgende år.
Fortjeneste eller tab, jf. kapitel 2, der realiseres ved foreningens afståelse af aktiver fra en bestemt aktivgruppe, fordeles mellem de enkelte medlemmers indskud efter samme forhold som det, hvorefter de urealiserede fortjenester eller tab fra aktivgruppen er fordelt til hvert indskud efter § 12. De urealiserede fortjenester eller tab opgøres umiddelbart inden afståelsen. Ved fordelingen af realiseret fortjeneste ses der bort fra indskud med urealiseret tab. Ved fordelingen af realiseret tab ses der bort fra indskud med urealiseret fortjeneste. På indskud, som der ses bort fra ved fordelingen, ansættes den realiserede fortjeneste henholdsvis det realiserede tab til 0.
Stk. 2. Hvis et indskuds realiserede fortjeneste fra foreningens afståelse af aktiver, jf. stk. 1, er mindre end indskuddets urealiserede fortjeneste fra de samme aktiver umiddelbart inden afståelsen, beskattes medlemmet i stedet af den urealiserede fortjeneste på indskuddet, som om det var denne, der var realiseret på afståelsestidspunktet. Urealiseret fortjeneste, der tidligere er beskattet efter §§ 14 eller 15, nedsætter dog det skattepligtige beløb. Det skattepligtige beløb kan ikke blive negativt. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på tab, hvis et indskuds realiserede tab fra afståelse af aktiver er mindre end indskuddets urealiserede tab fra de samme aktiver umiddelbart inden afståelsen.
På hvert indskud opgøres den urealiserede fortjeneste eller tab fra en aktivgruppe som resultatet af opgørelserne efter stk. 2 og 3.
Stk. 2. Fra foreningens anskaffelse af aktiver i en aktivgruppe og indtil det tidspunkt, hvor andelen skal gøres op, opgøres foreningens urealiserede fortjeneste eller tab for hver periode, hvor ejerforholdene i foreningen ikke er ændret. For hver periode fordeles foreningens urealiserede fortjeneste eller tab herefter mellem indskuddene på grundlag af de ejerandele, der i den pågældende periode er knyttet til de enkelte indskud. Ved den urealiserede fortjeneste eller tab i en periode forstås forskellen mellem vedkommende aktivers værdi ved periodens afslutning og enten værdien af de samme aktiver ved periodens begyndelse eller anskaffelsessummen, hvis de er anskaffet efter periodens begyndelse.
Stk. 3. Urealiserede fortjenester og tab, der er henført til et medlems indskud, overføres til senere indskud foretaget af samme medlem, i det omfang de vedrører aktiver fra det tidligere indskud, der indgår i det senere indskud. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, anses i denne sammenhæng for ét medlem. 1. pkt. gælder ikke for de urealiserede fortjenester og tab, der tidligere er behandlet som realiserede for medlemmet i forbindelse med hævning og lign.
Fortjeneste eller tab, der opstår på et medlems indskud ved optagelse af nye medlemmer eller andre nye indskud, anses ikke for realiseret på dette tidspunkt. Fortjeneste eller tab indgår i stedet i opgørelsen af urealiseret fortjeneste eller tab, jf. § 12.
Stk. 2. Hvis foreningen afstår aktiver, som et medlem har erhvervet en andelsret til gennem sit indskud, beskattes medlemmet af indskuddets andel af foreningens fortjeneste og tab på de pågældende aktiver, jf. § 11, som om de pågældende aktiver var erhvervet på tidspunktet for indskuddet.
Stk. 3. Når aktiverne direkte eller indirekte er erhvervet fra et tidligere indskud foretaget af samme medlem, anses de dog for erhvervet på det tidspunkt, hvor de ansås for erhvervet fra det tidligere indskud. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, anses i denne sammenhæng for ét medlem. 1. pkt. gælder ikke for de aktiver, hvis urealiserede fortjenester og tab tidligere er behandlet som realiserede for medlemmet i forbindelse med hævning og lign.
Udbetalinger, som medfører ændringer af modtagerens ejerandele i foreningen, er en hævning af indskud, jf. dog § 14 a.
Stk. 2. Hvis et medlem, der anvender realisationsprincippet, hæver sit indskud, opgøres alle urealiserede fortjenester og tab på indskuddet, jf. § 12. Resultatet medregnes hos medlemmet, som om der er tale om realiseret fortjeneste eller tab for dette. § 5 finder tilsvarende anvendelse. De aktiver, som de pågældende fortjenester og tab vedrører, anses for anskaffet af medlemmet på de tidspunkter, hvor de er anskaffet af foreningen. § 13, stk. 2 og 3, finder dog tilsvarende anvendelse. Aktiverne anses for afstået af medlemmet på det tidspunkt, hvor indskuddet hæves.
Stk. 3. Hæves en del af et indskud, medregnes en forholdsmæssig del af urealiserede fortjenester og tab på indskuddet på tidspunktet for hævningen af indskuddet. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Har et medlem foretaget flere indskud, som medlemmet herefter hæver af, anses det først foretagne indskud for først hævet.
Udbetalinger, som medfører ændringer af modtagerens ejerandele i foreningen, anses for udbytte, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Modtageren er et selskab m.v. (juridisk person) med hjemsted i udlandet.
Foreningen ejer på udbetalingstidspunktet aktier m.v. i et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og som er koncernforbundet med modtageren.
Foreningen har på udbetalingstidspunktet et medlem, som er et selskab, en fond eller en trust, der er hjemmehørende i Danmark, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som er koncernforbundet med modtageren.
Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis det modtagende selskab m.v. ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, såfremt det modtagende selskab m.v. umiddelbart inden udbetalingen fra foreningen havde modtaget udbytte af aktier m.v. fra det selskab, som det er koncernforbundet med, og hvori foreningen på udbetalingstidspunktet ejer aktier m.v.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anvendelse. Med en juridisk person sidestilles et selskab og en forening m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.
Udbetalinger af beløb fra foreningen, som ikke medfører ændring af modtagerens ejerandel i foreningen, medfører beskatning af urealiserede fortjenester på indskuddet efter § 14, stk. 2 og 3, idet udbetalingen sidestilles med hævning af indskuddet. Det gælder dog højst det beløb, hvormed udbetalingerne sammenlagt med andre tilsvarende tidligere udbetalinger overstiger de skattepligtige indtægter fra alle medlemmets indskud i det senest afsluttede kalenderår og tidligere år, efter at disse indtægter er nedsat med de tab fra samme indskud, der kan fradrages i den skattepligtige indkomst for samme år. § 14, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Der kan aldrig anses for hævet mere end det udbetalte beløb.
Stk. 2. Indeholdt skat vedrørende afkast af foreningens aktiver betragtes som udbetalinger af beløb efter stk. 1. For så vidt angår skat, der indeholdes i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, gælder dette dog kun for skat, der efterfølgende tilbagebetales direkte til medlemmet.
Indskyder et medlem helt eller delvis sine andele i en kontoførende investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en aldersopsparing, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, sidestilles det med hævning.
Stk. 2. Udlodning af andele i en kontoførende investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en aldersopsparing, fra en selvpensioneringsordning eller fra en børneopsparingsordning som nævnt i stk. 1 sidestilles med indskud.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for indskud i og udlodning af andele i en kontoførende investeringsforening i pensionsordninger, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, og § 15 C.
Tab ved overdragelse af aktiver mellem et medlem og investeringsforeningen kan ikke fradrages i medlemmets skattepligtige indkomst eller i foreningens indtægter og udgifter. Fortjeneste og tab på fordring og gæld ved et lån mellem et medlem og foreningen indgår ikke i medlemmets skattepligtige indkomst eller i foreningens indtægter og udgifter.
Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., gælder ikke overdragelse af aktiver, på hvilke urealiserede gevinster eller tab beskattes efter lagerprincippet.
Ved et medlems ophør af skattepligt eller flytning af hjemsted i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst i tilfælde, som ville have medført beskatning af medlemmet efter aktieavancebeskatningslovens § 38, såfremt personen havde ejet sin andel af den kontoførende investeringsforenings aktier direkte, skal de urealiserede fortjenester på indskuddets aktiebeholdninger medregnes i medlemmets skattepligtige indkomst i samme omfang, som hvis indskuddet var hævet. Endvidere skal de urealiserede tab på indskuddets aktiebeholdninger fradrages i samme omfang, som hvis indskuddet blev hævet. Tabet kan dog kun fradrages i fortjeneste efter 1. pkt. Foreningen opgør de urealiserede fortjenester og tab på fraflytningstidspunktet, når den er blevet bekendt med, hvilke aktiebeholdninger der omfattes.
Såfremt en kontoførende forening ophører med at være en kontoførende forening, beskattes medlemmerne, og foreningen foretager opgørelser, som om medlemmerne hæver deres indskud, selv om foreningen ikke opløses. Andelene i den ikke opløste forening anses for anskaffet på beskatningstidspunktet efter 1. pkt. for handelsværdien på dette tidspunkt. Den ikke opløste forenings aktiver anses ligeledes for anskaffet på beskatningstidspunktet efter 1. pkt. for handelsværdien på dette tidspunkt.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med det regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lbkg 1999 694, ophæves med virkning fra og med det tidspunkt, hvor denne lov har virkning i henhold til stk. 2.
Stk. 4. Et medlem af en kontoførende investeringsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 1, i lov om ændring af forskellige skattelove. (Investeringsforeninger med få medlemmer) kan vælge, at medlemmets skattepligtige indkomst fra foreningen for det regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003, fortsat skal opgøres efter de i stk. 3 nævnte regler.
Stk. 5. Såfremt denne lov medfører, at en investeringsforening overgår fra at anvende realisationsprincippet til lagerprincippet i kursgevinstlovens § 33, stk. 1, eller andre tilsvarende bestemmelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et medlem af foreningen, anvendes anskaffelsessummen som værdien primo i den første periode, hvori lagerprincippet finder anvendelse. Ved fordelingen af avancen i denne periode mellem de forskellige indskud finder §§ 11 og 12 tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Det beløb, der i henhold til § 15 kan udbetales uden at blive behandlet som en hævning, opgøres på grundlag af udbetalinger fra foreningen i dennes regnskabsår, der begynder 2003 og senere år, samt indtægter og tab fra og med regnskabsåret et år tidligere, jf. dog stk. 7.
Stk. 7. Anvendes reglerne i stk. 4, opgøres det beløb, der i henhold til § 15 kan udbetales uden at blive behandlet som en hævning, på grundlag af udbetalinger fra foreningen i dennes regnskabsår, der begynder 2004 og senere år, samt indtægter og tab fra og med regnskabsåret et år tidligere.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Jens Brøchner
/ Lise Bo Nielsen
Jens Brøchner
/ Lise Bo Nielsen
Det fremgår af bestemmelsen, at loven vedrører opgørelsen af den indkomstskattepligtige indkomst. Efter forslaget om ændring af § 12 i pensionsafkastbeskatningsloven i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer) skal loven dog også anvendes af de pensionsafkastpligtige.
Loven vedrører kun opgørelsen af medlemmernes indkomst. Den kontoførende forening selv er skattefri. Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. De regler i selskabsskattelovens § 1, stk. 7 og 8, der foreslås i § 1, nr. 1, i forslaget til lov om ændring af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer) gælder også for kontoførende investeringsforeninger. Det vil sige, at en fysisk person kun kan være medlem af en kontoførende investeringsforening, der har mindst 8 medlemmer.
Til § 2
Bestemmelsen definerer begrebet kontoførende investeringsforening.
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger § 1 anføres, at en investeringsforening er kontoførende, hvis den ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud.
Efter forslaget er en investeringsforening kontoførende, hvis det fremgår af vedtægterne, at medlemmernes andel i foreningen ikke kan afstås til andre end foreningen. Den gældende definition er mindre præcis, bl.a. kan man med de forhold der eksisterer i dag, hvor alle værdipapirer registreres elektronisk, spørge om, hvad det egentlig vil sige, at en forening ikke udsteder beviser.
Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i de gældende regler. Det afgørende efter såvel gældende ret som forslaget er, at medlemskabet ikke kan omsættes, men at foreningen på den anden side godt kan indløse medlemmet.
Det bemærkes, at afståelsen kun kan ske ved det, der i den civilretlige terminologi vedrørende investeringsforeninger omtales som »indløsning« af medlemmers andel i foreningen. Finanstilsynet vil ikke kunne godkende en vedtægtsbestemmelse, der giver mulighed for et egentligt tilbagekøb af medlemmers andel i foreningen, idet der ikke er hjemmel hertil i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.
Det anførte betyder, at et medlem kun kan komme ud af sit medlemskab ved at hæve sit indskud i foreningen, og at et nyt medlem kun kan komme til ved at foretage et indskud i foreningen, og at foreningen således kender medlemmerne. Når medlemskabet ikke kan omsættes, er det ikke nødvendigt med særlige regler for overdragelse til tredjemand. Derfor indeholder hverken gældende regler eller forslaget regler for disse forhold. Det er nok med regler for indtræden og udtræden.
Af de foreslåede ændringer til selskabsskattelovens § 1 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændringer af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer) fremgår, at den kontoførende investeringsforening er et skatteretligt anerkendt selvstændigt retssubjekt.
Det har betydning for medlemmets indskud. Bruger et medlem således sine egne værdipapirer til et indskud, opløses dispositionen i overensstemmelse med de almindelige indkomstskatteretlige principper i to dispositioner: 1) Medlemmets kontantindskud i foreningen, 2) Foreningens køb af de indskudte værdipapirer af medlemmet for indskuddet.
Tager et medlem værdipapirer ud af foreningen i forbindelse med, at medlemmet hæver sit indskud, opløses dispositionen på tilsvarende vis i et salg af værdipapirer fra foreningen til medlemmet og en efterfølgende kontantudbetaling til den pågældende.
Til § 3
Forslaget svarer til de gældende regler, hvorefter der er gennemsigtighed ved indkomstopgørelsen, således at et medlem af en kontoførende investeringsforening beskattes direkte af foreningens indkomst, og foreningen opgør denne efter de regler, der gælder for medlemmet. Gældende praksis er indfortolket i § 2 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger. Der har dog hidtil været en undtagelse fra gennemsigtigheden for de medlemmer af foreningen, der driver næring med køb og salg af værdipapirer, og som beskattes efter et lagerprincip. Selvom medlemmet bruger lagerprincippet, bruger foreningen realisationsprincippet. Denne undtagelse foreslås ophævet, jf. nedenfor. En anden ændring i forhold til gældende regler (§ 2 i samme lov) er, at de gældende regler har en positiv opregning af investeringsforeningens indkomster med det resultat, at der bl.a. mangler regler for løbende ydelser og vederlag for aktieudlån. Forslaget indeholder derfor ikke nogen positiv opregning, men henviser bredt til, at medlemmet skal beskattes af foreningens indkomster opgjort efter de regler, der gælder for medlemmet. Der har ligeledes i gældende ret (§ 2, stk. 2, i gældende lov) været en anden undtagelse fra gennemsigtigheden, idet foreningen hidtil har kunnet opgøre indkomsten på grundlag af dens eget indkomstår, selvom medlemmet har haft et forskudt indkomstår. Denne undtagelse har aldrig været gældende på pensionsbeskatningens område og foreslås ligeledes forladt, jf. nedenfor.
Forslaget til § 3 indeholder hovedregelen om indkomstopgørelsen på foreningsniveau. Den går ud på, at foreningen opgør en indtægt for foreningen under et, uden sammenhæng med medlemmernes øvrige indkomster. Indkomsten opgøres efter de regelsæt, der gælder for medlemmerne. Hvis et medlem f.eks. er næringsdrivende og opgør sine aktiefortjenester efter lagerprincippet, så skal investeringsforeningen efter forslaget også opgøre sine aktiefortjenester efter lagerprincippet. Hvis medlemmet er en person, der bruger realisationsprincippet, så skal foreningen også bruge realisationsprincippet.
Princippet om gennemsigtighed betyder i det hele, at foreningen skal opgøre medlemmets indkomst efter de regler, som medlemmet i øvrigt selv er underlagt.
En udlænding skal således kun beskattes af de indkomster, som vedkommende ville være begrænset skattepligtig af, hvis de var oppebåret uden, at den mellemkommende forening havde selvstændig skattemæssig eksistens.
Hvis medlemmet opgør sin indkomst på grundlag af et forskudt indkomstår, skal investeringsforeningen efter forslaget ligeledes opgøre en indkomst, der følger det forskudte indkomstår. Det svarer til hidtidig gældende ret på pensionsafkastbeskatningens område. (Selvom nærværende forslag direkte kun gælder indkomstskat, er det foreslået i det samtidigt fremsatte lovforslag om investeringsforeninger med få medlemmer, at det finder tilsvarende anvendelse på pensionsafkastbeskatningens område.)
På indkomstbeskatningens område er det i dag således, at medlemmet skal indtægtsføre foreningens indkomst i det indkomstår, som foreningens indkomstår udløber i eller falder sammen med. Hvis et aktieselskab stifter en investeringsforening og indskyder sine værdipapirer i dette, vil aktieselskabet kunne opnå en udskydelse af det tidspunkt, hvor afkastet af værdipapirerne indtægtsføres hos sig, hvis selskab og forening har forskelligt indkomstår. For staten betyder dette tab af provenu i selve det år, hvor et selskab med forskudt indkomstår skyder aktiver ind i en investeringsforening. Det er baggrunden for, at denne undtagelse fra princippet om gennemsigtighed foreslås forladt.
Hvis medlemmer beskattes efter forskellige regelsæt, betyder gennemsigtigheden, at foreningen for hvert regelsæt udarbejder en opgørelse af hele foreningens indkomst, der derefter fordeles ud på de relevante indskud. Man kan f.eks. tænke sig, at der er to medlemmer i en forening. Den ene ejer 1/3, den anden ejer 2/3. Den, der ejer 1/3, beskattes af sine aktier efter lagerprincippet. Den anden beskattes efter realisationsprincippet. Foreningen foretager så en indkomstopgørelse af hele foreningens indkomst fra aktier efter lagerprincippet. Den, der beskattes efter lagerprincippet, medtager i princippet en tredjedel af denne indkomst i sin indkomstopgørelse. Foreningen foretager endvidere en opgørelse efter realisationsprincippet af hele foreningens indkomst fra aktier. Den, der beskattes efter realisationsprincippet, medtager i princippet to tredjedele af denne indkomst i sin indkomstopgørelse. For aktier er det efter gældende ret således, at selvom en næringsskattepligtig skulle anvende lagerprincippet for sine øvrige aktier, så skulle den kontoførende investeringsforening anvende realisationsprincippet. Lagerprincippet betyder, at fortjeneste og tab beskattes i takt med de løbende værdisvingninger, selvom disse ikke realiseres. Realisationsprincippet betyder, at fortjeneste og tab på formueaktiver først beskattes, når de pågældende aktiver afstås.
Den undtagelse fra gennemsigtighedsprincippet, der således gælder for næringsskattepligtige, er ikke velbegrundet i betragtning af, at foreningerne teknisk godt kan anvende lagerprincippet. Det er i forvejen nødvendigt for foreningerne at kunne ved opgørelsen af de urealiserede fortjenester, jf. bemærkningerne til § 12. Og det er også i forvejen nødvendigt at kunne, fordi de fleste medlemmer betaler pensionsafkastskat. Pensionsafkastskat bygger på lagerprincippet.
Til § 4
Forslaget er en gentagelse af de gældende regler om periodisering af renter i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger § 2, stk. 1, nr.1, der udstrækkes til også at gælde løbende ydelser. Gældende lov har hidtil manglet regler om periodisering af løbende ydelser.
Forslaget går ud på, at foreningen tager renter og løbende ydelser til indtægt med beløb, der beregnes fra årets begyndelse indtil årets udgang. De medtages altså ikke med de i årets løb forfaldne beløb. De beregnede beløb overføres til indskuddene med en til de forskellige indskud svarende andel af hele beløbet. Det anførte gælder for alle medlemmer af investeringsforeningen, uanset om de beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet og uanset hvilke periodiseringsprincipper, de følger i deres øvrige regnskab.
Baggrunden er, at ved obligationer m.v. indgår renterne ikke i selve kursen på obligationerne. I stedet tilskrives de jævnt. Når der optages nye medlemmer i foreningen får man derfor det rigtigste resultat i medlemmernes indbyrdes forhold ved at bruge beregnede renter. Det smitter af på de skattemæssige opgørelser.
Til § 5
Forslaget er en gentagelse af de gældende undtagelser fra gennemsigtighedsprincippet, der står i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger § 1, stk. 4 og 5.
Forslaget har alene betydning for de medlemmer af foreningen, der beskattes af aktiefortjenester efter realisationsprincippet, uden at være næringsdrivende.
Det foreslås, at reglerne for personer i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, om at fortjeneste på børsnoterede aktier under den såkaldte 100.000 kr.s grænse er skattefri, ikke skal gælde for foreningens opgørelse. Det er en konsekvens af, at man ikke i praksis kan samkøre foreningens regnskab og det enkelte medlems regnskab over solgte aktier. I stedet skal fortjenesterne under 100.000 kr.s grænsen beskattes.
Endvidere foreslås, at der aldrig skal ske opgørelse af fortjeneste efter princippet om aktie for aktie (aktie for aktiemetoden er beskrevet i aktieavancebeskatningsloven § 5). I stedet skal gennemsnitsmetoden anvendes (gennemsnitsmetoden står i aktieavancebeskatningslovens § 6).
Til § 6
Forslaget er en præcisering af en hidtil gældende praksis hos investeringsforeningerne af et ulovreguleret område.
I forbindelse med indtræden og udtræden skal foreningen undertiden købe og sælge værdipapirer. Omkostningerne ved disse køb og salg må efter investeringsforeningslovgivningen ikke belaste andre medlemmer end de ind- og udtrædende. Det indtrædende eller udtrædende medlem betaler derfor ved siden af den nøjagtigt opgjorte andel et beløb til foreningen til dækning af dens omkostninger ved gennemførelsen af disse handler.
Efter forslaget regulerer disse beløb anskaffelsessummerne og salgssummerne på de aktiver, som købes ved indtræden eller sælges ved udtræden. Herudover har de ingen betydning for medlemmernes indkomstopgørelse. De kan altså hverken helt eller delvist fradrages i den udtrædendes eller indtrædendes skattepligtige indkomst. Forslaget gør udtømmende op med den skattemæssige behandling. Reguleringen sker i de opgørelser af foreningens indtægter og udgifter, som foreningen foretager for medlemmerne efter de regler, der gælder for disse.
På det enkelte aktiv udligner reguleringen handelsomkostningerne. Reguleringen kan derimod aldrig overstige handelsomkostningerne på det enkelte aktiv. Ved handelsomkostningerne forstås de handelsomkostninger, der efter de regler der gælder for det enkelte medlem, kan fradrages i dennes avanceopgørelse.
Hvorvidt beløb, der indbetales til foreningen, bruges til at finansiere omkostninger ved køb og salg i forbindelse med indtræden og udtræden, eller om de ikke gør det, er et konkret ligningsmæssigt problem, der er undergivet skattemyndighedernes sædvanlige vurdering.
Endelig er at bemærke, at forslaget til § 6 er en undtagelse fra de almindelige regler om tilskud, der beskrives i bemærkningerne til § 17. Beløb, der ikke fradrages anskaffelsessummerne eller tillægges afståelsessummerne beskattes hos modtagerne og fradrages ikke hos betalerne.
Til § 7
Forslaget er en gentagelse af den hidtil gældende praksis, der er indfortolket i § 2 lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.
Forslaget går ud på, at løbende indtægter fordeles mellem indskuddene efter forholdet mellem det antal ejerandele, der er købt for hvert indskud.
Skattepligten af de indtægter, der hidrører fra foreningen, varer fra indskuddet foretages til indskuddet hæves. Det er ikke sikkert, at den brøkdel af foreningens indtægter, der skal henføres til indskuddet, er uforandret i hele denne periode. Det afhænger af, om der foretages andre indskud i foreningen eller ej.
Det fremgår af forslaget, at medlemmets andel af foreningens indkomst opgøres for hvert indskud, som medlemmet måtte have foretaget. Et medlem kan altså godt have foretaget flere indskud. Det vil være tilfældet, hvis der er foretaget indskud i foreningen på forskellige tidspunkter. En udligning af evt. fortjeneste og tab på forskellige indskud sker hos medlemmet, når resultaterne fra hvert indskud sammenlægges.
De indtægter, der omfattes af § 7, er både renter og udbytter og fortjenester på aktier, obligationer m.v. når lagerprincippet skal anvendes. Det er alle andre indtægter og udgifter end formuefortjenester, der opgøres efter realisationsprincippet. Underskud og fremført tab er dog heller ikke omfattet af § 7. De er omfattet af § 10.
Eksempel 1:
A/S A og A/S B stifter foreningen IF. Der er 200 andele i foreningen, og A og B har hver 100 andele. Den 1/ 12 indtræder A/S C som medlem med 100 andele, således at der herefter er i alt 300 andele i foreningen. Der sker ingen indfrielse af obligationer i årets løb, og det indtrædende medlems indskud forbliver placeret på en kontantkonto i bank. Der udbetales ikke udbytte. Alle tre medlemmer opgør deres indkomst efter lagerprincippet. Der er flg. aktiver i foreningen:
Obligationer
Kurs 1/1 12.000.000
Kurs 1/12 11.450.000
Kurs 31/12 11.400.000
Aktier
Kurs 1/1 12.000.000
Kurs 1/12 13.006.000
Kurs 31/12 12.000.000
Beregnede obligationsrenter (helt år) 1.200.000 kr.
Udbytter pr. 30/11 300.000 kr.
Kontant indskud pr. 1/12 (1/2 af samlet formue pr 1/12) 12.928.000 kr.
Kurs 31/12
12.928.000
Renter af kontant indskud (1 måned) 25.860 kr.
A/S A’s indtægter:
Af investeringsforeningens indtægter indtil den 30/11 oppebærer A/S A halvdelen. Af indtægterne fra den 1/12 til den 31/12 oppebærer A/S A en tredjedel.
1/1-30/11
Investerings-
foreningen A/S A
Obligationer, kurstab -550.000 -275.000
Obligationer, rente 1.100.000 550.000
Aktier, kursgevinst 1.006.000 503.000
Aktier, udbytte 300.000 150.000
1/12-31/12 Obligationer, kurstab -50.000 -16.666
Obligationer, rente 100.000 33.333
Aktier, kurstab -1.006.000 -335.333
Aktier, udbytte 0 0
Bankbogsrente 25.860 8.620
1/1-31/12 I alt 925.860 617.954
Bestemmelsen definerer begrebet kontoførende investeringsforening.
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger § 1 anføres, at en investeringsforening er kontoførende, hvis den ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud.
Efter forslaget er en investeringsforening kontoførende, hvis det fremgår af vedtægterne, at medlemmernes andel i foreningen ikke kan afstås til andre end foreningen. Den gældende definition er mindre præcis, bl.a. kan man med de forhold der eksisterer i dag, hvor alle værdipapirer registreres elektronisk, spørge om, hvad det egentlig vil sige, at en forening ikke udsteder beviser.
Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i de gældende regler. Det afgørende efter såvel gældende ret som forslaget er, at medlemskabet ikke kan omsættes, men at foreningen på den anden side godt kan indløse medlemmet.
Det bemærkes, at afståelsen kun kan ske ved det, der i den civilretlige terminologi vedrørende investeringsforeninger omtales som »indløsning« af medlemmers andel i foreningen. Finanstilsynet vil ikke kunne godkende en vedtægtsbestemmelse, der giver mulighed for et egentligt tilbagekøb af medlemmers andel i foreningen, idet der ikke er hjemmel hertil i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.
Det anførte betyder, at et medlem kun kan komme ud af sit medlemskab ved at hæve sit indskud i foreningen, og at et nyt medlem kun kan komme til ved at foretage et indskud i foreningen, og at foreningen således kender medlemmerne. Når medlemskabet ikke kan omsættes, er det ikke nødvendigt med særlige regler for overdragelse til tredjemand. Derfor indeholder hverken gældende regler eller forslaget regler for disse forhold. Det er nok med regler for indtræden og udtræden.
Af de foreslåede ændringer til selskabsskattelovens § 1 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændringer af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer) fremgår, at den kontoførende investeringsforening er et skatteretligt anerkendt selvstændigt retssubjekt.
Det har betydning for medlemmets indskud. Bruger et medlem således sine egne værdipapirer til et indskud, opløses dispositionen i overensstemmelse med de almindelige indkomstskatteretlige principper i to dispositioner: 1) Medlemmets kontantindskud i foreningen, 2) Foreningens køb af de indskudte værdipapirer af medlemmet for indskuddet.
Tager et medlem værdipapirer ud af foreningen i forbindelse med, at medlemmet hæver sit indskud, opløses dispositionen på tilsvarende vis i et salg af værdipapirer fra foreningen til medlemmet og en efterfølgende kontantudbetaling til den pågældende.
Forslaget svarer til de gældende regler, hvorefter der er gennemsigtighed ved indkomstopgørelsen, således at et medlem af en kontoførende investeringsforening beskattes direkte af foreningens indkomst, og foreningen opgør denne efter de regler, der gælder for medlemmet. Gældende praksis er indfortolket i § 2 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger. Der har dog hidtil været en undtagelse fra gennemsigtigheden for de medlemmer af foreningen, der driver næring med køb og salg af værdipapirer, og som beskattes efter et lagerprincip. Selvom medlemmet bruger lagerprincippet, bruger foreningen realisationsprincippet. Denne undtagelse foreslås ophævet, jf. nedenfor. En anden ændring i forhold til gældende regler (§ 2 i samme lov) er, at de gældende regler har en positiv opregning af investeringsforeningens indkomster med det resultat, at der bl.a. mangler regler for løbende ydelser og vederlag for aktieudlån. Forslaget indeholder derfor ikke nogen positiv opregning, men henviser bredt til, at medlemmet skal beskattes af foreningens indkomster opgjort efter de regler, der gælder for medlemmet. Der har ligeledes i gældende ret (§ 2, stk. 2, i gældende lov) været en anden undtagelse fra gennemsigtigheden, idet foreningen hidtil har kunnet opgøre indkomsten på grundlag af dens eget indkomstår, selvom medlemmet har haft et forskudt indkomstår. Denne undtagelse har aldrig været gældende på pensionsbeskatningens område og foreslås ligeledes forladt, jf. nedenfor.
Forslaget til § 3 indeholder hovedregelen om indkomstopgørelsen på foreningsniveau. Den går ud på, at foreningen opgør en indtægt for foreningen under et, uden sammenhæng med medlemmernes øvrige indkomster. Indkomsten opgøres efter de regelsæt, der gælder for medlemmerne. Hvis et medlem f.eks. er næringsdrivende og opgør sine aktiefortjenester efter lagerprincippet, så skal investeringsforeningen efter forslaget også opgøre sine aktiefortjenester efter lagerprincippet. Hvis medlemmet er en person, der bruger realisationsprincippet, så skal foreningen også bruge realisationsprincippet.
Princippet om gennemsigtighed betyder i det hele, at foreningen skal opgøre medlemmets indkomst efter de regler, som medlemmet i øvrigt selv er underlagt.
En udlænding skal således kun beskattes af de indkomster, som vedkommende ville være begrænset skattepligtig af, hvis de var oppebåret uden, at den mellemkommende forening havde selvstændig skattemæssig eksistens.
Hvis medlemmet opgør sin indkomst på grundlag af et forskudt indkomstår, skal investeringsforeningen efter forslaget ligeledes opgøre en indkomst, der følger det forskudte indkomstår. Det svarer til hidtidig gældende ret på pensionsafkastbeskatningens område. (Selvom nærværende forslag direkte kun gælder indkomstskat, er det foreslået i det samtidigt fremsatte lovforslag om investeringsforeninger med få medlemmer, at det finder tilsvarende anvendelse på pensionsafkastbeskatningens område.)
På indkomstbeskatningens område er det i dag således, at medlemmet skal indtægtsføre foreningens indkomst i det indkomstår, som foreningens indkomstår udløber i eller falder sammen med. Hvis et aktieselskab stifter en investeringsforening og indskyder sine værdipapirer i dette, vil aktieselskabet kunne opnå en udskydelse af det tidspunkt, hvor afkastet af værdipapirerne indtægtsføres hos sig, hvis selskab og forening har forskelligt indkomstår. For staten betyder dette tab af provenu i selve det år, hvor et selskab med forskudt indkomstår skyder aktiver ind i en investeringsforening. Det er baggrunden for, at denne undtagelse fra princippet om gennemsigtighed foreslås forladt.
Hvis medlemmer beskattes efter forskellige regelsæt, betyder gennemsigtigheden, at foreningen for hvert regelsæt udarbejder en opgørelse af hele foreningens indkomst, der derefter fordeles ud på de relevante indskud. Man kan f.eks. tænke sig, at der er to medlemmer i en forening. Den ene ejer 1/3, den anden ejer 2/3. Den, der ejer 1/3, beskattes af sine aktier efter lagerprincippet. Den anden beskattes efter realisationsprincippet. Foreningen foretager så en indkomstopgørelse af hele foreningens indkomst fra aktier efter lagerprincippet. Den, der beskattes efter lagerprincippet, medtager i princippet en tredjedel af denne indkomst i sin indkomstopgørelse. Foreningen foretager endvidere en opgørelse efter realisationsprincippet af hele foreningens indkomst fra aktier. Den, der beskattes efter realisationsprincippet, medtager i princippet to tredjedele af denne indkomst i sin indkomstopgørelse. For aktier er det efter gældende ret således, at selvom en næringsskattepligtig skulle anvende lagerprincippet for sine øvrige aktier, så skulle den kontoførende investeringsforening anvende realisationsprincippet. Lagerprincippet betyder, at fortjeneste og tab beskattes i takt med de løbende værdisvingninger, selvom disse ikke realiseres. Realisationsprincippet betyder, at fortjeneste og tab på formueaktiver først beskattes, når de pågældende aktiver afstås.
Den undtagelse fra gennemsigtighedsprincippet, der således gælder for næringsskattepligtige, er ikke velbegrundet i betragtning af, at foreningerne teknisk godt kan anvende lagerprincippet. Det er i forvejen nødvendigt for foreningerne at kunne ved opgørelsen af de urealiserede fortjenester, jf. bemærkningerne til § 12. Og det er også i forvejen nødvendigt at kunne, fordi de fleste medlemmer betaler pensionsafkastskat. Pensionsafkastskat bygger på lagerprincippet.
Forslaget er en gentagelse af de gældende regler om periodisering af renter i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger § 2, stk. 1, nr.1, der udstrækkes til også at gælde løbende ydelser. Gældende lov har hidtil manglet regler om periodisering af løbende ydelser.
Forslaget går ud på, at foreningen tager renter og løbende ydelser til indtægt med beløb, der beregnes fra årets begyndelse indtil årets udgang. De medtages altså ikke med de i årets løb forfaldne beløb. De beregnede beløb overføres til indskuddene med en til de forskellige indskud svarende andel af hele beløbet. Det anførte gælder for alle medlemmer af investeringsforeningen, uanset om de beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet og uanset hvilke periodiseringsprincipper, de følger i deres øvrige regnskab.
Baggrunden er, at ved obligationer m.v. indgår renterne ikke i selve kursen på obligationerne. I stedet tilskrives de jævnt. Når der optages nye medlemmer i foreningen får man derfor det rigtigste resultat i medlemmernes indbyrdes forhold ved at bruge beregnede renter. Det smitter af på de skattemæssige opgørelser.
Forslaget er en gentagelse af de gældende undtagelser fra gennemsigtighedsprincippet, der står i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger § 1, stk. 4 og 5.
Forslaget har alene betydning for de medlemmer af foreningen, der beskattes af aktiefortjenester efter realisationsprincippet, uden at være næringsdrivende.
Det foreslås, at reglerne for personer i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, om at fortjeneste på børsnoterede aktier under den såkaldte 100.000 kr.s grænse er skattefri, ikke skal gælde for foreningens opgørelse. Det er en konsekvens af, at man ikke i praksis kan samkøre foreningens regnskab og det enkelte medlems regnskab over solgte aktier. I stedet skal fortjenesterne under 100.000 kr.s grænsen beskattes.
Endvidere foreslås, at der aldrig skal ske opgørelse af fortjeneste efter princippet om aktie for aktie (aktie for aktiemetoden er beskrevet i aktieavancebeskatningsloven § 5). I stedet skal gennemsnitsmetoden anvendes (gennemsnitsmetoden står i aktieavancebeskatningslovens § 6).
Forslaget er en præcisering af en hidtil gældende praksis hos investeringsforeningerne af et ulovreguleret område.
I forbindelse med indtræden og udtræden skal foreningen undertiden købe og sælge værdipapirer. Omkostningerne ved disse køb og salg må efter investeringsforeningslovgivningen ikke belaste andre medlemmer end de ind- og udtrædende. Det indtrædende eller udtrædende medlem betaler derfor ved siden af den nøjagtigt opgjorte andel et beløb til foreningen til dækning af dens omkostninger ved gennemførelsen af disse handler.
Efter forslaget regulerer disse beløb anskaffelsessummerne og salgssummerne på de aktiver, som købes ved indtræden eller sælges ved udtræden. Herudover har de ingen betydning for medlemmernes indkomstopgørelse. De kan altså hverken helt eller delvist fradrages i den udtrædendes eller indtrædendes skattepligtige indkomst. Forslaget gør udtømmende op med den skattemæssige behandling. Reguleringen sker i de opgørelser af foreningens indtægter og udgifter, som foreningen foretager for medlemmerne efter de regler, der gælder for disse.
På det enkelte aktiv udligner reguleringen handelsomkostningerne. Reguleringen kan derimod aldrig overstige handelsomkostningerne på det enkelte aktiv. Ved handelsomkostningerne forstås de handelsomkostninger, der efter de regler der gælder for det enkelte medlem, kan fradrages i dennes avanceopgørelse.
Hvorvidt beløb, der indbetales til foreningen, bruges til at finansiere omkostninger ved køb og salg i forbindelse med indtræden og udtræden, eller om de ikke gør det, er et konkret ligningsmæssigt problem, der er undergivet skattemyndighedernes sædvanlige vurdering.
Endelig er at bemærke, at forslaget til § 6 er en undtagelse fra de almindelige regler om tilskud, der beskrives i bemærkningerne til § 17. Beløb, der ikke fradrages anskaffelsessummerne eller tillægges afståelsessummerne beskattes hos modtagerne og fradrages ikke hos betalerne.
Forslaget er en gentagelse af den hidtil gældende praksis, der er indfortolket i § 2 lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.
Forslaget går ud på, at løbende indtægter fordeles mellem indskuddene efter forholdet mellem det antal ejerandele, der er købt for hvert indskud.
Skattepligten af de indtægter, der hidrører fra foreningen, varer fra indskuddet foretages til indskuddet hæves. Det er ikke sikkert, at den brøkdel af foreningens indtægter, der skal henføres til indskuddet, er uforandret i hele denne periode. Det afhænger af, om der foretages andre indskud i foreningen eller ej.
Det fremgår af forslaget, at medlemmets andel af foreningens indkomst opgøres for hvert indskud, som medlemmet måtte have foretaget. Et medlem kan altså godt have foretaget flere indskud. Det vil være tilfældet, hvis der er foretaget indskud i foreningen på forskellige tidspunkter. En udligning af evt. fortjeneste og tab på forskellige indskud sker hos medlemmet, når resultaterne fra hvert indskud sammenlægges.
De indtægter, der omfattes af § 7, er både renter og udbytter og fortjenester på aktier, obligationer m.v. når lagerprincippet skal anvendes. Det er alle andre indtægter og udgifter end formuefortjenester, der opgøres efter realisationsprincippet. Underskud og fremført tab er dog heller ikke omfattet af § 7. De er omfattet af § 10.
Eksempel 1:
Obligationer
Kurs 1/1 12.000.000
Kurs 1/12 11.450.000
Kurs 31/12 11.400.000
Aktier
Kurs 1/1 12.000.000
Kurs 1/12 13.006.000
Kurs 31/12 12.000.000
Beregnede 1.200.000 kr. obligationsrenter (helt år)
Udbytter pr. 30/11 300.000 kr.
Kontant indskud pr. 1/12 12.928.000 kr. (1/2 af samlet formue pr 1/12)
Kurs 31/12 12.928.000
Renter af kontant indskud 25.860 kr. (1 måned)
A/S A’s indtægter:
Af investeringsforeningens indtægter indtil den 30/11 oppebærer A/S A halvdelen. Af indtægterne fra den 1/12 til den 31/12 oppebærer A/S A en tredjedel.
1/1-30/11 Investerings- A/S A foreningen
Obligationer, kurstab -550.000 -275.000
Obligationer, rente 1.100.000 550.000
Aktier, kursgevinst 1.006.000 503.000
Aktier, udbytte 300.000 150.000
1/12-31/12 Obligationer, kurstab -50.000 -16.666
Obligationer, rente 100.000 33.333
Aktier, kurstab -1.006.000 -335.333
Aktier, udbytte 0 0
Bankbogsrente 25.860 8.620
1/1-31/12 I alt 925.860 617.954
I hidtil gældende praksis har det undertiden været opfattelsen, at en kontoførende investeringsforening ikke havde nogen selvstændig skattemæsssig eksistens. Endvidere anføres i den gældende § 2, stk. 1, (i slutningen) i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, at indkomst fra foreningen medregnes hos medlemmet i overensstemmelse med de for det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler. Heraf følger igen, at den indkomst, der oppebæres i investeringsforeningen, behandles som om den blev oppebåret direkte af medlemmet. Den del af foreningens indkomst, der stammer fra aktier behandles hos medlemmet, som om den stammer fra aktier. Den del af foreningens indkomst, der stammer fra obligationer behandles ligeledes hos medlemmet, som om den stammer fra obligationer osv.
Efter forslaget tillægges investeringsforeningen selvstændig skattemæssig eksistens. Som følge heraf er det fundet hensigtsmæssigt i § 8, stk. 1, udtrykkeligt at foreslå, at medlemmets andel af foreningens indkomst medregnes hos det pågældende medlem som indkomst fra de kilder, der indgår i foreningens indkomstopgørelse. Hvilken opdeling i kilder, der er relevant, kan efter omstændighederne afhænge af medlemmet. Der kan f.eks. være forskel, alt efter om medlemmet er fuldt eller begrænset skattepligtig, (Opdelingen af indkomster i kildearter er således ikke den samme i f.eks. personskatteloven som i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne). Forslaget udelukker derfor ikke, at den kontoførende forening - afhængig af de nærmere omstændigheder omkring den kontoførende forenings aktivitet - kan være fast driftssted for et medlem i skikkelse f.eks. af et pengeinstitut, der er hjemmehørende i udlandet.
Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 2, at udlodninger fra foreningen ikke beskattes, og at fortjeneste og tab ved afståelse af medlemskabet til foreningen ikke beskattes efter ligningslovens § 16 B. Af aktieavancebeskatningsloven fremgår, at fortjenesten heller ikke beskattes efter den lov. Det er en konsekvens af, at der er gennemsigtighed i beskatningen. Rækkevidden af stk. 2 om, at udlodninger ikke beskattes, begrænses dog af §§ 14 og 15 og de deri indeholdte regler om beskatning af indskud, der hæves, når realisationsprincippet anvendes.
Til § 9
Det foreslås, at medlemmerne af en kontoførende forening kan få lempelse for udenlandske skatter som om foreningen ikke eksisterede. Forslaget er i overensstemmelse med den praksis, der har udviklet sig, ud fra en opfattelse af, at foreningen ikke havde selvstændig skattemæssig eksistens.
I og med at foreningen tillægges selvstændig skattemæssig eksistens, kan denne praksis ikke opretholdes uden at den sikres udtrykkelig lovhjemmel. Efter ligningslovens § 33 og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, som regulerer adgangen til lempelse for udenlandske skatter, er det kun den såkaldte juridiske dobbeltbeskatning, der kan lempes. D.v.s. at lempelse forudsætter, at samme person pålignes skat af samme indkomst både her og i udlandet. Når foreningen tillægges selvstændig skattemæssig eksistens, vil den skat, som foreningen pålignes i udlandet vedrøre en anden end medlemmet, og medlemmet kan derfor ikke bruge de normale danske lempelsesregler.
Stigning og fald i værdien af selve medlemskabet af den kontoførende forening er uden betydning for medlemmets skattepligtige indkomst. Den udenlandske udbytteskat nedsætter godt nok værdien af medlemskabet, men påvirker alligevel ikke den skattepligtige indkomst. Som følge heraf og som følge af, at der ofte kun er få medlemmer i den enkelte forening, foreslås det at lovfæste en adgang for medlemmerne til at få lempelse for foreningens skat i udlandet. Lempelsesadgangen følger de almindelige regler på dette område.
Rent praktisk vil der ske det samme som hidtil, nemlig at investeringsforeningen forsyner medlemmerne med tilstrækkelig med oplysninger om den udenlandske indkomst (størrelse, art og fra hvilket land, det hidrører, o.s.v. ) til, at medlemmet kan udfylde sin selvangivelse med udenlandsk indkomst korrekt_._
Til § 10
Det foreslås, at der ikke i selve investeringsforeningens regnskaber over skattepligtigt afkast må forekomme fremførsel af realiserede eller ikke realiserede underskud og tab. Fremførsel sker heller ikke ved opgørelsen af de enkelte indskuds bidrag til medlemmets skattepligtige indkomst. Fremførsel sker i stedet hos medlemmet. Medlemmet må selv vælge om det foretrækker først at udnytte underskuddet i indkomst fra foreningen eller først vil udnytte underskuddet i øvrig indkomst. Et tidligere års underskud, hvad enten det stammer fra foreningen eller ej, skal altid være brugt op, inden underskuddet fremføres til det følgende år. Det følger af de almindelige regler, der gælder for underskud. Selvom foreningen ikke må fremføre skattemæssige underskud i sine regnskaber, er der ikke underskud der går tabt.
Forslaget svarer til gældende praksis, idet der dog hidtil har manglet udtrykkelige regler, der regulerer forholdet.
Til §11
§ 11 vedrører fordeling af fortjenester, når realisationsprincippet gælder.
Til stk. 1
Forslaget er en gentagelse af den hidtil gældende praksis, der er indfortolket i § 2 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.
Forslaget vedrører fordeling af foreningens realiserede fortjenester og tab mellem indskuddene, når indskyderne beskattes af fortjenester og tab efter realisationsprincippet.
Forslaget går ud på, at de realiserede fortjenester fordeles efter det samme forhold som de urealiserede fortjenester på de enkelte indskud.
Heri ligger, at den samlede realiserede fortjeneste, der stammer fra foreningens salg af aktiver fra en aktivgruppe, fordeles mellem de forskellige indskud efter forholdet mellem de urealiserede fortjenester fra aktivgruppen på hvert indskud. Det svarer helt til den praksis, som investeringsforeningerne hidtil har benyttet. Ved en aktivgruppe forstås de aktiver, der indgår i foreningens opgørelse af fortjeneste med en fælles gennemsnitlig anskaffelsessum, f.eks. aktier i samme selskab.
Ved hvert salg opgøres altså ikke bare foreningens realiserede fortjenester, men også indskuddenes urealiserede fortjenester. De urealiserede fortjenester svarer til de fortjenester, som den, der har foretaget indskuddet, beskattes af efter § 7, når lagerprincippet anvendes.
Man kan forestille sig en investeringsforening med 3 medlemmer, A, B og C, hvor den urealiserede fortjeneste på en aktivgruppe udgør 35, fordelt med 5 til A, 10 til B og 20 til C. Forslaget betyder, at hvis aktivgruppen sælges, fordeles den nu realiserede fortjeneste på 35 med 5 til A, 10 til B og 20 til C.
På samme måde som de realiserede fortjenester fordeles efter de urealiserede fortjenester, fordeles de realiserede tab efter de urealiserede tab.
Begrundelsen for forslaget skal findes i følgende forhold:
I bred almindelighed gælder, at når et aktiv afhændes, er den fortjeneste, der følger af realisationsprincippet, og den endelige fortjeneste, der følger af lagerprincippet, samme beløb. Forskellen mellem de to principper er alene et spørgsmål om forskellig periodisering af fortjenester og tab.
Den realiserede fortjeneste der henføres til det enkelte indskud bør derfor også svare til den urealiserede fortjeneste på det enkelte indskud. Det resultat kan kun opnås, hvis den realiserede fortjeneste i foreningen fordeles efter forholdet mellem de urealiserede fortjenester på de enkelte indskud.
Forholdet mellem de urealiserede fortjenester på hvert indskud svarer ikke nødvendigvis til forholdet mellem de aktuelle ejerandele på salgstidspunktet. Det skyldes, at der i perioden fra køb til salg kan have været et forskelligt antal medlemmer i foreningen.
Eksempel 2:
A er eneste medlem i den kontoførende investeringsforening KIF. KIF har aktier i A/S Q anskaffet for 20.000 kr. Ved B's indtræden i foreningen et år efter stiftelsen er aktierne steget til 24.000 kr. B indskyder 24.000 kr. der anvendes til anskaffelse af en lige så stor portion aktier i A/S Q. A og B ejer altså hver halvdelen af investeringsforeningen. Efter et år sælges alle aktier for 48.000 kr. Kurserne er således ikke steget i det år, hvori B har ejet en andel i foreningen.
Foreningens realiserede fortjeneste:
Salgssum
48.000 kr.
Anskaffelsessum 20.000 kr.
24.000 kr. 44.000 kr.
Fortjeneste
4.000 kr.
Urealiseret fortjeneste på A’s indskud:
Værdi ved salg 24.000 kr.
Anskaffelsessum 20.000 kr.
»urealiseret« fortjeneste 4.000 kr.
Den urealiserede fortjeneste på A’s indskud svarer til den realiserede fortjeneste i foreningen.
Urealiseret fortjeneste på B’s indskud:
Værdi ved salg 24.000 kr.
Anskaffelsessum 24.000 kr.
»urealiseret« fortjeneste 0 kr.
En fordeling af foreningens realiserede fortjeneste efter den urealiserede fortjeneste på indskuddene betyder, at hele den realiserede fortjeneste i foreningen på 4.000 kr. beskattes hos A. Ingen del af foreningens realiserede fortjeneste skal henføres til B . D.v.s., at B beskattes af 0 kr.
Hvis man ville fordele fortjenesten mellem indskuddene efter aktuelle ejerforhold skulle A beskattes af 2.000 kr. og B ligeledes af 2.000 kr. Det ville være urimeligt overfor B, fordi kurserne har været uforandrede i den tid, hvori B har været medlem af foreningen.
Det bemærkes, at realiserede fortjenester ikke er skattepligtige, blot fordi de er realiserede. For selskabers aktiebesiddelser gælder således en treårsregel, således at realiserede fortjenester på aktier, der er erhvervet inden tre år, beskattes, mens realiserede fortjenester efter tre år er skattefri. (De selskaber, der omfattes af treårsreglen er selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 2 a, 2 c 2 f og 3 a-5 b eller fondsbeskatningsloven). Et aktieselskab, der er medlem af en kontoførende investeringsforening, vil derfor ikke altid være skattepligtig af de realiserede fortjenester på indskuddene.
Det vil kunne forekomme, at nogle medlemmer af den kontoførende forening har positive, mens andre medlemmer har negative urealiserede fortjenester (tab). I disse tilfælde fordeles foreningens realiserede fortjenester forholdsmæssigt mellem de indskud, der har positive urealiserede fortjenester. Indskud med urealiseret tab holdes ude af fordelingen. De pågældende indskuds realiserede tab sættes samtidig til 0. Foreningens realiserede tab fordeles forholdsmæssigt mellem de indskydere, der har urealiserede tab. Indskud med urealiseret fortjeneste holdes ude af fordelingen af det realiserede tab. De pågældende indskuds realiserede fortjeneste sættes samtidig til 0.
Til stk. 2
Forslaget til stk. 2 går ud på at behandle den del af de urealiserede fortjenester, der overstiger de realiserede fortjenester på samme måde som disse. Tilsvarende med hensyn til tab. Det hænger sammen med, at man logisk set ikke kan have urealiserede avancer efter at aktiverne er solgte.
Nedenfor følger et eksempel på anvendelse af § 11, stk. 1 og 2.
Eksempel 3:
A er eneste medlem i den kontoførende investeringsforening KIF. KIF har aktier i A/S Q anskaffet for 20.002 kr.
A’s indskud består altså af alle aktierne i A/S Q.
Ved B's indtræden i foreningen er aktierne faldet til 2 kr. B indskyder 2 kr., der anvendes til anskaffelse af en lige så stor portion aktier i A/S Q.
A’s indskud består herefter af halvdelen af alle investeringsforeningens aktier i A/S Q.
B’s indskud består ligeledes af halvdelen af alle investeringsforeningens aktier i A/S Q.
Herefter stiger samtlige investeringsforeningens aktier til 24.004 kr. Værdistigningen på 24.000 kr. fordeles ligeligt mellem A og B s indskud, jf. nedenfor. Alle aktier sælges.
Foreningens realiserede fortjeneste udgør i alt 4.000 kr.
De urealiserede fortjeneste og tab på A og B’s indskud opgøres umiddelbart før salg, d.v.s. på grundlag af salgsprisen, og efter reglerne i § 12.
Urealiseret fortjeneste/tab på A’s indskud:
Værdi Værdiændring
Anskaffelse 20.002 kr.
Indtil B’s indtræden 2 kr. -20.000 kr.
Efter B’s indtræden 2 kr.
Salg 12.002 kr. 12.000 kr.
Urealiseret tab
-8.000 kr.
Urealiseret fortjeneste/tab på B’s indskud:
Værdi Værdiændring
Efter B’s indtræden 2 kr.
Salg 12.002 kr. 12.000 kr.
Urealiseret fortjeneste
12.000 kr.
Den realiserede fortjeneste 4.000 kr. henføres i henhold til § 11, stk. 1, til beskatning hos B.
Situationen er herefter den, at efter anvendelse af § 11, stk. 1, er A’s realiserede tab 0, mens det urealiserede tab er 8000 kr.
B’s realiserede fortjeneste er 4.000 kr., mens B’s urealiserede fortjeneste er 12.000 kr.
Dette resultat er imidlertid kun et delresultat, idet §11, stk. 2 også skal anvendes.
Det medfører at A’s realiserede tab bliver 8.000 kr. i stedet for 0 kr.
B’s realiserede fortjeneste efter anvendelse af §11, stk. 2, bliver 12.000 kr. i stedet for 4.000 kr.
Sammenhæng mellem realiserede fortjenester på A og B’s indskud og hos foreningen:
I h.t. § 11, stk. 1 I h.t. § 11, stk. 2 Foreningens realiserede fortjeneste
A’s indskud 0 kr. -8.000 kr.
B’s indskud 4.000 kr. 12.000 kr.
I alt 4.000 kr. 4.000 kr. 4.000 kr.
Det ses, at den samlede urealiserede fortjeneste og tab hos A og B svarer til den samlede realiserede fortjeneste og tab hos A og B opgjort i henhold til § 11, stk. 2, der igen svarer til den realiserede fortjeneste i foreningen.
Det foreslås, at medlemmerne af en kontoførende forening kan få lempelse for udenlandske skatter som om foreningen ikke eksisterede. Forslaget er i overensstemmelse med den praksis, der har udviklet sig, ud fra en opfattelse af, at foreningen ikke havde selvstændig skattemæssig eksistens.
I og med at foreningen tillægges selvstændig skattemæssig eksistens, kan denne praksis ikke opretholdes uden at den sikres udtrykkelig lovhjemmel. Efter ligningslovens § 33 og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, som regulerer adgangen til lempelse for udenlandske skatter, er det kun den såkaldte juridiske dobbeltbeskatning, der kan lempes. D.v.s. at lempelse forudsætter, at samme person pålignes skat af samme indkomst både her og i udlandet. Når foreningen tillægges selvstændig skattemæssig eksistens, vil den skat, som foreningen pålignes i udlandet vedrøre en anden end medlemmet, og medlemmet kan derfor ikke bruge de normale danske lempelsesregler.
Stigning og fald i værdien af selve medlemskabet af den kontoførende forening er uden betydning for medlemmets skattepligtige indkomst. Den udenlandske udbytteskat nedsætter godt nok værdien af medlemskabet, men påvirker alligevel ikke den skattepligtige indkomst. Som følge heraf og som følge af, at der ofte kun er få medlemmer i den enkelte forening, foreslås det at lovfæste en adgang for medlemmerne til at få lempelse for foreningens skat i udlandet. Lempelsesadgangen følger de almindelige regler på dette område.
Rent praktisk vil der ske det samme som hidtil, nemlig at investeringsforeningen forsyner medlemmerne med tilstrækkelig med oplysninger om den udenlandske indkomst (størrelse, art og fra hvilket land, det hidrører, o.s.v. ) til, at medlemmet kan udfylde sin selvangivelse med udenlandsk indkomst korrekt.
Det foreslås, at der ikke i selve investeringsforeningens regnskaber over skattepligtigt afkast må forekomme fremførsel af realiserede eller ikke realiserede underskud og tab. Fremførsel sker heller ikke ved opgørelsen af de enkelte indskuds bidrag til medlemmets skattepligtige indkomst. Fremførsel sker i stedet hos medlemmet. Medlemmet må selv vælge om det foretrækker først at udnytte underskuddet i indkomst fra foreningen eller først vil udnytte underskuddet i øvrig indkomst. Et tidligere års underskud, hvad enten det stammer fra foreningen eller ej, skal altid være brugt op, inden underskuddet fremføres til det følgende år. Det følger af de almindelige regler, der gælder for underskud. Selvom foreningen ikke må fremføre skattemæssige underskud i sine regnskaber, er der ikke underskud der går tabt.
Forslaget svarer til gældende praksis, idet der dog hidtil har manglet udtrykkelige regler, der regulerer forholdet.
Til §11
§ 11 vedrører fordeling af fortjenester, når realisationsprincippet gælder.
Til stk. 1
Forslaget er en gentagelse af den hidtil gældende praksis, der er indfortolket i § 2 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.
Forslaget vedrører fordeling af foreningens realiserede fortjenester og tab mellem indskuddene, når indskyderne beskattes af fortjenester og tab efter realisationsprincippet.
Forslaget går ud på, at de realiserede fortjenester fordeles efter det samme forhold som de urealiserede fortjenester på de enkelte indskud.
Heri ligger, at den samlede realiserede fortjeneste, der stammer fra foreningens salg af aktiver fra en aktivgruppe, fordeles mellem de forskellige indskud efter forholdet mellem de urealiserede fortjenester fra aktivgruppen på hvert indskud. Det svarer helt til den praksis, som investeringsforeningerne hidtil har benyttet. Ved en aktivgruppe forstås de aktiver, der indgår i foreningens opgørelse af fortjeneste med en fælles gennemsnitlig anskaffelsessum, f.eks. aktier i samme selskab.
Ved hvert salg opgøres altså ikke bare foreningens realiserede fortjenester, men også indskuddenes urealiserede fortjenester. De urealiserede fortjenester svarer til de fortjenester, som den, der har foretaget indskuddet, beskattes af efter § 7, når lagerprincippet anvendes.
Man kan forestille sig en investeringsforening med 3 medlemmer, A, B og C, hvor den urealiserede fortjeneste på en aktivgruppe udgør 35, fordelt med 5 til A, 10 til B og 20 til C. Forslaget betyder, at hvis aktivgruppen sælges, fordeles den nu realiserede fortjeneste på 35 med 5 til A, 10 til B og 20 til C.
På samme måde som de realiserede fortjenester fordeles efter de urealiserede fortjenester, fordeles de realiserede tab efter de urealiserede tab.
Begrundelsen for forslaget skal findes i følgende forhold:
I bred almindelighed gælder, at når et aktiv afhændes, er den fortjeneste, der følger af realisationsprincippet, og den endelige fortjeneste, der følger af lagerprincippet, samme beløb. Forskellen mellem de to principper er alene et spørgsmål om forskellig periodisering af fortjenester og tab.
Den realiserede fortjeneste der henføres til det enkelte indskud bør derfor også svare til den urealiserede fortjeneste på det enkelte indskud. Det resultat kan kun opnås, hvis den realiserede fortjeneste i foreningen fordeles efter forholdet mellem de urealiserede fortjenester på de enkelte indskud.
Forholdet mellem de urealiserede fortjenester på hvert indskud svarer ikke nødvendigvis til forholdet mellem de aktuelle ejerandele på salgstidspunktet. Det skyldes, at der i perioden fra køb til salg kan have været et forskelligt antal medlemmer i foreningen.
Eksempel 2:
A er eneste medlem i den kontoførende investeringsforening KIF. KIF har aktier i A/S Q anskaffet for 20.000 kr. Ved B's indtræden i foreningen et år efter stiftelsen er aktierne steget til 24.000 kr. B indskyder 24.000 kr. der anvendes til anskaffelse af en lige så stor portion aktier i A/S Q. A og B ejer altså hver halvdelen af investeringsforeningen. Efter et år sælges alle aktier for 48.000 kr. Kurserne er således ikke steget i det år, hvori B har ejet en andel i foreningen.
Foreningens realiserede fortjeneste:
Salgssum 48.000 kr.
Anskaffelsessum 20.000 kr.
24.000 kr. 44.000 kr.
Fortjeneste 4.000 kr.
Urealiseret fortjeneste på A’s indskud:
Værdi ved salg 24.000 kr.
Anskaffelsessum 20.000 kr.
»urealiseret« fortjeneste 4.000 kr.
Den urealiserede fortjeneste på A’s indskud svarer til den realiserede fortjeneste i foreningen.
Urealiseret fortjeneste på B’s indskud:
Værdi ved salg 24.000 kr.
Anskaffelsessum 24.000 kr.
»urealiseret« fortjeneste 0 kr.
En fordeling af foreningens realiserede fortjeneste efter den urealiserede fortjeneste på indskuddene betyder, at hele den realiserede fortjeneste i foreningen på 4.000 kr. beskattes hos A. Ingen del af foreningens realiserede fortjeneste skal henføres til B . D.v.s., at B beskattes af 0 kr.
Hvis man ville fordele fortjenesten mellem indskuddene efter aktuelle ejerforhold skulle A beskattes af 2.000 kr. og B ligeledes af 2.000 kr. Det ville være urimeligt overfor B, fordi kurserne har været uforandrede i den tid, hvori B har været medlem af foreningen.
Det bemærkes, at realiserede fortjenester ikke er skattepligtige, blot fordi de er realiserede. For selskabers aktiebesiddelser gælder således en treårsregel, således at realiserede fortjenester på aktier, der er erhvervet inden tre år, beskattes, mens realiserede fortjenester efter tre år er skattefri. (De selskaber, der omfattes af treårsreglen er selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 2 a, 2 c 2 f og 3 a-5 b eller fondsbeskatningsloven). Et aktieselskab, der er medlem af en kontoførende investeringsforening, vil derfor ikke altid være skattepligtig af de realiserede fortjenester på indskuddene.
Det vil kunne forekomme, at nogle medlemmer af den kontoførende forening har positive, mens andre medlemmer har negative urealiserede fortjenester (tab). I disse tilfælde fordeles foreningens realiserede fortjenester forholdsmæssigt mellem de indskud, der har positive urealiserede fortjenester. Indskud med urealiseret tab holdes ude af fordelingen. De pågældende indskuds realiserede tab sættes samtidig til 0. Foreningens realiserede tab fordeles forholdsmæssigt mellem de indskydere, der har urealiserede tab. Indskud med urealiseret fortjeneste holdes ude af fordelingen af det realiserede tab. De pågældende indskuds realiserede fortjeneste sættes samtidig til 0.
Til stk. 2
Forslaget til stk. 2 går ud på at behandle den del af de urealiserede fortjenester, der overstiger de realiserede fortjenester på samme måde som disse. Tilsvarende med hensyn til tab. Det hænger sammen med, at man logisk set ikke kan have urealiserede avancer efter at aktiverne er solgte.
Nedenfor følger et eksempel på anvendelse af § 11, stk. 1 og 2.
Eksempel 3:
A er eneste medlem i den kontoførende investeringsforening KIF. KIF har aktier i A/S Q anskaffet for 20.002 kr.
A’s indskud består altså af alle aktierne i A/S Q.
Ved B's indtræden i foreningen er aktierne faldet til 2 kr. B indskyder 2 kr., der anvendes til anskaffelse af en lige så stor portion aktier i A/S Q.
A’s indskud består herefter af halvdelen af alle investeringsforeningens aktier i A/S Q.
B’s indskud består ligeledes af halvdelen af alle investeringsforeningens aktier i A/S Q.
Herefter stiger samtlige investeringsforeningens aktier til 24.004 kr. Værdistigningen på 24.000 kr. fordeles ligeligt mellem A og B s indskud, jf. nedenfor. Alle aktier sælges.
Foreningens realiserede fortjeneste udgør i alt 4.000 kr.
De urealiserede fortjeneste og tab på A og B’s indskud opgøres umiddelbart før salg, d.v.s. på grundlag af salgsprisen, og efter reglerne i § 12.
Urealiseret fortjeneste/tab på A’s indskud:
Værdi Værdiændring
Anskaffelse 20.002 kr.
Indtil B’s indtræden 2 kr. -20.000 kr.
Efter B’s indtræden 2 kr.
Salg 12.002 kr. 12.000 kr.
Urealiseret tab -8.000 kr.
Urealiseret fortjeneste/tab på B’s indskud:
Værdi Værdiændring
Efter B’s indtræden 2 kr.
Salg 12.002 kr. 12.000 kr.
Urealiseret fortjeneste 12.000 kr.
Den realiserede fortjeneste 4.000 kr. henføres i henhold til § 11, stk. 1, til beskatning hos B.
Situationen er herefter den, at efter anvendelse af § 11, stk. 1, er A’s realiserede tab 0, mens det urealiserede tab er 8000 kr.
B’s realiserede fortjeneste er 4.000 kr., mens B’s urealiserede fortjeneste er 12.000 kr.
Dette resultat er imidlertid kun et delresultat, idet §11, stk. 2 også skal anvendes.
Det medfører at A’s realiserede tab bliver 8.000 kr. i stedet for 0 kr.
B’s realiserede fortjeneste efter anvendelse af §11, stk. 2, bliver 12.000 kr. i stedet for 4.000 kr.
Sammenhæng mellem realiserede fortjenester på A og B’s indskud og hos foreningen:
I h.t. § 11, stk. 1 I h.t. § 11, stk. 2 Foreningens realiserede fortjeneste
A’s indskud 0 kr. -8.000 kr.
B’s indskud 4.000 kr. 12.000 kr.
I alt 4.000 kr. 4.000 kr. 4.000 kr.
Det ses, at den samlede urealiserede fortjeneste og tab hos A og B svarer til den samlede realiserede fortjeneste og tab hos A og B opgjort i henhold til § 11, stk. 2, der igen svarer til den realiserede fortjeneste i foreningen.
Forslaget vedrører opgørelsen af den urealiserede fortjeneste. Der har ikke tidligere været udtrykkelige regler om opgørelsen af den urealiserede fortjeneste, men forslaget svarer til hidtidig praksis.
Også dette forslag har kun betydning, hvis realisationsprincippet bruges ved opgørelsen af fortjenesten.
Til stk. 1 og 2
Den urealiserede fortjeneste har betydning for fordelingen af de realiserede fortjenester og for beskatning ved hævning.
Om opgørelsen gælder følgende:
På opgørelsestidspunktet opgøres en urealiseret fortjeneste eller tab på alle aktivgrupper i foreningen. Aktiver, for hvilke der gælder en fælles anskaffelsessum, behandles som een aktivgruppe.
Den urealiserede fortjeneste eller tab fordeles mellem indskuddene. Fordelingsnøglen er forholdet mellem det antal foreningsandele, der er erhvervet for det enkelte indskud, og alle foreningsandele.
Eksempel 4:
10 personer har stiftet en forening. Der er 100 andele i foreningen og hver indskyder har erhvervet 10 andele for et indskud på 240.000 kr. Foreningen bruger indskuddet til at købe aktier i A/S A, pålydende 2.000.000 kr., købspris 2.400.000 kr. Foreningen sælger halvdelen igen, f. eks. et års tid inden opgørelsestidspunktet. Anskaffelsessum for den resterende halvdel på nominelt 1.000.000 kr. er 1.200.000 kr. Værdien på opgørelsestidspunktet er 1.400.000 kr. Urealiseret fortjeneste på opgørelsestidspunktet for hvert indskud er herefter 1/10 * (1.400.000 - 1.200.000) eller 20.000 kr.
Som regel er indskuddene ikke foretaget samtidigt. Når indskuddene ikke er samtidige, er det nødvendigt at splitte opgørelsen af den urealiserede fortjeneste op i en række delopgørelser. Delopgørelserne omfatter perioden fra opgørelsestidspunktet og til det tidspunkt, hvor der sidst blev foretaget et nyt indskud. Endvidere omfatter de hver periode imellem, at der foretages et nyt indskud. Opsplitningen er nødvendig, fordi ethvert nyt indskud betyder en ændring i samtlige indskuds andele i aktivgruppen.
Eksempel 5:
En forening er stiftet af A med et indskud på 1.000.000 kr. for hvilket A har erhvervet 10 foreningsandele. For beløbet har foreningen købt aktier i A/S Q. Værdien stiger til 2.000.000 kr. På dette tidspunkt indtræder B. B indskyder 2.000.000 kr. for hvilke B erhverver 10 foreningsandele. Det nye indskud anbringes på bankbog. Samlet værdi af aktier i A/S Q er 2.000.000 kr.
A og B’s indskud består herefter for hver enkelt af aktier i A/S Q 1.000.000 kr. og af tilgodehavende i bank 1.000.000 kr.
Herefter stiger aktierne i A/S Q til 3.000.000 kr.
A og B’s indskud består herefter hvert af aktier i A/S Q 1.500.000 kr. og af tilgodehavende i bank 1.000.000 kr.
C indtræder herefter med et indskud på 2.500.000 kr., der ligeledes anbringes på bankbog. For indskuddet erhverves 10 foreningsandele.
A, B og C’s indskud består herefter hvert af aktier i A/S Q 1.000.000 kr. samt tilgodehavende i bank 1.500.000 kr.
Aktierne i A/S Q falder herefter til 1.800.000 kr.
A, B og C’s indskud består herefter hvert af aktier i A/S Q 600.000 kr. samt tilgodehavende i bank 1.500.000 kr.
Investeringsforeningen sælger halvdelen af sine aktier i i A/S Q for 900.000 kr.
A, B og C’s indskud består herefter hvert af aktier i A/S Q 300.000 kr. samt tilgodehavende i bank 1.800.000 kr. (De 300.000 kr. af dette tilgodehavende stammer fra salget af halvdelen af aktierne, som nævnt foran).
Den resterende halvdel af aktierne i A/S Q stiger herefter til 960.000 kr.
A, B og C’s indskud består herefter hvert af aktier i A/S Q 320.000 kr. samt tilgodehavende i bank 1.800.000 kr.
De sidste aktier i A/S Q afhændes. Det sker inden tre år efter at aktierne i A/S Q blev anskaffet.
A, indskud
Urealiseret fortjeneste på aktier i A/S Q:
Værdi Værdiændring
Alle aktier De halve aktier Alle aktier De halve aktier
Anskaffelse 1.000.000 kr. 500.000 kr.
Inden B’s Indtræde 2.000.000 kr. 1.000.000 kr. 1.000.000 kr. 500.000 kr.
Efter B’s Indtræde 1.000.000 kr. 500.000 kr.
Inden C’s Indtræde 1.500.000 kr. 750.000 kr. 500.000 kr. 250.000 kr.
Efter C’s Indtræde 1.000.000 kr. 500.000 kr.
Inden delsalg 600.000 kr. 300.000 kr. -400.000 kr. -200.000 kr.
I alt
1.100.000 kr.
Efter delsalg
300.000 kr.
Slutsalg
320.000 kr.
20.000 kr.
I alt
570.000 kr.
B, indskud
Urealiseret fortjeneste på aktier i A/S Q:
Værdi Værdiændring
Alle aktier De halve aktier Alle aktier De halve aktier
Efter B’s Indtræde 1.000.000 kr. 500.000 kr.
Inden C’s Indtræde 1.500.000 kr. 750.000 kr. 500.000 kr. 250.000 kr.
Efter C’s Indtræde 1.000.000 kr. 500.000 kr.
Inden delsalg 600.000 kr. 300.000 kr. -400.000 kr. -200.000 kr.
I alt
100.000 kr.
Efter delsalg
300.000 kr.
Slutsalg
320.000 kr.
20.000 kr.
I alt
70.000 kr.
C, indskud
Urealiseret fortjeneste på aktier i A/S Q:
Værdi Værdiændring
Alle aktier De halve aktier Alle aktier De halve aktier
Efter C’s Indtræde 1.000.000 kr. 500.000 kr.
Inden delsalg 600.000 kr. 300.000 kr. -400.000 kr. -200.000 kr.
Efter delsalg
300.000 kr.
Slutsalg
320.000 kr.
20.000 kr.
I alt
-180.000 kr.
Opgørelse af fortjeneste ved delsalg:
Investeringsforeningen har købt aktier for i alt 1.000.000 kr. Da kun halvdelen sælges bliver anskaffelsessummen det halve beløb.
IF anskaffelsessum 500.000
Salgssum 900.000
Fortjeneste 400.000
Foreningens fortjeneste på 400.000 kr. svarer til den samlede urealiserede fortjeneste hos A, B og C vedrørende den solgte halvdel på ½*(1.100.000 kr. + 100.000 kr. - 400.000 kr.). Se kolonne 4 hos A, B og C.
De 400.000 kr. fordeles efter § 11, stk. 1, mellem A og B efter deres urealiserede fortjenester 1.100.000 kr. og 100.000 kr. C indgår ikke i fordelingen på grund af negativ urealiseret fortjeneste. Til A henføres 400.000 kr.*11/12=366.666 kr.. Til B henføres 400.000 kr.*1/12 =33.333 kr. Til C henføres 0 i henhold til § 11, stk. 1.
For så vidt angår den solgte halvdel af aktierne i A/S Q er den urealiserede fortjeneste hos A ½*1.100.000 kr. = 550.000 kr.
Det overstiger den realiserede fortjeneste hos A fra salg af halvdelen. Der skal derfor i henhold til § 11, stk. 2, ske beskatning hos A med 550.000 kr.
Urealiseret fortjeneste hos B fra salg af halvdelen ½* 100.000 kr. = 50.000 kr.
Det overstiger den realiserede fortjeneste hos B fra salg af halvdelen. B beskattes derfor i henhold til § 11, stk. 2, af 50.000 kr.
Urealiseret tab hos C fra salg af halvdelen ½* - 400.000 kr. = - 200.000 kr.
C har i henhold til § 11, stk. 2, fradrag for 200.000 kr.
Opgørelse af fortjeneste ved salg af den sidste halvdel af aktierne (slutsalg):
IF anskaffelsessum 500.000
Salgssum 960.000
Fortjeneste 460.000
Foreningens fortjeneste på 460.000 kr. svarer til den samlede urealiserede fortjeneste vedrørende salg af den anden halvdel (slutsalg) hos A, B og C på 570.000 kr. +70.000 kr.-180.000 kr. = 460.000 kr. Se kolonne 5 hos A, B og C.
De 460.000 kr. fordeles mellem A og B efter deres urealiserede indkomster 570.000 kr. og 70.000 kr. C indgår ikke i fordelingen på grund af negativ urealiseret indkomst.
Til A henføres 460.000 kr.*57/64 = 409.688 kr.
Til B henføres 460.000 kr.*7/64 = 50.312 kr.
Urealiseret fortjeneste hos A = 570.000 kr.
Det overstiger den realiserede fortjeneste hos A.
A beskattes i henhold til § 11, stk. 2, af 570.000 kr.
Urealiseret fortjeneste hos B = 70.000 kr.
Det overstiger den realiserede fortjeneste hos B.
B beskattes i henhold til § 11, stk. 2, af 70.000 kr.
Urealiseret tab hos C = - 180.000 kr.
C har i henhold til § 11, stk. 2, fradrag for 180.000 kr.
Ikke slutsalg - i stedet udtræder A:
Hvis der ikke var sket noget slutsalg af aktierne i A/S Q, men hvis A i stedet havde valgt at udtræde (inden tre år efter indtræden eller efter anskaffelsen af aktier i A/S Q), ville A være blevet beskattet af urealiseret fortjeneste 570.000 kr. efter reglerne i § 14.
A hæver sit halve indskud - derefter slutsalg:
Hvis A havde hævet halvdelen umiddelbart inden eksemplets slutsalg, ville beskatningen efter § 14 kun have været 285.000 kr. Hvis hele aktiebeholdningen i A/S Q herefter var blevet solgt, ville A’s urealiserede fortjeneste som før være 570.000 kr. Det følger dog af § 11, stk. 2, 2. pkt., at A ikke skal beskattes af dette beløb. A skal nemlig have nedslag for skatten, der udløses af hævningen. A skal beskattes af 570.000 kr. - 285.000 kr. Nedslaget på 285.000 kr. gælder uanset, om den urealiserede fortjeneste er ændret på grund af kursændringer, der sker, efter at halvdelen af aktiebeholdningen er hævet.
Til stk. 3
Bestemmelsen indeholder regler, der sikrer at samme person ikke ved at foretage nye indskud får en ny anskaffelsessum på de aktiver, som den pågældende allerede har erhvervet en andelsret til igennem ældre indskud.
§ 12, stk. 3, skal sammenholdes med § 13, stk. 3, der indeholder regler, der sikrer at samme person ikke ved at foretage nye indskud kan ændre på det skattemæssige anskaffelsestidspunkt for de aktiver, som den pågældende allerede har erhvervet en andelsret til igennem ældre indskud.
Eksempel 6:
Et aktieselskab stifter en investeringsforening og foretager ved oprettelsen den 1/1 00 et indskud 1 på 100.000 kr. Den 1/1 03 foretages et indskud 2. Indskud 2 er på 150.000 kr. svarende til værdien af indskud 1, når indskud 2 foretages. Indskud 1 bruges til at købe aktier i A/S A, mens indskud 2 bruges til andet. Aktier i A/S A sælges den 2/1 03 for 150.000 kr. I eksemplet redegøres først for opgørelsen, hvis indskud 2 foretages af en tredjemand, og derefter for opgørelsen, hvis indskud 2 foretages af stifteren selv. Forskellen mellem de to opgørelser viser den selvstændige betydning af forslaget til § 12, stk. 3.
Foreningens fortjeneste: 150.000 kr.-100.000 kr.=50.000 kr.
Indskud 1, urealiseret avance opgjort på aktier i A/S A:
Dato Indskud 2 af tredjemand Indskud 2 af stifteren
Værdi Værdi-
ændring Værdi Værdiændring
Aktier, A/S A 1/1 00 100.000 kr.
50,000 kr.*)
Aktier, A/S
A inden indskud 2 1/1 03 150.000 kr. 50.000 kr. 75.000 kr. 25.000 kr.
Aktier A/S
A efter indskud 2 1/1 03 75.000
75.000 kr.
Aktier A/S
A inden salg 2/1 03 75.000 kr. 0 75.000 kr. 0
Urealiseret avance
50.000 kr.
25.000 kr.
Spalte 3 og 4 viser opgørelsen af den urealiserede avance, når indskuddet foretages af tredjemand. Spalte 5 og 6 viser opgørelsen af den urealiserede avance, når indskuddet foretages af stifteren selv.
*) På grund af en senere begivenhed, indskud nr. 2 den 1/1 03, bliver anskaffelsessummen den 1/1 00 for indskud nr. 1 halvt så stor, som hvis indskud nr. 2 ikke var foretaget. Den anden halve anskaffelsessum og det dertil svarende anskaffelsestidspunkt overføres til indskud nr. 2. Indskud nr. 2 får altså en anskaffelsessum (50.000 kr.) og et anskaffelsestidspunkt for aktierne i A/S A (1/1 00), der afviger fra forholdene den 1/1 03, da indskud 2 rent faktisk foretoges. Det er ikke indskud 2s tidspunkt, der rykkes. Det er alene aktierne erhvervet fra indskud 1, hvis anskaffelsestidspunkt rykkes.
Indskud 2, urealiseret avance opgjort på aktier i A/S A:
Dato Indskud 2 af tredjemand Indskud 2 af stifteren
Værdi Værdi-
ændring Værdi Værdiændring
Aktier, A/S A 1/1 00
50.000 kr.*)
Aktier, A/S
A inden indskud 2 1/1 03
75.000 kr. 25.000 kr.
Aktier A/S
A efter indskud 2 1/1 03 75.000 kr.
75.000 kr.
Aktier A/S
A inden salg 2/1 03 75.000 kr. 0 kr. 75.000 kr. 0 kr.
Urealiseret avance
0 kr.
25.000 kr.
Spalte 3 og 4 viser opgørelsen af den urealiserede avance, når indskuddet foretages af tredjemand. Spalte 5 og 6 viser opgørelsen af den urealiserede avance, når indskuddet foretages af stifteren selv.
*) Indskud nr. 2 får altså en anskaffelsessum (50.000 kr.) og et anskaffelsestidspunkt for aktierne i A/S A (1/1 00), der afviger fra forholdene den 1/1 03, da indskud 2 rent faktisk foretoges. Det er ikke indskud 2s tidspunkt, der rykkes. Det er alene aktierne erhvervet fra indskud 1, hvis anskaffelsestidspunkt rykkes.
Fordeling af foreningens fortjenester:
Indskud 2 foretaget af tredjemand Indskud 2 foretaget af stifter
Anskaffelsesstid Fortjeneste Anskaffel-
sesstid Fortjeneste
Til indskud 1 1/1 00 50.000 kr. 1/1 00 25.000 kr.
Til indskud 2 1/1 03 0 kr. 1/1 00 25.000 kr.
Både fortjenesten på 50.000 kr. og begge fortjenester på 25.000 kr. skal efter forslaget anses for erhvervet efter mere end tre års besiddelse, jf. spalten med anskaffelstid.
Til stk. 1
Forslaget til § 13, stk. 1, fritager de realiserede fortjenester fra beskatning, der opstår når et nyt medlem optages. Forslaget svarer til hidtil gældende praksis, der er indfortolket i § 2 i den gældende lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.
Når et nyt medlem optages i en kontoførende investeringsforening, foretager det nye medlem et indskud. For indskuddet erhverver medlemmet ret til en andel af de øvrige medlemmers formue. Det betyder, at der opstår en fortjeneste eller et tab for de øvrige medlemmer.
Eksempel 7:
En forening er stiftet med et indskud på 1.000.000 kr. Der er udstedt 10 andele i foreningen for indskuddet. For beløbet har foreningen købt aktier i A/S A pålydende 100.000 kr. Værdien stiger til 1.200.000 kr. En ny indskyder kommer til med kontant indskud 600.000 kr. svarende til 5 nye foreningsandele. Indtil det nye medlems indskud bestod det første indskud af alle aktier i A/S A. Efter det nye medlems indskud består det første indskud af 2/3 af alle aktier i A/S A og to tredjedele af kontant indskud 600.000 kr., d.v.s. 400.000 kr. Det nye medlems indskud består af 1/3 af alle aktier i A/S A og 1/3 af kontant indskud 600.000 kr., d.v.s. 200.000 kr. 1/3 af aktierne er altså afstået fra den første indskyder til den anden indskyder. De er afstået for 400.000 kr., som er fuldt ud betalt igennem indskuddet.
Uanset at fortjenesten således er realiseret, foreslås at fortjenesten ikke beskattes. I stedet medregnes fortjenesten som urealiseret fortjeneste på indskuddet. Det følger af opgørelsesmetoden, der anvendes i forslaget til § 12. Skatten udskydes altså.
Udskydelsen af skatten betyder, at den kan bortfalde, hvis aktierne falder i værdi tilbage til det oprindelige udgangspunkt, eller - for selskabsmedlemmers vedkommende - hvis tre års fristen for aktiebesiddelser overskrides.
Til stk. 2
Forslaget svarer til § 2, stk. 3, i den gældende lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger. Også dette forslag har kun betydning, hvis realisationsprincippet bruges ved opgørelsen af fortjeneste og tab. Det er formuleret, således at det gælder alle aktiver, men det har kun praktisk betydning for aktiver, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
Det er foran i de almindelige bemærkninger beskrevet, at fuld gennemsigtighed ved indkomstopgørelsen betyder, at beskatning skal ske ud fra en forudsætning om, at det ny medlem ved indtræden i foreningen erhverver en andel af de aktiver, som foreningen besidder ved indtræden, og at de gamle medlemmer afstår andele af de pågældende aktiver til det nye medlem. Fuld gennemsigtighed betyder således, at interessentskabsreglerne skal anvendes for beskatningen ved indtræden og udtræden. Det er også beskrevet i de almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til stk. 1, at gennemsigtigheden ikke gælder fuldt ud i denne situation, idet gevinsterne behandles som urealiserede og derfor ikke beskattes, selvom der indtræder nye medlemmer.
§ 13, stk. 2, handler om den situation, at foreningen sælger af de pågældende ubeskattede aktiver efter, at der er indtrådt nye medlemmer, og den handler alene om beskatningen af de nye medlemmer.
§ 13, stk. 2, vil dog også kunne få betydning for gamle medlemmer, der foretager nye indskud. Det kan få betydning for de aktiver som det nye indskud erhverver fra andre medlemmers indskud).
Ved foreningens salg realiseres gevinster. Disse gevinster realiseres på salgstidspunktet og henføres til de enkelte indskud. Dermed er det imidlertid ikke altid afgjort, om de beskattes, og hvordan de beskattes. Dertil kræves, at anskaffelsestidspunktet også lægges fast. I § 13, stk. 2, anføres, at på det enkelte indskud beskattes fortjeneste og tab som om aktiverne var anskaffet på indskudstidspunktet, selvom foreningen i virkeligheden har anskaffet dem tidligere. Det gælder, selvom fortjenesterne hos de gamle medlemmer, der opstod ved indskuddene, som anført foran ikke blev anset for realiserede på dette tidspunkt.
I aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 findes der en tre års regel, der har betydning for beskatningen. På de nye indskuds andele af de eksisterende aktier i foreningen regnes denne treårsregel fra indskudstidspunktet.
Til stk. 3
Mens stk. 2 handler om beskatningen af nye medlemmer handler stk. 3 om den situation, at samme medlem foretager et nyt indskud.
Når samme person foretager flere indskud behandles de som en enhed. Det følger af den gældende lovtekst (§ 2, stk. 3 og § 3, stk. 1, 3. pkt.). Det betyder igen, at ved foreningens afståelse af aktiver, som de sidste indskud har erhvervet fra de første, skal såvel anskaffelsessum som anskaffelsestid fra de første indskud anvendes. Forslaget fastholder denne opfattelse.
Forslaget om indtræden i anskaffelsestidspunktet findes i nærværende forslag. Forslaget om indtræden i anskaffelsessummen findes i forslaget til § 12, stk.3.
Indtræden i anskaffelsestidspunktet skal efter lovforslaget kun ske for aktiver, der er erhvervet direkte eller indirekte fra det tidligere indskud. En direkte erhvervelse fra et tidligere indskud foreligger f. eks. i denne situation: Et selskab opretter en investeringsforening og foretager et indskud svarende til 100 andele, der placeres i aktier i A/S A. Hvis selskabet senere foretager et nyt indskud svarende til andre 100 andele vil det andet indskud direkte have erhvervet 50 andele fra det første indskud. Hvis det andet indskud foretages af et fremmed selskab vil dette selskab have erhvervet 50 andele. Hvis dette selskab derefter udtræder føres det andet indskuds aktier i A/S A tilbage til det første indskud der herefter vil have erhvervet de pågældende aktier indirekte fra sig selv.
Et eksempel på reglernes anvendelse er optaget under bemærkningerne til § 12, stk. 3.
Til §§ 14 og 15
Forslagene til §§ 14 og 15 omhandler det samme som de gældende regler i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger § 3, stk. 1.
Efter § 3, stk. 1, skal medlemmet, der hæver af sit indskud, medregne fortjeneste eller tab på en til det hævede indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet for hævningen af indskuddet. I praksis er bestemmelsen imidlertid blevet læst som om det afgørende, når der hæves af indskuddet, er omfanget af urealiserede avancer på hævetidspunktet, der derefter beskattes. Endvidere er hævning af allerede beskattet indkomst (med støtte i bemærkningerne til et ældre lovforslag) ikke blevet anset for en hævning, idet den pågældende indkomst ikke er blevet anset for indskudt i foreningen, selvom den tilhører foreningen.
Herudover har loven manglet en udtrykkelig definition af hvornår, der foreligger en hævning.
Efter forslaget beskattes de urealiserede avancer på hævetidspunktet. Udbetalinger fra foreningen deles efter forslaget op i hævninger og andre udbetalinger, idet hævninger defineres indskrænkende, således at begrebet kun omhandler de tilfælde, hvor der samtidig med udbetalingen sker en ændring af ejerandele. Hævninger og andre udbetalinger medfører efter forslaget beskatning af de urealiserede avancer på hævetidspunktet/udbetalingstidspunktet. Det må dog efter forslaget ikke føre til at der på ny sker beskatning af beløb, der allerede tidligere er blevet beskattet. Der er således med de stillede forslag ikke tilsigtet nogen ændringer af den måde, som de eksisterende regler kan fortolkes på, mens der derimod er tilstræbt ændringer af en række uklare og ikke dækkende formuleringer.
Til § 14
§ 14 handler om beskatningen, når et medlem hæver sit indskud i foreningen.
Herved forstås afståelse af ejerandele til foreningen imod vederlag, således at medlemmet efter hævningen har en ændret ejerandel. Det medfører, at urealiserede avancer og tab realiseres og evt. beskattes.
Der har hidtil manglet en udtrykkelig definition i loven af, hvornår en udbetaling fra en forening er en hævning af indskud. Den gældende lov omtaler på den anden side ikke andre udbetalinger fra foreningen end hævninger af indskud. Alle udbetalinger fra foreningen må derfor efter gældende ret kunne anses for hævninger af indskud. Bortset fra udbetalinger af beløb, der allerede er beskattet.
I det foreliggende forslag foreslås, at en hævning foreligger, når et medlem samtidig udtræder helt eller delvist af foreningen, d.v.s. afhænder sine andele til foreningen. I forbindelse med en sådan udtræden anses urealiserede fortjenester og tab, der kan henføres til de afståede andele, for realiserede. For de foreninger, der er omfattet af investeringsforeningsloven kan en sådan udtræden kun ske i forbindelse med en egentlig indløsning, idet investeringsforeningen ikke må besidde egne andele.
Udbetalinger af andre beløb sidestilles med hævninger, jf. nedenfor til § 15.
Efter ligningslovens almindelige regler ville hævning af indskud være omfattet af ligningslovens § 16 A og dermed være skattepligtigt. Imidlertid fremgår det af forslaget til § 8, at ligningslovens § 16 A ikke gælder udbetalinger fra en kontoførende forening. Den gælder altså heller ikke hævninger af indskud.
Hævning af et indskud betyder efter forslaget, at evt. urealiserede fortjenester, der måtte henstå på indskuddet, behandles, som om indskuddets andel af de aktiver, som fortjenesterne vedrører, realiseres hos medlemmet og evt. beskattes hos dette.
Hævningen af indskuddet ændrer ikke på de pågældende aktivers skattemæssige anskaffelsestidspunkt. Aktiverne anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor de blev anskaffet af foreningen. § 13 finder dog tilsvarende anvendelse. Det betyder, at den andel af aktiverne, som indskyderen erhvervede en ret til ved sit indskud, anses for anskaffet på indskudstidspunktet.
Hvis man ikke havde de anførte regler om beskatning af hævning og anskaffelsestidspunktet, ville et medlem kunne undgå beskatning af fortjeneste på foreningens aktier, selvom medlemmet trådte ind og ud med mindre end tre års mellemrum.
Hvis et medlem har foretaget flere indskud, anses det først foretagne indskud for det, der først hæves. Det svarer til gældende ret.
Til § 15
§15 handler om beskatningen, når der udbetales andre beløb.
For andre udbetalinger betyder forslaget, at først anses allerede beskattet indkomst for udbetalt, (d.v.s. indkomst der er beskattet i kraft af gennemsigtighedsprincippet). Den bliver derfor ikke beskattet ved udbetalingen.
Derefter udbetales fortjeneste fra optagelse af nye medlemmer sammen med fortjenester, der ikke er realiseret i foreningen ved udtræden. De henføres i fællesskab til begrebet urealiserede fortjenester. De beskattes ved udbetalingen efter reglerne for hævninger. Uden beskatning ville man komme ud for, at beløb, der stammer fra optagelse af nye medlemmer, og som efter normale regler skulle beskattes, udbetales som skattefri udbytte. Særligt om fortjeneste fra aktier gælder dog, at den efter forslaget kun beskattes, såfremt den udbetales indenfor den periode fra aktiernes anskaffelse, hvori der sker beskatning hos medlemmet (tre år for selskaber).
Beløb, der udbetales herudover, er skattefri.
Foreningen skal ifølge et ændringsforslag til kildeskatteloven i forslaget om fåmandsforeninger indeholde udbytteskat på det tidspunkt, hvor udbytterne erhverves og indtægtsføres hos medlemmet. Den pågældende udbytteskat er enten endelig eller vil blive modregnet i medlemmets skat. Det betyder, at der rent faktisk er blevet foretaget en udbetaling til medlemmet, selvom den ikke altid vil fremtræde som en sådan. I forslaget til stk. 2 præciseres, at denne udbetaling går ind i regnskabet over skattepligtige udbetalinger på samme måde som alle andre udbetalinger. Det gælder også såfremt udenlandske skattemyndigheder, der indeholder udbytteskat ved udbetalinger af udenlandsk udbytte til den kontoførende investeringsforening betaler for meget indeholdt udbytteskat direkte tilbage til medlemmet udenom foreningen.
Eksempel 8:
En forening er stiftet af A med et indskud på 1.000.000 kr., for hvilket indskyderen har erhvervet 10 foreningsandele. For beløbet har foreningen købt aktier i A/S Q pålydende 1.000.000 kr. Værdien stiger til 2.000.000 kr. På dette tidspunkt indtræder B. B indskyder 2.000.000 kr., for hvilke B erhverver 10 foreningsandele. Det nye indskud anbringes på bankbog. Samlet værdi af aktier i A/S Q er 2.000.000 kr.
A og B’s indskud består herefter hvert af aktier i A/S Q på 1.000.000 kr. og af indskud på bankbog 1.000.000 kr.
Herefter falder aktierne i A/S Q til 1.500.000 kr.
A og B’s indskud består herefter hvert af aktier i A/S Q på 750.000 kr. og af indskud på bankbog 1.000.000 kr.
A hæver 350.000 kr. (1/5) Det sker 2 år efter stiftelsen . B hæver ligeledes 350.000 kr. Hævningen finansieres ved hjælp af bankindskud.
2½ år efter stiftelsen sælges endelig alle aktier i A/S Q for 1.600.000 kr.
A’s indskud: Den urealiserede fortjeneste på aktier i A/S Q opgøres således:
Anskaffelsessum for aktier i A/S Q 1.000.000 kr.
Værdi af aktier ved B’s indtræden 2.000.000 kr.
Urealiseret fortjeneste indtil B’s indtræden
1.000.000 kr.
Urealiseret fortjeneste fra B’s indtræden indtil A’s hævning
-250.000 kr.
I alt
750.000 kr.
Hævningen af 1/5 af indskuddet betyder, at 1/5 af fortjenesten, d.v.s.150.000 kr. realiseres og beskattes. Den skal derfor fradrages ved opgørelsen af den urealiserede fortjeneste jf. § 11, stk. 2, 2. pkt.
Urealiseret fortjeneste fra før 750.000 kr.
Nedslag i urealiseret fortjeneste -150.000 kr.
Herefter til rest vedrørende aktierne i A/S Q på A’s indskud 600.000 kr.
Hertil lægges urealiseret fortjeneste fra hævning indtil salg*) 50.000 kr.
I alt urealiseret fortjeneste ved salg 650.000 kr.
*) Det gælder selvom en del af indskuddet er hævet. Hævningen har nemlig ikke betydet salg af aktier i A/S Q.
B’s indskud : Den urealiserede fortjeneste på aktier i A/S Q opgøres således:
Anskaffelsessum for (halvparten af) aktier i A/S Q 1.000.000 kr.
Værdi af (halvparten af) aktier ved hævning 750.000 kr.
Urealiseret tab
-250.000 kr.
Hævning af 1/5 af indskuddet betyder, at 1/5 af tabet d.v.s. 50.000 kr. realiseres og dermed nedbringer det urealiserede tab
Urealiseret tab indtil hævning -250.000 kr.
Nedslag i urealiseret tab -50.000 kr.
Rest urealiseret tab -200.000 kr.
Urealiseret fortjeneste fra hævning indtil salg*) 50.000 kr.
Urealiseret fortjeneste ved salg -150.000 kr.
*) Det gælder selvom en del af indskuddet er hævet. Hævningen har nemlig ikke betydet salg af aktier i A/S Q
Opgørelse af realiseret fortjeneste ved salg af alle aktier i A/S Q:
Anskaffelssessum i alt 1.000.000 kr.
Salgssum 1.600.000 kr.
Fortjeneste 600.000 kr.
Til beskatning hos A
Fortjenesten på 600.000 kr. fordeles fuldt ud til A. (B har negativ realiseret fortjeneste). Den urealiserede fortjeneste er 650.000 kr. Det er derfor 650.000 kr. der beskattes.
Til beskatning hos B
B har negativ urealiseret fortjeneste på 150.000 kr. der fradrages som tab
Samlet indkomst fra realiserede og urealiserede fortjenester hos A og B
I alt beskattes hos A 150.000 kr.
650.000 kr.
I alt 800.000 kr.
I alt gives fradrag hos B -50.000 kr.
-150.000 kr.
I alt -200.000 kr.
Den samlede realiserede fortjeneste i foreningen er 600.000 kr., og det samlede beløb til beskatning som realiseret fortjeneste/tab hos A og B er 800.000 kr. - 200.000 kr. = 600.000 kr.
Til §16
Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 2, i gældende lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger. Den betyder, at hvis et medlem indskyder sine midler i investeringsforeningen i en skattebegunstiget opsparingsordning skal medlemmet beskattes som om medlemmet hævede samtlige sine midler. Hvis et medlem tager sine midler ud af ordningen igen skal medlemmet stilles som om medlemmet stiftede en ny investeringsforening. Baggrunden for reglen er de anderledes og lempeligere beskatningsregler, der gælder for skattebegunstiget opsparing.
Forslaget gælder alle medlemmer, uanset om de beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet.
Til § 17
Efter gældende lov har der hersket usikkerhed om, i hvilket omfang foreningen er et selvstændigt retssubjekt. Hvis foreningen ikke er et selvstændigt skattemæssigt retssubjekt beskattes handler med foreningen muligvis ikke, ligesom lån heller ikke kan tillægges skattemæssig virkning.
Forslaget til § 17 vedrører salg og lån. Forslaget indeholder derimod ingen selvstændige regler om tilskud, men retstilstanden er beskrevet nedenfor. Forslaget vedrører både salg fra medlemmet til foreningen og fra foreningen til medlemmet. På samme måde vedrører det lån fra medlemmet til foreningen og lån fra foreningen til medlemmet. Det vedrører både beskatningen af medlemmet direkte og beskatningen af medlemmet af den indkomst/udgift, som medlemmet tager del i gennem sit medlemskab af foreningen.
Som tidligere nævnt afklarer forslaget, at foreningen har selvstændig skattemæssig eksistens. Der kan derfor som udgangspunkt handles med selskabet og ydes lån med skattemæssig virkning.
Salg
Efter forslaget kan tab ved salg af aktiver dog ikke fradrages. Det gælder, hvad enten salget sker fra medlemmet til foreningen eller den anden vej. Det gælder, både medlemmets direkte indkomst og medlemmets indkomst igennem foreningen. Behovet for en sådan regel skyldes, at selskaber ikke beskattes af deres aktiefortjenester efter tre år.
I det omfang, der er tabsfradrag, ville et selskab, der har stiftet en investeringsforening, kunne realisere et skattemæssigt tab ved afhændelse af aktier til denne. Tabet kunne f.eks opstå, fordi aktierne midlertidigt er dykket i værdi indenfor tre år efter anskaffelsen. Det ville være mindre rimeligt i tilfælde, hvor et senere salg med fortjeneste fra foreningen til en tredjemand først sker mere end tre år efter foreningens køb, således at fortjenesten ved dette salg er skattefri. På den måde at skaffe sig fradrag for tab, der reelt ikke er lidt, og alligevel undgå beskatning af reelle fortjeneste er ikke acceptabelt. Den eksisterende praksis, der gælder for, at tab ikke kan fradrages ved afhændelser imellem selskaber i en koncern, bygger på retspraksis. Det er derfor vanskeligt at afgøre, om rækkevidden af praksis i alle tilfælde er tilstrækkelig. Det er derfor fundet rimeligt med en udtrykkelig lovbestemmelse, der udvider retspraksis.
Lån
Efter forslaget er der endvidere tabsbegrænsning på lån.
Tabsbegrænsning på lån kan være nødvendig for at undgå, at der opstår asymmetri i beskatning af fortjeneste og tab på aktier. Asymmetrien går ud på, at fortjenester er skattefri, mens tab kan fradrages. Selskaber, der samarbejder, kan opnå asymmetrien ved at lægge aktierne ind i en kontoførende investeringsforening, som de stifter i fællesskab, idet foreningens midler til køb af aktierne tilvejebringes gennem et lån, som de yder foreningen.
Problemet kan illustreres med følgende eksempel
Eksempel 9:
Eksempel, hvis tabsbegrænsning ikke indføres:
A/S A og A/S B stifter en kontoførende investeringsforening IF, hvor de hver ejer halvdelen. De er ikke koncernforbundne med investeringsforeningen. A og B yder hver et lån på 10 millioner kr. til investeringsforeningen. Investeringsforeningen investerer de 20 millioner kr. i et aktieselskab. Efter tre år sælges aktierne med fortjeneste. Den er efter gældende regler skattefri. En anden mulighed er, at det selskab, som investeringsforeningen har investeret i, går konkurs, og at det dermed bringer investeringsforeningen til betalingsstandsning. Det betyder et tab på fordringen på IF, der kan fradrages. I deres egenskab af deltagere i investeringsforeningen og i kraft af gennemsigtighedsprincippet i forslaget til § 3 har A og B dog samtidig en fortjeneste på gælden. Det følger af betalingsstandsningen. Denne fortjeneste er imidlertid ikke skattepligtig Slutresultatet bliver altså et tab på fordringen, der kan fratrækkes, selvom fortjenesten på gælden er skattefri.
Tabsbegrænsningen gælder både ved lån fra foreningen til medlemmet og omvendt. Den gælder både medlemmets direkte indkomstopgørelse og medlemmets andel af foreningens indkomst.
Tilskud
Tilskud fra foreningen til de enkelte medlemmer eller omvendt behandles ikke særskilt i lovteksten. Efter skatterettens almindelige regler (statsskatteloven) er tilskud normalt skattepligtigt for modtageren uden at være fradragsberettiget hos yderen. Det betyder, at et tilskud fra et enkelt medlem til foreningen vil være en indtægt for foreningen, der skal henføres til medlemmerne efter § 3. Tilskuddet skal herefter normalt beskattes hos foreningens deltagere uden at være fradragsberettiget hos indskyderen. Tilskud kan foreligge både i forbindelse med indtræden og udtræden og udenfor disse situationer.
For at afgøre, om der foreligger et tilskud i forbindelse med indtræden eller udtræden, skal andelenes værdi opgøres nøjagtigt. Det er uden betydning, hvordan den nøjagtige opgørelse af andelenes værdi opnås. I nogle foreninger sker det på den måde, at man med visse mellemrum opgør andelsbevisernes værdi på grundlag af den indre værdi af foreningens aktiver. Det er ikke sikkert, at der udtrædes eller indtrædes akkurat på opgørelsestidspunktet, og der foretages derfor en kursudligning som sikrer, at man når frem til den rigtige værdi på udtrædelses- eller indtrædelsestidspunktet.Denne kursregulering har intet med tilskud at gøre. Tilskud i den her omhandlede betydning foreligger først ved afvigelser fra den nøjagtigt opgjorte værdi.
I forbindelse med indtræden og udtræden skal foreningen undertiden sælge eller købe værdipapirer. Omkostningerne ved disse køb og salg overvæltes på den indtrædende eller udtrædende. Overvæltningen betyder, at den indtrædende eller udtrædende kommer til at betale et beløb til foreningen til dækning af dens skønnede omkostninger. Både ved indtræden og udtræden er beløbet et tilskud til foreningen. For så vidt angår opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der oppebæres af medlemmerne igennem foreningen, bestemmes i forslaget til § 6, at den ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, men i stedet regulerer anskaffelsessummerne for papirer, der købes og sælges i anledning af indtræden og udtræden.
Til § 18
Aktieavancebeskatningslovens § 13 A indeholder nogle regler om beskatning af aktiefortjenester i tilfælde af fraflytning. Disse regler har ikke hidtil været gældende for aktiefortjenester oppebåret igennem en kontoførende investeringsforening. Det foreslås som en følge af princippet om gennemsigtighed, at disse regler også bør gælde, når aktierne ejes igennem en kontoførende investeringsforening. Ellers kunne beskatningsreglerne omgås ved hjælp af en kontoførende forening.
Til § 19
Den gældende lov mangler bestemmelser om, hvad der sker, hvis en kontoførende forening bliver en bevisudstedende forening eller et skattemæssigt interessentskab. I det omfang, hvori man antager, at en kontoførende forening har selvstændig skattemæssig eksistens vokser behovet for sådanne bestemmelser imidlertid. Der stilles forslag om at regulere statusskift.
Forslaget går ud på, at ændring af en kontoførende forening til en bevisudstedende forening skattemæssigt sidestilles med, at alle medlemmer udtræder af den kontoførende forening og derefter stifter en ny. Forslaget gælder også alle andre tilfælde, hvor foreningens skattemæssige status ændres, uden at medlemmerne træder ud af foreningen.
Bestemmelsen er nødvendig, fordi hævebeskatningen ellers kunne omgås ved f. eks. at omdanne foreningen til en udloddende eller akkumulerende forening. Omdannelse af en kontoførende forening kan ske blot ved at udstede omsættelige beviser. Hvis det sker, betyder § 19, at retsstillingen bliver som om, alle andele hæves fuldt ud, med heraf følgende beskatning af urealiserede fortjenester. En hævning af alle andele i en forening indebærer, at foreningen ophører. De enkelte medlemmer skal altså stilles, som om foreningen er ophørt og en ny er stiftet, som ikke er en kontoførende forening. Anskaffelsessummen for andelsbeviserne i den fortsættende forening kommer til at svare til værdien på det tidspunkt, hvor status skifter. Hvis medlemmerne i foreningen efter statusskift beskattes som interessenter, kommer medlemmernes anskaffelsessum til at svare til værdien af foreningens aktiver ved statusskift.
Til § 20
Til stk. 2
Efter de gældende regler medtager medlemmet indkomsten fra foreningen i det regnskabsår hos foreningen, der udløber i medlemmets indkomstår.
Det er derfor mest hensigtsmæssigt at de nye regler har virkning fra og med et regnskabsår i foreningen.
Det foreslås- i overensstemmelse med de ved høring over lovforslaget fremsatte ønsker, jf. bilag 1 i det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om ændring af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer) - at de nye regler med enkelte som hovedregel skal have virkning fra og med det regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003.
Da foreningen efter de nye regler skal opgøre medlemmets indkomst periodeafgrænset i overensstemmelse med medlemmets indkomstår, kan den første periode med indkomst i foreningen efter de nye regler være mindre end et helt år, når medlemmet har forskudt indkomstår. Den første periode kommer til at løbe fra begyndelse af foreningens første regnskabsår med nye regler til begyndelsen af medlemmets indkomstår. Medlemmet skal i sin indkomst medtage dels indkomsten fra regnskabsåret 2002 (efter de gamle regler) og derudover delindkomsten fra 2003 (efter de nye regler).
Til stk. 4
Lovforslaget indebærer, at der på enkelte områder foretages mindre udvidelser af den eksisterende gennemsigtighed:
Selvom medlemmet har brugt lagerprincippet ved opgørelse af sin indkomst, har foreningen hidtil brugt realisationsprincippet. Denne undtagelse har dog kun været gældende på indkomstbeskatningens område og ikke indenfor pensionsafkastbeskatningen. Efter forslaget forlades denne undtagelse, således at hvis medlemmet bruger lagerprincippet, så skal foreningen også bruge lagerprincippet. Lagerprincippet betyder, at fortjeneste og tab på formueaktiver beskattes i takt med de løbende værdisvingninger, selvom disse ikke realiseres. Realisationsprincippet betyder, at fortjeneste og tab på formueaktiver først beskattes, når de pågældende aktiver afstås.
Gældende regler indeholder en positiv opremsning af investeringsforeningens indkomster, som medlemmet beskattes af, med det resultat, at der bl.a. mangler regler for løbende ydelser og aktieudlån. Forslaget indeholder derfor ikke nogen positiv opremsning, men henviser bredt til, at medlemmet beskattes af foreningens indtægter og udgifter opgjort efter de regler, der gælder for medlemmet.
Gældende regler indeholder den undtagelse fra gennemsigtigheden, at foreningen hidtil har opgjort medlemmets indkomst på f. eks. kalenderårsbasis, og således at indkomsten indtægtsføres hos medlemmet ved udgangen af kalenderåret, selvom medlemmet har et andet indkomstår. Denne undtagelse har aldrig været gældende på pensionsafkastbeskatningens område. På indkomstskatteområdet foreslås undtagelsen forladt. Det betyder, at foreningerne - ligesom på pensionsafkastbeskatningens område - skal bruge den periodeafgrænsning, der følger af medlemmernes egne indkomstår, når foreningerne opgør medlemmernes indtægter og udgifter fra foreningen.
Kontoførende fåmandsforeninger er noget nyt, idet kontoførende fåmandsforeninger først kan oprettes fra og med indkomståret 2003, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, og § 9 lovforslaget om investeringsforeninger med få medlemmer. Udvidelsen af gennemsigtigheden må derfor set i forhold til disse foreningers medlemmer anses som en formindskelse af fordelen ved den skattemæssige anerkendelse af foreningerne. Det foreslås derfor, at denne udvidelse af gennemsigtigheden skal have virkning for disse foreningers medlemmer fra og med det regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003.
For så vidt angår medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, der ikke er fåmandsforeninger, vil det alt efter omstændighederne kunne være en fordel eller en ulempe at anvende de nye regler fra og med det regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003. Det foreslås derfor, at disse skal kunne vælge, at deres skattepligtige indkomst fra foreningen for det regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003, fortsat skal opgøres efter de hidtil gældende regler i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.
Til stk. 5
Stk. 5 handler om den situation, at et medlem anvender lagerprincippet ved opgørelsen af sine gevinster fra salg af formueaktiver. Udvidelsen af gennemsigtigheden i lovforslaget betyder, at foreningen skal overgå fra realisationsprincippet til lagerprincippet ved opgørelsen af medlemmets fortjenester. Lagerprincippet betyder i grove træk at indkomstperiodens urealiserede formuegevinster beskattes på grundlag af forskellen mellem en ultimoværdi og en primoværdi. Primoværdien opgøres ved periodens begyndelse. Stk. 5 betyder, at foreningen som den første primoværdi efter, at de nye regler er trådt i kraft, skal bruge de oprindelige skattemæssige anskaffelsessummer. Ellers ville formuegevinster fra før lovens ikrafttræden aldrig komme til beskatning ligesom tab heller ikke ville kunne fradrages. Hvis de oprindelige skattemæssige anskaffelsessummer bruges som primoværdi sker der en opsamling af flere års gevinster eller tab til beskatning i det første år efter, at loven har fået virkning. Disse skattepligtige gevinster eller fradragsberettigede tab skal fordeles imellem medlemmerne. Det foreslås i stk. 5, at dette sker efter samme principper, som når medlemmet bruger realisationsprincippet.
Bilag 1
Oversigt over de gældende reglers placering i lovforslaget
Gældende lov Forslaget § 1. § 2. § 2, stk. 1. §§ 3, 4, 7, 8, 11 og 12. § 2, stk. 1, nr. 1. § 3 og 4. § 2, stk. 1, nr. 2. § 3. § 2, stk. 1, nr. 3. § 3. § 2, stk. 1, nr. 4. § 3. § 2, stk. 2. ophævet. § 2, stk. 3. § 13, stk. 2. § 2, stk. 4. § 5, stk. 1. § 2, stk. 5. § 5, stk. 2. § 3, stk. 1. §§ 14 og 15. § 3, stk. 2.
§ 16
Bilag 2
Bekendtgørelse af lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger
Herved bekendtgøres lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 27. august 1998, med de ændringer, der følger af § 9 i lov nr. 166 af 24. marts 1999.
§ 1. I denne lov forstås ved investeringsforeninger sådanne foreninger, der henvender sig til større kredse af befolkningen, og som alene har til formål at anbringe medlemmernes midler i værdipapirer. Hvis en forening udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, omfattes den dog ikke af loven.
§ 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne deres andel af:
1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.
2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.
3) Gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven.
4) Realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 d ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse og realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse.
Medregning skal ske i overensstemmelse med de for det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i stk. 1 nævnte beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med eller udløber i medlemmets indkomstår.
Stk. 3. Den i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 nævnte frist på tre år vedrørende erhvervelsen af aktierne regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet foretager sit indskud i investeringsforeningen, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor investeringsforeningen erhverver aktierne.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, finder aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, anvendelse på fortjenester ved afståelse af børsnoterede aktier.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5 opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8.
§ 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori et medlem hæver af sit indskud, skal medlemmet ud over de i § 2 omhandlede beløb medregne fortjeneste eller tab på en til det hævede indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet for hævningen af indskuddet. Medlemmets andel af fortjenester eller tab anses for realiseret ved hævningen af indskuddet. Hæves kun en del af indskuddet, anses det først indskudte beløb som først hævet. Medregning sker efter de for det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler. § 2, stk. 3-5, finder dog tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en investeringsforening i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.
§ 4. (Ophævet).
§ 5. (Ophævet).
Skatteministeriet, den 1. september 1999
Ole Stavad
Lise Bo Nielsen
§ 14 handler om beskatningen, når et medlem hæver sit indskud i foreningen.
Herved forstås afståelse af ejerandele til foreningen imod vederlag, således at medlemmet efter hævningen har en ændret ejerandel. Det medfører, at urealiserede avancer og tab realiseres og evt. beskattes.
Der har hidtil manglet en udtrykkelig definition i loven af, hvornår en udbetaling fra en forening er en hævning af indskud. Den gældende lov omtaler på den anden side ikke andre udbetalinger fra foreningen end hævninger af indskud. Alle udbetalinger fra foreningen må derfor efter gældende ret kunne anses for hævninger af indskud. Bortset fra udbetalinger af beløb, der allerede er beskattet.
I det foreliggende forslag foreslås, at en hævning foreligger, når et medlem samtidig udtræder helt eller delvist af foreningen, d.v.s. afhænder sine andele til foreningen. I forbindelse med en sådan udtræden anses urealiserede fortjenester og tab, der kan henføres til de afståede andele, for realiserede. For de foreninger, der er omfattet af investeringsforeningsloven kan en sådan udtræden kun ske i forbindelse med en egentlig indløsning, idet investeringsforeningen ikke må besidde egne andele.
Udbetalinger af andre beløb sidestilles med hævninger, jf. nedenfor til § 15.
Efter ligningslovens almindelige regler ville hævning af indskud være omfattet af ligningslovens § 16 A og dermed være skattepligtigt. Imidlertid fremgår det af forslaget til § 8, at ligningslovens § 16 A ikke gælder udbetalinger fra en kontoførende forening. Den gælder altså heller ikke hævninger af indskud.
Hævning af et indskud betyder efter forslaget, at evt. urealiserede fortjenester, der måtte henstå på indskuddet, behandles, som om indskuddets andel af de aktiver, som fortjenesterne vedrører, realiseres hos medlemmet og evt. beskattes hos dette.
Hævningen af indskuddet ændrer ikke på de pågældende aktivers skattemæssige anskaffelsestidspunkt. Aktiverne anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor de blev anskaffet af foreningen. § 13 finder dog tilsvarende anvendelse. Det betyder, at den andel af aktiverne, som indskyderen erhvervede en ret til ved sit indskud, anses for anskaffet på indskudstidspunktet.
Hvis man ikke havde de anførte regler om beskatning af hævning og anskaffelsestidspunktet, ville et medlem kunne undgå beskatning af fortjeneste på foreningens aktier, selvom medlemmet trådte ind og ud med mindre end tre års mellemrum.
Hvis et medlem har foretaget flere indskud, anses det først foretagne indskud for det, der først hæves. Det svarer til gældende ret.
§15 handler om beskatningen, når der udbetales andre beløb.
For andre udbetalinger betyder forslaget, at først anses allerede beskattet indkomst for udbetalt, (d.v.s. indkomst der er beskattet i kraft af gennemsigtighedsprincippet). Den bliver derfor ikke beskattet ved udbetalingen.
Derefter udbetales fortjeneste fra optagelse af nye medlemmer sammen med fortjenester, der ikke er realiseret i foreningen ved udtræden. De henføres i fællesskab til begrebet urealiserede fortjenester. De beskattes ved udbetalingen efter reglerne for hævninger. Uden beskatning ville man komme ud for, at beløb, der stammer fra optagelse af nye medlemmer, og som efter normale regler skulle beskattes, udbetales som skattefri udbytte. Særligt om fortjeneste fra aktier gælder dog, at den efter forslaget kun beskattes, såfremt den udbetales indenfor den periode fra aktiernes anskaffelse, hvori der sker beskatning hos medlemmet (tre år for selskaber).
Beløb, der udbetales herudover, er skattefri.
Foreningen skal ifølge et ændringsforslag til kildeskatteloven i forslaget om fåmandsforeninger indeholde udbytteskat på det tidspunkt, hvor udbytterne erhverves og indtægtsføres hos medlemmet. Den pågældende udbytteskat er enten endelig eller vil blive modregnet i medlemmets skat. Det betyder, at der rent faktisk er blevet foretaget en udbetaling til medlemmet, selvom den ikke altid vil fremtræde som en sådan. I forslaget til stk. 2 præciseres, at denne udbetaling går ind i regnskabet over skattepligtige udbetalinger på samme måde som alle andre udbetalinger. Det gælder også såfremt udenlandske skattemyndigheder, der indeholder udbytteskat ved udbetalinger af udenlandsk udbytte til den kontoførende investeringsforening betaler for meget indeholdt udbytteskat direkte tilbage til medlemmet udenom foreningen.
Eksempel 8:
En forening er stiftet af A med et indskud på 1.000.000 kr., for hvilket indskyderen har erhvervet 10 foreningsandele. For beløbet har foreningen købt aktier i A/S Q pålydende 1.000.000 kr. Værdien stiger til 2.000.000 kr. På dette tidspunkt indtræder B. B indskyder 2.000.000 kr., for hvilke B erhverver 10 foreningsandele. Det nye indskud anbringes på bankbog. Samlet værdi af aktier i A/S Q er 2.000.000 kr.
A og B’s indskud består herefter hvert af aktier i A/S Q på 1.000.000 kr. og af indskud på bankbog 1.000.000 kr.
Herefter falder aktierne i A/S Q til 1.500.000 kr.
A og B’s indskud består herefter hvert af aktier i A/S Q på 750.000 kr. og af indskud på bankbog 1.000.000 kr.
A hæver 350.000 kr. (1/5) Det sker 2 år efter stiftelsen . B hæver ligeledes 350.000 kr. Hævningen finansieres ved hjælp af bankindskud.
2½ år efter stiftelsen sælges endelig alle aktier i A/S Q for 1.600.000 kr.
A’s indskud:
Anskaffelsessum for 1.000.000 kr. aktier i A/S Q
Værdi af aktier ved B’s 2.000.000 kr. indtræden
Urealiseret fortjeneste 1.000.000 kr. indtil B’s indtræden
Urealiseret fortjeneste -250.000 kr. fra B’s indtræden indtil A’s hævning
I alt 750.000 kr.
Hævningen af 1/5 af indskuddet betyder, at 1/5 af fortjenesten, d.v.s.150.000 kr. realiseres og beskattes. Den skal derfor fradrages ved opgørelsen af den urealiserede fortjeneste jf. § 11, stk. 2, 2. pkt.
Urealiseret fortjeneste 750.000 kr. fra før
Nedslag i urealiseret -150.000 kr. fortjeneste
Herefter til rest 600.000 kr. vedrørende aktierne i A/S Q på A’s indskud
Hertil lægges urealiseret 50.000 kr. fortjeneste fra hævning indtil salg*)
I alt urealiseret 650.000 kr. fortjeneste ved salg
*) Det gælder selvom en del af indskuddet er hævet. Hævningen har nemlig ikke betydet salg af aktier i A/S Q.
B’s indskud
Anskaffelsessum for 1.000.000 kr. (halvparten af) aktier i A/S Q
Værdi af (halvparten af) 750.000 kr. aktier ved hævning
Urealiseret tab -250.000 kr.
Hævning af 1/5 af indskuddet betyder, at 1/5 af tabet d.v.s. 50.000 kr. realiseres og dermed nedbringer det urealiserede tab
Urealiseret tab indtil -250.000 kr. hævning
Nedslag i urealiseret tab -50.000 kr.
Rest urealiseret tab -200.000 kr.
Urealiseret fortjeneste 50.000 kr. fra hævning indtil salg*)
Urealiseret fortjeneste -150.000 kr. ved salg
*) Det gælder selvom en del af indskuddet er hævet. Hævningen har nemlig ikke betydet salg af aktier i A/S Q
Opgørelse af realiseret fortjeneste ved salg af alle aktier i A/S Q:
Anskaffelssessum i alt 1.000.000 kr.
Salgssum 1.600.000 kr.
Fortjeneste 600.000 kr.
Til beskatning hos A
Fortjenesten på 600.000 kr. fordeles fuldt ud til A. (B har negativ realiseret fortjeneste). Den urealiserede fortjeneste er 650.000 kr. Det er derfor 650.000 kr. der beskattes.
Til beskatning hos B
B har negativ urealiseret fortjeneste på 150.000 kr. der fradrages som tab
Samlet indkomst fra realiserede og urealiserede fortjenester hos A og B
I alt beskattes hos A 150.000 kr.
650.000 kr.
I alt 800.000 kr.
I alt gives fradrag hos B -50.000 kr.
-150.000 kr.
I alt -200.000 kr.
Den samlede realiserede fortjeneste i foreningen er 600.000 kr., og det samlede beløb til beskatning som realiseret fortjeneste/tab hos A og B er 800.000 kr. - 200.000 kr. = 600.000 kr.
Til §16
Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 2, i gældende lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger. Den betyder, at hvis et medlem indskyder sine midler i investeringsforeningen i en skattebegunstiget opsparingsordning skal medlemmet beskattes som om medlemmet hævede samtlige sine midler. Hvis et medlem tager sine midler ud af ordningen igen skal medlemmet stilles som om medlemmet stiftede en ny investeringsforening. Baggrunden for reglen er de anderledes og lempeligere beskatningsregler, der gælder for skattebegunstiget opsparing.
Forslaget gælder alle medlemmer, uanset om de beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet.
Efter gældende lov har der hersket usikkerhed om, i hvilket omfang foreningen er et selvstændigt retssubjekt. Hvis foreningen ikke er et selvstændigt skattemæssigt retssubjekt beskattes handler med foreningen muligvis ikke, ligesom lån heller ikke kan tillægges skattemæssig virkning.
Forslaget til § 17 vedrører salg og lån. Forslaget indeholder derimod ingen selvstændige regler om tilskud, men retstilstanden er beskrevet nedenfor. Forslaget vedrører både salg fra medlemmet til foreningen og fra foreningen til medlemmet. På samme måde vedrører det lån fra medlemmet til foreningen og lån fra foreningen til medlemmet. Det vedrører både beskatningen af medlemmet direkte og beskatningen af medlemmet af den indkomst/udgift, som medlemmet tager del i gennem sit medlemskab af foreningen.
Som tidligere nævnt afklarer forslaget, at foreningen har selvstændig skattemæssig eksistens. Der kan derfor som udgangspunkt handles med selskabet og ydes lån med skattemæssig virkning.
Salg
Efter forslaget kan tab ved salg af aktiver dog ikke fradrages. Det gælder, hvad enten salget sker fra medlemmet til foreningen eller den anden vej. Det gælder, både medlemmets direkte indkomst og medlemmets indkomst igennem foreningen. Behovet for en sådan regel skyldes, at selskaber ikke beskattes af deres aktiefortjenester efter tre år.
I det omfang, der er tabsfradrag, ville et selskab, der har stiftet en investeringsforening, kunne realisere et skattemæssigt tab ved afhændelse af aktier til denne. Tabet kunne f.eks opstå, fordi aktierne midlertidigt er dykket i værdi indenfor tre år efter anskaffelsen. Det ville være mindre rimeligt i tilfælde, hvor et senere salg med fortjeneste fra foreningen til en tredjemand først sker mere end tre år efter foreningens køb, således at fortjenesten ved dette salg er skattefri. På den måde at skaffe sig fradrag for tab, der reelt ikke er lidt, og alligevel undgå beskatning af reelle fortjeneste er ikke acceptabelt. Den eksisterende praksis, der gælder for, at tab ikke kan fradrages ved afhændelser imellem selskaber i en koncern, bygger på retspraksis. Det er derfor vanskeligt at afgøre, om rækkevidden af praksis i alle tilfælde er tilstrækkelig. Det er derfor fundet rimeligt med en udtrykkelig lovbestemmelse, der udvider retspraksis.
Lån
Efter forslaget er der endvidere tabsbegrænsning på lån.
Tabsbegrænsning på lån kan være nødvendig for at undgå, at der opstår asymmetri i beskatning af fortjeneste og tab på aktier. Asymmetrien går ud på, at fortjenester er skattefri, mens tab kan fradrages. Selskaber, der samarbejder, kan opnå asymmetrien ved at lægge aktierne ind i en kontoførende investeringsforening, som de stifter i fællesskab, idet foreningens midler til køb af aktierne tilvejebringes gennem et lån, som de yder foreningen.
Problemet kan illustreres med følgende eksempel
Eksempel 9:
Eksempel, hvis tabsbegrænsning ikke indføres:
Tabsbegrænsningen gælder både ved lån fra foreningen til medlemmet og omvendt. Den gælder både medlemmets direkte indkomstopgørelse og medlemmets andel af foreningens indkomst.
Tilskud
Tilskud fra foreningen til de enkelte medlemmer eller omvendt behandles ikke særskilt i lovteksten. Efter skatterettens almindelige regler (statsskatteloven) er tilskud normalt skattepligtigt for modtageren uden at være fradragsberettiget hos yderen. Det betyder, at et tilskud fra et enkelt medlem til foreningen vil være en indtægt for foreningen, der skal henføres til medlemmerne efter § 3. Tilskuddet skal herefter normalt beskattes hos foreningens deltagere uden at være fradragsberettiget hos indskyderen. Tilskud kan foreligge både i forbindelse med indtræden og udtræden og udenfor disse situationer.
For at afgøre, om der foreligger et tilskud i forbindelse med indtræden eller udtræden, skal andelenes værdi opgøres nøjagtigt. Det er uden betydning, hvordan den nøjagtige opgørelse af andelenes værdi opnås. I nogle foreninger sker det på den måde, at man med visse mellemrum opgør andelsbevisernes værdi på grundlag af den indre værdi af foreningens aktiver. Det er ikke sikkert, at der udtrædes eller indtrædes akkurat på opgørelsestidspunktet, og der foretages derfor en kursudligning som sikrer, at man når frem til den rigtige værdi på udtrædelses- eller indtrædelsestidspunktet. Denne kursregulering har intet med tilskud at gøre. Tilskud i den her omhandlede betydning foreligger først ved afvigelser fra den nøjagtigt opgjorte værdi.
I forbindelse med indtræden og udtræden skal foreningen undertiden sælge eller købe værdipapirer. Omkostningerne ved disse køb og salg overvæltes på den indtrædende eller udtrædende. Overvæltningen betyder, at den indtrædende eller udtrædende kommer til at betale et beløb til foreningen til dækning af dens skønnede omkostninger. Både ved indtræden og udtræden er beløbet et tilskud til foreningen. For så vidt angår opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der oppebæres af medlemmerne igennem foreningen, bestemmes i forslaget til § 6, at den ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, men i stedet regulerer anskaffelsessummerne for papirer, der købes og sælges i anledning af indtræden og udtræden.
Aktieavancebeskatningslovens § 13 A indeholder nogle regler om beskatning af aktiefortjenester i tilfælde af fraflytning. Disse regler har ikke hidtil været gældende for aktiefortjenester oppebåret igennem en kontoførende investeringsforening. Det foreslås som en følge af princippet om gennemsigtighed, at disse regler også bør gælde, når aktierne ejes igennem en kontoførende investeringsforening. Ellers kunne beskatningsreglerne omgås ved hjælp af en kontoførende forening.
Den gældende lov mangler bestemmelser om, hvad der sker, hvis en kontoførende forening bliver en bevisudstedende forening eller et skattemæssigt interessentskab. I det omfang, hvori man antager, at en kontoførende forening har selvstændig skattemæssig eksistens vokser behovet for sådanne bestemmelser imidlertid. Der stilles forslag om at regulere statusskift.
Forslaget går ud på, at ændring af en kontoførende forening til en bevisudstedende forening skattemæssigt sidestilles med, at alle medlemmer udtræder af den kontoførende forening og derefter stifter en ny. Forslaget gælder også alle andre tilfælde, hvor foreningens skattemæssige status ændres, uden at medlemmerne træder ud af foreningen.
Bestemmelsen er nødvendig, fordi hævebeskatningen ellers kunne omgås ved f. eks. at omdanne foreningen til en udloddende eller akkumulerende forening. Omdannelse af en kontoførende forening kan ske blot ved at udstede omsættelige beviser. Hvis det sker, betyder § 19, at retsstillingen bliver som om, alle andele hæves fuldt ud, med heraf følgende beskatning af urealiserede fortjenester. En hævning af alle andele i en forening indebærer, at foreningen ophører. De enkelte medlemmer skal altså stilles, som om foreningen er ophørt og en ny er stiftet, som ikke er en kontoførende forening. Anskaffelsessummen for andelsbeviserne i den fortsættende forening kommer til at svare til værdien på det tidspunkt, hvor status skifter. Hvis medlemmerne i foreningen efter statusskift beskattes som interessenter, kommer medlemmernes anskaffelsessum til at svare til værdien af foreningens aktiver ved statusskift.
Til stk. 2
Efter de gældende regler medtager medlemmet indkomsten fra foreningen i det regnskabsår hos foreningen, der udløber i medlemmets indkomstår.
Det er derfor mest hensigtsmæssigt at de nye regler har virkning fra og med et regnskabsår i foreningen.
Det foreslås- i overensstemmelse med de ved høring over lovforslaget fremsatte ønsker, jf. bilag 1 i det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om ændring af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer) - at de nye regler med enkelte som hovedregel skal have virkning fra og med det regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003.
Da foreningen efter de nye regler skal opgøre medlemmets indkomst periodeafgrænset i overensstemmelse med medlemmets indkomstår, kan den første periode med indkomst i foreningen efter de nye regler være mindre end et helt år, når medlemmet har forskudt indkomstår. Den første periode kommer til at løbe fra begyndelse af foreningens første regnskabsår med nye regler til begyndelsen af medlemmets indkomstår. Medlemmet skal i sin indkomst medtage dels indkomsten fra regnskabsåret 2002 (efter de gamle regler) og derudover delindkomsten fra 2003 (efter de nye regler).
Til stk. 4
Lovforslaget indebærer, at der på enkelte områder foretages mindre udvidelser af den eksisterende gennemsigtighed:
Selvom medlemmet har brugt lagerprincippet ved opgørelse af sin indkomst, har foreningen hidtil brugt realisationsprincippet. Denne undtagelse har dog kun været gældende på indkomstbeskatningens område og ikke indenfor pensionsafkastbeskatningen. Efter forslaget forlades denne undtagelse, således at hvis medlemmet bruger lagerprincippet, så skal foreningen også bruge lagerprincippet. Lagerprincippet betyder, at fortjeneste og tab på formueaktiver beskattes i takt med de løbende værdisvingninger, selvom disse ikke realiseres. Realisationsprincippet betyder, at fortjeneste og tab på formueaktiver først beskattes, når de pågældende aktiver afstås.
Gældende regler indeholder en positiv opremsning af investeringsforeningens indkomster, som medlemmet beskattes af, med det resultat, at der bl.a. mangler regler for løbende ydelser og aktieudlån. Forslaget indeholder derfor ikke nogen positiv opremsning, men henviser bredt til, at medlemmet beskattes af foreningens indtægter og udgifter opgjort efter de regler, der gælder for medlemmet.
Gældende regler indeholder den undtagelse fra gennemsigtigheden, at foreningen hidtil har opgjort medlemmets indkomst på f. eks. kalenderårsbasis, og således at indkomsten indtægtsføres hos medlemmet ved udgangen af kalenderåret, selvom medlemmet har et andet indkomstår. Denne undtagelse har aldrig været gældende på pensionsafkastbeskatningens område. På indkomstskatteområdet foreslås undtagelsen forladt. Det betyder, at foreningerne - ligesom på pensionsafkastbeskatningens område - skal bruge den periodeafgrænsning, der følger af medlemmernes egne indkomstår, når foreningerne opgør medlemmernes indtægter og udgifter fra foreningen.
Kontoførende fåmandsforeninger er noget nyt, idet kontoførende fåmandsforeninger først kan oprettes fra og med indkomståret 2003, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, og § 9 lovforslaget om investeringsforeninger med få medlemmer. Udvidelsen af gennemsigtigheden må derfor set i forhold til disse foreningers medlemmer anses som en formindskelse af fordelen ved den skattemæssige anerkendelse af foreningerne. Det foreslås derfor, at denne udvidelse af gennemsigtigheden skal have virkning for disse foreningers medlemmer fra og med det regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003.
For så vidt angår medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, der ikke er fåmandsforeninger, vil det alt efter omstændighederne kunne være en fordel eller en ulempe at anvende de nye regler fra og med det regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003. Det foreslås derfor, at disse skal kunne vælge, at deres skattepligtige indkomst fra foreningen for det regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003, fortsat skal opgøres efter de hidtil gældende regler i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.
Til stk. 5
Stk. 5 handler om den situation, at et medlem anvender lagerprincippet ved opgørelsen af sine gevinster fra salg af formueaktiver. Udvidelsen af gennemsigtigheden i lovforslaget betyder, at foreningen skal overgå fra realisationsprincippet til lagerprincippet ved opgørelsen af medlemmets fortjenester. Lagerprincippet betyder i grove træk at indkomstperiodens urealiserede formuegevinster beskattes på grundlag af forskellen mellem en ultimoværdi og en primoværdi. Primoværdien opgøres ved periodens begyndelse. Stk. 5 betyder, at foreningen som den første primoværdi efter, at de nye regler er trådt i kraft, skal bruge de oprindelige skattemæssige anskaffelsessummer. Ellers ville formuegevinster fra før lovens ikrafttræden aldrig komme til beskatning ligesom tab heller ikke ville kunne fradrages. Hvis de oprindelige skattemæssige anskaffelsessummer bruges som primoværdi sker der en opsamling af flere års gevinster eller tab til beskatning i det første år efter, at loven har fået virkning. Disse skattepligtige gevinster eller fradragsberettigede tab skal fordeles imellem medlemmerne. Det foreslås i stk. 5, at dette sker efter samme principper, som når medlemmet bruger realisationsprincippet.
Bilag 1
Oversigt over de gældende reglers placering i lovforslaget
Gældende lov Forslaget
§ 1. § 2.
§ 2, stk. 1. §§ 3, 4, 7, 8, 11 og 12.
§ 2, stk. 1, nr. 1. § 3 og 4.
§ 2, stk. 1, nr. 2. § 3.
§ 2, stk. 1, nr. 3. § 3.
§ 2, stk. 1, nr. 4. § 3.
§ 2, stk. 2. ophævet.
§ 2, stk. 3. § 13, stk. 2.
§ 2, stk. 4. § 5, stk. 1.
§ 2, stk. 5. § 5, stk. 2.
§ 3, stk. 1. §§ 14 og 15.
§ 3, stk. 2. § 16
Bilag 2
Bekendtgørelse af lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger
Herved bekendtgøres lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 27. august 1998, med de ændringer, der følger af § 9 i lov nr. 166 af 24. marts 1999.
§ 1.
I denne lov forstås ved investeringsforeninger sådanne foreninger, der henvender sig til større kredse af befolkningen, og som alene har til formål at anbringe medlemmernes midler i værdipapirer. Hvis en forening udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, omfattes den dog ikke af loven.
§ 2.
Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne deres andel af:
Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.
Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.
Gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven.
Realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 d ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse og realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse.
Medregning skal ske i overensstemmelse med de for det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i stk. 1 nævnte beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med eller udløber i medlemmets indkomstår.
Stk. 3.
Den i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 nævnte frist på tre år vedrørende erhvervelsen af aktierne regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet foretager sit indskud i investeringsforeningen, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor investeringsforeningen erhverver aktierne.
Stk. 4.
Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, finder aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, anvendelse på fortjenester ved afståelse af børsnoterede aktier.
Stk. 5.
Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5 opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8.
§ 3.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori et medlem hæver af sit indskud, skal medlemmet ud over de i § 2 omhandlede beløb medregne fortjeneste eller tab på en til det hævede indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet for hævningen af indskuddet. Medlemmets andel af fortjenester eller tab anses for realiseret ved hævningen af indskuddet. Hæves kun en del af indskuddet, anses det først indskudte beløb som først hævet. Medregning sker efter de for det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler. § 2, stk. 3-5, finder dog tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en investeringsforening i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.
§ 4.
(Ophævet).
§ 5.
(Ophævet).
Skatteministeriet, den 1. september 1999
Ole Stavad
Lise Bo Nielsen
