Investeringsforeningsloven § 17

Efter gældende lov har der hersket usikkerhed om, i hvilket omfang foreningen er et selvstændigt retssubjekt. Hvis foreningen ikke er et selvstændigt skattemæssigt retssubjekt beskattes handler med foreningen muligvis ikke, ligesom lån heller ikke kan tillægges skattemæssig virkning.

Forslaget til § 17 vedrører salg og lån. Forslaget indeholder derimod ingen selvstændige regler om tilskud, men retstilstanden er beskrevet nedenfor. Forslaget vedrører både salg fra medlemmet til foreningen og fra foreningen til medlemmet. På samme måde vedrører det lån fra medlemmet til foreningen og lån fra foreningen til medlemmet. Det vedrører både beskatningen af medlemmet direkte og beskatningen af medlemmet af den indkomst/udgift, som medlemmet tager del i gennem sit medlemskab af foreningen.

Som tidligere nævnt afklarer forslaget, at foreningen har selvstændig skattemæssig eksistens. Der kan derfor som udgangspunkt handles med selskabet og ydes lån med skattemæssig virkning.

Salg

Efter forslaget kan tab ved salg af aktiver dog ikke fradrages. Det gælder, hvad enten salget sker fra medlemmet til foreningen eller den anden vej. Det gælder, både medlemmets direkte indkomst og medlemmets indkomst igennem foreningen. Behovet for en sådan regel skyldes, at selskaber ikke beskattes af deres aktiefortjenester efter tre år.

I det omfang, der er tabsfradrag, ville et selskab, der har stiftet en investeringsforening, kunne realisere et skattemæssigt tab ved afhændelse af aktier til denne. Tabet kunne f.eks opstå, fordi aktierne midlertidigt er dykket i værdi indenfor tre år efter anskaffelsen. Det ville være mindre rimeligt i tilfælde, hvor et senere salg med fortjeneste fra foreningen til en tredjemand først sker mere end tre år efter foreningens køb, således at fortjenesten ved dette salg er skattefri. På den måde at skaffe sig fradrag for tab, der reelt ikke er lidt, og alligevel undgå beskatning af reelle fortjeneste er ikke acceptabelt. Den eksisterende praksis, der gælder for, at tab ikke kan fradrages ved afhændelser imellem selskaber i en koncern, bygger på retspraksis. Det er derfor vanskeligt at afgøre, om rækkevidden af praksis i alle tilfælde er tilstrækkelig. Det er derfor fundet rimeligt med en udtrykkelig lovbestemmelse, der udvider retspraksis.

Lån

Efter forslaget er der endvidere tabsbegrænsning på lån.

Tabsbegrænsning på lån kan være nødvendig for at undgå, at der opstår asymmetri i beskatning af fortjeneste og tab på aktier. Asymmetrien går ud på, at fortjenester er skattefri, mens tab kan fradrages. Selskaber, der samarbejder, kan opnå asymmetrien ved at lægge aktierne ind i en kontoførende investeringsforening, som de stifter i fællesskab, idet foreningens midler til køb af aktierne tilvejebringes gennem et lån, som de yder foreningen.

Problemet kan illustreres med følgende eksempel

  Eksempel 9:  

  Eksempel, hvis   tabsbegrænsning ikke indføres:

A/S A og A/S B stifter en kontoførende investeringsforening IF, hvor de hver ejer halvdelen. De er ikke koncernforbundne med investeringsforeningen. A og B yder hver et lån på 10 millioner kr. til investeringsforeningen. Investeringsforeningen investerer de 20 millioner kr. i et aktieselskab. Efter tre år sælges aktierne med fortjeneste. Den er efter gældende regler skattefri. En anden mulighed er, at det selskab, som investeringsforeningen har investeret i, går konkurs, og at det dermed bringer investeringsforeningen til betalingsstandsning. Det betyder et tab på fordringen på IF, der kan fradrages. I deres egenskab af deltagere i investeringsforeningen og i kraft af gennemsigtighedsprincippet i forslaget til § 3 har A og B dog samtidig en fortjeneste på gælden. Det følger af betalingsstandsningen. Denne fortjeneste er imidlertid ikke skattepligtig Slutresultatet bliver altså et tab på fordringen, der kan fratrækkes, selvom fortjenesten på gælden er skattefri.

Tabsbegrænsningen gælder både ved lån fra foreningen til medlemmet og omvendt. Den gælder både medlemmets direkte indkomstopgørelse og medlemmets andel af foreningens indkomst.

Tilskud

Tilskud fra foreningen til de enkelte medlemmer eller omvendt behandles ikke særskilt i lovteksten. Efter skatterettens almindelige regler (statsskatteloven) er tilskud normalt skattepligtigt for modtageren uden at være fradragsberettiget hos yderen. Det betyder, at et tilskud fra et enkelt medlem til foreningen vil være en indtægt for foreningen, der skal henføres til medlemmerne efter § 3. Tilskuddet skal herefter normalt beskattes hos foreningens deltagere uden at være fradragsberettiget hos indskyderen. Tilskud kan foreligge både i forbindelse med indtræden og udtræden og udenfor disse situationer.

For at afgøre, om der foreligger et tilskud i forbindelse med indtræden eller udtræden, skal andelenes værdi opgøres nøjagtigt. Det er uden betydning, hvordan den nøjagtige opgørelse af andelenes værdi opnås. I nogle foreninger sker det på den måde, at man med visse mellemrum opgør andelsbevisernes værdi på grundlag af den indre værdi af foreningens aktiver. Det er ikke sikkert, at der udtrædes eller indtrædes akkurat på opgørelsestidspunktet, og der foretages derfor en kursudligning som sikrer, at man når frem til den rigtige værdi på udtrædelses- eller indtrædelsestidspunktet. Denne kursregulering har intet med tilskud at gøre. Tilskud i den her omhandlede betydning foreligger først ved afvigelser fra den nøjagtigt opgjorte værdi.

I forbindelse med indtræden og udtræden skal foreningen undertiden sælge eller købe værdipapirer. Omkostningerne ved disse køb og salg overvæltes på den indtrædende eller udtrædende. Overvæltningen betyder, at den indtrædende eller udtrædende kommer til at betale et beløb til foreningen til dækning af dens skønnede omkostninger. Både ved indtræden og udtræden er beløbet et tilskud til foreningen. For så vidt angår opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der oppebæres af medlemmerne igennem foreningen, bestemmes i forslaget til § 6, at den ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, men i stedet regulerer anskaffelsessummerne for papirer, der købes og sælges i anledning af indtræden og udtræden.