Investeringsforeningsloven § 8

I hidtil gældende praksis har det undertiden været opfattelsen, at en kontoførende investeringsforening ikke havde nogen selvstændig skattemæsssig eksistens. Endvidere anføres i den gældende § 2, stk. 1, (i slutningen) i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, at indkomst fra foreningen medregnes hos medlemmet i overensstemmelse med de for det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler. Heraf følger igen, at den indkomst, der oppebæres i investeringsforeningen, behandles som om den blev oppebåret direkte af medlemmet. Den del af foreningens indkomst, der stammer fra aktier behandles hos medlemmet, som om den stammer fra aktier. Den del af foreningens indkomst, der stammer fra obligationer behandles ligeledes hos medlemmet, som om den stammer fra obligationer osv.

Efter forslaget tillægges investeringsforeningen selvstændig skattemæssig eksistens. Som følge heraf er det fundet hensigtsmæssigt i § 8, stk. 1, udtrykkeligt at foreslå, at medlemmets andel af foreningens indkomst medregnes hos det pågældende medlem som indkomst fra de kilder, der indgår i foreningens indkomstopgørelse. Hvilken opdeling i kilder, der er relevant, kan efter omstændighederne afhænge af medlemmet. Der kan f.eks. være forskel, alt efter om medlemmet er fuldt eller begrænset skattepligtig, (Opdelingen af indkomster i kildearter er således ikke den samme i f.eks. personskatteloven som i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne). Forslaget udelukker derfor ikke, at den kontoførende forening - afhængig af de nærmere omstændigheder omkring den kontoførende forenings aktivitet - kan være fast driftssted for et medlem i skikkelse f.eks. af et pengeinstitut, der er hjemmehørende i udlandet.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 2, at udlodninger fra foreningen ikke beskattes, og at fortjeneste og tab ved afståelse af medlemskabet til foreningen ikke beskattes efter ligningslovens § 16 B. Af aktieavancebeskatningsloven fremgår, at fortjenesten heller ikke beskattes efter den lov. Det er en konsekvens af, at der er gennemsigtighed i beskatningen. Rækkevidden af stk. 2 om, at udlodninger ikke beskattes, begrænses dog af §§ 14 og 15 og de deri indeholdte regler om beskatning af indskud, der hæves, når realisationsprincippet anvendes.

Til § 9

Det foreslås, at medlemmerne af en kontoførende forening kan få lempelse for udenlandske skatter som om foreningen ikke eksisterede. Forslaget er i overensstemmelse med den praksis, der har udviklet sig, ud fra en opfattelse af, at foreningen ikke havde selvstændig skattemæssig eksistens.

I og med at foreningen tillægges selvstændig skattemæssig eksistens, kan denne praksis ikke opretholdes uden at den sikres udtrykkelig lovhjemmel. Efter ligningslovens § 33 og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, som regulerer adgangen til lempelse for udenlandske skatter, er det kun den såkaldte juridiske dobbeltbeskatning, der kan lempes. D.v.s. at lempelse forudsætter, at samme person pålignes skat af samme indkomst både her og i udlandet. Når foreningen tillægges selvstændig skattemæssig eksistens, vil den skat, som foreningen pålignes i udlandet vedrøre en anden end medlemmet, og medlemmet kan derfor ikke bruge de normale danske lempelsesregler.

Stigning og fald i værdien af selve medlemskabet af den kontoførende forening er uden betydning for medlemmets skattepligtige indkomst. Den udenlandske udbytteskat nedsætter godt nok værdien af medlemskabet, men påvirker alligevel ikke den skattepligtige indkomst. Som følge heraf og som følge af, at der ofte kun er få medlemmer i den enkelte forening, foreslås det at lovfæste en adgang for medlemmerne til at få lempelse for foreningens skat i udlandet. Lempelsesadgangen følger de almindelige regler på dette område.

Rent praktisk vil der ske det samme som hidtil, nemlig at investeringsforeningen forsyner medlemmerne med tilstrækkelig med oplysninger om den udenlandske indkomst (størrelse, art og fra hvilket land, det hidrører, o.s.v. ) til, at medlemmet kan udfylde sin selvangivelse med udenlandsk indkomst korrekt_._

Til § 10

Det foreslås, at der ikke i selve investeringsforeningens regnskaber over skattepligtigt afkast må forekomme fremførsel af realiserede eller ikke realiserede underskud og tab. Fremførsel sker heller ikke ved opgørelsen af de enkelte indskuds bidrag til medlemmets skattepligtige indkomst. Fremførsel sker i stedet hos medlemmet. Medlemmet må selv vælge om det foretrækker først at udnytte underskuddet i indkomst fra foreningen eller først vil udnytte underskuddet i øvrig indkomst. Et tidligere års underskud, hvad enten det stammer fra foreningen eller ej, skal altid være brugt op, inden underskuddet fremføres til det følgende år. Det følger af de almindelige regler, der gælder for underskud. Selvom foreningen ikke må fremføre skattemæssige underskud i sine regnskaber, er der ikke underskud der går tabt.

Forslaget svarer til gældende praksis, idet der dog hidtil har manglet udtrykkelige regler, der regulerer forholdet.

Til §11

§ 11 vedrører fordeling af fortjenester, når realisationsprincippet gælder.

Til stk. 1

Forslaget er en gentagelse af den hidtil gældende praksis, der er indfortolket i § 2 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.

Forslaget vedrører fordeling af foreningens realiserede fortjenester og tab mellem indskuddene, når indskyderne beskattes af fortjenester og tab efter realisationsprincippet.

Forslaget går ud på, at de realiserede fortjenester fordeles efter det samme forhold som de urealiserede fortjenester på de enkelte indskud.

Heri ligger, at den samlede realiserede fortjeneste, der stammer fra foreningens salg af aktiver fra en aktivgruppe, fordeles mellem de forskellige indskud efter forholdet mellem de urealiserede fortjenester fra aktivgruppen på hvert indskud. Det svarer helt til den praksis, som investeringsforeningerne hidtil har benyttet. Ved en aktivgruppe forstås de aktiver, der indgår i foreningens opgørelse af fortjeneste med en fælles gennemsnitlig anskaffelsessum, f.eks. aktier i samme selskab.

Ved hvert salg opgøres altså ikke bare foreningens realiserede fortjenester, men også indskuddenes urealiserede fortjenester. De urealiserede fortjenester svarer til de fortjenester, som den, der har foretaget indskuddet, beskattes af efter § 7, når lagerprincippet anvendes.

Man kan forestille sig en investeringsforening med 3 medlemmer, A, B og C, hvor den urealiserede fortjeneste på en aktivgruppe udgør 35, fordelt med 5 til A, 10 til B og 20 til C. Forslaget betyder, at hvis aktivgruppen sælges, fordeles den nu realiserede fortjeneste på 35 med 5 til A, 10 til B og 20 til C.

På samme måde som de realiserede fortjenester fordeles efter de urealiserede fortjenester, fordeles de realiserede tab efter de urealiserede tab.

Begrundelsen for forslaget skal findes i følgende forhold:

I bred almindelighed gælder, at når et aktiv afhændes, er den fortjeneste, der følger af realisationsprincippet, og den endelige fortjeneste, der følger af lagerprincippet, samme beløb. Forskellen mellem de to principper er alene et spørgsmål om forskellig periodisering af fortjenester og tab.

Den realiserede fortjeneste der henføres til det enkelte indskud bør derfor også svare til den urealiserede fortjeneste på det enkelte indskud. Det resultat kan kun opnås, hvis den realiserede fortjeneste i foreningen fordeles efter forholdet mellem de urealiserede fortjenester på de enkelte indskud.

Forholdet mellem de urealiserede fortjenester på hvert indskud svarer ikke nødvendigvis til forholdet mellem de aktuelle ejerandele på salgstidspunktet. Det skyldes, at der i perioden fra køb til salg kan have været et forskelligt antal medlemmer i foreningen.

Eksempel 2:

A er eneste medlem i den kontoførende investeringsforening KIF. KIF har aktier i A/S Q anskaffet for 20.000 kr. Ved B's indtræden i foreningen et år efter stiftelsen er aktierne steget til 24.000 kr. B indskyder 24.000 kr. der anvendes til anskaffelse af en lige så stor portion aktier i A/S Q. A og B ejer altså hver halvdelen af investeringsforeningen. Efter et år sælges alle aktier for 48.000 kr. Kurserne er således ikke steget i det år, hvori B har ejet en andel i foreningen.

Foreningens realiserede fortjeneste:

Salgssum

48.000 kr.

Anskaffelsessum 20.000 kr.

24.000 kr. 44.000 kr.

Fortjeneste

4.000 kr.

Urealiseret fortjeneste på A’s indskud:

Værdi ved salg 24.000 kr.

Anskaffelsessum 20.000 kr.

»urealiseret« fortjeneste 4.000 kr.

Den urealiserede fortjeneste på A’s indskud svarer til den realiserede fortjeneste i foreningen.

Urealiseret fortjeneste på B’s indskud:

Værdi ved salg 24.000 kr.

Anskaffelsessum 24.000 kr.

»urealiseret« fortjeneste 0 kr.

En fordeling af foreningens realiserede fortjeneste efter den urealiserede fortjeneste på indskuddene betyder, at hele den realiserede fortjeneste i foreningen på 4.000 kr. beskattes hos A. Ingen del af foreningens realiserede fortjeneste skal henføres til B . D.v.s., at B beskattes af 0 kr.

Hvis man ville fordele fortjenesten mellem indskuddene efter aktuelle ejerforhold skulle A beskattes af 2.000 kr. og B ligeledes af 2.000 kr. Det ville være urimeligt overfor B, fordi kurserne har været uforandrede i den tid, hvori B har været medlem af foreningen.

Det bemærkes, at realiserede fortjenester ikke er skattepligtige, blot fordi de er realiserede. For selskabers aktiebesiddelser gælder således en treårsregel, således at realiserede fortjenester på aktier, der er erhvervet inden tre år, beskattes, mens realiserede fortjenester efter tre år er skattefri. (De selskaber, der omfattes af treårsreglen er selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 2 a, 2 c 2 f og 3 a-5 b eller fondsbeskatningsloven). Et aktieselskab, der er medlem af en kontoførende investeringsforening, vil derfor ikke altid være skattepligtig af de realiserede fortjenester på indskuddene.

Det vil kunne forekomme, at nogle medlemmer af den kontoførende forening har positive, mens andre medlemmer har negative urealiserede fortjenester (tab). I disse tilfælde fordeles foreningens realiserede fortjenester forholdsmæssigt mellem de indskud, der har positive urealiserede fortjenester. Indskud med urealiseret tab holdes ude af fordelingen. De pågældende indskuds realiserede tab sættes samtidig til 0. Foreningens realiserede tab fordeles forholdsmæssigt mellem de indskydere, der har urealiserede tab. Indskud med urealiseret fortjeneste holdes ude af fordelingen af det realiserede tab. De pågældende indskuds realiserede fortjeneste sættes samtidig til 0.

Til stk. 2

Forslaget til stk. 2 går ud på at behandle den del af de urealiserede fortjenester, der overstiger de realiserede fortjenester på samme måde som disse. Tilsvarende med hensyn til tab. Det hænger sammen med, at man logisk set ikke kan have urealiserede avancer efter at aktiverne er solgte.

Nedenfor følger et eksempel på anvendelse af § 11, stk. 1 og 2.

Eksempel 3:

A er eneste medlem i den kontoførende investeringsforening KIF. KIF har aktier i A/S Q anskaffet for 20.002 kr.

A’s indskud består altså af alle aktierne i A/S Q.

Ved B's indtræden i foreningen er aktierne faldet til 2 kr. B indskyder 2 kr., der anvendes til anskaffelse af en lige så stor portion aktier i A/S Q.

A’s indskud består herefter af halvdelen af alle investeringsforeningens aktier i A/S Q.

B’s indskud består ligeledes af halvdelen af alle investeringsforeningens aktier i A/S Q.

Herefter stiger samtlige investeringsforeningens aktier til 24.004 kr. Værdistigningen på 24.000 kr. fordeles ligeligt mellem A og B s indskud, jf. nedenfor. Alle aktier sælges.

Foreningens realiserede fortjeneste udgør i alt 4.000 kr.

De urealiserede fortjeneste og tab på A og B’s indskud opgøres umiddelbart før salg, d.v.s. på grundlag af salgsprisen, og efter reglerne i § 12.

Urealiseret fortjeneste/tab på A’s indskud:

Værdi Værdiændring

Anskaffelse 20.002 kr.

Indtil B’s indtræden 2 kr. -20.000 kr.

Efter B’s indtræden 2 kr.

Salg 12.002 kr. 12.000 kr.

Urealiseret tab

-8.000 kr.

Urealiseret fortjeneste/tab på B’s indskud:

Værdi Værdiændring

Efter B’s indtræden 2 kr.

Salg 12.002 kr. 12.000 kr.

Urealiseret fortjeneste

12.000 kr.

Den realiserede fortjeneste 4.000 kr. henføres i henhold til § 11, stk. 1, til beskatning hos B.

Situationen er herefter den, at efter anvendelse af § 11, stk. 1, er A’s realiserede tab 0, mens det urealiserede tab er 8000 kr.

B’s realiserede fortjeneste er 4.000 kr., mens B’s urealiserede fortjeneste er 12.000 kr.

Dette resultat er imidlertid kun et delresultat, idet §11, stk. 2 også skal anvendes.

Det medfører at A’s realiserede tab bliver 8.000 kr. i stedet for 0 kr.

B’s realiserede fortjeneste efter anvendelse af §11, stk. 2, bliver 12.000 kr. i stedet for 4.000 kr.

Sammenhæng mellem realiserede fortjenester på A og B’s indskud og hos foreningen:

I h.t. § 11, stk. 1 I h.t. § 11, stk. 2 Foreningens realiserede fortjeneste

A’s indskud 0 kr. -8.000 kr.

B’s indskud 4.000 kr. 12.000 kr.

I alt 4.000 kr. 4.000 kr. 4.000 kr.

Det ses, at den samlede urealiserede fortjeneste og tab hos A og B svarer til den samlede realiserede fortjeneste og tab hos A og B opgjort i henhold til § 11, stk. 2, der igen svarer til den realiserede fortjeneste i foreningen.