Investeringsforeningsloven § 3

Forslaget svarer til de gældende regler, hvorefter der er gennemsigtighed ved indkomstopgørelsen, således at et medlem af en kontoførende investeringsforening beskattes direkte af foreningens indkomst, og foreningen opgør denne efter de regler, der gælder for medlemmet. Gældende praksis er indfortolket i § 2 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger. Der har dog hidtil været en undtagelse fra gennemsigtigheden for de medlemmer af foreningen, der driver næring med køb og salg af værdipapirer, og som beskattes efter et lagerprincip. Selvom medlemmet bruger lagerprincippet, bruger foreningen realisationsprincippet. Denne undtagelse foreslås ophævet, jf. nedenfor. En anden ændring i forhold til gældende regler (§ 2 i samme lov) er, at de gældende regler har en positiv opregning af investeringsforeningens indkomster med det resultat, at der bl.a. mangler regler for løbende ydelser og vederlag for aktieudlån. Forslaget indeholder derfor ikke nogen positiv opregning, men henviser bredt til, at medlemmet skal beskattes af foreningens indkomster opgjort efter de regler, der gælder for medlemmet. Der har ligeledes i gældende ret (§ 2, stk. 2, i gældende lov) været en anden undtagelse fra gennemsigtigheden, idet foreningen hidtil har kunnet opgøre indkomsten på grundlag af dens eget indkomstår, selvom medlemmet har haft et forskudt indkomstår. Denne undtagelse har aldrig været gældende på pensionsbeskatningens område og foreslås ligeledes forladt, jf. nedenfor.

Forslaget til § 3 indeholder hovedregelen om indkomstopgørelsen på foreningsniveau. Den går ud på, at foreningen opgør en indtægt for foreningen under et, uden sammenhæng med medlemmernes øvrige indkomster. Indkomsten opgøres efter de regelsæt, der gælder for medlemmerne. Hvis et medlem f.eks. er næringsdrivende og opgør sine aktiefortjenester efter lagerprincippet, så skal investeringsforeningen efter forslaget også opgøre sine aktiefortjenester efter lagerprincippet. Hvis medlemmet er en person, der bruger realisationsprincippet, så skal foreningen også bruge realisationsprincippet.

Princippet om gennemsigtighed betyder i det hele, at foreningen skal opgøre medlemmets indkomst efter de regler, som medlemmet i øvrigt selv er underlagt.

En udlænding skal således kun beskattes af de indkomster, som vedkommende ville være begrænset skattepligtig af, hvis de var oppebåret uden, at den mellemkommende forening havde selvstændig skattemæssig eksistens.

Hvis medlemmet opgør sin indkomst på grundlag af et forskudt indkomstår, skal investeringsforeningen efter forslaget ligeledes opgøre en indkomst, der følger det forskudte indkomstår. Det svarer til hidtidig gældende ret på pensionsafkastbeskatningens område. (Selvom nærværende forslag direkte kun gælder indkomstskat, er det foreslået i det samtidigt fremsatte lovforslag om investeringsforeninger med få medlemmer, at det finder tilsvarende anvendelse på pensionsafkastbeskatningens område.)

På indkomstbeskatningens område er det i dag således, at medlemmet skal indtægtsføre foreningens indkomst i det indkomstår, som foreningens indkomstår udløber i eller falder sammen med. Hvis et aktieselskab stifter en investeringsforening og indskyder sine værdipapirer i dette, vil aktieselskabet kunne opnå en udskydelse af det tidspunkt, hvor afkastet af værdipapirerne indtægtsføres hos sig, hvis selskab og forening har forskelligt indkomstår. For staten betyder dette tab af provenu i selve det år, hvor et selskab med forskudt indkomstår skyder aktiver ind i en investeringsforening. Det er baggrunden for, at denne undtagelse fra princippet om gennemsigtighed foreslås forladt.

Hvis medlemmer beskattes efter forskellige regelsæt, betyder gennemsigtigheden, at foreningen for hvert regelsæt udarbejder en opgørelse af hele foreningens indkomst, der derefter fordeles ud på de relevante indskud. Man kan f.eks. tænke sig, at der er to medlemmer i en forening. Den ene ejer 1/3, den anden ejer 2/3. Den, der ejer 1/3, beskattes af sine aktier efter lagerprincippet. Den anden beskattes efter realisationsprincippet. Foreningen foretager så en indkomstopgørelse af hele foreningens indkomst fra aktier efter lagerprincippet. Den, der beskattes efter lagerprincippet, medtager i princippet en tredjedel af denne indkomst i sin indkomstopgørelse. Foreningen foretager endvidere en opgørelse efter realisationsprincippet af hele foreningens indkomst fra aktier. Den, der beskattes efter realisationsprincippet, medtager i princippet to tredjedele af denne indkomst i sin indkomstopgørelse. For aktier er det efter gældende ret således, at selvom en næringsskattepligtig skulle anvende lagerprincippet for sine øvrige aktier, så skulle den kontoførende investeringsforening anvende realisationsprincippet. Lagerprincippet betyder, at fortjeneste og tab beskattes i takt med de løbende værdisvingninger, selvom disse ikke realiseres. Realisationsprincippet betyder, at fortjeneste og tab på formueaktiver først beskattes, når de pågældende aktiver afstås.

Den undtagelse fra gennemsigtighedsprincippet, der således gælder for næringsskattepligtige, er ikke velbegrundet i betragtning af, at foreningerne teknisk godt kan anvende lagerprincippet. Det er i forvejen nødvendigt for foreningerne at kunne ved opgørelsen af de urealiserede fortjenester, jf. bemærkningerne til § 12. Og det er også i forvejen nødvendigt at kunne, fordi de fleste medlemmer betaler pensionsafkastskat. Pensionsafkastskat bygger på lagerprincippet.