Investeringsforeningsloven § 1

Det fremgår af bestemmelsen, at loven vedrører opgørelsen af den indkomstskattepligtige indkomst. Efter forslaget om ændring af § 12 i pensionsafkastbeskatningsloven i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer) skal loven dog også anvendes af de pensionsafkastpligtige.

Loven vedrører kun opgørelsen af medlemmernes indkomst. Den kontoførende forening selv er skattefri. Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. De regler i selskabsskattelovens § 1, stk. 7 og 8, der foreslås i § 1, nr. 1, i forslaget til lov om ændring af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer) gælder også for kontoførende investeringsforeninger. Det vil sige, at en fysisk person kun kan være medlem af en kontoførende investeringsforening, der har mindst 8 medlemmer.

Til § 2

Bestemmelsen definerer begrebet kontoførende investeringsforening.

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger § 1 anføres, at en investeringsforening er kontoførende, hvis den ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud.

Efter forslaget er en investeringsforening kontoførende, hvis det fremgår af vedtægterne, at medlemmernes andel i foreningen ikke kan afstås til andre end foreningen. Den gældende definition er mindre præcis, bl.a. kan man med de forhold der eksisterer i dag, hvor alle værdipapirer registreres elektronisk, spørge om, hvad det egentlig vil sige, at en forening ikke udsteder beviser.

Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i de gældende regler. Det afgørende efter såvel gældende ret som forslaget er, at medlemskabet ikke kan omsættes, men at foreningen på den anden side godt kan indløse medlemmet.

Det bemærkes, at afståelsen kun kan ske ved det, der i den civilretlige terminologi vedrørende investeringsforeninger omtales som »indløsning« af medlemmers andel i foreningen. Finanstilsynet vil ikke kunne godkende en vedtægtsbestemmelse, der giver mulighed for et egentligt tilbagekøb af medlemmers andel i foreningen, idet der ikke er hjemmel hertil i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

Det anførte betyder, at et medlem kun kan komme ud af sit medlemskab ved at hæve sit indskud i foreningen, og at et nyt medlem kun kan komme til ved at foretage et indskud i foreningen, og at foreningen således kender medlemmerne. Når medlemskabet ikke kan omsættes, er det ikke nødvendigt med særlige regler for overdragelse til tredjemand. Derfor indeholder hverken gældende regler eller forslaget regler for disse forhold. Det er nok med regler for indtræden og udtræden.

Af de foreslåede ændringer til selskabsskattelovens § 1 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændringer af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer) fremgår, at den kontoførende investeringsforening er et skatteretligt anerkendt selvstændigt retssubjekt.

Det har betydning for medlemmets indskud. Bruger et medlem således sine egne værdipapirer til et indskud, opløses dispositionen i overensstemmelse med de almindelige indkomstskatteretlige principper i to dispositioner: 1) Medlemmets kontantindskud i foreningen, 2) Foreningens køb af de indskudte værdipapirer af medlemmet for indskuddet.

Tager et medlem værdipapirer ud af foreningen i forbindelse med, at medlemmet hæver sit indskud, opløses dispositionen på tilsvarende vis i et salg af værdipapirer fra foreningen til medlemmet og en efterfølgende kontantudbetaling til den pågældende.

Til § 3

Forslaget svarer til de gældende regler, hvorefter der er gennemsigtighed ved indkomstopgørelsen, således at et medlem af en kontoførende investeringsforening beskattes direkte af foreningens indkomst, og foreningen opgør denne efter de regler, der gælder for medlemmet. Gældende praksis er indfortolket i § 2 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger. Der har dog hidtil været en undtagelse fra gennemsigtigheden for de medlemmer af foreningen, der driver næring med køb og salg af værdipapirer, og som beskattes efter et lagerprincip. Selvom medlemmet bruger lagerprincippet, bruger foreningen realisationsprincippet. Denne undtagelse foreslås ophævet, jf. nedenfor. En anden ændring i forhold til gældende regler (§ 2 i samme lov) er, at de gældende regler har en positiv opregning af investeringsforeningens indkomster med det resultat, at der bl.a. mangler regler for løbende ydelser og vederlag for aktieudlån. Forslaget indeholder derfor ikke nogen positiv opregning, men henviser bredt til, at medlemmet skal beskattes af foreningens indkomster opgjort efter de regler, der gælder for medlemmet. Der har ligeledes i gældende ret (§ 2, stk. 2, i gældende lov) været en anden undtagelse fra gennemsigtigheden, idet foreningen hidtil har kunnet opgøre indkomsten på grundlag af dens eget indkomstår, selvom medlemmet har haft et forskudt indkomstår. Denne undtagelse har aldrig været gældende på pensionsbeskatningens område og foreslås ligeledes forladt, jf. nedenfor.

Forslaget til § 3 indeholder hovedregelen om indkomstopgørelsen på foreningsniveau. Den går ud på, at foreningen opgør en indtægt for foreningen under et, uden sammenhæng med medlemmernes øvrige indkomster. Indkomsten opgøres efter de regelsæt, der gælder for medlemmerne. Hvis et medlem f.eks. er næringsdrivende og opgør sine aktiefortjenester efter lagerprincippet, så skal investeringsforeningen efter forslaget også opgøre sine aktiefortjenester efter lagerprincippet. Hvis medlemmet er en person, der bruger realisationsprincippet, så skal foreningen også bruge realisationsprincippet.

Princippet om gennemsigtighed betyder i det hele, at foreningen skal opgøre medlemmets indkomst efter de regler, som medlemmet i øvrigt selv er underlagt.

En udlænding skal således kun beskattes af de indkomster, som vedkommende ville være begrænset skattepligtig af, hvis de var oppebåret uden, at den mellemkommende forening havde selvstændig skattemæssig eksistens.

Hvis medlemmet opgør sin indkomst på grundlag af et forskudt indkomstår, skal investeringsforeningen efter forslaget ligeledes opgøre en indkomst, der følger det forskudte indkomstår. Det svarer til hidtidig gældende ret på pensionsafkastbeskatningens område. (Selvom nærværende forslag direkte kun gælder indkomstskat, er det foreslået i det samtidigt fremsatte lovforslag om investeringsforeninger med få medlemmer, at det finder tilsvarende anvendelse på pensionsafkastbeskatningens område.)

På indkomstbeskatningens område er det i dag således, at medlemmet skal indtægtsføre foreningens indkomst i det indkomstår, som foreningens indkomstår udløber i eller falder sammen med. Hvis et aktieselskab stifter en investeringsforening og indskyder sine værdipapirer i dette, vil aktieselskabet kunne opnå en udskydelse af det tidspunkt, hvor afkastet af værdipapirerne indtægtsføres hos sig, hvis selskab og forening har forskelligt indkomstår. For staten betyder dette tab af provenu i selve det år, hvor et selskab med forskudt indkomstår skyder aktiver ind i en investeringsforening. Det er baggrunden for, at denne undtagelse fra princippet om gennemsigtighed foreslås forladt.

Hvis medlemmer beskattes efter forskellige regelsæt, betyder gennemsigtigheden, at foreningen for hvert regelsæt udarbejder en opgørelse af hele foreningens indkomst, der derefter fordeles ud på de relevante indskud. Man kan f.eks. tænke sig, at der er to medlemmer i en forening. Den ene ejer 1/3, den anden ejer 2/3. Den, der ejer 1/3, beskattes af sine aktier efter lagerprincippet. Den anden beskattes efter realisationsprincippet. Foreningen foretager så en indkomstopgørelse af hele foreningens indkomst fra aktier efter lagerprincippet. Den, der beskattes efter lagerprincippet, medtager i princippet en tredjedel af denne indkomst i sin indkomstopgørelse. Foreningen foretager endvidere en opgørelse efter realisationsprincippet af hele foreningens indkomst fra aktier. Den, der beskattes efter realisationsprincippet, medtager i princippet to tredjedele af denne indkomst i sin indkomstopgørelse. For aktier er det efter gældende ret således, at selvom en næringsskattepligtig skulle anvende lagerprincippet for sine øvrige aktier, så skulle den kontoførende investeringsforening anvende realisationsprincippet. Lagerprincippet betyder, at fortjeneste og tab beskattes i takt med de løbende værdisvingninger, selvom disse ikke realiseres. Realisationsprincippet betyder, at fortjeneste og tab på formueaktiver først beskattes, når de pågældende aktiver afstås.

Den undtagelse fra gennemsigtighedsprincippet, der således gælder for næringsskattepligtige, er ikke velbegrundet i betragtning af, at foreningerne teknisk godt kan anvende lagerprincippet. Det er i forvejen nødvendigt for foreningerne at kunne ved opgørelsen af de urealiserede fortjenester, jf. bemærkningerne til § 12. Og det er også i forvejen nødvendigt at kunne, fordi de fleste medlemmer betaler pensionsafkastskat. Pensionsafkastskat bygger på lagerprincippet.

Til § 4

Forslaget er en gentagelse af de gældende regler om periodisering af renter i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger § 2, stk. 1, nr.1, der udstrækkes til også at gælde løbende ydelser. Gældende lov har hidtil manglet regler om periodisering af løbende ydelser.

Forslaget går ud på, at foreningen tager renter og løbende ydelser til indtægt med beløb, der beregnes fra årets begyndelse indtil årets udgang. De medtages altså ikke med de i årets løb forfaldne beløb. De beregnede beløb overføres til indskuddene med en til de forskellige indskud svarende andel af hele beløbet. Det anførte gælder for alle medlemmer af investeringsforeningen, uanset om de beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet og uanset hvilke periodiseringsprincipper, de følger i deres øvrige regnskab.

Baggrunden er, at ved obligationer m.v. indgår renterne ikke i selve kursen på obligationerne. I stedet tilskrives de jævnt. Når der optages nye medlemmer i foreningen får man derfor det rigtigste resultat i medlemmernes indbyrdes forhold ved at bruge beregnede renter. Det smitter af på de skattemæssige opgørelser.

Til § 5

Forslaget er en gentagelse af de gældende undtagelser fra gennemsigtighedsprincippet, der står i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger § 1, stk. 4 og 5.

Forslaget har alene betydning for de medlemmer af foreningen, der beskattes af aktiefortjenester efter realisationsprincippet, uden at være næringsdrivende.

Det foreslås, at reglerne for personer i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, om at fortjeneste på børsnoterede aktier under den såkaldte 100.000 kr.s grænse er skattefri, ikke skal gælde for foreningens opgørelse. Det er en konsekvens af, at man ikke i praksis kan samkøre foreningens regnskab og det enkelte medlems regnskab over solgte aktier. I stedet skal fortjenesterne under 100.000 kr.s grænsen beskattes.

Endvidere foreslås, at der aldrig skal ske opgørelse af fortjeneste efter princippet om aktie for aktie (aktie for aktiemetoden er beskrevet i aktieavancebeskatningsloven § 5). I stedet skal gennemsnitsmetoden anvendes (gennemsnitsmetoden står i aktieavancebeskatningslovens § 6).

Til § 6

Forslaget er en præcisering af en hidtil gældende praksis hos investeringsforeningerne af et ulovreguleret område.

I forbindelse med indtræden og udtræden skal foreningen undertiden købe og sælge værdipapirer. Omkostningerne ved disse køb og salg må efter investeringsforeningslovgivningen ikke belaste andre medlemmer end de ind- og udtrædende. Det indtrædende eller udtrædende medlem betaler derfor ved siden af den nøjagtigt opgjorte andel et beløb til foreningen til dækning af dens omkostninger ved gennemførelsen af disse handler.

Efter forslaget regulerer disse beløb anskaffelsessummerne og salgssummerne på de aktiver, som købes ved indtræden eller sælges ved udtræden. Herudover har de ingen betydning for medlemmernes indkomstopgørelse. De kan altså hverken helt eller delvist fradrages i den udtrædendes eller indtrædendes skattepligtige indkomst. Forslaget gør udtømmende op med den skattemæssige behandling. Reguleringen sker i de opgørelser af foreningens indtægter og udgifter, som foreningen foretager for medlemmerne efter de regler, der gælder for disse.

På det enkelte aktiv udligner reguleringen handelsomkostningerne. Reguleringen kan derimod aldrig overstige handelsomkostningerne på det enkelte aktiv. Ved handelsomkostningerne forstås de handelsomkostninger, der efter de regler der gælder for det enkelte medlem, kan fradrages i dennes avanceopgørelse.

Hvorvidt beløb, der indbetales til foreningen, bruges til at finansiere omkostninger ved køb og salg i forbindelse med indtræden og udtræden, eller om de ikke gør det, er et konkret ligningsmæssigt problem, der er undergivet skattemyndighedernes sædvanlige vurdering.

Endelig er at bemærke, at forslaget til § 6 er en undtagelse fra de almindelige regler om tilskud, der beskrives i bemærkningerne til § 17. Beløb, der ikke fradrages anskaffelsessummerne eller tillægges afståelsessummerne beskattes hos modtagerne og fradrages ikke hos betalerne.

Til § 7

Forslaget er en gentagelse af den hidtil gældende praksis, der er indfortolket i § 2 lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.

Forslaget går ud på, at løbende indtægter fordeles mellem indskuddene efter forholdet mellem det antal ejerandele, der er købt for hvert indskud.

Skattepligten af de indtægter, der hidrører fra foreningen, varer fra indskuddet foretages til indskuddet hæves. Det er ikke sikkert, at den brøkdel af foreningens indtægter, der skal henføres til indskuddet, er uforandret i hele denne periode. Det afhænger af, om der foretages andre indskud i foreningen eller ej.

Det fremgår af forslaget, at medlemmets andel af foreningens indkomst opgøres for hvert indskud, som medlemmet måtte have foretaget. Et medlem kan altså godt have foretaget flere indskud. Det vil være tilfældet, hvis der er foretaget indskud i foreningen på forskellige tidspunkter. En udligning af evt. fortjeneste og tab på forskellige indskud sker hos medlemmet, når resultaterne fra hvert indskud sammenlægges.

De indtægter, der omfattes af § 7, er både renter og udbytter og fortjenester på aktier, obligationer m.v. når lagerprincippet skal anvendes. Det er alle andre indtægter og udgifter end formuefortjenester, der opgøres efter realisationsprincippet. Underskud og fremført tab er dog heller ikke omfattet af § 7. De er omfattet af § 10.

Eksempel 1:

A/S A og A/S B stifter foreningen IF. Der er 200 andele i foreningen, og A og B har hver 100 andele. Den 1/ 12 indtræder A/S C som medlem med 100 andele, således at der herefter er i alt 300 andele i foreningen. Der sker ingen indfrielse af obligationer i årets løb, og det indtrædende medlems indskud forbliver placeret på en kontantkonto i bank. Der udbetales ikke udbytte. Alle tre medlemmer opgør deres indkomst efter lagerprincippet. Der er flg. aktiver i foreningen:

Obligationer

Kurs 1/1 12.000.000

Kurs 1/12 11.450.000

Kurs 31/12 11.400.000

Aktier

Kurs 1/1 12.000.000

Kurs 1/12 13.006.000

Kurs 31/12 12.000.000

Beregnede obligationsrenter (helt år) 1.200.000 kr.

Udbytter pr. 30/11 300.000 kr.

Kontant indskud pr. 1/12 (1/2 af samlet formue pr 1/12) 12.928.000 kr.

Kurs 31/12

12.928.000

Renter af kontant indskud (1 måned) 25.860 kr.

A/S A’s indtægter:

Af investeringsforeningens indtægter indtil den 30/11 oppebærer A/S A halvdelen. Af indtægterne fra den 1/12 til den 31/12 oppebærer A/S A en tredjedel.

1/1-30/11

Investerings-
foreningen A/S A

Obligationer, kurstab -550.000 -275.000

Obligationer, rente 1.100.000 550.000

Aktier, kursgevinst 1.006.000 503.000

Aktier, udbytte 300.000 150.000

1/12-31/12 Obligationer, kurstab -50.000 -16.666

Obligationer, rente 100.000 33.333

Aktier, kurstab -1.006.000 -335.333

Aktier, udbytte 0 0

Bankbogsrente 25.860 8.620

1/1-31/12 I alt 925.860 617.954