Investeringsforeningsloven § 13

Til stk. 1

Forslaget til § 13, stk. 1, fritager de realiserede fortjenester fra beskatning, der opstår når et nyt medlem optages. Forslaget svarer til hidtil gældende praksis, der er indfortolket i § 2 i den gældende lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.

Når et nyt medlem optages i en kontoførende investeringsforening, foretager det nye medlem et indskud. For indskuddet erhverver medlemmet ret til en andel af de øvrige medlemmers formue. Det betyder, at der opstår en fortjeneste eller et tab for de øvrige medlemmer.

Eksempel 7:

En forening er stiftet med et indskud på 1.000.000 kr. Der er udstedt 10 andele i foreningen for indskuddet. For beløbet har foreningen købt aktier i A/S A pålydende 100.000 kr. Værdien stiger til 1.200.000 kr. En ny indskyder kommer til med kontant indskud 600.000 kr. svarende til 5 nye foreningsandele. Indtil det nye medlems indskud bestod det første indskud af alle aktier i A/S A. Efter det nye medlems indskud består det første indskud af 2/3 af alle aktier i A/S A og to tredjedele af kontant indskud 600.000 kr., d.v.s. 400.000 kr. Det nye medlems indskud består af 1/3 af alle aktier i A/S A og 1/3 af kontant indskud 600.000 kr., d.v.s. 200.000 kr. 1/3 af aktierne er altså afstået fra den første indskyder til den anden indskyder. De er afstået for 400.000 kr., som er fuldt ud betalt igennem indskuddet.

Uanset at fortjenesten således er realiseret, foreslås at fortjenesten ikke beskattes. I stedet medregnes fortjenesten som urealiseret fortjeneste på indskuddet. Det følger af opgørelsesmetoden, der anvendes i forslaget til § 12. Skatten udskydes altså.

Udskydelsen af skatten betyder, at den kan bortfalde, hvis aktierne falder i værdi tilbage til det oprindelige udgangspunkt, eller - for selskabsmedlemmers vedkommende - hvis tre års fristen for aktiebesiddelser overskrides.

Til stk. 2

Forslaget svarer til § 2, stk. 3, i den gældende lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger. Også dette forslag har kun betydning, hvis realisationsprincippet bruges ved opgørelsen af fortjeneste og tab. Det er formuleret, således at det gælder alle aktiver, men det har kun praktisk betydning for aktiver, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Det er foran i de almindelige bemærkninger beskrevet, at fuld gennemsigtighed ved indkomstopgørelsen betyder, at beskatning skal ske ud fra en forudsætning om, at det ny medlem ved indtræden i foreningen erhverver en andel af de aktiver, som foreningen besidder ved indtræden, og at de gamle medlemmer afstår andele af de pågældende aktiver til det nye medlem. Fuld gennemsigtighed betyder således, at interessentskabsreglerne skal anvendes for beskatningen ved indtræden og udtræden. Det er også beskrevet i de almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til stk. 1, at gennemsigtigheden ikke gælder fuldt ud i denne situation, idet gevinsterne behandles som urealiserede og derfor ikke beskattes, selvom der indtræder nye medlemmer.

§ 13, stk. 2, handler om den situation, at foreningen sælger af de pågældende ubeskattede aktiver efter, at der er indtrådt nye medlemmer, og den handler alene om beskatningen af de nye medlemmer.

§ 13, stk. 2, vil dog også kunne få betydning for gamle medlemmer, der foretager nye indskud. Det kan få betydning for de aktiver som det nye indskud erhverver fra andre medlemmers indskud).

Ved foreningens salg realiseres gevinster. Disse gevinster realiseres på salgstidspunktet og henføres til de enkelte indskud. Dermed er det imidlertid ikke altid afgjort, om de beskattes, og hvordan de beskattes. Dertil kræves, at anskaffelsestidspunktet også lægges fast. I § 13, stk. 2, anføres, at på det enkelte indskud beskattes fortjeneste og tab som om aktiverne var anskaffet på indskudstidspunktet, selvom foreningen i virkeligheden har anskaffet dem tidligere. Det gælder, selvom fortjenesterne hos de gamle medlemmer, der opstod ved indskuddene, som anført foran ikke blev anset for realiserede på dette tidspunkt.

I aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 findes der en tre års regel, der har betydning for beskatningen. På de nye indskuds andele af de eksisterende aktier i foreningen regnes denne treårsregel fra indskudstidspunktet.

Til stk. 3

Mens stk. 2 handler om beskatningen af nye medlemmer handler stk. 3 om den situation, at samme medlem foretager et nyt indskud.

Når samme person foretager flere indskud behandles de som en enhed. Det følger af den gældende lovtekst (§ 2, stk. 3 og § 3, stk. 1, 3. pkt.). Det betyder igen, at ved foreningens afståelse af aktiver, som de sidste indskud har erhvervet fra de første, skal såvel anskaffelsessum som anskaffelsestid fra de første indskud anvendes. Forslaget fastholder denne opfattelse.

Forslaget om indtræden i anskaffelsestidspunktet findes i nærværende forslag. Forslaget om indtræden i anskaffelsessummen findes i forslaget til § 12, stk.3.

Indtræden i anskaffelsestidspunktet skal efter lovforslaget kun ske for aktiver, der er erhvervet direkte eller indirekte fra det tidligere indskud. En direkte erhvervelse fra et tidligere indskud foreligger f. eks. i denne situation: Et selskab opretter en investeringsforening og foretager et indskud svarende til 100 andele, der placeres i aktier i A/S A. Hvis selskabet senere foretager et nyt indskud svarende til andre 100 andele vil det andet indskud direkte have erhvervet 50 andele fra det første indskud. Hvis det andet indskud foretages af et fremmed selskab vil dette selskab have erhvervet 50 andele. Hvis dette selskab derefter udtræder føres det andet indskuds aktier i A/S A tilbage til det første indskud der herefter vil have erhvervet de pågældende aktier indirekte fra sig selv.

Et eksempel på reglernes anvendelse er optaget under bemærkningerne til § 12, stk. 3.

Til §§ 14 og 15

Forslagene til §§ 14 og 15 omhandler det samme som de gældende regler i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger § 3, stk. 1.

Efter § 3, stk. 1, skal medlemmet, der hæver af sit indskud, medregne fortjeneste eller tab på en til det hævede indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet for hævningen af indskuddet. I praksis er bestemmelsen imidlertid blevet læst som om det afgørende, når der hæves af indskuddet, er omfanget af urealiserede avancer på hævetidspunktet, der derefter beskattes. Endvidere er hævning af allerede beskattet indkomst (med støtte i bemærkningerne til et ældre lovforslag) ikke blevet anset for en hævning, idet den pågældende indkomst ikke er blevet anset for indskudt i foreningen, selvom den tilhører foreningen.

Herudover har loven manglet en udtrykkelig definition af hvornår, der foreligger en hævning.

Efter forslaget beskattes de urealiserede avancer på hævetidspunktet. Udbetalinger fra foreningen deles efter forslaget op i hævninger og andre udbetalinger, idet hævninger defineres indskrænkende, således at begrebet kun omhandler de tilfælde, hvor der samtidig med udbetalingen sker en ændring af ejerandele. Hævninger og andre udbetalinger medfører efter forslaget beskatning af de urealiserede avancer på hævetidspunktet/udbetalingstidspunktet. Det må dog efter forslaget ikke føre til at der på ny sker beskatning af beløb, der allerede tidligere er blevet beskattet. Der er således med de stillede forslag ikke tilsigtet nogen ændringer af den måde, som de eksisterende regler kan fortolkes på, mens der derimod er tilstræbt ændringer af en række uklare og ikke dækkende formuleringer.

Til § 14

§ 14 handler om beskatningen, når et medlem hæver sit indskud i foreningen.

Herved forstås afståelse af ejerandele til foreningen imod vederlag, således at medlemmet efter hævningen har en ændret ejerandel. Det medfører, at urealiserede avancer og tab realiseres og evt. beskattes.

Der har hidtil manglet en udtrykkelig definition i loven af, hvornår en udbetaling fra en forening er en hævning af indskud. Den gældende lov omtaler på den anden side ikke andre udbetalinger fra foreningen end hævninger af indskud. Alle udbetalinger fra foreningen må derfor efter gældende ret kunne anses for hævninger af indskud. Bortset fra udbetalinger af beløb, der allerede er beskattet.

I det foreliggende forslag foreslås, at en hævning foreligger, når et medlem samtidig udtræder helt eller delvist af foreningen, d.v.s. afhænder sine andele til foreningen. I forbindelse med en sådan udtræden anses urealiserede fortjenester og tab, der kan henføres til de afståede andele, for realiserede. For de foreninger, der er omfattet af investeringsforeningsloven kan en sådan udtræden kun ske i forbindelse med en egentlig indløsning, idet investeringsforeningen ikke må besidde egne andele.

Udbetalinger af andre beløb sidestilles med hævninger, jf. nedenfor til § 15.

Efter ligningslovens almindelige regler ville hævning af indskud være omfattet af ligningslovens § 16 A og dermed være skattepligtigt. Imidlertid fremgår det af forslaget til § 8, at ligningslovens § 16 A ikke gælder udbetalinger fra en kontoførende forening. Den gælder altså heller ikke hævninger af indskud.

Hævning af et indskud betyder efter forslaget, at evt. urealiserede fortjenester, der måtte henstå på indskuddet, behandles, som om indskuddets andel af de aktiver, som fortjenesterne vedrører, realiseres hos medlemmet og evt. beskattes hos dette.

Hævningen af indskuddet ændrer ikke på de pågældende aktivers skattemæssige anskaffelsestidspunkt. Aktiverne anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor de blev anskaffet af foreningen. § 13 finder dog tilsvarende anvendelse. Det betyder, at den andel af aktiverne, som indskyderen erhvervede en ret til ved sit indskud, anses for anskaffet på indskudstidspunktet.

Hvis man ikke havde de anførte regler om beskatning af hævning og anskaffelsestidspunktet, ville et medlem kunne undgå beskatning af fortjeneste på foreningens aktier, selvom medlemmet trådte ind og ud med mindre end tre års mellemrum.

Hvis et medlem har foretaget flere indskud, anses det først foretagne indskud for det, der først hæves. Det svarer til gældende ret.

Til § 15

§15 handler om beskatningen, når der udbetales andre beløb.

For andre udbetalinger betyder forslaget, at først anses allerede beskattet indkomst for udbetalt, (d.v.s. indkomst der er beskattet i kraft af gennemsigtighedsprincippet). Den bliver derfor ikke beskattet ved udbetalingen.

Derefter udbetales fortjeneste fra optagelse af nye medlemmer sammen med fortjenester, der ikke er realiseret i foreningen ved udtræden. De henføres i fællesskab til begrebet urealiserede fortjenester. De beskattes ved udbetalingen efter reglerne for hævninger. Uden beskatning ville man komme ud for, at beløb, der stammer fra optagelse af nye medlemmer, og som efter normale regler skulle beskattes, udbetales som skattefri udbytte. Særligt om fortjeneste fra aktier gælder dog, at den efter forslaget kun beskattes, såfremt den udbetales indenfor den periode fra aktiernes anskaffelse, hvori der sker beskatning hos medlemmet (tre år for selskaber).

Beløb, der udbetales herudover, er skattefri.

Foreningen skal ifølge et ændringsforslag til kildeskatteloven i forslaget om fåmandsforeninger indeholde udbytteskat på det tidspunkt, hvor udbytterne erhverves og indtægtsføres hos medlemmet. Den pågældende udbytteskat er enten endelig eller vil blive modregnet i medlemmets skat. Det betyder, at der rent faktisk er blevet foretaget en udbetaling til medlemmet, selvom den ikke altid vil fremtræde som en sådan. I forslaget til stk. 2 præciseres, at denne udbetaling går ind i regnskabet over skattepligtige udbetalinger på samme måde som alle andre udbetalinger. Det gælder også såfremt udenlandske skattemyndigheder, der indeholder udbytteskat ved udbetalinger af udenlandsk udbytte til den kontoførende investeringsforening betaler for meget indeholdt udbytteskat direkte tilbage til medlemmet udenom foreningen.

Eksempel 8:

En forening er stiftet af A med et indskud på 1.000.000 kr., for hvilket indskyderen har erhvervet 10 foreningsandele. For beløbet har foreningen købt aktier i A/S Q pålydende 1.000.000 kr. Værdien stiger til 2.000.000 kr. På dette tidspunkt indtræder B. B indskyder 2.000.000 kr., for hvilke B erhverver 10 foreningsandele. Det nye indskud anbringes på bankbog. Samlet værdi af aktier i A/S Q er 2.000.000 kr.

A og B’s indskud består herefter hvert af aktier i A/S Q på 1.000.000 kr. og af indskud på bankbog 1.000.000 kr.

Herefter falder aktierne i A/S Q til 1.500.000 kr.

A og B’s indskud består herefter hvert af aktier i A/S Q på 750.000 kr. og af indskud på bankbog 1.000.000 kr.

A hæver 350.000 kr. (1/5) Det sker 2 år efter stiftelsen . B hæver ligeledes 350.000 kr. Hævningen finansieres ved hjælp af bankindskud.

2½ år efter stiftelsen sælges endelig alle aktier i A/S Q for 1.600.000 kr.

A’s indskud: Den urealiserede fortjeneste på aktier i A/S Q opgøres således:

Anskaffelsessum for aktier i A/S Q 1.000.000 kr.

Værdi af aktier ved B’s indtræden 2.000.000 kr.

Urealiseret fortjeneste indtil B’s indtræden

1.000.000 kr.

Urealiseret fortjeneste fra B’s indtræden indtil A’s hævning

-250.000 kr.

I alt

750.000 kr.

Hævningen af 1/5 af indskuddet betyder, at 1/5 af fortjenesten, d.v.s.150.000 kr. realiseres og beskattes. Den skal derfor fradrages ved opgørelsen af den urealiserede fortjeneste jf. § 11, stk. 2, 2. pkt.

Urealiseret fortjeneste fra før 750.000 kr.

Nedslag i urealiseret fortjeneste -150.000 kr.

Herefter til rest vedrørende aktierne i A/S Q på A’s indskud 600.000 kr.

Hertil lægges urealiseret fortjeneste fra hævning indtil salg*) 50.000 kr.

I alt urealiseret fortjeneste ved salg 650.000 kr.

*) Det gælder selvom en del af indskuddet er hævet. Hævningen har nemlig ikke betydet salg af aktier i A/S Q.

B’s indskud : Den urealiserede fortjeneste på aktier i A/S Q opgøres således:

Anskaffelsessum for (halvparten af) aktier i A/S Q 1.000.000 kr.

Værdi af (halvparten af) aktier ved hævning 750.000 kr.

Urealiseret tab

-250.000 kr.

Hævning af 1/5 af indskuddet betyder, at 1/5 af tabet d.v.s. 50.000 kr. realiseres og dermed nedbringer det urealiserede tab

Urealiseret tab indtil hævning -250.000 kr.

Nedslag i urealiseret tab -50.000 kr.

Rest urealiseret tab -200.000 kr.

Urealiseret fortjeneste fra hævning indtil salg*) 50.000 kr.

Urealiseret fortjeneste ved salg -150.000 kr.

*) Det gælder selvom en del af indskuddet er hævet. Hævningen har nemlig ikke betydet salg af aktier i A/S Q

Opgørelse af realiseret fortjeneste ved salg af alle aktier i A/S Q:

Anskaffelssessum i alt 1.000.000 kr.

Salgssum 1.600.000 kr.

Fortjeneste 600.000 kr.

Til beskatning hos A

Fortjenesten på 600.000 kr. fordeles fuldt ud til A. (B har negativ realiseret fortjeneste). Den urealiserede fortjeneste er 650.000 kr. Det er derfor 650.000 kr. der beskattes.

Til beskatning hos B

B har negativ urealiseret fortjeneste på 150.000 kr. der fradrages som tab

Samlet indkomst fra realiserede og urealiserede fortjenester hos A og B

I alt beskattes hos A 150.000 kr.

650.000 kr.

I alt 800.000 kr.

I alt gives fradrag hos B -50.000 kr.

-150.000 kr.

I alt -200.000 kr.

Den samlede realiserede fortjeneste i foreningen er 600.000 kr., og det samlede beløb til beskatning som realiseret fortjeneste/tab hos A og B er 800.000 kr. - 200.000 kr. = 600.000 kr.

Til §16

Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 2, i gældende lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger. Den betyder, at hvis et medlem indskyder sine midler i investeringsforeningen i en skattebegunstiget opsparingsordning skal medlemmet beskattes som om medlemmet hævede samtlige sine midler. Hvis et medlem tager sine midler ud af ordningen igen skal medlemmet stilles som om medlemmet stiftede en ny investeringsforening. Baggrunden for reglen er de anderledes og lempeligere beskatningsregler, der gælder for skattebegunstiget opsparing.

Forslaget gælder alle medlemmer, uanset om de beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet.

Til § 17

Efter gældende lov har der hersket usikkerhed om, i hvilket omfang foreningen er et selvstændigt retssubjekt. Hvis foreningen ikke er et selvstændigt skattemæssigt retssubjekt beskattes handler med foreningen muligvis ikke, ligesom lån heller ikke kan tillægges skattemæssig virkning.

Forslaget til § 17 vedrører salg og lån. Forslaget indeholder derimod ingen selvstændige regler om tilskud, men retstilstanden er beskrevet nedenfor. Forslaget vedrører både salg fra medlemmet til foreningen og fra foreningen til medlemmet. På samme måde vedrører det lån fra medlemmet til foreningen og lån fra foreningen til medlemmet. Det vedrører både beskatningen af medlemmet direkte og beskatningen af medlemmet af den indkomst/udgift, som medlemmet tager del i gennem sit medlemskab af foreningen.

Som tidligere nævnt afklarer forslaget, at foreningen har selvstændig skattemæssig eksistens. Der kan derfor som udgangspunkt handles med selskabet og ydes lån med skattemæssig virkning.

Salg

Efter forslaget kan tab ved salg af aktiver dog ikke fradrages. Det gælder, hvad enten salget sker fra medlemmet til foreningen eller den anden vej. Det gælder, både medlemmets direkte indkomst og medlemmets indkomst igennem foreningen. Behovet for en sådan regel skyldes, at selskaber ikke beskattes af deres aktiefortjenester efter tre år.

I det omfang, der er tabsfradrag, ville et selskab, der har stiftet en investeringsforening, kunne realisere et skattemæssigt tab ved afhændelse af aktier til denne. Tabet kunne f.eks opstå, fordi aktierne midlertidigt er dykket i værdi indenfor tre år efter anskaffelsen. Det ville være mindre rimeligt i tilfælde, hvor et senere salg med fortjeneste fra foreningen til en tredjemand først sker mere end tre år efter foreningens køb, således at fortjenesten ved dette salg er skattefri. På den måde at skaffe sig fradrag for tab, der reelt ikke er lidt, og alligevel undgå beskatning af reelle fortjeneste er ikke acceptabelt. Den eksisterende praksis, der gælder for, at tab ikke kan fradrages ved afhændelser imellem selskaber i en koncern, bygger på retspraksis. Det er derfor vanskeligt at afgøre, om rækkevidden af praksis i alle tilfælde er tilstrækkelig. Det er derfor fundet rimeligt med en udtrykkelig lovbestemmelse, der udvider retspraksis.

Lån

Efter forslaget er der endvidere tabsbegrænsning på lån.

Tabsbegrænsning på lån kan være nødvendig for at undgå, at der opstår asymmetri i beskatning af fortjeneste og tab på aktier. Asymmetrien går ud på, at fortjenester er skattefri, mens tab kan fradrages. Selskaber, der samarbejder, kan opnå asymmetrien ved at lægge aktierne ind i en kontoførende investeringsforening, som de stifter i fællesskab, idet foreningens midler til køb af aktierne tilvejebringes gennem et lån, som de yder foreningen.

Problemet kan illustreres med følgende eksempel

Eksempel 9:

Eksempel, hvis tabsbegrænsning ikke indføres:

A/S A og A/S B stifter en kontoførende investeringsforening IF, hvor de hver ejer halvdelen. De er ikke koncernforbundne med investeringsforeningen. A og B yder hver et lån på 10 millioner kr. til investeringsforeningen. Investeringsforeningen investerer de 20 millioner kr. i et aktieselskab. Efter tre år sælges aktierne med fortjeneste. Den er efter gældende regler skattefri. En anden mulighed er, at det selskab, som investeringsforeningen har investeret i, går konkurs, og at det dermed bringer investeringsforeningen til betalingsstandsning. Det betyder et tab på fordringen på IF, der kan fradrages. I deres egenskab af deltagere i investeringsforeningen og i kraft af gennemsigtighedsprincippet i forslaget til § 3 har A og B dog samtidig en fortjeneste på gælden. Det følger af betalingsstandsningen. Denne fortjeneste er imidlertid ikke skattepligtig Slutresultatet bliver altså et tab på fordringen, der kan fratrækkes, selvom fortjenesten på gælden er skattefri.

Tabsbegrænsningen gælder både ved lån fra foreningen til medlemmet og omvendt. Den gælder både medlemmets direkte indkomstopgørelse og medlemmets andel af foreningens indkomst.

Tilskud

Tilskud fra foreningen til de enkelte medlemmer eller omvendt behandles ikke særskilt i lovteksten. Efter skatterettens almindelige regler (statsskatteloven) er tilskud normalt skattepligtigt for modtageren uden at være fradragsberettiget hos yderen. Det betyder, at et tilskud fra et enkelt medlem til foreningen vil være en indtægt for foreningen, der skal henføres til medlemmerne efter § 3. Tilskuddet skal herefter normalt beskattes hos foreningens deltagere uden at være fradragsberettiget hos indskyderen. Tilskud kan foreligge både i forbindelse med indtræden og udtræden og udenfor disse situationer.

For at afgøre, om der foreligger et tilskud i forbindelse med indtræden eller udtræden, skal andelenes værdi opgøres nøjagtigt. Det er uden betydning, hvordan den nøjagtige opgørelse af andelenes værdi opnås. I nogle foreninger sker det på den måde, at man med visse mellemrum opgør andelsbevisernes værdi på grundlag af den indre værdi af foreningens aktiver. Det er ikke sikkert, at der udtrædes eller indtrædes akkurat på opgørelsestidspunktet, og der foretages derfor en kursudligning som sikrer, at man når frem til den rigtige værdi på udtrædelses- eller indtrædelsestidspunktet.Denne kursregulering har intet med tilskud at gøre. Tilskud i den her omhandlede betydning foreligger først ved afvigelser fra den nøjagtigt opgjorte værdi.

I forbindelse med indtræden og udtræden skal foreningen undertiden sælge eller købe værdipapirer. Omkostningerne ved disse køb og salg overvæltes på den indtrædende eller udtrædende. Overvæltningen betyder, at den indtrædende eller udtrædende kommer til at betale et beløb til foreningen til dækning af dens skønnede omkostninger. Både ved indtræden og udtræden er beløbet et tilskud til foreningen. For så vidt angår opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der oppebæres af medlemmerne igennem foreningen, bestemmes i forslaget til § 6, at den ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, men i stedet regulerer anskaffelsessummerne for papirer, der købes og sælges i anledning af indtræden og udtræden.

Til § 18

Aktieavancebeskatningslovens § 13 A indeholder nogle regler om beskatning af aktiefortjenester i tilfælde af fraflytning. Disse regler har ikke hidtil været gældende for aktiefortjenester oppebåret igennem en kontoførende investeringsforening. Det foreslås som en følge af princippet om gennemsigtighed, at disse regler også bør gælde, når aktierne ejes igennem en kontoførende investeringsforening. Ellers kunne beskatningsreglerne omgås ved hjælp af en kontoførende forening.

Til § 19

Den gældende lov mangler bestemmelser om, hvad der sker, hvis en kontoførende forening bliver en bevisudstedende forening eller et skattemæssigt interessentskab. I det omfang, hvori man antager, at en kontoførende forening har selvstændig skattemæssig eksistens vokser behovet for sådanne bestemmelser imidlertid. Der stilles forslag om at regulere statusskift.

Forslaget går ud på, at ændring af en kontoførende forening til en bevisudstedende forening skattemæssigt sidestilles med, at alle medlemmer udtræder af den kontoførende forening og derefter stifter en ny. Forslaget gælder også alle andre tilfælde, hvor foreningens skattemæssige status ændres, uden at medlemmerne træder ud af foreningen.

Bestemmelsen er nødvendig, fordi hævebeskatningen ellers kunne omgås ved f. eks. at omdanne foreningen til en udloddende eller akkumulerende forening. Omdannelse af en kontoførende forening kan ske blot ved at udstede omsættelige beviser. Hvis det sker, betyder § 19, at retsstillingen bliver som om, alle andele hæves fuldt ud, med heraf følgende beskatning af urealiserede fortjenester. En hævning af alle andele i en forening indebærer, at foreningen ophører. De enkelte medlemmer skal altså stilles, som om foreningen er ophørt og en ny er stiftet, som ikke er en kontoførende forening. Anskaffelsessummen for andelsbeviserne i den fortsættende forening kommer til at svare til værdien på det tidspunkt, hvor status skifter. Hvis medlemmerne i foreningen efter statusskift beskattes som interessenter, kommer medlemmernes anskaffelsessum til at svare til værdien af foreningens aktiver ved statusskift.

Til § 20

Til stk. 2

Efter de gældende regler medtager medlemmet indkomsten fra foreningen i det regnskabsår hos foreningen, der udløber i medlemmets indkomstår.

Det er derfor mest hensigtsmæssigt at de nye regler har virkning fra og med et regnskabsår i foreningen.

Det foreslås- i overensstemmelse med de ved høring over lovforslaget fremsatte ønsker, jf. bilag 1 i det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om ændring af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer) - at de nye regler med enkelte som hovedregel skal have virkning fra og med det regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003.

Da foreningen efter de nye regler skal opgøre medlemmets indkomst periodeafgrænset i overensstemmelse med medlemmets indkomstår, kan den første periode med indkomst i foreningen efter de nye regler være mindre end et helt år, når medlemmet har forskudt indkomstår. Den første periode kommer til at løbe fra begyndelse af foreningens første regnskabsår med nye regler til begyndelsen af medlemmets indkomstår. Medlemmet skal i sin indkomst medtage dels indkomsten fra regnskabsåret 2002 (efter de gamle regler) og derudover delindkomsten fra 2003 (efter de nye regler).

Til stk. 4

Lovforslaget indebærer, at der på enkelte områder foretages mindre udvidelser af den eksisterende gennemsigtighed:

Selvom medlemmet har brugt lagerprincippet ved opgørelse af sin indkomst, har foreningen hidtil brugt realisationsprincippet. Denne undtagelse har dog kun været gældende på indkomstbeskatningens område og ikke indenfor pensionsafkastbeskatningen. Efter forslaget forlades denne undtagelse, således at hvis medlemmet bruger lagerprincippet, så skal foreningen også bruge lagerprincippet. Lagerprincippet betyder, at fortjeneste og tab på formueaktiver beskattes i takt med de løbende værdisvingninger, selvom disse ikke realiseres. Realisationsprincippet betyder, at fortjeneste og tab på formueaktiver først beskattes, når de pågældende aktiver afstås.

Gældende regler indeholder en positiv opremsning af investeringsforeningens indkomster, som medlemmet beskattes af, med det resultat, at der bl.a. mangler regler for løbende ydelser og aktieudlån. Forslaget indeholder derfor ikke nogen positiv opremsning, men henviser bredt til, at medlemmet beskattes af foreningens indtægter og udgifter opgjort efter de regler, der gælder for medlemmet.

Gældende regler indeholder den undtagelse fra gennemsigtigheden, at foreningen hidtil har opgjort medlemmets indkomst på f. eks. kalenderårsbasis, og således at indkomsten indtægtsføres hos medlemmet ved udgangen af kalenderåret, selvom medlemmet har et andet indkomstår. Denne undtagelse har aldrig været gældende på pensionsafkastbeskatningens område. På indkomstskatteområdet foreslås undtagelsen forladt. Det betyder, at foreningerne - ligesom på pensionsafkastbeskatningens område - skal bruge den periodeafgrænsning, der følger af medlemmernes egne indkomstår, når foreningerne opgør medlemmernes indtægter og udgifter fra foreningen.

Kontoførende fåmandsforeninger er noget nyt, idet kontoførende fåmandsforeninger først kan oprettes fra og med indkomståret 2003, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, og § 9 lovforslaget om investeringsforeninger med få medlemmer. Udvidelsen af gennemsigtigheden må derfor set i forhold til disse foreningers medlemmer anses som en formindskelse af fordelen ved den skattemæssige anerkendelse af foreningerne. Det foreslås derfor, at denne udvidelse af gennemsigtigheden skal have virkning for disse foreningers medlemmer fra og med det regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003.

For så vidt angår medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, der ikke er fåmandsforeninger, vil det alt efter omstændighederne kunne være en fordel eller en ulempe at anvende de nye regler fra og med det regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003. Det foreslås derfor, at disse skal kunne vælge, at deres skattepligtige indkomst fra foreningen for det regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003, fortsat skal opgøres efter de hidtil gældende regler i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.

Til stk. 5

Stk. 5 handler om den situation, at et medlem anvender lagerprincippet ved opgørelsen af sine gevinster fra salg af formueaktiver. Udvidelsen af gennemsigtigheden i lovforslaget betyder, at foreningen skal overgå fra realisationsprincippet til lagerprincippet ved opgørelsen af medlemmets fortjenester. Lagerprincippet betyder i grove træk at indkomstperiodens urealiserede formuegevinster beskattes på grundlag af forskellen mellem en ultimoværdi og en primoværdi. Primoværdien opgøres ved periodens begyndelse. Stk. 5 betyder, at foreningen som den første primoværdi efter, at de nye regler er trådt i kraft, skal bruge de oprindelige skattemæssige anskaffelsessummer. Ellers ville formuegevinster fra før lovens ikrafttræden aldrig komme til beskatning ligesom tab heller ikke ville kunne fradrages. Hvis de oprindelige skattemæssige anskaffelsessummer bruges som primoværdi sker der en opsamling af flere års gevinster eller tab til beskatning i det første år efter, at loven har fået virkning. Disse skattepligtige gevinster eller fradragsberettigede tab skal fordeles imellem medlemmerne. Det foreslås i stk. 5, at dette sker efter samme principper, som når medlemmet bruger realisationsprincippet.

---

Bilag 1

Oversigt over de gældende reglers placering i lovforslaget

Gældende lov Forslaget § 1. § 2. § 2, stk. 1. §§ 3, 4, 7, 8, 11 og 12. § 2, stk. 1, nr. 1. § 3 og 4. § 2, stk. 1, nr. 2. § 3. § 2, stk. 1, nr. 3. § 3. § 2, stk. 1, nr. 4. § 3. § 2, stk. 2. ophævet. § 2, stk. 3. § 13, stk. 2. § 2, stk. 4. § 5, stk. 1. § 2, stk. 5. § 5, stk. 2. § 3, stk. 1. §§ 14 og 15. § 3, stk. 2.

§ 16

---

Bilag 2

Bekendtgørelse af lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger

Herved bekendtgøres lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 27. august 1998, med de ændringer, der følger af § 9 i lov nr. 166 af 24. marts 1999.

§ 1. I denne lov forstås ved investeringsforeninger sådanne foreninger, der henvender sig til større kredse af befolkningen, og som alene har til formål at anbringe medlemmernes midler i værdipapirer. Hvis en forening udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, omfattes den dog ikke af loven.

§ 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne deres andel af:

1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.

3) Gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven.

4) Realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 d ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse og realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse.

Medregning skal ske i overensstemmelse med de for det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i stk. 1 nævnte beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med eller udløber i medlemmets indkomstår.

Stk. 3. Den i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 nævnte frist på tre år vedrørende erhvervelsen af aktierne regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet foretager sit indskud i investeringsforeningen, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor investeringsforeningen erhverver aktierne.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, finder aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, anvendelse på fortjenester ved afståelse af børsnoterede aktier.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5 opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8.

§ 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori et medlem hæver af sit indskud, skal medlemmet ud over de i § 2 omhandlede beløb medregne fortjeneste eller tab på en til det hævede indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet for hævningen af indskuddet. Medlemmets andel af fortjenester eller tab anses for realiseret ved hævningen af indskuddet. Hæves kun en del af indskuddet, anses det først indskudte beløb som først hævet. Medregning sker efter de for det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler. § 2, stk. 3-5, finder dog tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en investeringsforening i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.

§ 4. (Ophævet).

§ 5. (Ophævet).

Skatteministeriet, den 1. september 1999

Ole Stavad

Lise Bo Nielsen