Investeringsforeningsloven § 2

Ved kontoførende investeringsforeninger forstås investeringsforeninger, der er hjemmehørende her i landet, og hvis medlemmer ikke kan afstå deres andel af foreningen til andre end denne. Det er en betingelse for beskatning efter denne lov, at alle medlemmer er berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. De forholdsmæssige afkast m.v. opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i foreningen eller afdelingen. 2. og 3. pkt. gælder ikke pensionsafkastskattepligtige medlemmer.

Forarbejder til Investeringsforeningsloven § 2

Retsinformation

Bestemmelsen definerer begrebet kontoførende investeringsforening.

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger § 1 anføres, at en investeringsforening er kontoførende, hvis den ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud.

Efter forslaget er en investeringsforening kontoførende, hvis det fremgår af vedtægterne, at medlemmernes andel i foreningen ikke kan afstås til andre end foreningen. Den gældende definition er mindre præcis, bl.a. kan man med de forhold der eksisterer i dag, hvor alle værdipapirer registreres elektronisk, spørge om, hvad det egentlig vil sige, at en forening ikke udsteder beviser.

Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i de gældende regler. Det afgørende efter såvel gældende ret som forslaget er, at medlemskabet ikke kan omsættes, men at foreningen på den anden side godt kan indløse medlemmet.

Det bemærkes, at afståelsen kun kan ske ved det, der i den civilretlige terminologi vedrørende investeringsforeninger omtales som »indløsning« af medlemmers andel i foreningen. Finanstilsynet vil ikke kunne godkende en vedtægtsbestemmelse, der giver mulighed for et egentligt tilbagekøb af medlemmers andel i foreningen, idet der ikke er hjemmel hertil i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

Det anførte betyder, at et medlem kun kan komme ud af sit medlemskab ved at hæve sit indskud i foreningen, og at et nyt medlem kun kan komme til ved at foretage et indskud i foreningen, og at foreningen således kender medlemmerne. Når medlemskabet ikke kan omsættes, er det ikke nødvendigt med særlige regler for overdragelse til tredjemand. Derfor indeholder hverken gældende regler eller forslaget regler for disse forhold. Det er nok med regler for indtræden og udtræden.

Af de foreslåede ændringer til selskabsskattelovens § 1 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændringer af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer) fremgår, at den kontoførende investeringsforening er et skatteretligt anerkendt selvstændigt retssubjekt.

Det har betydning for medlemmets indskud. Bruger et medlem således sine egne værdipapirer til et indskud, opløses dispositionen i overensstemmelse med de almindelige indkomstskatteretlige principper i to dispositioner: 1) Medlemmets kontantindskud i foreningen, 2) Foreningens køb af de indskudte værdipapirer af medlemmet for indskuddet.

Tager et medlem værdipapirer ud af foreningen i forbindelse med, at medlemmet hæver sit indskud, opløses dispositionen på tilsvarende vis i et salg af værdipapirer fra foreningen til medlemmet og en efterfølgende kontantudbetaling til den pågældende.