LBK nr 1837 af 21/09/2021
Skatteministeriet
Investeringsforeningsloven § 10
Et underskud eller tab, der i et år er opgjort vedrørende et medlems indskud, fradrages i medlemmets øvrige indkomst i samme år efter de regler, der gælder for medlemmet for underskud eller tab af den pågældende art. Et herefter resterende underskud eller tab fremføres til fradrag i de følgende års indkomst hos medlemmet efter de regler herom, der gælder for medlemmet. Underskud og tab kan ikke fremføres hos foreningen eller fra medlemmets indskud i ét år til medlemmets indskud i de følgende år.
Forarbejder til Investeringsforeningsloven § 10
RetsinformationDet foreslås, at der ikke i selve investeringsforeningens regnskaber over skattepligtigt afkast må forekomme fremførsel af realiserede eller ikke realiserede underskud og tab. Fremførsel sker heller ikke ved opgørelsen af de enkelte indskuds bidrag til medlemmets skattepligtige indkomst. Fremførsel sker i stedet hos medlemmet. Medlemmet må selv vælge om det foretrækker først at udnytte underskuddet i indkomst fra foreningen eller først vil udnytte underskuddet i øvrig indkomst. Et tidligere års underskud, hvad enten det stammer fra foreningen eller ej, skal altid være brugt op, inden underskuddet fremføres til det følgende år. Det følger af de almindelige regler, der gælder for underskud. Selvom foreningen ikke må fremføre skattemæssige underskud i sine regnskaber, er der ikke underskud der går tabt.
Forslaget svarer til gældende praksis, idet der dog hidtil har manglet udtrykkelige regler, der regulerer forholdet.
Til §11
§ 11 vedrører fordeling af fortjenester, når realisationsprincippet gælder.
Til stk. 1
Forslaget er en gentagelse af den hidtil gældende praksis, der er indfortolket i § 2 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.
Forslaget vedrører fordeling af foreningens realiserede fortjenester og tab mellem indskuddene, når indskyderne beskattes af fortjenester og tab efter realisationsprincippet.
Forslaget går ud på, at de realiserede fortjenester fordeles efter det samme forhold som de urealiserede fortjenester på de enkelte indskud.
Heri ligger, at den samlede realiserede fortjeneste, der stammer fra foreningens salg af aktiver fra en aktivgruppe, fordeles mellem de forskellige indskud efter forholdet mellem de urealiserede fortjenester fra aktivgruppen på hvert indskud. Det svarer helt til den praksis, som investeringsforeningerne hidtil har benyttet. Ved en aktivgruppe forstås de aktiver, der indgår i foreningens opgørelse af fortjeneste med en fælles gennemsnitlig anskaffelsessum, f.eks. aktier i samme selskab.
Ved hvert salg opgøres altså ikke bare foreningens realiserede fortjenester, men også indskuddenes urealiserede fortjenester. De urealiserede fortjenester svarer til de fortjenester, som den, der har foretaget indskuddet, beskattes af efter § 7, når lagerprincippet anvendes.
Man kan forestille sig en investeringsforening med 3 medlemmer, A, B og C, hvor den urealiserede fortjeneste på en aktivgruppe udgør 35, fordelt med 5 til A, 10 til B og 20 til C. Forslaget betyder, at hvis aktivgruppen sælges, fordeles den nu realiserede fortjeneste på 35 med 5 til A, 10 til B og 20 til C.
På samme måde som de realiserede fortjenester fordeles efter de urealiserede fortjenester, fordeles de realiserede tab efter de urealiserede tab.
Begrundelsen for forslaget skal findes i følgende forhold:
I bred almindelighed gælder, at når et aktiv afhændes, er den fortjeneste, der følger af realisationsprincippet, og den endelige fortjeneste, der følger af lagerprincippet, samme beløb. Forskellen mellem de to principper er alene et spørgsmål om forskellig periodisering af fortjenester og tab.
Den realiserede fortjeneste der henføres til det enkelte indskud bør derfor også svare til den urealiserede fortjeneste på det enkelte indskud. Det resultat kan kun opnås, hvis den realiserede fortjeneste i foreningen fordeles efter forholdet mellem de urealiserede fortjenester på de enkelte indskud.
Forholdet mellem de urealiserede fortjenester på hvert indskud svarer ikke nødvendigvis til forholdet mellem de aktuelle ejerandele på salgstidspunktet. Det skyldes, at der i perioden fra køb til salg kan have været et forskelligt antal medlemmer i foreningen.
Eksempel 2:
A er eneste medlem i den kontoførende investeringsforening KIF. KIF har aktier i A/S Q anskaffet for 20.000 kr. Ved B's indtræden i foreningen et år efter stiftelsen er aktierne steget til 24.000 kr. B indskyder 24.000 kr. der anvendes til anskaffelse af en lige så stor portion aktier i A/S Q. A og B ejer altså hver halvdelen af investeringsforeningen. Efter et år sælges alle aktier for 48.000 kr. Kurserne er således ikke steget i det år, hvori B har ejet en andel i foreningen.
Foreningens realiserede fortjeneste:
Salgssum 48.000 kr.
Anskaffelsessum 20.000 kr.
24.000 kr. 44.000 kr.
Fortjeneste 4.000 kr.
Urealiseret fortjeneste på A’s indskud:
Værdi ved salg 24.000 kr.
Anskaffelsessum 20.000 kr.
»urealiseret« fortjeneste 4.000 kr.
Den urealiserede fortjeneste på A’s indskud svarer til den realiserede fortjeneste i foreningen.
Urealiseret fortjeneste på B’s indskud:
Værdi ved salg 24.000 kr.
Anskaffelsessum 24.000 kr.
»urealiseret« fortjeneste 0 kr.
En fordeling af foreningens realiserede fortjeneste efter den urealiserede fortjeneste på indskuddene betyder, at hele den realiserede fortjeneste i foreningen på 4.000 kr. beskattes hos A. Ingen del af foreningens realiserede fortjeneste skal henføres til B . D.v.s., at B beskattes af 0 kr.
Hvis man ville fordele fortjenesten mellem indskuddene efter aktuelle ejerforhold skulle A beskattes af 2.000 kr. og B ligeledes af 2.000 kr. Det ville være urimeligt overfor B, fordi kurserne har været uforandrede i den tid, hvori B har været medlem af foreningen.
Det bemærkes, at realiserede fortjenester ikke er skattepligtige, blot fordi de er realiserede. For selskabers aktiebesiddelser gælder således en treårsregel, således at realiserede fortjenester på aktier, der er erhvervet inden tre år, beskattes, mens realiserede fortjenester efter tre år er skattefri. (De selskaber, der omfattes af treårsreglen er selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 2 a, 2 c 2 f og 3 a-5 b eller fondsbeskatningsloven). Et aktieselskab, der er medlem af en kontoførende investeringsforening, vil derfor ikke altid være skattepligtig af de realiserede fortjenester på indskuddene.
Det vil kunne forekomme, at nogle medlemmer af den kontoførende forening har positive, mens andre medlemmer har negative urealiserede fortjenester (tab). I disse tilfælde fordeles foreningens realiserede fortjenester forholdsmæssigt mellem de indskud, der har positive urealiserede fortjenester. Indskud med urealiseret tab holdes ude af fordelingen. De pågældende indskuds realiserede tab sættes samtidig til 0. Foreningens realiserede tab fordeles forholdsmæssigt mellem de indskydere, der har urealiserede tab. Indskud med urealiseret fortjeneste holdes ude af fordelingen af det realiserede tab. De pågældende indskuds realiserede fortjeneste sættes samtidig til 0.
Til stk. 2
Forslaget til stk. 2 går ud på at behandle den del af de urealiserede fortjenester, der overstiger de realiserede fortjenester på samme måde som disse. Tilsvarende med hensyn til tab. Det hænger sammen med, at man logisk set ikke kan have urealiserede avancer efter at aktiverne er solgte.
Nedenfor følger et eksempel på anvendelse af § 11, stk. 1 og 2.
Eksempel 3:
A er eneste medlem i den kontoførende investeringsforening KIF. KIF har aktier i A/S Q anskaffet for 20.002 kr.
A’s indskud består altså af alle aktierne i A/S Q.
Ved B's indtræden i foreningen er aktierne faldet til 2 kr. B indskyder 2 kr., der anvendes til anskaffelse af en lige så stor portion aktier i A/S Q.
A’s indskud består herefter af halvdelen af alle investeringsforeningens aktier i A/S Q.
B’s indskud består ligeledes af halvdelen af alle investeringsforeningens aktier i A/S Q.
Herefter stiger samtlige investeringsforeningens aktier til 24.004 kr. Værdistigningen på 24.000 kr. fordeles ligeligt mellem A og B s indskud, jf. nedenfor. Alle aktier sælges.
Foreningens realiserede fortjeneste udgør i alt 4.000 kr.
De urealiserede fortjeneste og tab på A og B’s indskud opgøres umiddelbart før salg, d.v.s. på grundlag af salgsprisen, og efter reglerne i § 12.
Urealiseret fortjeneste/tab på A’s indskud:
Værdi Værdiændring
Anskaffelse 20.002 kr.
Indtil B’s indtræden 2 kr. -20.000 kr.
Efter B’s indtræden 2 kr.
Salg 12.002 kr. 12.000 kr.
Urealiseret tab -8.000 kr.
Urealiseret fortjeneste/tab på B’s indskud:
Værdi Værdiændring
Efter B’s indtræden 2 kr.
Salg 12.002 kr. 12.000 kr.
Urealiseret fortjeneste 12.000 kr.
Den realiserede fortjeneste 4.000 kr. henføres i henhold til § 11, stk. 1, til beskatning hos B.
Situationen er herefter den, at efter anvendelse af § 11, stk. 1, er A’s realiserede tab 0, mens det urealiserede tab er 8000 kr.
B’s realiserede fortjeneste er 4.000 kr., mens B’s urealiserede fortjeneste er 12.000 kr.
Dette resultat er imidlertid kun et delresultat, idet §11, stk. 2 også skal anvendes.
Det medfører at A’s realiserede tab bliver 8.000 kr. i stedet for 0 kr.
B’s realiserede fortjeneste efter anvendelse af §11, stk. 2, bliver 12.000 kr. i stedet for 4.000 kr.
Sammenhæng mellem realiserede fortjenester på A og B’s indskud og hos foreningen:
I h.t. § 11, stk. 1 I h.t. § 11, stk. 2 Foreningens realiserede fortjeneste
A’s indskud 0 kr. -8.000 kr.
B’s indskud 4.000 kr. 12.000 kr.
I alt 4.000 kr. 4.000 kr. 4.000 kr.
Det ses, at den samlede urealiserede fortjeneste og tab hos A og B svarer til den samlede realiserede fortjeneste og tab hos A og B opgjort i henhold til § 11, stk. 2, der igen svarer til den realiserede fortjeneste i foreningen.